Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

basilikumArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

porrer med hvidløgsknas

Skrevet af , Posted in tilbehør

porrer med hvidløgsknas

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ideen med det sprøde knas på toppen af porrerne stammer fra Italien og hedder pangrattato. Det er en fin måde af anvende tørt brød på.

 

4 skiver tørt grahamsbrød eller andet lyst brød

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

en håndfuld basilikum eller persille (evt. 1 spsk tørret beasilikum)

2 tsk reven citronskal

 

½ kg porrer (renset vægt)

 

Del brødskiverne i bittesmå stykker. Hak hvidløgene fint.

Varm olien op på en pande og rist brødkrummerne og hvidløgene, til brødet er sprødt. Tilsæt basilikumblade i små stykker (evt. tørret basilikum) eller hakket persille.

Drys med lidt salt.

Skær porrerne i mindre stykker og læg dem i kogende vand. Damp porrerne under låg 5-6 minutter.

Afdryp porrerne (gem vandet og brug det til en suppe).

Servér porrerne med det ristede brød på toppen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grøn gazpacho m. grillet majs

Skrevet af , Posted in supper

grøn gazpacho m. grillet majs

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 agurk

1 stor grøn peberfrugt

1 stor avocado

1 grøn chili (kan udelades)

2 skiver tørt hvedebrød

2 spsk hakket skalotteløg

2 fed presset hvidløg

en håndfuld basilikumblade

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

1 limefrugt

2 spsk olivenolie

2 majskolber

 

Skær grøntsagerne i terninger. Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten og chilien. Du kan evt. lægge peberfrugten under grillen og flå skindet af, se her hvordan du gør.

Kom grøntsager, brød, løg, basilikum og bouillon i blenderen og blend suppen til den er ensartet.

Tilsæt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Rør saft af 1/2 limefrugt og olivenolie i suppen og smag til med salt, peber, et nip råsukker og evt. mere limesaft.

Skær hver majskolbe i tre skiver og pensl dem med olie. Stil dem i en bageform og grill dem i ovnen, til de er gyldne.

Sæt stykkerne på spyd og servér dem sammne med suppen.

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

salat caprese – tomat og mozzarella

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

salat caprese – tomat og mozzarella

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

4 store bøftomater

100 g mozzarellaost

4 spsk basilikumpesto

frisk basilikum

evt. 4 tynde træpinde

 

Den italienske forret bliver bedst, hvis du kan finde solmodne bøftomater, men andre slags tomater kan sagtens bruges.

Salat caprese serveres normalt som skivede tomater på et fad med mozzarellaost og basilikumblade på toppen. Salaten dryppes med olivenolie.

Jeg har imidlertid opgraderet salaten lidt og lavet en ”opretstående” model samt tilføjet basilikumpesto.

Det er muligt at købe basilikumpesto på glas, men som regel smager den ikke særlig godt. Du kan selv lave pestoen, se her. Lav ½ portion til denne salat.

 

Skær hver tomat i 4 skiver.

Skær 12 skiver af mozzarellaen.

Læg tomaterne sammen med osten imellem og dryp med lidt pesto mellem hvert lag.

Servér salaten med frisk basilikum.

Sæt evt. en tynd træpind gennem tomaterne. Så er du sikker på, at de ikke vælter.

 

 

 Solmodne bøftomater gør sig bedst i salat caprese.

 

 

Share