Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

basilikumArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 10 2013 – råstegte rodfrugter og baked beans

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. marts 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r a m s l ø g e n e  e r  p å  v e j

.

.

ramsløg – en sikker forårsbebuder

ramsløg 2011

Jeg har lige set, at man kan købe et stort bundt ramsløgblade i nogle supermarkeder nu. Jeg har fx set dem i Irma.

Når ramsløgene kommer, ved vi, at det snart er forår. Men måske er de fra lidt varmere himmelstrøg? Jeg har i al fald ikke set bladene endnu i min nære natur.

Skulle du være den glade ejer af et bundt ramsløg, er det endnu så koldt, at de kan finde god anvendelse i en varmende suppe.

.

ramsløgsuppe

ramsløgsuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

Hvis du endnu ikke kan finde ramsløg og andre vilde planter, så brug i stedet spinatblade, persille og/eller basilikum i suppen.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

m a d e n s  k o r s e t

.

.

indien.skalotteløg

.

skalotteløg strammer smagen op

En klog kok har sagt, at skalotteløg er madens korset. Jeg har desværre glemt, hvem det var, men jeg synes, det er meget klogt.

Skalotteløg er et helt specielt løg, der giver noget specielt til enhver ret, det kommer i. Det er som om skalotteløg “samler” smagen. Prøv selv.

Især viser løget sine evner, hvis man kommer en spsk finthakket skalotteløg i en dressing. Her får man det råt, og man kan virkelig smage de fine nuancer.

.

indien.kvvinde m skalotte

Nogle steder i verden fedter man ikke med skalotteløgene. Det er ikke noget med at købe 5-6 løg i en bakke. Her kender man løgets kvaliteter.

.

dressing med urter og skalotteløg

Rør 5 spsk olivenolie med et par spsk citronsaft eller frugteddike og 1 spsk vand. Smag til med salt og peber.

Tilsæt 2 spsk finthakkede urter, fx dild, persille eller basilikum. Tilsæt 1 spsk finthakket skalotteløg og smag til igen.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

arrrgghhh …  9,4  m i l l.  t o a s t b r ø d

.

.

brød uden næringsværdi

Det hvide brød, der sælges som toastbrød, kalder jeg tapetklister-brød. Det indeholder nemlig stort set ikke fugls føde.

Ikke desto mindre spiser vi danskere 9,4 millioner pakker af det værdiløse brød om året.

Jeg synes, det er et enormt højt tal, ikke mindst set i lyset af at der efterhånden er kommet en del fremragende bagere her i landet, som sælger lækre, grove brød med saft og kraft.

.

den lille hjemmebager

Selv bager jeg helst mit brød selv. Især hjemmebagt rugbrød er jeg blevet helt afhængig af. Men jeg bager også lyst brød og boller, sandwichbrød mm.

Mange synes, det er uoverkommeligt at bage sit eget brød. Det kan være umuligt for nogle af finde tiden, men for de fleste af os findes forhindringen mest i vores hjerne. For rent faktisk tager det ikke lang tid at lave en dej, og så passer den jo sig selv, mens den hæver. Prøv fx disse boller:

.

spelt/havregrynsbrød

spelt:havregrynsboller.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

o m e g a  3  f e d t s y r e r

.

.

hampefrøolie m. dress

.

en essentiel fedtsyre

I disse fedtforskrækkede tider kan vi nemt komme i underskud med visse fedtsyrer. Det gælder især for Omega 3, som ikke findes i så mange vegetabilske produkter.

Omega 3 er en af de fedtsyrer, som kroppen skal have tilført jævnligt, og den findes især i hørfrø- og hampefrøolie, i nogle nødder og kerner, bl.a. valnødder – og i tang.

Jeg kan anbefale den smukt grønne hampefrøolie i flasken ovenfor. Jeg bruger den altid “rå”, altså i dressinger. Og så er man sikker på at få tilstrækkeligt Omega 3, hvis man også hælder en skefuld på morgengrøden eller kommer et par skvæt i en smoothie.

.

hampefrøolie.hud

.

også til udvortes brug

Jeg kan også varmt anbefale olien til den vintertørre hud. Hæld fx halvdelen af en flaske hampefrøolie på et glas og sæt det i badeværelset. Så har du gode fedtstoffer til huden lige ved hånden.

Jeg kan garantere, at huden med glæde suger den skønne olie til sig.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h j æ l p  m a l k e k ø e r n e  p å  g r æ s

.

.

kokampagne

.

køer er skabt til at spise græs

Vi har i EU 27 millioner malkekøer. Desværre er det et meget lille antal af dem, der nogensinde ser en grøn græsmark.

Men det er ikke kun køerne, der bliver snydt. Det gør vi også selv, hvis vi spiser mælkeprodukter, der ikke er økologiske, for mælken får ikke det rette næringsindhold, hvis ikke køerne spiser det, de er skabt til.

.

få køerne ud af staldene

Det er dyrt og besværligt at få køerne på græs. Derfor vælger de fleste mælkeproducenter at lade køerne leve hele deres liv indendørs.

Desværre findes der ingen lov i EU, der kan forhindre denne form for dyrplageri.

Men det kan komme. Hvis du vil hjælpe med.

I øjeblikket er der en underskriftsindsamling i gang, som skal overbevise EU om, at der må regulering til for de stakkels køer.

Du kan skrive under her, hvis du også synes køerne skal på græs – og se nogle fine ko-videoer.

.

ko.samsø

Enhver, der har set køer blive lukket ud af stalden i foråret, ved, hvad det betyder for dyrene at komme på græs.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. marts 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r e t u r  t i l  r ø d d e r n e

.

rodfrugter i pose

.

populære rødder

Rodfrugterne hører ubetinget til de mest populære grøntsager i Danmark. Derfor holder vi i denne uge pause fra de stærke orientalske retter og tager en tur til den danske underverden, lige dér hvor rødderne huserer.

Den mest populære form for tilberedning af rodfrugter er ovnbagt. Men ind imellem kan det være rart at prøve noget andet, og i denne uge foreslår jeg at råstege rodfrugterne.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

baked beans 2

gulerødder i hånd

wok.korr________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

du har brug for en wok

 

wokker

.

jeg brugte min cambodianske wok

råstegte rodfrugter 3

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg stegte rodfrugterne min gamle wok fra Cambodia. Den er en af mine kæreste køkkenting, fordi denne wok har været så grueligt meget igennem i Pol Pot-tiden, hvor alle wokker blev indsamlet og kun uddelt igen til de “rettroende”! 

“Tag-tøjet” er lavet af kokosnød og er fra Kerala i Sydindien.

Når jeg bruger en wok til råstegningen, er det fordi, det er vigtigt at grøntsagerne steges ved høj varme, og at der kan lægges låg på wokken eller panden. Låget holder varmen i wokken, og væden er med til at blødgøre grøntsagerne.

Har du ikke en wok, går det også fint at bruge en sautergryde med låg.

.

vælg dine foretrukne rodfrugter

råstegte rodfrugter 5

råstegte rodfrugter 7

råstegte rodfrugter 8

råstegte rodfrugter 6

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

andre opskrifter med rodfrugter

prøv fx ovnbagt rodfrugtmos ovnbagte rodfrugter rodfrugter md mandellåg

ovnbagte rodfrugterm.mandellåg.2

rodfrugtmos.1

ovngrøntsager m. svampepostej.2

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

proteinerne kommer fra bønner

baked beans 3

baked beans

baked beans 1

bønner i dåse

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

baked beans

er en gammel amerikansk klassiker med sirup og sennep. Det er et lækkert tilbehør, som passer godt til de milde rodfrugter.

Hvis du har tid, er det selvfølgelig bedst at bruge tørrede, udblødte og kogte bønner, men i denne uge har jeg brugt dåsebønner.

.

røgede bønner

kidneybønner i sigte

 

 

 

 

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

råstegte rodfrugter

råstegte rodfrugter 4

Råstegte rodfrugter er en god variation til de bagte, som ellers står højt på hitlisten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

baked beans

baked beans 2

Den gamle amerikanske klassiker, baked beans. supplerer rodfrugterne godt – og så er bønnerne gode leverandører af proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

8

KOMMENTARER

aubergine-squashrulle med tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

italiensk delikatesse med tomatsovs

auberginerulle 3

Denne ret har jeg fået hos mine gode venner Mette og Hans. De havde smagt retten i Rom og var blevet begejstrede for den. Det tror jeg! Det er en superlækker ret med masser af smag og fylde. Hans, der i dén grad har sans for god gastronomi, havde afluret alle detaljer, så tak til Hans for denne dejlige ret.

Bloggens læsere efterlyser somme tider grøn gæstemad. Dét er denne ”rulle”.

Men … det kræver lidt tid og tålmodighed at få ingredienserne rullet ordentligt sammen, og det er alfa og omega, for rullen skal hænge sammen, så man kan skære skiver af den.

Superkokken Hans havde naturligvis lavet retten til perfektion, men min udgave, som du ser på fotoene, vakte også begejstring hos prøvespiserne.

Jeg anbefaler, at du forbereder rullen dagen før, den skal serveres, og lægger den i køleskabet.

 

aubergine-squashrulle med tomatsovs

2 store, lange auberginer

2 store, lange squash

1 stor rød peberfrugt

200 g mozzarellaost

1 håndfuld frisk oregano (eller 1 spsk tørret)

1 håndfuld frisk basilikum (eller 1 spsk tørret)

3 spsk tørrede svampe

4 spsk rasp

tomatsovs:

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 glas hakkede tomater (ca. 3 dl)

½ spsk bouillonpulver (fx herbamare)

citronsaft

sukker

(du kan også vælge en romescosovs – spansk tomat-nøddesovs)

 

aubergine-squashrullen

Skær auberginer og squash i skiver på langs. Skiverne skal være 2-3 millimeter tykke. Brug evt. en mandolin.

Begge grøntsager skal grilles. Jeg foreslår det gøres sådan: læg aubergineskiverne på bagepapir på en bageplade og pensl dem med lidt olie. Sæt peberfrugten på samme plade.

Grill auberginerne, til de er gyldne på begge sider. Grill peberfrugten, til skindet er mørkt og bobler op.

Grill imens squashskiverne på en grillpande. Når man har både ovn og pande i gang samtidig, er retten hurtigt færdig.

 

squash grillet

auberginer grillet

 

Læg peberfrugten i en plasticpose. Lad den afkøle og fjern derefter skind og kerner. Skær frugten i fileter.

Skær osten i tynde skiver.

Så skal ingredienserne samles til en rulle. Læg først en række aubergineskiver lidt overlappende på et stykke bagepapir. Læg dem i en rektangel.

Læg lidt osteskiver på og drys med krydderurter, salt og peber.

Læg squashskiverne ovenpå, men den modsatte vej. Læg fileterne af peberfrugt på og fordel ost og krydderurter ovenpå. Drys igen med salt og peber. Fortsæt til alle ingredienser er brugt.

auberginer til rulle

auberginerulle til bagn

 

Rul nu grøntsagerne sammen så stramt som muligt ved hjælp af bagepapiret.

Pak rullen stramt ind i papiret og lad den hvile et par timer i køleskabet – eller gerne til næste dag.

Kom tørrede svampe og rasp i blenderen og pulverisér dem.

Tril rullen i svampe- og raspblandingen og læg rullen på bagepapir på en bageplade.

Bag rullen i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

 

tomatsovsen

Sovsen kan også tilberedes dagen før, den skal serveres: hak de to slags løg og svits dem i olien. Tilsæt tomaterne, bouillonkoncentratet samt 1 spsk sukker. Eller vælg en romescosovs.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 10-15 minutter.

Smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Servér retten portionsvis med et par skiver auberginerulle på en lille bund af tomatsovs.

auberginerulle

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grønkålspesto

Skrevet af , Posted in tilbehør

grønt er godt …

grønkålspesto

Grønkål er den rene og skære vitaminpille i krøllet form! Og så tyder ny norsk forskning på, at grønkål kan være kræfthæmmende. Læs mere her.

grønkålspesto i kop

3-4 blade grønkål (eller to potter basilikum eller mynte, koriander – eller om foråret et par store håndfulde ramsløg)

4 fed hvidløg

50 g parmesanost

50 g pinjekerner, solsikkefrø, mandler eller nødder

1-2 dl olivenolie

citronsaft

 

Fjern ribberne fra grønkålen og hak den groft med en kniv.

Hak hvidløgene og riv osten.

 

grønkål og blender. Wanda 1

Kom alle ingredienserne i en blender. Kom olien ved lidt ad gangen og blend til massen er ensartet.

Wanda, som her indvier min nye stavblender,  blender først pinjekernerne, derefter hvidløgene og til sidst grønkålen.

Rør det hele sammen i en skål og tilsæt olie til pestoen er tilpas lind.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt om nødvendigt mere olie. Du kan også bruge lidt vand for at spare på fedtstoffet.

 

hvidkålssalat og grønkålspestoSalaten i skålen er en spidskålssalat med grønkålspesto og tang.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share