rødbeder i krydret kokossovs med ristede kikærter
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
man kan godt nyde rødbeder i kartoffelferien
Selv om det er kartoffelferie i denne uge, kan man jo godt nyde en anden god rodfrugt, nemlig rødbeden.
Vejret kalder på hygge indendørs, og denne gryderet er perfekt til en hyggelig og farvestrålende ferieret. Jeg tror, at børnene vil elske både smagen og farverne!
.
rødbeder med frugt
Jeg lavede retten, da brombærrene endnu hang tungt på buskene. Nu er brombærsæsonen forbi, og du kan sagtens udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær. Hvis du selv dyrker vindruer, burde der stadig være nogle klaser tilbage. Men ellers må de også udelades. Retten er lækker – også uden frugt. De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med ekstra smagsnuancer til den spicy kokossovs.
.
.
med fokus på madpakker
foto: Hans Skaarup
Dagbladet Politiken laver i denne tid et fremstød for sunde og klimavenlige madpakker, der er så lækre, at madspild undgås. Vi ved jo godt, at ungerne ofte kasserer deres madpakke, hvis den ikke sidder “lige på smagsløgene”.
Derfor har Politiken udgivet et lille hæfte, “Grønne madpakker”, hvor bl.a. jeg har bidraget med en del opskrifter på lækker madpakkemad. Du kan se alle opskrifterne her.
I fredags havde Politiken arrangeret en prøvesmagning på madpakkerne, hvor jeg serverede en af mine såkaldte leve(r)postejer, og her er det social- og sundhedsminister Astrid Krag, der smager på postejen sammen med sin søn Malthe.
Malthe syntes dog, at postejen godt kunne have været lidt mere fed, og er du også til fed postej, så prøv Jan Oskars postej. Det er noget nær en perfekt postej. Den skal dog bages, og det måtte jeg afstå fra, da det ikke lader sig gøre på et fortov overfor Rådhuspladsen i København!
.
mange flere madpakke-opskrifter
Selv om der ikke bliver smurt så mange madpakker i denne uge, kommer der jo atter en masse skoledage indtil juleferien. Så har du brug for flere ideer til madpakkemad, finder du mange opskrifter på smørepålæg, postejer, frikadeller og bøffer i “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Bogen kan bl.a. købes hos Saxo.
.
rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter
(4 personer)
100 g kikærter
3/4 kg rødbeder
250 g løg
olivenolie
3 tsk spidskommenfrø
1 tsk sennepsfrø
lidt hakket chili
salt, friskkværnet peber
2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde
1 økologisk limefrugt
100 g vindruer og/eller brombær
Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Adryp dem og lad dem blive lidt tørre. Du kan også bruge kogte kikærter fra karton.
Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen.
Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.
Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.
Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til stede.
Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber.
Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.
Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.
En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten, se nedenfor.
.
.
salat med perlebyg og linser
En mættende salat som denne med hele korn og linser passer godt til rødbederetten.
Opskriften er med en ærtepuré som “dressing”. Den kan du evt. springe over og bruge en helt almindelig olie/eddikedressing i stedet. Se opskriften her.
.
Jeg elsker rødbeder! Denne retvil jeg lave, så vil min and måske også blive begejstret i den røde rodfrugt
Kære Viveca,
Det er dejligt at høre, at retten lokker! Jeg håber, at både du og din mand giver rigtig mætte og glade!
Kh Kirsten
Det ser lækkert ud, og skal prøves i næste uge😊Et spørgsmål: Når du skriver kokosmælk er det så fra dåse eller karton? Der er vist forskel på både tykkelse og fedtindhold?
Kære Bente,
Jeg håber, du bliver glad for retten. Den er ganske nem og hurtig at lave.
Du kan bruge kokosmælk fra enten dåse eller karton. Dog er der jo den mulige forurening fra metaldåsen, så vil du undgå det, så vælg karton.
Der er mange typer kokosmælk, så du må selv bestemme, hvor fed, du ønsker retten. Du kan bruge alle typerne. Dog synes jeg, den lidt tykke kokosmælk/fløde virker bedst.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tusind tak for svaret. Dejlig opskrift – nem og meget velsmagende.
Bedste hilsner Bente
Kære Bente,
Selv tak. Dejligt at du kan lide rødbederetten. Jeg synes selv, det er en velsmagende og hurtig ret.
Kh Kirsten
Tak for god indspist.
Din sovs ser meget cremet ud, det synes jeg ikke den bliver?
Vh
Emilie
Kære Emilie,
Selv tak. Det er rigtigt, at sovsen skal være cremet. Der er dog en del forskel på, hvor tyk eller tynd kokosmælk på dåse er.
Du kan evt. tilsætte mere kokosmælk eller -fløde end angivet i opskriften. Du kan også komme lidt vand i sovsen.
God fornøjelse næste gang!
Kh Kirsten
Lækker ret. Jeg lavede linserne fra blomkål/mango retten til, og det passede godt til rødbederne og den lidt fade smag.
Kære Lene,
Det er jeg glad for at høre. Mange tak. Og det lyder godt med linserne som tilbehør. Det er altid dejligt at høre om andre variationer af opskrifterne.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy