Selv om det er kartoffelferie i denne uge, kan man jo godt nyde en anden god rodfrugt, nemlig rødbeden.
Vejret kalder på hygge indendørs, og denne gryderet er perfekt til en hyggelig og farvestrålende ferieret. Jeg tror, at børnene vil elske både smagen og farverne!
.
rødbeder med frugt
Jeg lavede retten, da brombærrene endnu hang tungt på buskene. Nu er brombærsæsonen forbi, og du kan sagtens udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær. Hvis du selv dyrker vindruer, burde der stadig være nogle klaser tilbage. Men ellers må de også udelades. Retten er lækker – også uden frugt. De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med ekstra smagsnuancer til den spicy kokossovs.
.
.
med fokus på madpakker
foto: Hans Skaarup
Dagbladet Politiken laver i denne tid et fremstød for sunde og klimavenlige madpakker, der er så lækre, at madspild undgås. Vi ved jo godt, at ungerne ofte kasserer deres madpakke, hvis den ikke sidder “lige på smagsløgene”.
Derfor har Politiken udgivet et lille hæfte, “Grønne madpakker”, hvor bl.a. jeg har bidraget med en del opskrifter på lækker madpakkemad. Du kan se alle opskrifterne her.
I fredags havde Politiken arrangeret en prøvesmagning på madpakkerne, hvor jeg serverede en af mine såkaldte leve(r)postejer, og her er det social- og sundhedsminister Astrid Krag, der smager på postejen sammen med sin søn Malthe.
Malthe syntes dog, at postejen godt kunne have været lidt mere fed, og er du også til fed postej, så prøv Jan Oskars postej. Det er noget nær en perfekt postej. Den skal dog bages, og det måtte jeg afstå fra, da det ikke lader sig gøre på et fortov overfor Rådhuspladsen i København!
.
mange flere madpakke-opskrifter
Selv om der ikke bliver smurt så mange madpakker i denne uge, kommer der jo atter en masse skoledage indtil juleferien. Så har du brug for flere ideer til madpakkemad, finder du mange opskrifter på smørepålæg, postejer, frikadeller og bøffer i “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Bogen kan bl.a. købes hos Saxo.
.
rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter
(4 personer)
100 g kikærter
3/4 kg rødbeder
250 g løg
olivenolie
3 tsk spidskommenfrø
1 tsk sennepsfrø
lidt hakket chili
salt, friskkværnet peber
2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde
1 økologisk limefrugt
100 g vindruer og/eller brombær
Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Adryp dem og lad dem blive lidt tørre. Du kan også bruge kogte kikærter fra karton.
Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen.
Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.
Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.
Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til stede.
Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber.
Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.
Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.
En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten, se nedenfor.
.
.
salat med perlebyg og linser
En mættende salat som denne med hele korn og linser passer godt til rødbederetten.
Opskriften er med en ærtepuré som “dressing”. Den kan du evt. springe over og bruge en helt almindelig olie/eddikedressing i stedet. Se opskriften her.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
Lige nu sidder mange danskere med kaloriemæssige tømmermænd. Der er simpelt hen røget for meget fedt på sidebenene her i december, og nu skal det af igen.
Det er naurligvis et noget slidsomt arbejde, og hvis vi alle spiste fornuftigt hver dag året rundt, kunne vi uden problemer guffe lidt mere i december måned.
Men sådan er det ikke.
Er du en af dem, der skal smide nogle kilo, er der hundredvis af kalorielette opskrifter her på bloggen. Hvis du i dette splinternye år spiser efter disse opskrifter, er jeg temmelig sikker på, at du for det første vil tabe dig, for det andet holde vægten på længere sigt. Vel at mærke uden afsavn.
Min gode ven, havemandenClaus Dalby, tabte 25 kg på nogle få måneder blot ved at gå over til hovedsagelig grøntsagsmad. Han sultede på intet tidspunkt men nød de lækre grøntsager og letheden, der indfandt sig dag for dag.
.
slankemad og gode råd til et sundt liv
.
følg 4-ugers kuren
I bogen “Det helbredende køkken” kan du finde en samling opskrifter på sund mad. Det er kalorielet, det er kolesterol- og blodsukkersænkende – og det er mad, der er gunstigt for blodtrykket.
Følg 4-ugers kuren, og du vil mærke din krop få nyt liv!
Her på årets første dag gør de fleste sig sikkert tanker om, hvad alle disse splinternye dage, der ligger foran os, skal bruges til.
Måske fik vi ikke gjort alle de ting, vi satte os for ved sidste nytår. Men NU skal det være!
.
.
nytårsønsker
HVAD det så skal være, er forskelligt for hver og én af os. Jeg personligt vil først og fremmest ønske – og arbejde for – at de millioner af produktionsdyr der i dag lider i staldene rundt om i verden, og ikke mindst i Danmark, vil få bedre levevilkår.
Jeg vil ønske at alle mennesker nægter at købe kød, der ikke er økologisk. At alle mennesker der ønsker at spise kød, forlanger at kødet kommer fra dyr, der har levet et godt liv og haft mulighed for at bruge deres naturlige instinkter. Dyr der ikke er fedet op med antibiotika.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker tænker sig om, når de køber ind. At man begynder at forstå, at det har effekt på den anden side af kloden, hvad VI her i Danmark putter i indkøbskurven.
Jeg vil ønske, at mange flere mennesker i det nye år vil spise mange flere grøntager. Jeg vil ønske at de begynder med en enkelt kødfri dag og langsomt inddrager mange flere dage med vidunderlig og bæredygtig mad fra Moder Jord.
Jeg vil ønske, at alle mennesker får så meget respekt for mad, at de ikke smider den ud. 1 milliard mennesker på kloden sulter.
.
tak til bloggens læsere
Jeg vil også gerne sige en stor og hjertelig tak til de mange trofaste læsere af kødfrifredag. Bloggen vokser stødt og stadigt. Her omkring jul og nytår har der hver dag været omkring 2.000 besøgende inde og få gode ideer til grønne jule- og nytårsmenuer.
Det synes jeg er stærkt opmuntrende, og det lover godt for mere grønt i gryderne i 2013. Jeg vil gøre mit yderste for at levere lækre opskrifter.
Hvis du har det ligesom jeg, vil du måske hellere have en bid lækker ost som afslutning på måltidet end en sød dessert.
Måske står der så ost på menuen nytårsaften – og har du alligevel en lille sød tand, er det en god idé at lave den mellemøstlige puré eller pasta, haroseth, lavet af tørrede frugter og mandler/nødder.
Haroseth er et glimrende tilbehør til ost, ikke mindst til en tør ost som manchego.
Haroseth kan holde sig i et glas opbevaret i køleskabet i flere uger.
Rist mandler og pistacienødder på en tør pande, til mandlerne er let farvede. Afkøl mandler og nødder og findel dem i køkkenmaskinen eller med en stavblender.
Purér de tørrede frugter med portvin eller hyldeblomstsaft.
Bland mandler, nødder og de purerede frugter.
Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i pureen sammen med kanel, chili og citronskal efter smag.
Smag også til med lidt citronsaft og tilsæt et nip salt.
Pureen kan nydes til frisk frugt som pærer – eller serveres til osten, gerne en tør ost som manchego.
Faktisk havde denne supernemme ret ligget på bloggen et par år, og jeg havde glemt alt om den. Lige indtil en af bloggens læsere, Henrik, skrev til mig:
“Hej Kirsten! Dine orientalske rødbeder i kokosmælk var på menuen i går – og den ret røg straks på min top-5 over vegetarretter. Hold op, hor smagte den bare godt.”
Normalt kan jeg huske de flere tusind retter, jeg har lavet i årenes løb, men denne havde jeg ikke fotograferet, og derfor var den gledet ud af erindringen. Men jeg blev nysgerrig på grund af Henriks begejstring, så jeg lavede retten igen. Og her er den så. Og jeg kan også i al beskedenhed anbefale den!
Og som Henrik også skriver, så dufter køkkenet, så det er en sand fryd!
Så her i de korte, kolde dage, mens vi venter på sol og varme, kan man drømme sig væk til eksotiske steder med viftende palmer og brændende chili, mens krydderierne udfolder deres duft og frigiver deres smag på panden.
. en suppe dulmer forårs-sulten Hvis du også går og skutter dig her i årets første klamme forårsdage, ja, hvis du ligefrem lider af forårs-sult, […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
