Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

10

november 2014

6

KOMMENTARER

jadesuppe (grønkålssuppe m æble og kokos)

Skrevet af , Posted in supper

grønkålssuppe med sprøde chips

grønkålssuppe.2

jadesuppe

100 g løg

2 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

300 g grønkål

1 bdt persille

350 g madæbler

150 g bælgede edamamebønner

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

1 tsk tørrede chiliflager (kan udelades)

1/2 spsk gurkemeje

1-2 dl kokosmælk (kan erstattes af sojafløde eller anden fløde)

råsukker

tamari

evt. grønkålschips

evt. yoghurt, evt. vegansk

 

grønkålssuppe

Ciabattabollen er fra min nye bagebog, Det æltefri grydebrød.

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let brune.

Fjern ribberne fra grønkålen og hak kålen og persillen. Skær æblerne i terninger. De skal ikke skrælles (gem lidt til pynt).

Kom grønkål, persille, æbler og bønner i gryden og hæld bouillonen ved. Tilsæt chili og gurkemeje.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 15 minutter. Afkøl suppen lidt og purér den i blenderen.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt den ønskede mængde kokosmælk. Tilsæt også mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag til med sukker og tamari.

Tør evt. grønkålen i ovnen til chips.

Servér i så fald suppen med et grønkålschip på toppen og lidt finthakket æble, evt. også en klat yoghurt.

 

grønkålssuppe.1

 

grønkålschips

grc3b8nkc3a5lschips

Se opskrift på grønkålschips her.

 

vi kan ikke få grønkål nok – det er fantastisk sundt

grønkålsblade m tekst

Grønkål er i sæson lige nu. Grønkål er en af de ældste kålsorter her i Norden – og det er en af de sundeste.

Se her hvor mange gode ting grønkål beriger os med.

 

Share

fredag

7

november 2014

6

KOMMENTARER

bagte jordskokker, glaserede løg og hummus

Skrevet af , Posted in hovedretter

hurtig hverdgsmad

 

jordskokker og bananløg

Der er langt fra altid tid til indviklede retter, når aftensmaden skal på bordet. Der er derfor her forslag til en lynhurtig middag med bagte jordskokker og bananløg.

For at jordskokkerne og de glaserede løg skal kunne udgøre et helt måltid, foreslår jeg, at du serverer hummus til grøntsagerne. Men det kan også være “bøffer” eller en postej.

Og hvis det virkelig kniber med tiden, kan du købe hummus færdig – eller du kan servere frosne falafler til (Nutanas er udmærkede). Falaflerne varmes op i ovnen samtidig med at grøntsagerne bages.

Jordskokker er lækre små knolde, som hurtigt er bagt i ovnen eller svitset på panden. Lad være at koge dem, med mindre det er i en suppe. De bliver for vandede.

Jordskokker indeholder stoffet inulin, der er med til at holde blodsukkeret stabilt. Derfor er jordskokker især gode for folk med diabetes.


 

bagte jordskokker, glaserede løg og hummus

3/4 kg jordskokker

olivenolie

1/2 kg løg, gerne bananløg (aflange skalotteløg)

1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1 portion hummus

 

hummus

Jordskokker er dejlige rodfrugter, men de er besværlige at gøre rene. Hvis man skræller de små knolde, bliver der næsten ingenting tilbage. Her har jeg derfor skrubbet dem rene.

Brug en stiv børste og børst knoldene helt fri for snavs. Skær evt. sorte pletter eller ”knuder” væk. Vend jordskokkerne i olivenolie og læg dem i en bagform.

Pil bananløgene og læg dem i en anden bageform. Vend dem godt i siruppen og sæt dem i en 200 grader varm ovn 10 minutter.

Sæt jordskokkerne i ovnen efter de 10 minutter og bag løg og jordskokker, indtil begge dele er møre, endnu ca. 15 minutter. Stik i grøntsagerne for at mærke, om de er møre.

Lav imens humussen.

Da jeg har gang i spirer i øjeblikket, har jeg drysset med de små næringsrige spirer.

 

jordskokker og bananløg 1

Share

tirsdag

4

november 2014

6

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

beder og andre rødder i fint mønster

ovnbagte rodfrugter.4

Jeg foreslår en forholdsvis stor portion af de bagte rodfrugter, for de får ufattelig hurtigt ben at gå på. Alle holder af bagte rodfrugter.

Servér en form for postej, paté, frikadeller eller kornbøffer til de bagte grøntsager.

 

bolsjebeder

stribede beder

 

Der er tre slags beder i panden med de bagte rodfrugter: bolsjebeder, gule beder og almindelige rødbeder. Desuden har jeg brugt kartofler. Men du kan bruge de rodfrugter, du har.

 

rødbeder og gulerødder

ovnbagte rodfrugter

1,5-2 kg rodfrugter (jeg har brugt kartofler, stribede og gule beder samt rødbeder)

evt. 10 fed hvidløg eller flere efter smag

1 dl olivenolie

krydderurter: fx timian, rosmarin, oregano etc.

 ovnbagte rodfrugter.2

 Gør grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i  tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Læg skiverne i et pænt mønster i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Læg evt. halve fed hvidløg ned mellem skiverne. Dryp ca. 1 dl olie over. Drys med salt og peber efter smag.

Drys også med den valgte krydderurt og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca.25 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for mørke.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Hvis du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner. Det kan også være kornbøffer eller mandelfrikadeller.

 

burgerbc3b8ffer-1

mandelfrikadeller-3

 


 det må gerne være smukt

ovnbagte rodfrugter.3

Da jeg stod med de smukke rodfrugter, fik jeg lyst til at lave et flot mønster, men du kan selvfølgelig skære grøntsagerne i mundrette stykker og blot vende dem i olivenolie og bage dem i en form i ovnen.

Se en anden opskrift på ovnbagte rodfrugter her.


værsågod: så har rødderne været i ovnen 

ovnbagte rodfrugter

 

Share