kerne-knækbrød uden gluten
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in brød
26. marts 2015
lidt lækkert til knækbrødet
Hvis du har brug for en god makker til knækbrødet til af veksling for syltetøj eller ost så prøv en creme af artiskokker.
Man kan kalde artiskokcremen for en slags smørepålæg, og den kan laves med artiskokker fra glas eller – hvis man er energisk – helt fra bunden med friske artiskokker.
Se opskriften her.
25. marts 2015
Da mange lider af intolerance eller allergi overfor gluten, har jeg udviklet disse knækbrød. Jeg er tildels blevet inspireret af de nye produkter fra Urtekram: glutenfrie havregryn og glutenfrit havremel. Havren betyder, at knækbrødene er ekstra sprøde.
Jeg havde premiere på knækbrødene i aftes, hvor mine venner, Annika og Ole, var de første til at smage lækkeriet. Og jeg skal hilse og sige, at de var meget begejstrede. Ole mente sågar, at denne type knækbrød burde kunne købes i ethvert supermarked!
glutenfrit kærne-knækbrød
50 g hørfrø
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
50 g sesamfrø
2 spsk chiafrø (kan udelades)
50 g glutenfri havregryn
50 g glutenfrit havremel
50 g groft rismel
1/2 spsk salt
1 dl olivenolie
1 1/2-2 dl vand
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen. Rør olien i.
Tilsæt 1 1/2 dl vand og rør dejen grundigt sammen.
Lad dejen hvile et kvarters tid.
Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen er meget fast. Den skal kunne rulles ud med en kagerulle.
Læg et stykke bagepapir på størrelse med en bageplade på bordet. Læg dejen på og bred den lidt ud med hænderne.
Læg et tilsvarende stykke bagepapir over dejen og rul dejen ud med kagerullen, så den dækker hele papiret.
Træk dejen over på en bageplade og fjern det øverste stykke papir.
Skær firkanter med en kniv i dejen i den størrelse, du ønsker knækbrødet.
Bag knækbrødet i en 190 grader varm ovn til overfladen er gylden, 20-25 minutter.
Lad knækbrødet afkøle, bræk det i stykker og opbevar det i en lufttæt kagedåse.
tip
Hvis du ikke har problemer med allergi og spiser hvedemel, kan du erstatte havremel og rismel med hvedemel, og du kan bruge almindelige havregryn.
Kirsten jeg ved, at der vil være en stor fejl ved denne opskrift !!!!!
Ja en bismag – tror faktisk ikke jeg vil få nok af disse knækbrød. Tror ikke jeg vil kunne stoppe med at spise dem.
Nøøøjjjj hvor jeg glæder mig til at lave dem
Tak og knus fra Wanda
Kære Wanda, Jeg deler din bekymring. Min første plade forsvandt som du for solen. Så nu skal jeg i gang igen. Måske man skulle bage dobbelt portion?
Men tænk på hvor supersundt det er, mens du nyder det.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Du er ski herlig 🙂
Knus fra Wanda
Yep!
Jeg har selv lavet dem du har i en af dine bøger og herrerne her i huset sørger for at de er væk, nærmest inden jeg opdager det. Så jeg laver altid mindst 2 plader ad gangen 🙂
Forstår dem 🙂
Dejligt at høre, Ilona. Disse her er helt anderledes. Og så er de glutenfri. Er der ikke noget med, at du ikke tåler gluten? Nå, men prøv dem!
Kh Kirsten
Så er de bagt. 🙂
Skal til Baby Shower i eftermiddag og har valgt at tage hjemmebagt knækbrød med og glutenfri.
Min datter tåler ikke gluten nemlig.
Baby Shower er for mit kommende 2. oldebarn – en ny amerikansk skik – ingen mænd er ønskede hi hi
Max hygge.
God Påske
Faldt knækbrødet i god jord? Jeg håber, du har moret dig, selv om det var uden mænd! Og til lykke med atter at være blevet oldemor. Hvem skulle nu tro det om dig!
Knus fra Kirsten
Tak 🙂 ja de faldt i ret god jord og resterne tog andre med sig hjem.
Ja oldemor for 2. gang snart og min mor er tipoldemor. Hun er kun 83 år
Knus Wanda
I er godt nok nogle seje kvinder!!!
Kh Kirsten
Tjaaa. mon ikke min mor og datter har været tidlig ude hi hi
Jeg blev mor 1. gang som 22 årrig og mit barnebarn blev far som 25 årrig 🙂
Jamen, det det lyder da ikke voldsomt!
Nyd den sidste påskedag, oldemor.
Kh Kirsten
Tak og i lige måde.
Disse ble veldig gode! Det passet perfekt at oppskriften kom da den kom, jeg hadde planlagt å lage glutenfrie knekkebrød akkurat den dagen og trengte en oppskrift:-) Men de ble ganske porøse og knekker lett. Er det noe jeg har gjort galt? Jeg tenkte lage en ny runde i dag. Tusen takk for fin og inspirerende blogg!
Hi Signe,
Mange tak for din hilsen. Hvor heldigt at opskriften dukkede op, lige da du havde brug for den.
Det er rigtigt, at knækbrødene er lidt porøse. Det skyldes, at der er brugt havremel i stedet for hvedemel. Du kan prøve at rulle dejen lidt tykkere ud, så knækker de formentlig ikke så let. Du kan også skære dem ud som kiks. Jeg spiser selv knækbrødet i mindre bidder, og det smager heldigvis stadig dejligt.
Fortsat god fornøjelse!
Kh Kirsten
Hei. Takk for svar! Jeg laget, som du foreslo, mindre kjeks. Det fungerte veldig godt. Neste gang vil jeg måske ta i litt fiberhusk (psylliumfrø) og se om det gjør at de henger bedre sammen. Tror du det vil fungere?
Hi igen Signe,
Ja, jeg tror, det kan fungere med et par spsk fiberhusk. Jeg skal selv bage knækbrødet igen på fredag. Så vil jeg prøve at tilsætte et par spsk udblødte chiafrø. Så hører du fra mig igen.
Kh Kirsten
Nu har jeg prøvet med fiberhusk, og jeg synes egentlig ikke, at der er nogen forskel. Men prøv evt. selv.
Kh Kirsten
Hei Kirsten,
Jeg har også eksperimentert litt. Fiberhusk fungerte ikke noe godt for meg. Deigen ble altfor hard, selvom jeg tok i litt ekstra vann. Men jeg prøvde å ta i mindre olje, og det gjorde at knekkebrødene ble mindre porøse! Jeg brukte 1/2 dl olje og 2 dl vann. Så nå kan jeg ta med knekkebrød på jobben uten at de går i stykker på veien:-) Tusen takk igjen for en god oppskrift!
Mvh Signe
Kære Signe,
Mange tak for din nye erfaring med knækbrødet. Det er dejligt, at du har fundet frem til den konsistens, der passer dig. Jeg bager efter grundopskriften og kan godt lide det sprøde brød. Men jeg skal heller ikke transportere det!
Kh Kirsen
Kære Kirsten, jeg skal være værtinde ved et homeparty om wellness, og som hyggemad anbefales noget sundt og usundt, så bliver alle glade. Sjovt nok er det ikke spor besværligt at finde på noget usundt, det kniber mere med det sunde.
Jeg har i den anledning tænkt at disse knækbrød må være sagen, men hvad så? Jeg skal da servere noget sundt til knækbrødene, men hvad gør jeg her? De skal serveres til kaffe/ te, hvor jeg naturligvis også skal have noget kage til dem, der har en sød tand, har du et forslag?
Nu vi er i bagehjørnet og du ved rigtig meget om krydderier, vil jeg lige høre om du har et forslag til krydderier i et rugbrød. Jeg bager ca en gang om ugen et rugbrød med surdej og en masse forskellige kerner men kunne godt tænke mig at give brødet et pift. Kærlig hilsen Jette.
Kære Jette,
Det glæder mig, at du vil bage knækbrødene. Men kig lige under kommentarer nederst på siden. En af bloggens læsere, Signe, synes at knækbrødene blev for porøse. Derfor har hun tilsat mindre olie. Det kan muligvis være en idé.
Af tilbehør til knækbrødet kan jeg anbefale artiskokcremen, som omtales på samme side som knækbrødet. Derudover vil jeg anbefale Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej (http://wp.me/p5bjYH-hD), hummmus med rødbede eller broccoli/mandler (http://wp.me/p5bjYH-245). Du kan også lave mandel- eller nøddesmør ved at blende nødder eller mandler til en smøragtig masse. Og så man man jo altid koge findelt frugt med lidt sirup eller sukker til en slags marmelade.
Med hensyn til rugbrødet har jeg for nylig forsøgt mig med et russisk rugbrød. I dét rugbrød har jeg tilsat fennikelfrø, kommensfrø, 1-2 spsk pulverkaffe og 1-2 spsk kakao. Jeg synes, smagen blev vældig god.
Rigtig god fornøjelse med det hele!
Kh Kirsten
Kære Kirsten, så blev der til alles glæde serveret knækbrød og artiskokcreme.
Jeg valgte at følge din opskrift på knækbrød, jeg/vi syntes de var superlækre (de er nemlig blevet spist), idet jeg tænkte, at det ikke gjorde noget om, de blev porøse i dette tilfælde, så kunne de hapses i små bidder med lidt creme på, og det var en succes.
Jeg fandt på ved siden af, at servere peanutsbutter Og nylavet jordbærpure til at komme ovenpå, det var også godt.
Så tusind tak for de gode råd også mht krydderier i rugbrødet, det gav en dejlig “venlighed” i smagen på rugbrødet.
De kærligste hilsner Jette
Kære Jette,
Tusind tak fordi du kommer tilbage og fortæller om din knækbrødsservering. Det lyder rigtig dejligt, det hele, og jeg er glad for, at du kunne lide knækbrødet. Og selvfølgelig også at du synes, krydderierne i rugbrødet er interessante. “Venlighed” er en rigtig god beskrivelse!
Kh Kirsten
Hej Kirsten. Min veninde, har netop erfaret, at hun ikke tåler gluten. Jeg forsøger at hjælpe hende i gang og så har vi jo alle godt af, at skære lidt ned på gluten:)
Jeg har netop bagt disse knækbrød og de smager jo helt fantastisk, men jeg vil høre dig, om du har en opskrift på et glutenfrit knækbrød, som det går an at smøre noget på? Altså et der er lidt mindre porøst i konsistensen.
Jeg er helt ny i denne verden, så kan du sige mig om grov rismel, er det samme som fuldkornsrismel?
Jeg elsker dine grønne opskrifter og har længe været tilmeldt dit nyhedsbrev.
På forhånd tak.
Vh. Jeanett
Kære Jeanett,
Hvis du tænker på knækbrød, som det man kan købe i pakker, har jeg ikke lavet den type. Men jeg har en opskrift fra Riga på et nøddeknækbrød, som er lidt tykkere, den det du har prøvet nu: https://wp.me/p5bjYH-3lx. Kan din veninde heller ikke tåle nødder, kan hun erstatte dem med fx græskarkerner.
Jeg vil bestemt tro, at de to nævnte rismel, dækker over det samme, men jeg kan ikke vide nøjagtig hvad, den, der har kaldt rismelet for groft, mener.
Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge mine opskrifter. Det er en fornøjelse at udvikle dem!
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Jeg har bagt brødet flere gange nu, med forskellige toppings. Det smager super dejligt og så er det jo meget nemt at bage. Tak for hjælpen. Dit svar lå i mine uønskede mails, så jeg har først set det sent.
Vh. Jeanett.
Hi Jeanett,
Det er rigtig godt at høre. Og skønt at du nævner muligheden for forskellige toppings. Det kan garanteret inspirere dem, der læser med her.
Kh Kirsten
Hej Kirsten 🤗
Dejligt med ny inspiration 👍
Har lige et lille spørgsmål : Bager du ved VARMLUFT eller ALM. OVN ??
Hilsen muddi🌷
Kære Lise,
Tak for din hilsen. Alle mine brød bages i en varmluftovn. Ingen ovne er præcis ens, så man må altid tage bagetiderne med et lille forbehold – og holde øje!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy