Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

2

februar 2024

36

KOMMENTARER

kålgratin med tørrede tomater og sprødt på toppen

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

min blog er nomineret – jeg er pavestolt!

Er det ikke fantastisk? Jeg er blevet nomineret til årets veganske blog. Det er en meget stor ære, og hvis du også synes om min blog og mine opskrifter, vil jeg selvfølgelig være rigtig glad, hvis du har lyst til at stemme på mig – for jeg vil jo gerne vinde!

Der kan stemmes her indtil den 18. februar. Du skal opgive din e-mail og scrolle frem til “Nominerede blogs”.

.

med snuden i kålsporet

Jeg fremturer lidt endnu med kål. Her er tre slags supersund kål: blomkål, rosenkål og grønkål, i en slags gratin. Altså: en plantebaseret gratin.

Det er en meget enkel og hurtigt lavet hverdagsret.

.

proteiner fra silketofu

I en gammeldags gratin kommer proteinerne fra æg. Jeg har her brugt en creme af silketofu og plantefløde, der kan smages til efter egen smag og behag.

Jeg vil gerne slå et slag for silketofu, der er blødere end den almindelige pressede tofu.

Silketofu er nemlig en velkommen variation til proteinerne fra bønner, linser, fast tofu etc. Her kommer silketofu ind som en nem og hurtig proteinkilde, der kan bruges i supper, i tærter, til sovse, dressinger og dips — og som her til “låg” på en gratin. Hvis man ikke lige har fået udblødt sine bønner, er det nemt af snuppe en karton silketofu. Og da produktet er næsten neutral i smagen, kan man tilsætte sine egne smagsfavoritter.

.

Silketofu købes i helsekostbutikker eller hos NatureSource.

Samme firma forhandler nogle produkter med skøn umamismag, som jeg har brugt i tofucremen:

.

bagte kartoffelbåde som tilbehør

Bagte kartofler passer fint som tilbehør til gratinen. Du bager blot kartoflerne sammen med gratinen i ovnen.

Du kan bage kartoflerne i både som på fotoet, men du kan også vælge chips eller hele eller halve bagte kartofler. Hold øje med kartoflerne under bagningen og tag dem ud af ovnen, når de er gyldne.

I det hele taget er det praktisk at bage grøntsager sammen med en hovedret. Det kan være rødbeder – eller det kan være selleri til næste dags middag. Eller bagte peberfrugter, tomater, jordskokker etc. til en blendet suppe.

Grøntsager, der bages i ovnen, får en mere intens smag end ved andre tilberedningsmetoder.

.

tre gange kål med sprødt låg

kålgratin med tørrede tomater og sprødt låg

(4 personer)

250 g rosenkål (kan erstattes af broccoli)

1 kg blomkål

3-4 blade grønkål

1-2 dl finthakket, tørret tomat i olie

3 spsk olivenolie

300 g silketofu

plantefløde

umamipasta eller finthakket chili, presset hvidløg, reven ingefær

salt, friskkværnet peber

pankorasp eller alm. rasp

evt. majschips eller cornflakes

 

Del rosenkålen i to og damp den et par minutter. Afdryp kålen (drik vandet). Hvis du bruger broocoli, skal den ikke dampes.

Del blomkålen i små buketter.

Riv grønkålen i små stykker.

Bland grøntsagerne i et ovnfast fad sammen med de hakkede tomater. Dryp med olivenolien og drys med lidt salt og peber. Vend godt rundt i kålen.

.

Pisk silketofuen helt glat med lidt fløde. Konsistensen skal være så lind, at du kan brede tofuen ud over grøntsagerne.

Smag til med dine foretrukne smagsgivere: umamipasta eller chili, hvidløg, ingefær etc. Du kan også tilsætte forskellige hakkede krydderurter. Smag godt til – også med salt og peber.

Fordel tofucremen over grøntsagerne og drys med rasp. Hvis du vil have lidt mere sprødhed, så drys også med knuste majschips eller cornflakes. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til overfladen er gylden, ca. 30 minutter.

Servér fx bagte kartofler og en grøn salat til gratinen.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

36 Kommentarer

  1. Gun Mow
  2. Ulla Bruhns
  3. Mette Broe
  4. Kristine Frøkjær
  5. karen vesterlund
  6. Birgitte Dahl
  7. Kirsten Rye
  8. Åse
  9. Sheila
  10. Britha Falck
  11. Raquel Balling
  12. Charlotte
  13. Christa Jensen
  14. Anni og Gitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.