jordbærsalat m. linser og lime-ingefærdressing
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
jordbærsalat m. linser og lime-ingefærdressing
__________________________________________________________________________________________________________________________________________
100 g sorte belugalinser
300 g jordbær
1 stor gul peberfrugt
50 g bredbladet persille (evt. grøn salat)
50 g rosiner, gerne de store gule
dressing:
5 spsk olivenolie
2-3 spsk limesaft
1 stilk citrongræs
1-2 spsk reven ingefær
ca. 1 tsk råsukker
Kog linserne i rigeligt vand 15-20 minutter. Sluk evt. gryden efter 15 minutter og lad linserne stå i vandet endnu 5 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Skær jordbærrene i skiver og peberfrugten i små terninger. Hak persillen og rosinerne.
Bland alle ingredienserne til salaten.
Rør olie og limesaft sammen. Snit det inderste bløde af citrongræsset meget fint. Rør det i dressingen sammen med ingefæren.
Smag dressingen godt til med sukker, salt, peber og ingefær. Det er vigtigt at dressingen virkelig smager af noget, da linserne er meget neutrale i smagen.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
tip
I stedet for linser kan du bruge sorte ris. Når jeg vælger linser, er det fordi ris er temmelig klimabelastende at dyrke.
___________________________________________________________________________________________________________________________
vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri opskrift