Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

mandag

24

august 2015

0

KOMMENTARER

boghvedesalat med valnødder og brombær

Skrevet af , Posted in salater

27. august 2015

 

støt økologien – vi har brug for jorden også i fremtiden

11188175_837807689641430_6462874497294090519_n

Kender du en ægte ildsjæl? Hvis svaret er nej, er du sikkert ikke medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi. Denne vigtige forening har nemlig Trine Krebs som frivillig formand. Denne enestående kvinde sætter liv og lemmer ind for alt, hvad hun brænder for. I dette tilfælde er det økologien, men Trines hjerte brænder for alt, hvad der er grønt og godt.

Jeg har lige fået en mail fra Trine, at Landsforeningen Praktisk Økologi er i pengenød. Trods alle de gode frivillige kræfter og 3.600 medlemmer, kunne foreningen sagtens bruge nogle flere medlemmer. Medlemsskabet indbefatter bl.a. 6 magasiner om året, tilbud om plantebytte og selvfølgelig tonsvis af nyttige oplysninger om at dyrke økologisk både i grøntsagshaven og i blomsterhaven.

Læs mere om Praktisk Økologi her. Hvis du har lyst til at blive medlem eller give et medlemsskab i gave, så kig her. Du kan også finde foreningen på Facebook.


 

 

25. august 2015

 .

tag skraldet – nul spild uge

zero-waste-week-denmark

Organisationen Zero Waste skriver på deres side:

“I uge 37 er det Zero Waste Week, og der tager vi skraldet for miljøet. Zero Waste betyder nemlig Nul Spild, så fra d. 7.-13. september vil vi gøre vores bedste for at spilde så få ressourcer som muligt: ved ikke at lave affald.

En uge uden affald – tør du tage den udfordring?”

Jeg vil anbefale alle at tage udfordringen op. Vi smider alt, alt for meget ud. Det er lige fra madvarer og emballage til tøj og tonsvis af brugte redskaber etc. Vi har på det nærmeste pakket kloden ind i skrald. Vel at bemærke skrald, som i høj grad kan genbruges, hvis vi tænker os lidt om.

Kig ind på Zero Waste og se de mange gode forslag til at spare på skraldet. En ting, som du kan gøre lige her og nu, helt uden det gør ondt, er at anskaffe en kurv eller tøjpose til indkøbene. Jeg får altid ondt i hjertet, når jeg ser folk købe plasticposer i supermarkedet. Plasticposer er stærkt belastende for miljøet, og det er SÅ nemt selv at medbringe sine poser. Og hvis vi tænker os om, er der massevis af andre små ting, der er nemme at ændre men som er en STOR hjælp til miljøet.

 

 


 

 

24. august 2015

boghvedesalat-m-bromb.1

Boghvede er et genialt næringsmiddel og en god variation til hele kerner som spelt, rug, byg og hvede.

Boghvede indeholder ikke gluten. Den lille “nød” er slet ikke noget korn men et lille frø eller “nød”, der stammer fra pileurtfamilien.

Den lille trekantede “nød” har et højt indhold af aminosyren lysin, og indeholder desuden kalk, magnesium, jern, kalium, kisel og flour.

Amerikanske forskere har opdaget, at boghvede indeholder et protein, der gør, at cellerne i tarmvæggen ikke optager kolesterol, som derfor blot passerer igennem systemet. Forskerne mener, at boghvede kan nedsætte optagelsen af kolesterol med helt op til 47%. Og det er en god nyhed, for forhøjet kolesterol kan som bekendt føre til hjerte-karsygdomme.

Boghvedens skal indeholder farvestoffet fagopyrin, som nogle er allergiske overfor. Fagopyrinen kan dog nemt fjernes ved at skylle boghveden med kogende vand.

Læs mere om boghvede her.

Valnødderne sørger for det gode Omega 3 fedtstof , og også oliven indeholder gode fedtstoffer.

Skålen, som boghvedesalaten serveres i, er af oliventræ. Det er en gave fra en kær, tidligere kollega, som kender min fable for alt, hvad der har med oliven at gøre. Skålen er fra Oliviers & Co.

boghvedesalat-m-bromb.2

boghvedesalat med valnødder og brombær

150 g boghvede

2-3 stilke bladselleri

2-3 gulerødder

2 spsk fintsnittet top af forårsløg eller porre

50 g valnødder

50 g oliven

50 g brombær eller blåbær

en god håndfuld forskellige krydderurter: basilikum, timian, mynte, oregano etc.

dressing:

1/2 dl valnøddeolie eller olivenolie

2-3 spsk hindbær- eller anden frugteddike

ca. 1 spsk dijonsennep

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter. Se efter at væden ikke koger væk. Hæld evt. overskydende vand fra og lad boghveden afkøle.

Skær bladselleri og gulerødder i tynde skiver. Hak valnødderne groft.

Bland grøntsager, valnødder, oliven og bær i boghveden sammen med en god portion krydderurter. Vælg hvad du har ved hånden og hvad du kan lide.

Rør en dressing af olie, eddike og sennep. Smag til med salt og peber – og evt. et nip sukker – og hæld dressingen over salaten.

boghvedesalat-m-brombær

 

Share

søndag

2

august 2015

8

KOMMENTARER

spidskålssalat med fersken og dild

Skrevet af , Posted in salater

en super-skøn søndagssalat

spidskålssalat-m-fersken

Forleden besøgte jeg min fødeø, Falster. Jeg havde mine bange anelser hvad angik grøn mad. Da jeg endnu boede på øen, var det mest grønne, der kunne opdrives, toppe af sukkerroer.

Men som jeg nu har erfaret flere steder i provinsen, er der ved at ske noget på madfronten. Jeg havde sammen med brormand bestilt bord på Zarens Hus i Nykøbing (er desværre nu lukket) og havde i forvejen sikret mig, at vi kunne få vegetarisk mad. Det var der ingen problemer med. Restauranten foreslog selleribøffer, og det er jo en god gammel kending, så det sagde vi ja tak til.

Det viste sig imidlertid, at restauranten havde en helt fantastisk god buffet med friske salater, kartofler i flere versioner og et par lækre sovse. Kun én af salaterne indeholdt en smule kød, så vi kunne blive mere end mætte af de virkelig gode salater. En af dem, jeg var mest vild med, er denne salat med spidskål, fersken og dild. Det er en superenkel sag, der smager super!

Zarens Hus er en af de ældste bygninger i Nykøbbing F. Det gamle bindingsværkshus stammer fra sidst i 1600-tallet. Huset har fået sit navn, fordi den russiske zar Peter den Store besøgte huset under den store nordiske krig i  begyndelsen af 1700-tallet.

 

den smukke restaurant i Zarens Hus

Zarens-hus

 foto: Hans Skaarup

.

spidskålssalat med fersken og dild

1 lille spidskålshoved

3-4 ferskner (kan erstattes af mandariner eller abrikoser)

1/2 bdt dild

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk citronsaft

1 tsk dijonsennep

1/2 bdt dild

spidskålssalat-m-fersken.2

Snit spidskålen fint.

Del fersknerne, tag stenene ud og skær kødet i tynde både.

Bland spidskål og ferskner med 1/2 bdt klippet dild (ca. 1/2 dl).

Rør fløden til dressingen sammen med citronsaft og sennep. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.

Rør 1/2 bdt klippet i dressingen og hæld den over salaten.

Vend rundt og nyd den enkle salat.

 

tip

Du kan drysse salaten med ristede solsikkekerner.

 

spidskålssalat-m-fersken.1

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

.

Share

mandag

20

juli 2015

8

KOMMENTARER

Kadire og koen – og en hyrdesalat fra Makedonien

Skrevet af , Posted in rejser, salater

 

22. juli 2015

 

skovjordbærrene boomer lige nu

skovjordbær.1

Spis jordbærrene og de andre skønne bær med fløde, måske kokosfløde som her. Eller lav en dejlig kokosis.

skovjordbær

 

 


 

20. juli 2015

 

Kadire og hendes ko bor i en landsby i Makedonien

Kadire.Makedon

Må jeg præsentere Kadire, som jeg kort omtalte forleden? Kadire bor i en landsby i Makedonien. Hun er 88 år gammel og bor sammen med sin ko, som giver hende en stor del af hendes ernæring.

Det er bevægende og rørende at møde denne smukke kvinde med et langt liv aftegnet i hver eneste fure i det milde ansigt. Hun har set et og andet og oplevet store forandringer og krige i de 88 år, hun har levet på Balkan.

Kadire har aldrig været gift, hvilket er usædvanligt i det landsbysamfund, hvor hun bor. Hun har således heller ingen børn til at passe på sig i alderdommen, men hun har nevøer og niecer, som sørger for hende økonomisk. Men Kadire kan stort set leve af sin ko og de grøntsager, hun selv dyrker.

Hvis man ikke har familie på disse kanter, er man ilde stedt. For kun hvis man er heldig, får man måske en folkepension på 4-500 kr. om måneden.

 

her er Kadires hus

Makedon.Kadimes-hus

Her er Kadires 200 år gamle, idylliske træhus. Når Kadire ikke er her mere, vil arvingerne rive huset ned, for de vil gerne have nye flotte stenhuse med centralvarme, indlagt vand og masser af marmor. Det forstår jeg godt, men det gør mig alligevel ondt, at det meste af den gamle kultur er i fuld fart ved at forsvinde i Makedonien.

Den unge generation vil naturligt nok have nyt og smart, men jeg er sikker på, at deres børnebørn vil begræde, at de ikke skåner noget af det gamle.

 

her er 3 K’er: Kadire, koen og Kirsten

Kadire-og-Kirsten

Kadires ko bor i stueplanet i det gamle hus. Selv bor Kadire på førstesalen, men det er blevet hårdt for hende at komme op af trapperne. Og der skal jo også slæbes brænde op til de to små ovne, der nødtørftigt holder Kadire varm om vinteren. Vintrene her er nemlig lige så isnende kolde som somrene er kogende hede.

Træpladen, der hænger på væggen, er Kadires bord. Det løftes ned, når hun skal spise.

Det stribede forklæde, Kadire har på, er af filtet uld. Det er traditionelt og bruges for at skåne det “fine” tøj, når man arbejder i stalden eller i marken. Og om vinteren varmer det dejligt.

 

Kadire muger ud under koen

Makedon.Kadime.ko

En af de gange jeg besøgte Kadire, var det blevet aften, og Kadire havde netop malket koen. Nu skulle der muges ud.

Den gamle kvinde med det smukke sind og den store fæstfrihed fortalte beklagende, at det efterhånden tog hårdt på hende at passe koen, men de to er ligesom uadskillelige.

 

kom med op på 1. sal

Makedon.Kadime.ovn

Her er Kadire i sit køkken på 1. sal. Alt mad, bliver lavet på den lille brændeovn. Her er det suppegryden, der simrer over ilden.

Kadires “nederdel” er et stykke stof viklet sammen, så der opstår et par “bukser”. Det er en gammel klassisk måde at klæde sig på her i området. Det giver større bevægelsesfrihed, når man arbejder i marken eller stalden.

 

Kadire kærner selv sit smør

Makedon.Kadime.smør

 

Kadires husgeråd 

Makedon.Kamimes-skåle

Kadires skåle og tallerkener er så fine, at de nemt kunne vises i et smart livsstilsmagasin. Det meste er gamle ting af metal, som nu igen er højeste mode.

Makedon.Kadime.skåle.1

 

Kadire i sin stue

Makedon.Kadime.stue

I stuen har Kadire endnu en brændeovn, som holder den værste kulde ude om vinteren. I stuen er også en seng, og alt er pænt og ryddeligt – men meget enkelt.

 

Kadire er populær

Makedon.Kadime.brn

Det er tydeligt, at Kadire er populær blandt nevøers og niecers børn og børnebørn. Døren i hendes gamle hus står altid åben, og jeg nyder også godt af gæstfriheden.

 

tak for besøget til Kadire

Makedon.Kadime.

Følg med på bloggen i næste uge. Så besøger vi landsbyens gamle møller og smed.

 

og så af sted til markedet …

marked.Makedon.mig

“Hvor finder jeg tomaterne?”

For at blive i det enkle har jeg valgt en klassisk salat fra Makedonien, en hyrdesalat, for jeg synes det skal være en ret med de fantastiske solmodne tomater, de avler her i Balkans varme “gryde”.

 

solmodne tomater er ren slik

tomater

 

en klassisk salat fra Makedonien

makedonsk-salat.2

Salaten her minder om den kendte græske salat, og de to lande er da også naboer.

Vælg en blød fetaost, der ikke er særlig salt.

 .

makedonsk hyrdesalat

makedonisk-salat

400 g tomater

1 agurk

1 mildt løg

200 g fetaost

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

 

Skær tomaterne i både og agurken i terninger. Snit løget fint og skær osten i små stykker.

Bland de fire ingredienser med oliven og frisk timian.

Smag olien til med citronsaft, salt, peber og evt. et nip sukker.

Dryp dressingen på salaten.

 

makedonisk-salat.1

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share