Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

frokostretterArkiv

fredag

20

juni 2025

0

KOMMENTARER

midsommermad – med hyldemor til bords

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, hovedretter

.

en hyldest til hylden

Duftende skærme af hvide hyldeblomster er indbegrebet af dansk midsommer. Blomstrende hyld betyder sol og sommer og lyse nætter. Sommerduft i tunge klaser.

Og det er lige nu, at hyldeblomster og hyldeblomstsaft kan tilføre maden hele sommerens trylleri og magi.

For der er faktisk meget magi forbundet med hyldetræet. Den følelsesmæssigt let påvirkelige H.C. Andersen fandt fx trøst i hylden og skrev:

“Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt”.

Hyldetræet har altid været omgivet af mystik og ritualer. Træet kendes langt tilbage fra den nordiske mytologi og fra folkeeventyrene. Hylden blev anset for et helligt træ, og endnu i dag kvier mange sig ved at fælde et hyldetræ. Det kan nemlig bringe ulykke over huset!

Hyldetræet tilskrives mange positive egenskaber. Træet hører under frugtbarhedsgudinden Freja og forbindes med kærlighed og frugtbarhed. Og hyld mentes tidligere at kunne kurere en masse lidelser, bl.a. feber. Især skulle indtagelse af hyldeblomster Sct. Hansaften have en speciel gavnlig indflydelse. Så det er nok værd at prøve de to opskrifter nedenfor!

Men man skal ikke spøge med hyldetræet, det har nemlig også en mørk side. Så har du fået lyst til at plukke blomster til hyldeblomstsaft eller til opskrifterne her, så husk at spørge træet om lov først. I gamle dage lød det sådan: »Hyldemor, hyldemor, tillad mig at skære af din skov«.

.

bagte rødbeder med skovsyre og hyldeblomster

Denne lille servering ligner mere en kage end en forret. Men den kommer fra det salte køkken og smager af midsommer på grund af hyldeblomsterne.

.

med smag af lime, sennep eller peberrod

Cashewcremen eller cremefraichen, der dækker rødbeden, kan smages til på flere måder. Vælg den smag, du synes bedst om.

.

bagte rødbeder med cashewcreme, rød skovsyre, hyldeblomster og pistacienødder

(4 personer – forret)

2 aflange rødbeder, ca. 300 g

1 dl hyldeblomstsaft

ca. 1 spsk frugteddike

salt, friskkværnet peber

80 g udblødte cashewnødder eller 1 1/2 dl havre cremefraiche

plantefløde

limesaft, dijonsennep eller reven peberrod

1 økologisk citron

1 potte rød skovsyre

25 g pistacienødder eller andre nødder

evt. ramsløgolie eller anden urteolie

.

Bag rødbederne i en 200 grader varm ovn – eller kog dem i vand i en gryde – til de er møre, 40-50 minutter afhængig af størrelsen.

Flå rødbederne og skær dem i fire lige lange og lige tykke skiver. Gem det overskydende rødbede til en anden ret, fx en suppe.

Smag hyldeblomstsaften til med eddike, salt og peber. Læg rødbederne i marinaden – gerne til næste dag.

Findel cashewnødderne sammen med lidt fløde til en temmelig tyk creme.

Smag cashewcremen eller cremefraichen til med enten limesaft og reven -skal, sennep eller reven peberrod samt salt og peber.

Læg rødbedeskiverne på fire tallerkener.

Fordel cremen på de fire stykker rødbede og dæk dem med blade af rød skovsyre.

Hak nødderne og drys dem på. Dryp evt. med lidt urteolie.

.

selleri klædt på til Sct. Hans

Vælg to meget små sellerier og del dem i to, således at oversiden er buet.

Kan du ikke finde så små sellerier, så brug i stedet skiver af selleri.

Sovsen er smagt til med yuzu ponzu.

Yuzu ponzu er en traditionel japansk sojasovs tilsat den syrlige yuzu citrusfrugt. Yuzu er en mandarinlignende frugt, der på én gang er både sødmefuld, bitter og syrlig, hvilket gør ponzusovsen helt unik og pikant. Yuzu ponzu er rig på umami, og kan også bruges til salater, dressinger, og som dip til gyoza-dumplings, forårsruller og grøntsags-tempura.

Yuzu ponzu kan erstattes af citronsaft og tamari.

Yuzu ponzu kan købes i specialbutikker eller direkte hos NatureSource.

.

 

 

bagt selleri med hyldeblomster og yuzu ponzusovs

(4 personer)

2 små selleri, evt. 1 hel stor

1 spsk ahornsirup eller anden sirup

2 spsk olivenolie

1 spsk yuzu ponzu eller citronsaft og tamari

hyldeblomster, evt. ramsløgfrø, små spirer eller grønne blade, sort caviart

sovs:

1 dl havremælk

1 dl hyldeblomstsaft

1-2 spsk maizenamel

2 spsk yuzu ponzu eller citronsaft og tamari

tamari, frikkværnet peber

.

 

Skær sellerierne i halve. Hvis du ikke kan finde så små selleri, at en halv passer til en portion, så skær skiver af en almindelig stor selleri.

Rids sellerien i terninger som vist på fotoet.

.

Rør sirup, olie og yuzo ponzu sammen og pensl overfladen af selleristykkerne.

Bag sellerien i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 30-40 minutter afhængig af selleriens tykkelse. Pensl evt. undervejs med mere af dressingen.

Sellerien kan tilberedes hertil i god tid og varmes op i ovnen inden serveringen.

Bring havremælk og hyldeblomstsaft i kog. Rør maizenamelet ud i lidt havremælk og jævn sovsen med det.

Smag godt til med yuzo ponzu og evt. citronsaft, samt tamari og friskkværnet peber.

Sovsen kan også laves i god tid.

Pynt sellerien inden serveringen med hyldeblomster og evt. ramsløgfrø eller andre blomster/blade.

Blend sovsen, så den skummer, lige inden serveringen. Fordel den på fire tallerkener.

Sæt selleristykkerne i sovsen og drys evt. sovsen med ramsløgfrø eller grøn eller sort caviart.

Giv brød til – eller en salat med quinoa, fx med asparges og nye gulerødder.

.

.

Share

fredag

13

juni 2025

2

KOMMENTARER

svampebøffer med kartoffel/aspargessalat – mad med smag

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, salater

.

bøffer i god form

Det er sæson for kartoffelsalater. De nye kartofler gør sig ekstra godt i selskab med asparges eller nye gulerødder, ærter etc., se nedenfor.

Og til sommerens bedste kartoffelsalat er disse svampebøffer fint tilbehør.

.

bøffer med umamismag

Bøfferne får bl.a. smag fra de tamari-ristede solsikkekerner. Kernerne giver både bid til bøfferne, og den eftertragtede femte smag, den såkaldte umamismag.

.

madrevolutionen er visnet

Det står virkelig galt til med vores madkultur i Danmark, når en englænder siger, at vores madrevolution er visnet. Det er den nu ikke på Michelin-restauranterne. Og i de private køkkener har den vel aldrig været i gang? Vi danskere har ét krav til vores fødevarer: De skal være billige. Om grøntsagerne er visne, slatne, uden smag eller med masser af gift, betyder ikke noget, hvis vi kan spare et par kroner.

Eller er vi danskere simpelt hen født med retarderede smagsløg?

Det er den herboende, engelske journalist Michael Booth, der jævnligt i Politiken sætter fingeren på et ømt punkt hos os danskere. Han gør det kærligt og med humor. Men det gør nu alligevel ondt, når en englænder minder os om vores manglende madkultur. For ærlig talt: Engelsk madkultur er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Jeg har boet og arbejdet i London og rejst intensivt i England, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Booth skriver om salat, der smager af jord, små hårde, sure ferskner, gummiagtige porrer etc. Han leder efter en forklaring på vores ligegyldighed overfor det, vi putter i munden, og spørger, hvad grunden kan være: “Kan det mon være, fordi I alle sammen efterhånden er på Wegovy, denne danske opfindelse, der fjerner sanseoplevelsen hos brugerne, så de stopper med at spise? Eller er I bare ligeglade med, hvad I putter i munden, så længe det er billigt og nemt?”

Jeg tror, vi er ligeglade. Ellers ville vi ikke acceptere hverken de ringe råvarer eller den intense brug af gift i dyrkningen af fødevarer.

Enhver, der har været på et marked i det sydlige Europa, har set hvordan kunderne vender og drejer en tomat, en aubergine eller en artiskok for at sikre sig, at de får den bedste kvalitet.

Tak til Booth for at minde os om vores manglende evne til at adskille skidt fra kanel.

Vil du træne dine smagsløg, så prøv opskrifterne her. De kommer hele vejen rundt om de fem smagselementer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Ligesom kroppens muskler kan trænes, kan også vores smagsløg lære at åbne sig for store oplevelser.

Smagstræning bør komme på skoleskemaet. Det er vejen mod en blomstrende madkultur (og måske natur?). Måske vil mad fuld af smagsoplevelser betyde, at børnene bliver nysgerrige, at de får respekt for maden, at de lærer, at gulerødder ikke vokser på hylder i supermarkedet – og som sidegevinst får lyst til at passe på naturen, der er forudsætningen for alt det, vi spiser. Det ville være en smuk cirkel at slutte.

.

svampebøffer i form

(4 tykke eller 8 tynde bøffer)

1 ½ spsk chiafrø eller knuste hørfrø

300 g svampe (champignon, kejserhatte, østershatte, shiitake etc.)

50 g løg

2 fed hvidløg

olivenolie

2 spsk citronsaft

(citron)timian, 1 spsk tørret eller 3 spsk frisk

25 g tamariristede solsikkekerner, se opskriften nedenfor 

½ dl havre cremefraiche eller -fløde

ca. 75 g havregryn

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. metalforme med en diameter på 6-7 cm

.

Hæld 3 spsk kogende vand på frøene og lad dem udbløde en halv times tid.

Hak svampe, løg og hvidløg fint.

Svits svampe og løg i 2 spsk olie, til de er bløde. Tilsæt citronsaften.

Kom svampene i et fad og rør frøene godt ud i svampene.

Tilsæt timian og hakkede solsikkekerner.

Rør cremefraiche eller fløde i farsen og tilsæt så mange havregryn, at farsen bliver fast.

Smag farsen godt til med salt, peber, tamari og citronsaft.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Er farsen fast nok? – eller skal der mere væde i?

.

Del farsen i fire dele og pres den godt sammen i smurte metalforme. Sæt formene på bagepapir på en bageplade. Du kan også bruge en muffinsform beklædt med bagepapir.

Sæt bøfferne i en 190 grader varm ovn 15 minutter.

Fjern forsigtigt formene og bag bøfferne endnu ca. 15 minutter.

Du kan også stege bøfferne i godt varm olie på en pande. Pres dem i så fald mere flade eller steg 8 tynde bøffer i stedet for 4 tykke.

Servér fx gomasovs og kartoffelsalat til bøfferne.

.

gomasovs

Se opskrift på gomasovsen her.

.

tamari-ristede solsikkekerner

Rist 50 g solsikkekerner (eller græskarkerner) gyldne og duftende på en tør pande.

Tilsæt 2 spsk tamari og 1 spsk olivenolie. Rist kernerne, til de er helt tørre.

Opbevar de ristede kerner i et lufttæt glas.

.

kartoffelsalat med asparges og linser

salat med  nye kartofler, asparges og sorte linser

(4 personer)

75 g sorte linser eller ca. det dobbelte fra dåse eller brik

400 g små nye kartofler

300 g asparges, evt. både hvide og grønne

1 bdt radiser

dressing:

½ dl olivenolie

2-3 spsk frugteddike

1 fed presset hvidløg

1 spsk finthakket rødløg

masser af krydderurter

1 spsk grov dijonsennep

salt, friskkværnet peber, ahorn- eller anden sirup

.

Kog linserne netop møre, ca. 20 minutter. De må gerne bevare lidt bid. Afdryp linserne. Eller afdryp linser fra dåse eller brik.

Kog kartoflerne knapt møre og lad dem mørne færdige i det varme vand. De skal bevare en smule bid. Afdryp og afkøl kartoflerne.

Skræl hvide asparges. Grønne skal muligvis skrælles nederst på stilken.

Kom aspargesene i kogende vand tilsat et drys salt eller sukker og kog dem 3-5 minutter, afhængig af tykkelsen.

Hæld koldt vand over aspargesene og lad dem afdryppe og afkøle.

Skær radiserne i tynde skiver på et mandolinjern.

Skær kartoflerne i skiver. Skær aspargesene i mindre stykker.

Rør dressingen sammen og smag godt til. Tilsæt så mange krydderurter, som du synes.

Bland alle ingredienserne sammen og hæld dressingen over.

Vend godt rundt.

.

Share

fredag

16

maj 2025

2

KOMMENTARER

kartoffelterrine med ramsløg og ærtepuré

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

gå gourmet med sæsonens allersidste kartofler

Til stor fryd for de fleste, er de nye kartofler nu fremme. De små guldklumper er dog endnu temmelig dyre, så har man stadig et lille lager af de gamle kartofler, finder de fin anvendelse i denne terrine med lag af ramsløg. Det er både billig og lækker gæstemad.

.

superenkel mad

Kartoflerne har her sidst på sæsonen mistet meget C-vitamin, men det rådes der bod på med de mange C-vitaminrige ramsløgblade. Det er lige nu, de også skal nydes, for de er begyndt at blomstre – og dermed takke af for i år.

.

ærter og kartofler er en fin kombination

Friske ærter signalerer også forår. En puré af ærter passer godt til terrinen, men du kan også vælge en tomatsovs eller sauce verte, se nedenfor.

Serveringen er drysset med små grønne frø af ramsløg, som er klar til høst netop nu.

Ramsløgfrøene er dejlige at have på lager vinteren igennem, så høst evt. en god portion og læg dem i fryseren. Så beholder frøene deres smukke grønne farve. Du kan også sylte dem, men så mister de farven. Det er sidste udkald, hvis du vil lave pesto eller en god portion ramsløgolie af bladene, se opskrifterne her.

.

og så kom endelig, endelig de danske asparges

Letdampede asparges er lækkert tilbehør til terrinen.

.

når gult er sort

Mon ikke de fleste af os synes, at synet af de gule rapsmarker, der i øjeblikket dækker store arealer af landet, er smukt.

De enorme gule felter mod en blå, skyfri forårshimmel er et betagende syn. Men tag ikke fejl: De store gule marker kommer med en meget stor pris for vores natur. Rapsmarkerne er ørkner for biodiversiteten, og et alvorligt overgreb mod insekter, sommerfugle og bier. Vi kan ikke leve uden naturens små flittige bestøvere, og forsvinder de, har vi savet den gren over, vi selv sidder på. Danmark er blandt de lande, hvor det står værst til med de små væsener.

Mange af disse arter er helt truet af udryddelse. Det er arter, som sørger for bestøvning af omkring 80% af Europas afgrøder.

Men ikke nok med det: Rapsmarkerne kan også kaldes for dieseloliemarker. Mere end 50% af Danmarks rapsmarker bruges til dyrkning af bio-dieselolie.

I stedet for at “dyrke” brændstof til biler, kunne arealerne give fødevarer nok til at mætte masser af mennesker og dyr. Det anslås, at dyrkede man afgrøder til menneskeføde i stedet for den raps, der går til EU’s forbrug af biobrændstof, ville det kunne mætte 150 millioner mennesker. Hertil kommer, at klimagevinsten er minimal ved brug af rapsolie som diesel frem for almindelig diesel.

.

kartoffelterrine med ramsløg og ærtepuré

(4 personer)

600 g kartofler

4-6 spsk kikærtemel

5-6 spsk vand

100 g ramsløg

salt, friskkværnet peber

4 spsk olivenolie

1 portion tomatsovs, ærtepuré eller sauce verte (se nedenfor)

.

Høvl kartoflerne til tynde skiver på et mandolinjern.

Rør kikærtemelet ud i vandet.

Smør den valgte bageform med olie, og læg evt. ramsløgblade i bunden og på siderne.

Læg kartoffelskiverne lagvis i bageformen (jeg har brugt en form, der måler 9×22 cm) vekslende med jævningen af kikærtemel og ramsløgbladene. Drys med salt og peber mellem lagene. Det øverste lag skal være kartoffelskiver.

Pensl overfladen med olie.

Pres kartoflerne godt sammen og bag terrinen i en 200 grader varm ovn 40-45 minutter. Sluk for varmen og lad terrinen stå i ovnen endnu 10-15 minutter.

Afkøl terrinen, læg pres på den, og lad den stå nogle timer eller gerne til næste dag.

Du kan servere enten ærtepuré, tomatsovs eller sauce verte til terrinen.

.

ærtepuré

Ærtepuré er et lækkert tilbehør til kartoffelterrinen. Se opskriften her.

.

sauce verte

En sovs med masser af krydderurter passer også til terrinen.

Sovsen er supernem at lave: Rør 1 dl mayo sammen med 1 dl havre cremefraiche eller yoghurt, evt. også lidt plantefløde.

Smag til med citron- eller limesaft, salt, peber, et nip sukker, 1 fed presset hvidløg og de krydderurter du har lyst til: purløg, persille, estragon, timian, basilikum etc. Tilsæt også et par spsk finthakkede cornichoner.

.

Share