Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

16

september 2015

0

KOMMENTARER

marinerede gulerødder

Skrevet af , Posted in tilbehør

 .

pikante gulerødder med bid 

gulerødder-marinerede.1

Gulerødder får en helt anden, interessant smag, når de marineres. De bliver syrligt-søde og passer fint i en risotto eller i salater.

Gulerødder indeholder mange A-vitaminer, der er fedtopløselige. Derfor udnyttes vitaminerne bedst, hvis du nyder gulerødderne med en smule fedtstof, fx olivenolie.

 .

marinerede gulerødder

6-8 gulerødder

2 fed hvidløg

marinade:

1 dl kryddereddike

1/2 spsk salt

4 spsk rørsukker

1 spsk fennikelfrø, spidskommen eller sennepsfrø

 

Skrab gulerødderne. Skær dem igennem på langs. Skær hvidløgene i skiver.

Rør marinaden sammen og hæld den i en gryde. Tilsæt 3 dl vand. Vælg det krydderi du bedst kan lide.

Bring marinaden i kog og lad den simre til sukker og salt er opløst.

Skyl et glas med tætsluttende låg med kogende vand. Sæt gulerødderne i glasset sammen med hvidløgene. Kom evt. også et par af de grønne toppe ved som pynt – eller brug krydderurter som mynte eller oregano.

Hæld den kogende marinade over gulerødderne og skru låget på eller brug en bøjle, hvis du har sat gulerødderne i et henkogningsglas.

Lad gulerødderne stå til næste dag – eller længere. De kan holde sig mindst en uges tid i køleskabet.

 

gulerødder-marinerede

 

Share

mandag

14

september 2015

0

KOMMENTARER

chokoladekage med brombær

Skrevet af , Posted in desserter

brombær berettiger kagebagning 

 chokoladekage-m-brombær.1

Brombærrene boomer i øjeblikket. Det er lige nu, man skal nyde de små kraftværker med fantastisk mange gode stoffer.

Brombær indeholder A-, C-, E- og K-vitamin, kalium og mange fibre. Kalium regulerer blodtrykket, og de mange fibre er med til at holde  kolesterolindholdet i blodet i den rette balance. Et godt indhold af mangan styrker knoglerne.

Brombær er en kraftig antioxidant. Det flavonoid, der giver bærrene deres smukke, skinnende sort-blå farve, hedder anthocyanin. Dette stof ser ud til at beskytte hjernen og nedsætte risikoen for demens og Alzheimers. Anthocyanin findes også i blåbær.

Jeg har tilsat lidt af de supersunde kakaonibs til kagen. Det er små granulater, der fremstilles af rå soltørret kakao, som ikke ristes. Kakaobønnerne knuses til “nibs”, som indeholder supermange antioxidanter, fedtsyrer, B-vitaminer (især folat og cholin), og mange mineraler. De små nibs er både hjerte-, hjerne- og nervestyrkende. De gode fedtsyrer stabiliserer kolesterolindholdet i blodet.

Måske har du været ude og plukke brombær i weekenden? Brombær kan spises lige fra planten, men de kan også nydes med en sød og syndig chokoladekage.

Det er ikke så tit, jeg laver opskrifter på kager eller desserter. Jeg er ikke så meget til det søde. Derfor er det søde køkken ikke min spidskompetence, men jeg tør godt anbefale denne enkle kage.

 

chokoladekage med brombær

2 æg

150 g rørsukker

1 tsk bagepulver

5 spsk kakao

et nip salt

75 g hvedemel

3 spsk kakaonibs (kan udelades)

2 spsk reven skal af en økologisk citron

75 g smeltet, let afkølet smør

pynt:

brombær eller andre bær

flormelis

 

chokoladekage-m-brombær.2 

Pisk æggene lyse og skummende med sukkeret.

Bland bagepulver, kakao, salt og hvedemel og sigt det i æggemassen. Rør dejen godt sammen. Tilsæt kakaonibs og 1 spsk reven citronskal. Bland dejen grundigt og rør smørret i.

Bred dejen ud i en kvadratisk eller rund tærteform beklædt med bagepapir.

Bag kagen i en 180 grader varm ovn ca. 20 minutter. Den skal stadig være lidt blød i midten.

Afkøl kagen og pynt den med brombær eller andre frugter. Sigt lidt flormelis over kagen lige inden serveringen.

chokoladekage-m-brombær

Share

fredag

11

september 2015

0

KOMMENTARER

spinatsuppe med valnøddepesto

Skrevet af , Posted in supper

.

spis med Skipper Skræk

spinatsuppe.3

Hvem har ikke hadet spinat som barn? Jeg gjorde i al fald. Men heldigvis kan man blive klogere. Denne suppe smager i al fald fortryllende.  Desværre kan jeg ikke tage æren for den selv. Ideen kommer fra en af bloggens læsere, Susanne, som skrev og fortalte om en spinatsuppe, hun havde spist i Holland. Nu har jeg eftergjort den efter bedste evne. Bl.a. har Susanne kommet gedeost i suppen. Det har jeg udeladt. Du kan læse Susannes fortælling om suppen her. Tusind tak for ideen, Susanne.

 

spæde blade med superkræfter

Vi ved alle, at Skipper Skræk har sine svulmende muskler fra den jernrige spinat, men de tynde grønne blade scorer også højt, når det gælder indhold af vitaminer som A- og B- (især folat), C- og K-vitaminer er med til at give stærke knogler. Kalium og magnesium er med til at holde blodtrykket i ave. Spinat indeholder desuden den eftertragtede Omega 3 fedtsyre.

De fine grønne blade er også en gave til vores kredsløb på grund af de mange antioxidanter, der regulerer kolesterolindholdet og dermed beskytter mod åreforkalkning.

Spinat har – som alle grøntsager med et højt indhold af betakaroten (A-vitamin) og C-vitamin – en antiinflammatorisk virkning i kroppen.

Karteoniderne lutein og zeaxantin beskytter mod aldersrelaterede synsnedsættelser.

 

spinatsuppe.1

spinatsuppe med valnøddepesto

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokosolie

250 g kartofler

6 dl grøntsagsbouillon

300 g squash

1/2 kg frisk spinat eller 250 g frossen

2-3 spsk lime- eller citronsaft

evt. 8 spsk sojafløde eller anden fløde

valnøddepesto:

1 potte basilikum

25 g valnødder

1 fed hvidløg

ca. 1/2 dl olivenolie

evt. 50 g reven tør ost 

 

spinatsuppe

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Kog kartoflerne 6-7 minutter.

Skær squashen i terninger og tilsæt dem sammen med spinaten. Kog suppen endnu 4-5 minutter.

Lad suppen afkøle lidt. Tilsæt et drys salt og peber.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag til med salt, peber og citrussaft.

Lav pestoen: blend basilikumblade, valnødder, hvidløg og olie. Tilsæt evt. lidt reven ost. Smag til med salt og peber.

Suppen kan spises varm eller kold. Servér den portionsvis, evt. med et par spsk fløde på toppen. Sæt en spsk pesto i midten og nyd de fine smagsnuancer i denne supersunde suppe.

 

spinatsuppe.2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share