Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

stop madspildArkiv

mandag

25

april 2022

4

KOMMENTARER

grillet broccolistok med avocado og mangosalsa

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

stop madspild

Hvis du synes, der er meget at tænke på i disse år, har du helt ret. Vi skal spare på energien, vi skal spise plantebaseret for at redde vores sårbare klode – og vi skal mindske madspild. Heldigvis er mindre madspild ensbetydende med mindre CO2 udledning, så her slår vi to fluer med ét smæk (tre hvis vi spiser plantebaseret).

Denne lille anretning er beregnet som forret eller frokostret.

.

næsten alt på en grøntsag kan spises

Jeg har set mennesker, der har kasseret stokke fra både blomkål og broccoli. Det er jo nærmest kriminelt! Der er akkurat lige må meget mad og lige så meget næring i stokkene, som der er i resten af kålen.

Har du ikke har lyst til at grille stokkene som her, skæres de i terninger eller skiver og bruges i den ret, du er i gang med: en suppe, en sammenkogt ret, en tærte eller andet.

Du kan også bruge skiverne rå. Så skal du slet ikke bruge en varmekilde.

.

eksotiske frugter

Du kan med god ret bebrejde mig, at jeg bruger både mango og avocado i denne lille ret.

Begge dele er importerede, men bør holdes op imod, hvad du ellers belaster kloden med. Spiser du plantebaseret, er du allerede i gang med at begrænse CO2 udledningen, og så kan du måske godt tillade dig en mango og en avocado engang imellem?

Hvis man laver sit eget lille regnestykke, kan man sagtens spise forsvarligt, selv om der kommer en eksotisk frugt på tallerknen engang imellem. Sammenligner du plantemaden med animalsk mad, er du allerede lysår forud på point.

Men så er der jo også lige det med avocado og vandforbruget (3-4.000 l pr. kg). Der ER nogle steder, hvor træerne skal vandes, men andre steder behøver de stort set ikke kunstig vanding.

Og igen: sammenlign vandforbruget med dét, de fleste mennesker spiser: kød.  Produktion af kød kræver gennemsnitligt 15.000 l vand pr. kg plus rydning af regnskov til dyrefoder, store CO2 udledninger, dyremishandling, forurening af grundvandet og havene etc.

Vil du ikke belaste kloden med importerede produkter, hvilket er det bedste valg, kan jeg anbefale broccoliskiverne som del af en salat – eller serveret som tilbehør til postejer, bøffer eller frikadeller.

.

grillet broccolistok med avocado og mangosalsa

(forret eller frokostret til 4 personer)

2-3 tykke stokke af broccoli

1 mangofrugt

1 rød chili, styrke efter smag

1 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 limefrugt

1 spsk reven ingefær

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 bdt koriander

2 avocadoer

evt. ramsløg eller andre grønne blade

 

Skræl broccolistokkene og skær dem i knap 2-3 mm tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.

Grill skiverne på en grillpande, til de har brune striber. Afkøl dem.

Du kan også bruge skiverne rå. Marinér dem i så fald i lidt olie/limedressing.

Skær mangofrugten i små terninger. Skær chilien i tynde ringe. Fjern kernerne.

Pres hvidløget og rør det i olien sammen med 2-3 spsk limesaft og ingefær. Smag godt til med ingefær, salt, peber og sukker.

Hak korianderen og rør den i dressingen sammen med mangoen og chilien.

Del avocadoerne og skær dem i tynde skiver.

Arrangér avocadoerne og den grillede broccoli på fire tallerkner. Læg mangosalsaen ovenpå og pynt evt. mere flere grønne blade, fx ramsløg.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet.

Når du smider mad ud, snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage på klimafronten, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Og alle de nye gode klima-vaner, vi skal skal opbygge, gælder ikke kun på madfronten.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop. Bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, de giver et friskere liv, de giver overskud på både  energien og husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk og viste mig det. Vi havde ikke noget sprog tilfælles, men hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 13 2013 – påskens festmåltid

Skrevet af , Posted in festmad, ugens menu


3. april 2013


 

t r y l l e r i  m e d  s e l l e r i

 

selleri-1

 

selleri som cannelloni

Jeg går og tænker på, hvad jeg kan gøre ved vinterens sidste rodfrugter (se mere i morgen).

Jeg faldt over en opskrift, der tidligere har været på bloggen, nemlig tynde skiver selleri rullet som små cannellonier.

Det er ikke nogen superhurtig ret, til gengæld er det lækker festmad.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

sellericannelloni med spinat

sellericanelloni.5

 


2. april 2013


 

h v e r d a g   i g e n

 

hurtig hverdagsmad

Så forsvandt påsken – lynhurtigt! Efter forhåbentlig gode møder med familie og venner, er det hverdag igen.

Selv var jeg i går til en overdådig vegetarfrokost hos mine gode venner, Anette og Peter. Her var simpelt hen alt, hvad et vegetarhjerte kunne ønske – og lidt til. Her var flere skønne tærter, svampepaté, pastaret i pande, salater og meget, meget mere guf. 

I dag er det så hverdag igen, og man kan  få brug for lidt hurtig mad. Prøv linseretten her. Har du ikke lige en kokosnød på lager, kan den sagtens undværes.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

krydret linseret med kokos

linseret med kokos.2

 


31. marts 2013


g l æ d e l i g  p å s k e

påskeæg

asparges med “kaviar”

Hvis du ikke har kunnet vente på de første danske asparges og snuppet et bundt importerede, så se hvordan du kan spise dem med de delikate cavi-art lavet af tang.

Klik her.


30. marts 2013


 

d e t  d r y s s e r  s t a d i g

 

Kregme.sne.7

der er dækket op til indendørs frokost

Så kom der lige et lag sne mere, og drømmen om udendørs nydelse af gastronomien i påsken er endegyldig forduftet.

stop madspild

For påsketid er jo bl.a. frokosttid, og der er ekstra grund til at være bevidst om madspild.

Vi smider ud for 16 milliarder kroner om året, men hvis vi tænkte os om, kunne alle rester spise. Hvis vi ikke orker det, ville være en fantastisk håndsrækning, hvis vi sendte pengene til den sultende milliard i u-landene. 

OrganisationenStop madspildanbefaler, at man sætter mindre skåle og fade på bordet. Derved kan overskydende mad stå i køleskabet, og bliver der ikke brug for den, vil den også kunne spises næste dag. En anden fordel ved små skåle og fade er, at man rent faktisk spiser mindre, når der ikke er bjerge af mad på bordet.

Har du brug for ideer til påskefrokosten, ligger der hundredvis af opskrifter her på bloggen. Du kan bl.a. kigge her.

Kregme.sne.3


29. marts 2013


 

v i n t e r l i g   p å s k e

i   s o m m e r h u s e t

 

Kregme.sne.4

påske i sommerhuset

Når jeg kigger ud ad mine vinduer mod fjorden, ser her sådan ud. Og lige nu daler sneen ned. Med sådan er smuk udsigt, vil jeg ikke klage. 

Faktisk elsker jeg al slags vejr, selv om det gerne måtte blive lidt forår lige nu.

 

Kregme.sne.6

Der er dejlige ture at gå langs vandet, og når man så er hjemme igen, knitrer ilden i brændeovnen

Kregme.pejs

og når solen går ned, er det også smukt

Kregme.sne.5

Kregme.sne.2

en varmende påskesuppe

dildcremesuppe.2

Denne lækre cremede suppe er en rigtig påskesuppe med de små “æg” på toppen.

Den sorte og grønne “kaviar” er lavet af tang (købes i Bilka eller Føtex).

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


28. marts 2013


 

g l æ d e l i g   p å s k e

 

æg og engel.1

 

ægæg og engel.2


knasende spidskålssuppe

Spidskål er en af mine yndlingskål. I denne suppe er kålen blot kogt ganske lidt, så den stadig er sprød.

Selv om det ikke er muligt at få dansk spidskål endnu, smager det alligevel lidt af forår!

 

spidskålsblade

spidskålssuppe m rosin.2

 

 spidskålssuppe m rosin.4spidskålssuppe m rosin.1

rosin/kapersguf

rosin og kapersguf

Denne blanding af surt og sødt passer perfekt på toppen af spidskålssuppen.

Jeg smagte dette miks, da jeg for nylig var i Qatar. Dér blev blandingen serveret som en slags dip, dvs den var mere pureret, end jeg har gjort her.

 

svampe til terrinen

champignon.østershatte

Ugens hovedret er en svampeterrine. Jeg har valgt at bruge tre slags svampe, markchampignon, de store portobellosvampe og østershatte, men du kan sagtens nøjes med champignon alene.

 

svampeterrinen er festmad

svampeterrine.5

Terrinen er lige velegnet som frokostret og som middagsret. Varm eller kold.

Er der noget til overs, er terrinen også fin i madpakken.

 

svampeterrine.1svampeterrine.2

Da terrinen er en slags festmad, har jeg fundet det musselmalede frem!

 

 


 

u g e n s  m e n u

 

spidskålssuppe med rosin/kapersguf

spidskålssuppe m rosin.3

Denne suppe smager lidt af forår. Og forårsgrøn er den i al fald.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

svampeterrine med kartoffelbåde

svampeterrine.3

Med bagte kartofler og brun sovs er svampeterrinen perfekt påskemad.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share