Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

solsikkekernerArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

valnødderugbrød

Skrevet af , Posted in brød

hjemmebagt rugbrød

valnødderugbrød

1/2 l vand

1 dl planteyoghurt

15 g gær

3 spsk tamari (soja)

1/2 spsk råsukker

½ spsk salt

2 spsk eddike

300 g groft rugmel

200 g rugflager (eller andre flager)

50 g valnødder

300 g fuldkornshvedemel

 

Varm vand og yoghurt op, til det er ”lillefingervarmt”. Rør gæren ud i væden.

Tilsæt soja, sukker, eddike, rugmel og flager.

Rør hvedemelet i. Rør dejen meget grundigt sammen. Den er temmelig fast, så det kan kræve lidt kræfter, men dejen skal ikke æltes.

Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer.

Rør dejen igennem igen og læg den i en stor bageform. Lad dejen hæve endnu en times tid.

Sæt formen i en 225 grader varm ovn og bag brødet 15 minutter.

Sænk varmen til 160 grader og bag brødet færdigt, ca. 50 minutter.

Vend brødet ud og lad det afkøle på en bagerist. Pak brødet ind i et viskestykke og lad det hvile til dagen efter.

 

tip

Du kan komme andre flager i end rugflager, fx en blanding af fem forskellige slags flager.

I stedet for valnødder kan du bruge en blanding af hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner.

Hvis du ønsker et mere groft brød, kan du tilsætte 100 g knækkede rugkerner. Sæt dem i blød i vand, der dækker, natten over og afdryp dem, inden de røres i dejen.

Du kan komme lidt af dejen i muffinsforme, så får du små lækre boller til burgere. Bollerne skal kun bages 35-40 minutter.

 

Share

torsdag

22

august 2013

2

KOMMENTARER

claus dalbys surdejsrugbrød

Skrevet af , Posted in brød

Min gode ven, havemanden Claus Dalby, kan ikke kun trylle med blomster, han er også et geni i et køkken. Ikke mindst hans rugbrød leverer velsmagende energi til rugbrøds”motoren”.

.

Claus Dalbys surdejsrugbrød

første dag:

90-100 g g surdej (fx fr Bageriet Aurion)

¾ l lunkent vand

2 spsk råsukker

4 spsk tamari (soja)

1 spsk salt

375 g hvedemel

375 g groft rugmel

anden dag:

½ l lunkent vand

½ kg rugflager

ca. 2 dl frø, fx hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø etc.

 

første dag:

Rør surdejen ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem godt sammen.

Sæt dejen tildækket og lunt til næste dag (1/2-1 døgn).

 

anden dag:

Tilsæt ½ l lunkent vand, rugflager og de ønskede frø.

Tag ca. 100 g dej fra. Kom det i et glas med skruelåg og sæt det i køleskabet til næste bagning.

Hæld dejen i to bageforme – eller i andre forme. Dæk dem til og lad dejen hæve 2-3 timer.



Bag brødene ved 100 grader i 1 time. Skru op til 175 grader og bag brødene endnu 1 time.

Lad brødene hvile til næste dag, inden du skærer skiver af dem.

Brødene kan holde sig i køleskabet i mindst 2 uger. De kan også fryses, men krummen bliver lidt tør.

.

små rugbrødsmuffins

De små runde rugbrøds”boller” er bagt i en muffinsform.

.

rugbrødsburger

Jeg har opfundet rugbrødsburgeren i håb om, at de mange danske børn, der ikke spiser rugbrød, vil kaste sig over denne lækkerbid.

Skær bollen igennem og smør den med hummus, jordnøddesmør eller mayonnaise smagt til med sennep.

Læg burgeren sammen med en skive postej eller paté, men en kartoffel- eller bønnefrikadelle, med skiver af avocado eller grillede grøntsager.

Læg også tomatskiver og evt. agurkeskiver samt lidt grønt imellem.

Læs mere om fyld til burgere her.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 13, 2011, indisk curry

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. april 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

e r  d u  u d k ø r t  k l.  3 ?

– s å  t a g  e n  k o p  m e d o v a t e

 

Sådan lød opfordringen for 40 år siden. Men a propos de små sultslukkere jeg skrev om i går, vil jeg som opkvikker i løbet af eftermiddagen foreslå en dejlig kop misosuppe.



Miso er en pasta af fermenterede sojabønner og fx byg eller boghvede. Det er et fantastisk næringsrigt produkt, der giver ny energi. En rigtig booster!

Miso bruges i dressinger, som smagsgiver – eller den spises som misosuppe. Misosuppe serveres ofte som første ret sammen med sushi.

Rør en tsk misopasta ud i kogende vand (misoen må ikke koge), og tilsæt evt. små terninger af tofu og klippet forårsløg eller purløg.

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. april 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

l æ k r e  m e l l e m m å l t i d e r

 

snup en snack

Hen på eftermiddagen eller inden aftensmaden, kan maven være så tom, at man lige må have en lille hapser. Det nemme valg er et stykke chokolade eller en lille kage. Det tager mere energi end det giver.

Rå grøntsagsstave er derimod en god og vitamin-potent løsning, der giver ny energi.

Skær gulerødder, bladselleri og agurker i stave og lav et par gode dips med masser af næringsstoffer og skøn smag.

Dippene kan holde sig nogle dage i køleskabet – og svampecremen er også fin som smørepålæg på brød.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

 

svampecreme …………………………………… valnødde/peberfrugtdip

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. april 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  g r ø n t s a g e r  –  t a k !

 

Vi er kommet til den tid på året, hvor vintergrøntsagerne er blevet lidt trætte.

Selv kan jeg næsten ikke vente på de nye kartofler og aspargesene. Det er lyksalig-givende mad.

Men en grøntsag, der klarer sig nogenlunde er den robuste hvidkål. Der kan stadig laves en lækker coleslaw af det tykke hoved.

Prøv denne her med gulerødder og solsikkekerner.

 

coleslaw

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. april 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  d a n s k e  a g u r k e r


Hos mig skinner forårssolen stadig lyksaligt, så mon ikke søndagen kunne blive dagen, hvor jeg skal nyde årets første kolde agurkesuppe.

Suppen er både nem og delikat.

 

kold agurkesuppe

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. april 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

g l æ d e l i g t  f o r å r


 

forårssuppe med de første spæde skud

Fejr foråret og gå ud i naturen og saml de første grønne skud til en livgivende suppe.

Se fx opskriften med skvalderkål og ramsløg.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

1. april 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k o m m u n e  a n b e f a l e r  k ø d f r i  d a g


mindre kød i offentlige institutioner?

Randers Kommune anbefaler, at man indfører en kødfri dag om ugen – og er så venlige at linke til kødfrifredag.

Tak for det!

Jeg håber, at mange kommuner vil følge det gode eksempel. Det ville være oplagt at indføre en eller to kødfrie dage i fx vuggestuer og børnehaver – men også på hospitalerne ville alle nyde godt af den sunde og lækre grøntsagsmad.

Når man ved, hvor vidunderligt den grønne mad smager, og hvor enorm betydning vore madvalg har for dyrene, klimaet og naturen er det om at tage skeen i den anden hånd – nu!

Samtidig ville kommunernes trængte budgetter få ikke så lidt luft.

Randers Kommune viser, hvad der udledes af CO2 i forbindelse med indtagelse af kød:

  • 1 kg frisk torsk fra havet udleder 1,2 kg CO2
  • 1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
  • 1 kg svinekød udleder 3,6 kg
  • 1 kg oksekød udleder 19,4 kg CO2

høns kan vise medfølelse


Du kan læse om tiltaget i Randers Kommune og mange andre interessante nyheder fra den grønne front i Dansk Vegetarforenings seneste nyhedsbrev.

Bl.a. kan nævnes en ny undersøgelse, der viser, at høns kan vise medfølelse.

Vi slagter årligt i Danmark 120 millioner kyllinger.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m e r e  g r ø n t  f r a  i n d i e n


spis som en inder

Jeg går og tænker på, hvor mange ressourcer vi kunne spare, og hvor meget forurening vi kunne undgå, hvis vi i Danmark spiste lidt mere som inderne.

Dels er omkring en halv milliard indere vegetarer, dels har de indiske kødspiserne ingen tradition for at spise MEGET kød. Det skal vi i Vesten være glade for – for ville den halve milliard moderate kødspisere i Indien pludselig have de 140 kg kød om året, som vi spiser i Danmark, ville kloden blive sendt til tælling. Men det er den jo i grunden allerede.

Et helt klassisk indisk måltid er en thali. En thali er en bakke med en-to forskellige curryretter med bønner, en linsesuppe, en chutney, måske lidt friske grøntsager samt ris og forskelligt brød som parata og chapati.

en klassisk thali

En thali kan se sådan ud:

Dette udvalg af små delikate retter dækker alle næringsbehov. Det er lækkert, det er meget billigt – og det er bæredygtigt.

grøntsager udvælges med stor omhyggelighed

På de mange udendørs markeder vendes og drejes grøntsagerne og krydderurterne, før de ryger ned i den medbragte indkøbspose.

Selv om man ikke har mange penge, vil man have kvalitet.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

majspasta

Jeg fandt disse pastapenne af majs i Magasin. Pastaen fås i mange varianter – og også lavet af durummel.

Er man glutenallergiker er det lækkert at bruge majspastaen. I denne uge har jeg anvendt dem i den indiske curryret.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mulligatawny suppe


Mulligatawnysuppe er ikke rigtig indisk, selv om den smager sådan. Suppen er opfundet af englænderne, og var en elsket ret, da de endnu regerede i Indien.

Det er i øvrigt mulligatawny der serveres i filmen 90års fødselsdagen.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

indisk curry med pasta og bønner


Denne curry er superenkel og samtidig fuld af gode næringsstoffer fra bønner, pasta og grøntsager.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share