Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

skalotteløgArkiv

søndag

12

oktober 2014

2

KOMMENTARER

burgerbøffer – bøffer m kerner og kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

en bæredygtig burgerbøf

burgerbc3b8ffer-1

bøffer m kerner og kikærter

200 g kikærter (evt. fra dåse)

100 g speltkerner (evt. hvedekerner eller perlebyg)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g finvalsede havregryn

2 dl vand eller grøntsagsbouillon

4 spsk snittet frisk salvie

4 spsk sojamel

evt. 50 g hakkede valnødder

4-6 spsk tamari

4 spsk olivenolie + ekstra til stegning

hvede-, kikærte- eller sojamel til formning af bøfferne

 

burgerbc3b8ffer

quinoa og kikærter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter sammen med speltkernerne.

Afdryp kikærter og kerner.

Hak løg og hvidløg og kom dem i køkkenmaskinen sammen med kikærter, kerner, havregryn og 1-2 dl vand eller bouillon.

Purér massen – men ikke for meget. Farsen må gerne være lidt grov. Den skal være tilpas fast, så den nemt kan formes til bøffer.

Tag farsen over i en skål og tilsæt salvie, sojamel, evt. valnødder samt tamari.

Smag farsen godt til med tamari og friskkværnet peber. Rør olien i til sidst.

Tag farsen ud på et bræt og rul den til en pølse. Skær 8-10 skiver, afhængig af, hvor store du ønsker bøfferne.

 

burgerbc3b8ffer-ustegte.blog

Form bøfferne pæne og runde med melede hænder og sæt dem på en plade eller tallerken.

Sæt bøfferne i køleskabet 1-2 timer, inden du steger dem.

Steg bøfferne i godt varm olie og skru lidt ned for varmen. Steg bøfferne 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne. Dryp lidt mere olie på bøfferne, når du vender dem.

 

tip

Bøfferne er velegnede både som en hovedret sammen med kogte korn eller kartofler – og som burgerbøffer. Faktisk har jeg udviklet opskriften til en restaurant, der manglede gode veganske bøffer til deres burgere.

 

burgerbc3b8ffer-2

burger m pulled portobello

pulled portobello

 

Prøv også en burger med pulled portobello. Det er fyld af skønt krydrede og marinerede  svampe.

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

squashblomster m svampe og nødder

Skrevet af , Posted in forretter

squashblomster-m-svampe.blog

efterårstoner

Mens naturen antager gule-orange farver, kan der endnu høstes squashblomster. De er ikke blot smukke at se på, de er også fine og dekorative som en lille forret, og da kantarellerne er på toppen, er det oplagt at vælge dem til fyldet.

squashblomst

squashblomster m svampe og nødder

8 squashblomster

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

150 g kantareller eller andre svampe

1 1/2 dl plantefløde

citronsaft

25 g hasselnødder

frisk timian

 

Fjern støvdragerne fra blomsterne. Du kan bevare blomsterne, som de er, men du kan også blanchere dem et halvt minut. Det er også muligt at varme retten i en 180 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Hak skalotteløg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Skær svampene i mindre stykker og tilsæt dem. Svits endnu et par minutter for høj varme.

Hæld fløden ved, tilsæt 1 spsk citronsaft og lad fløden tykne lidt. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Fyld stuvningen i blomsterne og servér dem portionsvis.

Skær nødderne igennem. Brug nødderne som de er, hvis de er friske. Rist dem, hvis det er tørrede nødder.

Drys med nødderne og lidt frisk timian.

.

squashblomster-m-svampe-1.blog

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

artiskokker m svampe og hasselnødder

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

festmad

artiskokker-m-svampe-3

Man kunne måske tro, at artiskokker er forholdsvis nye i Danmark, men sådan er det ikke. Blomsterstanden af en tidsel – som artiskokken er – er blevet dyrket i danske kloster- og herregårdshaver i århundreder. Ikke desto mindre er der stadig mange, der ikke ved, hvordan man spiser den delikate blomsterbund.

Den klassiske måde at nyde tidslen på, er at koge den, lave en lækker dressing, dyppe bladene én-for-én i dressingen og suge plantekødet af med tænderne.

Når man kommer ned til bunden, åbenbarer “skægget” sig. Det skæres forsigtigt af med en skarp kniv, og man er parat til af nyde den lækre bund.

Jeg har her lavet et alternativ til den klassiske artiskokret. Og den kan man sagtens servere som gæstemad. Den er rigtig “fin”! Artiskokker er også meget fine på den måde, at de aflaster og afgifter leveren.

artiskok-pa-prikket-bartiskokker-i-kurv

artiskokker m svampe og hasselnødder

4 globe artiskokker

1 citron eller limefrugt

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

1/2 kg svampe, fx Karljohan og kantareller

3 spsk olivenolie

2 tsk tørret timian

2 dl sojafløde eller anden fløde

50 g afskallede hasselnødder

frisk timian

 

Skær stilkene af artiskokkerne og klip alle spidser af med en saks. Skær den øverste halvdel (bladene) af artiskokkerne. Det kan være hårdt arbejde, brug evt. en savtakket kniv.

Gnid skærefladerne med lidt citrussaft, se fotoet nedenfor.

artiskokker-trimmede

Læg artiskokkerne i kogende vand tilsat saften af 1/2 citron eller limefrugt. Artiskokkerne skal være helt dækket af vandet. Læg låg på gryden og kog artiskokkerne ca. 20 minutter. Stik i en af bundene med en kniv efter 15 minutter for at mærke om de er møre.

Afdryp artiskokkerne og lad dem afkøle lidt. Skær dem i to halvdele. Skær med en skarp kniv ind under de mange små hår i bunden, ”skægget” (se fotoet af den delte bund ovenfor tv.). Fjern alle de små hår og sæt de halve bunde i et smurt ovnfast fad. Artiskokkerne kan tilberedes hertil i god tid, evt. dagen før de skal anvendes. Dæk fadet med folie.

Hak skalotteløget og skær hvidløgsfeddene i skiver. Skær KarlJohan-svampene i skiver og skær store kantareller igennem.

Svits løg og hvidløg i olien ved rask varme et par minutter. Tilsæt svampene og svits dem med 3-4 minutter. Tilsæt timian, et drys salt og peber samt fløden. Lad fløden koge let op og kom 2-3 spsk citron- eller limesaft i stuvningen. Lad fløden tykne lidt.

Smag til med salt, peber og citrussaft. Du kan også tilsætte et par spsk cognac eller whisky.

Skær hasselnødderne igennem.

Drys de halve artiskokker med lidt salt og peber. Sæt artiskokkerne (med folien) i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter før de skal serveres.

Varm stuvningen op, hvis du har lavet den i forvejen.

Anret artiskokkerne portionsvis med to halve til hver. Hæld stuvningen over artiskokkerne og drys med nødder (hvis nødderne er tørrede, skæres de først igennem og ristes på en varm pande) og frisk timian.

artiskokker-m-svampe-2

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share