Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

peberfrugterArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

spansk tortilla m kartofler og rosenkål

Skrevet af , Posted in hovedretter

en spansk æggekage tortilla

Den klassiske spanske tortilla indeholder kun æg og kartofler, men jeg har også smuglet nogle rosenkål og et par peberfrugter med i denne version.

Tortillaen smager lige godt varm som kold.

 

spansk tortilla m kartofler og rosenkål

5 store æg

1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

evt. chili

100 g løg, gerne skalotteløg

4 fed hvidløg

2 røde pebefrugter, ca. 300 g

250 g rosenkål

¾ kg kartofler

olie til formen

frisk krydderurt

 

Pisk æggene godt sammen med fløden og tilsæt et drys salt og peber. Tilsæt evt. også finthakket chili eller tørrede chiliflager efter smag.

Skær løgene i ringe og hvidløgene i skiver.

Hak peberfrugterne groft og snit rosenkålen.

Høvl kartoflerne meget tyndt på et mandolinjern.

Smør et lavt ovnfast fad med olie og bred halvdelen af kartoflerne ud i bunden. Drys med lidt salt og peber.

Læg løg, hvidløg, peberfrugter og rosenkål ovenpå. Drys med lidt salt og peber.

Hæld halvdelen af æggemassen over grøntsagerne.

Dæk med resten af kartoffelskiverne og hæld resten af æggemassen øverst.

Dæk fadet med folie og sæt det i en 180 grader varm ovn 30 minutter.

Fjern folien og bag tortillaen endnu ca. 20 minutter, eller til overfladen er gylden,

Drys gerne med en frisk krydderurt ved serveringen. Jeg har brugt mynte, men det kan også være basilikum, timian etc.

tortilla-2tortilla-1

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

2

KOMMENTARER

ajvar – peberfrugt- og auberginepuré

Skrevet af , Posted in Uncategorized

en lækker puré

ajvar-hc3b8jformat

Ajvar stammer fra Serbien og Makedonien. Det er en grøntsagspuré, der kan spises som tilbehør til postejer eller frikadeller, og den er også et lækkert dip til grøntsager eller brødpinde.

 

ajvar-i-hc3a5nd-1

peberfrugter

peberfrugt-rc3b8d

ajvar-1

masser af peber og chili

Hovedingrediensen i ajvar er røde peberfrugter, som det boomer med på Balkan i eftersommeren. Desuden indeholder ajvar auberginer og hvidløg – samt ikke mindst chili. Men man kan selv afpasse styrken. Ajvar kan være mild, stærk eller brændende – alt efter smag og behag.

Grøntsagerne bages i ovnen til de er temmelig mørke. Derved får pureen en let røget smag.

Nogle tilsætter også squash og tomater til ajvar, men den originale er denne opskrift. Blot har jeg også brugt peberfrugter i andre farver end rød.

 

½ kg røde peberfrugter

1-2 chili

400 g aubergine

250 g løg

1 helt hvidløg

olivenolie

cidereddike

 

Del peberfrugterne og chilierne og fjern kernerne.

Skær auberginen og løgene i skiver.

Læg grøntsagerne på en bageplade sammen med det hele hvidløg.

 

ajvar

 

Pensl alle grøntsagerne med olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter eller til de er gyldne og overfladen på peberfrugterne bobler op. Overfladen må gerne være lidt brændt.

Lad grøntsagerne afkøle og flå derefter peberfrugterne. Hak alle grøntsagerne superfint eller purér dem i blenderen.

Jeg purerer halvdelen og hakker halvdelen. Så synes jeg konsistensen bliver bedst. Pureen må gerne være mere pureret end på fotoet.

Tag hvidløget ud af skallerne og rør det i pureen.

Tilsæt 3 spsk olivenolie og et par spsk cidereddike.

Smag godt til med salt, peber og eddike.

 

ajvar1

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

11

september 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 36 – den store græskarfest

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se øverst i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

n a t s k y g g e f a m i l i e n . . .

.

.

… har mange arter

aubergine.æg

peberfrugter

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

de “giftige” planter

Alle planter i natskyggefamilien – bl.a. kartofler, tomater, auberginer og peberfrugter – indeholder giftstoffet solanin. 

Planterne er dog ikke mere giftige, end at man kan spise frugterne, men man skal holde sig fra blade og stængler. Og når kartofler bliver grønne, er det tegn på, at der er dannet solanin. Derfor skal grønne kartofler kasseres.

Men i dag handler det om auberginer – og når man ser den lille hvide aubergine på billedet ovenfor tv., forstår man, hvorfor aubergine hedder egg plant på engelsk.

.

imamen der besvimede …

auberginer.fyldte.1

… hedder denne ret med fyldte auberginer. Det er en lækker ret fra Tyrkiet, hvor auberginer er en elsket ingrediens i maden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b a g t e  p e b e r f r u g t e r

.

.

peberfrugter m hvidløg

langtidsbagte peberfrugter

Hvis du alligevel har gang i ovnen, er det en god idé at lave dette lækre tilbehør til en hovedret. Eller de bagte frugter kan serveres som forret.

Peberfrugterne er lavet på samme måde som langtidsbagte tomater: med olie, krydderurter, hvidløg, salt og sukker.

I peberfrugterne på billedet, har jeg kombineret begge dele: en lille sherrytomat eller to i hvert stykke peberfrugt.

Lige nu, hvor begge frugter boomer, kan du også spare energi, hvis du tørrer et par plader ad gangen, én med peberfrugter og én med tomater.

Jeg lover: de får hurtigt ben at gå på!

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f e s t e n  f o r  m a d e n

.

.

food festival i Aarhus

Aarhus festival

I Tangkrogen i Aarhus her i weekeden strakte de smukke udstillingspavilloner hals mod himlen som beduintelte i ørkenen.

Her kunne man dog bestemt ikke tale om nogen Ørken. Madfestivalen var en oase og vandingssted. En oase som tusindvis af mennesker havde valgt at besøge for at tanke op med nye ideer til maden.

.

“nye” gamle sorter gulerødder

gulerødder x tre

Der var mange nye produkter på festivalen. Her er spændende “nye” gamle gulerødder fundet frem fra glemslen. Det er simpelt hen gamle sorter, som man atter dyrker.

De lilla gulerødder i midten har almindelig gulerodsfarve i midten og er meget dekorative i salatskålen. Gulerødderne stammer fra Afghanistan.

.

dressing i litervis

Aarhus.Kirsten1

I Salatværkstedet blev der lavet både salater – og dressinger – til den store guldmedalje.

Jeg tror, jeg hjalp med at lave mindst 787 dressinger i løbet af udstillingen. Sådan føltes det i al fald i fødderne!

Det var interessant at høre, at mange mennesker tror, at dressinger er noget, man køber på flaske. Det er helt overflødigt. Når man laver sin egen dressing, får man nøjagtig den smag, man ønsker- og det er meget billigere. Prøv bare selv.

.

grunddressing

5 spsk olivenolie eller anden olie

ca. 2 spsk frugteddike (kirsebær-, hyldeblomst-, æbleeddike etc.) eller citron

honning eller sukker efter smag

salt, peber

smagsvariationer: sennep, hvidløg, ingefær, krydderurter, tomatpuré, fløde, krydderier etc.

.

Pisk olie og eddike sammen og tilsæt lidt honning eller sukker samt salt og peber. Pisk dressingen godt sammen til alt er opløst.

Tilsæt det ønskede smagsemne og pisk atter.

Smag til igen. Tilsmagningen er virkelig vigtig. Måske mangler der lidt sødme? måske lidt syre? måske lidt salt? Balancen mellem sødme og syre er afgørende for en vellykket dressing.

Bliv ved med at smage, til dressingen sidder lige i skabet og ud udbryder: “uhhhmmmm …”

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e t  k o g e r  i  a a r h u s

.

.

Aarhus.rodfr

Du kan stadig nå det, i dag søndag. Og det koger i Aarhus, kan jeg forsikre.

Her er gang i alle slags gryder – og der er hundredvis af lækre smagsprøver at glæde ganen med.

Kig forbi i Tangkrogen på en dejlig solskinssøndag og smag på den økologiske mad.

.

skift gear til noget sundt

Aarhus.cykel

Denne cykel lå henslængt uden for festivalområdet. Og den siger det hele: hvis du er træt af pasta og ketchup, er det i Aarhus, det rykker.

På Food festival er der vægt på sunde og økologiske madvarer uden tilsætningsstoffer og anden uvæsen.

.

i salatværkstedet er der fokus på hvidløg

Aarhus.hvidløg

.

både små og store elsker salater

Aarhus.salatværk

Jeg står i Salatværkstedet i “Planteriget”, og det er en fryd at se, hvordan køen af børn og voksne er lang hele dagen. Jeg er især glad for at se, hvor ivrigt børnene snitter i alle de grønne godter.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. september 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d e n  f e j r e s  i  a a r h u s

.

.

en fest for grøntsagerne og økologien

Aarhus

I disse dage løber Nordens største madfestival stablen i Tangkrogen i Aarhus. Det er et beundringsværdigt arrangement med stor vægt på økologi.

.

find mig i salatværkstedet

Aarhus.Kirsten1

I salatværkstedet i området “Planteriget” har jeg hele dagen sammen med andre grøntsagsnørder hjulpet de besøgene til at bygge deres helt egen salat og dressing.

De besøgende har været rigtig glade – og der har lydt mange aaahhhh …

Og der har været trængsel HELE dagen, så det skal blive godt at få fødderne lidt opad!

.

så smukt kan det gøres

Aarhus.1

.

rigtige drenge spiser selvfølgelig salat!

Aarhus2.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m a d f e s t  i  a a r h u s

.

SONY DSC

.

Nordens største madmarked i Tangkrogen

I dag og de to kommede dage fejrer vi maden i Aarhus. Nordens største madfestival rummer  alle mulige slags madværksteder, hvor man selv kan få fingrene i fadet og få nye tips og lære nye tricks.

Og så er det muligt at smage på alt fra tang til teboller.

.

programnyhed

.

find mig i Salatværkstedet

Hvis du har lyst til at få opgraderet indholdet i salatskålen, så kig forbi Salatværkstedet, hvor jeg sammen med andre salat-salige vil arbejde med spændende salater – med vægten på brug af hvidløg – lørdag og søndag.

Det vil også de to dage være muligt at købe mine bøger om Kartofler, Squash samt “den lille grønne for madpakkespisere” til festivalpris.

.

kartoffelbog.squashbogden lille grønne

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. september 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r æ s k a r  –  e n  s t o r  f a m i l i e

.

.

græskar hokkaido

græskarguf

De her basser på billedet er faktisk bær. Verdens største. Der er høstet græskar med en vægt på op mod 100 kg.

Og sæson for bær er det jo, selv om vi mest tænker på mindre størrelser, når vi snakker om bær. Men græskar er altså også bær, og derfor er der græskar på programmet i denne første efterårsuge.

Græskarfamilien er mangfoldig. Den indbefatter mange slags græskar og også agurk, vandmelon og squash. Derfor er der også opskrift på en lille delikat forret med squash.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et utilnærmeligt bær

Hokkaidogræskarret har en meget hård skal, så det giver ikke uden videre adgang til det gyldne indre. Faktisk kræver det lidt fingerkræfter at skrælle græskarret.

.

græskar hokkaido a

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

et smukt indre

Bag det stenhårde ydre åbenbarer græskarret et indre univers med mange trevler og kerner smukt arrangeret. Et af naturens små kunstværker.

.

græskar indre

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

græskarsuppe med varme krydderier 

græskarsuppe 2

græskarsuppe 1

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grc3a6skar-og-artisk__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

still-lebens med græskar

Græskarrene nedenfor til venstre har jeg fanget udenfor en romersk restaurant. Til højre er den gyldne kugle fotograferet hjemme hos mig selv.

.

græskar Rom

græskar hokkaido b

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

squash hører med til familien

squash gule

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en lille forret med squash

De små squashkvadrater er en nem forret, der tager kegler. Og husk at blomsterne også kan spises. Se opskrift på fyldte squashblomster her.

.

squash 1

squash i form 1

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

squash i form m. ristede mandler og ost

squash i form

Squash, mandler og ost klæder hinanden godt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

græskarsuppe fra en orientalsk bazar

græskarsuppe

Den krydrede græskarsuppe kan udgøre en hovedret, hvis du putter en dåse kikærter i og serverer godt og gedigent brød til.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share