squash i form m. ristede mandler
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter
.
squash i form m. ristede mandler og ost
(4 personer)
¾ kg squash
50 g mandler
4 spsk olivenolie
50 g skalotteløg
2 fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade eller anden krydderurt
100 g ost, fx plantebaseret “Grate me” fra Naturli’
.
.
Riv squashene i så lange strimler som muligt. Brug et såkaldt juliennejern og lav evt. lidt ekstra. Strimlerne “krymper” meget, fordi der er så megen væde i squash.
Læg strimlerne i en sigte og drys med lidt salt. Lad squashene stå en halv timestid.
.
.
Pres eller knug så meget væde som muligt ud af squashene.
Afskal mandlerne og skær dem i halve. Rist mandlerne gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.
Skær løg og hvidløg i skiver og rist dem i 2 spsk olie. Tilsæt squashstrimlerne og vend dem på panden, til de er gennemvarme.
Riv basilikumbladene i mindre stykker og bland dem i squashene sammen med de ristede mandler.
Riv osten fint.
Pres squashene godt sammen i en rund eller kvadratisk metalform. Lav fire portioner og sæt dem på fire tallerkener.
Drys med osten og evt. lidt mere basilikum.
.
.