Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

peberfrugterArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

blomkål i kokoscurry m. garam masala

Skrevet af , Posted in hovedretter

blomkål i kokoscurry m. garam masala

 

Her er en superhurtig ret. Både linserne og curryen laves på omkring 30 minutter.

Retten beviser, at hurtighed og velsmag sagtens kan gå hånd i hånd.

 

en klassisk indisk curryret

200 g linser, sorte belugalinser eller puylinser

100 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 bdt koriander, helst med rødder

2 spsk olivenolie

1 blomkålshoved, ca. 800 g

2 røde peberfrugter

2-3 dl kokosmælk

50 g rosiner

ca. 1 spsk garam masala

1 limefrugt

50 g ristede, saltede cashewnødder

 

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde. Hæld vand på, der dækker, og kog dem ca. 15 minutter.

Lav currien imens:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Skær 3-4 rødder af korianderen og hak dem fint (rødderne kan udelades, men de giver et fint bidrag til smagssymfonien).

Varm olien op i en gryde og svits de fire ingredienser, til løgene er bløde.

Del blomkålshovedet i små buketter. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne og skær dem i små terninger.

Kom blomkål og peberfrugter i gryden og hæld kokosmælken ved. Drys med et lidt salt.

Lad grøntsagerne simre 4-5 minutter i kokosmælken og tilsæt rosiner, garam masala og saften af ½ limefrugt.

Smag til med salt, limesaft, sukker, garam masala og  evt. chili, hvis retten ikke er stærk nok. Her kan du evt. bruge tørrede chiliflager.

Hak den resterende koriander.

Servér retten drysset med koriander og cashewnødder. Giv de kogte linser til separat.

 

garam masala

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding, garam masala, først i retten, når den er næsten færdig. Og garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala. I denne ret har jeg brugt færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egne blandinger.

Klik på billedet, så får du to opskrifter på garam masala.

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 16 – mad i øst og vest

Skrevet af , Posted in ugens menu

du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. april 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f y l d t e  p e b e r f r u g t e r


Hvis du har været så heldig at få fingre i nogle af Irmas gode italienske grøntsager, vil jeg foreslå, at du prøver disse peberfrugter med fyld af hasselnøddefars.


peberfrugter med hasselnøddefyld

Klik på billedet, så får du opskriften.



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. april 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________


g o d t  n y t  f r a  i t a l i e n



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

gode grøntsager i Irma

I sidste uge fik Irma en enorm ladning skønne grøntsager fra Italien. De er ganske vist ikke økologiske, men de er af en kvalitet, som vi sjældent ser i Danmark. 

Desværre må vi mest nøjes med slemme ting fra Holland og Spanien (som jeg nægter af købe). 

Med disse auberginer, peberfrugter, artiskokker etc. er det imidlertid nemt at se, hvad kvalitet er.


gammel traver

Jeg købte bl.a. nogle store kuglerunde auberginer. Det fik mig til at genprøve en af mine allerførste opskrifter fra min allerførste kogebog: “Vegetariske festmiddage”.

Retten heder auberginer fra Santorini, og den er nøjagtig så god, som jeg husker den. Opskriften kommer på bloggen inden længe.

I mellemtiden vil jeg anbeale “Imamen der besvimede”. Det er en klassisk tyrkisk aubergineret, der ifølge legenden var så lækker, at imamen faldt om, da han smagte den.


imamen der besvimede

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. april 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________


f å r  d u  s e k s  o m  d a g e n ?  



spis 600 g frugt og grønt dagligt

Hvis du spiser mindst 600 g frugt og grønt om dagen, hører du til de virkelig heldige (og kloge)! 

Det er nemlig kun 8,7% af danskerne, der kommer op på denne (beskedne) mængde. Der er oven i købet et fald i indtagelsen af det grønne og sunde fra 2010 til 2011. Det er rigtig ærgerligt, når det nu smager SÅ godt – og det er SÅ sundt for os.

Der er vist ikke mange i dette land, der ikke ved, at grønt er enormt sygdomsforebyggende. Det gælder især hjerte-karsygdomme og kræft.

Selv kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle klare mig UNDER 1,5 kg frugt og grønt om dagen.



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. april 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  v i l d t





løgkarse

Løgkarsen pibler op af jorden lige nu sammen med skvalderkålen, brændenælderne og ramsløgene.

Det er bare om at nyde dette fantastiske tilbud direkte fra Moder Natur. Alle de grønne planter er rige på bl.a. C-vitamin, og de er også gamle lægeurter.

Så planterne ikke bare smager af forår og uhmmm – de er også sunde, bl.a. blodrensende og gigthæmmende.

Ramsløgene har allerede holdt deres indtog i de danske køkkener. Løgkarse er mindre kendt. Smagen er som milde løg/hvidløg og kan bruges alle steder, hvor du ville bruge ramsløg, løg eller hvidløg.

Disse opskrifter: kartoffelfrikadeller    salat med perlebyg og majs    aspargessuppe  ♥  kan opgraderes med løgkarse – og så kan planten selvfølgelig altid kommes i salatskålen.




_____________________________________________________________________________________________________________

19. april 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________


f r a  d a n s k  s k o v b u n d

 

t i l  e k s o t i s k  d u f t e n d e  i n d i e n


ramsløg – en suppe fra den danske skovbund

Hovedretten i denne uge har jeg hentet inspiration til i Indien, men da ramsløg-feberen raser i Danmark i øjeblikket og sæsonen er kort, starter vi med en suppe af ramsløg og spæd skvalderkål.

Suppen smager i den grad af dansk forår men kan sagtens bruges som forret til de mere eksotiske, indiske kartoffel”stænger” med mangochutney.

___________________________________________________________________________________________________________________________________


fra skovens dybe stille ro til indisk fordybelse



kartofler og løg er basis i kartoffelretten


… og lidt kerner af granatæble sætter kulør på det hele



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ramsløgsuppe – en helt vild ret

Hovedingredienserne i suppen er helt gratis, og så får du oven i købet en skøn tur i skoven oven i købet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillede kartoffel”stænger” med granatæble

De grillede kartoffel”stænger” er med duftende, eksotiske krydderier og kerner af granatæble.

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mango/korianderchutney

En pikant chutney smager af Indien og passer fint til hovedretten.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grøntsager i rød thaicurry

Skrevet af , Posted in hovedretter

hot og hurtigt

Når man laver en wokret, er det praktisk at snitte og skære alle grøntsager ud, før man begynder svitsningen.

De grøntsager, der skal have mest varme, fx kartofler og rodfrugter, kommes først i wokken. En let kål som spidskål vendes først i til allersidst.

Alle grøntsager må gerne bevare deres sprødhed.

 

grøntsager i rød thaicurry

100 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

1 spsk rød currypasta (fås i orientalske butikker)

ca. 1,3 kg grøntsager, fx kartofler eller søde kartofler, hvid- eller spidskål, rosenkål, blomkål, broccoli, peberfrugter, sukkerærter etc.

2 spsk reven ingefær

3 dl kokosmælk

ca. 1 dl grøntsagsbouillon

200 g tofu, gerne marineret eller røget

limesaft

frisk koriander

 

Noget af det gode ved en thailandsk curry er, at man kan vælge lige netop de grøntsager, man kan lide – eller som man har liggende. Jeg valgte de ovenstående, men du kan også bruge jordskokker, bok choy, aubergine, squash etc.

Skær de valgte grøntsager i terninger eller snit dem.

Hak løg og hvidløg. Varm olien op i en wok eller gryde og svits currypastaen. Tilsæt de to slags løg og svits dem et par minutter.

Kom de groveste grøntsager i wokken. Svits et øjeblik og tilsæt ingefær, kokosmælk og bouillon.

Læg låg på og lad grøntsagerne simre under låg 4 minutter og tilsæt derefter andre lidt grove grøntsager, fx rosenkål.

Lad curryen simre endnu et par minutter.

Skær tofuen i terninger og kom dem i sammen med resten af grøntsagerne.

Læg låg på igen og lad retten simre endnu 2-3 minutter. Tilsæt om nødvendigt lidt mere kokosmælk.

Smag godt til med salt, sukker og limesaft.

Drys med frisk koriander ved serveringen.


 thailand.flydende marked

Share