Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.
Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.
1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)
250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte
100 g skalotteløg
10 fed hvidløg eller flere efter smag
250 g små tomater på stilk
olivenolie
2-3 spsk lakridsrodspulver
krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.
12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne
Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.
Skær svampene i mindre stykker eller skiver.
Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.
Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.
Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.
Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.
Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.
Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.
Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.
tip
Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.
Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har lige set, at man kan købe et stort bundt ramsløgblade i nogle supermarkeder nu. Jeg har fx set dem i Irma.
Når ramsløgene kommer, ved vi, at det snart er forår. Men måske er de fra lidt varmere himmelstrøg? Jeg har i al fald ikke set bladene endnu i min nære natur.
Skulle du være den glade ejer af et bundt ramsløg, er det endnu så koldt, at de kan finde god anvendelse i en varmende suppe.
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du endnu ikke kan finde ramsløg og andre vilde planter, så brug i stedet spinatblade, persille og/eller basilikum i suppen.
En klog kok har sagt, at skalotteløg er madens korset. Jeg har desværre glemt, hvem det var, men jeg synes, det er meget klogt.
Skalotteløg er et helt specielt løg, der giver noget specielt til enhver ret, det kommer i. Det er som om skalotteløg “samler” smagen. Prøv selv.
Især viser løget sine evner, hvis man kommer en spsk finthakket skalotteløg i en dressing. Her får man det råt, og man kan virkelig smage de fine nuancer.
.
Nogle steder i verden fedter man ikke med skalotteløgene. Det er ikke noget med at købe 5-6 løg i en bakke. Her kender man løgets kvaliteter.
.
dressing med urter og skalotteløg
Rør 5 spsk olivenolie med et par spsk citronsaft eller frugteddike og 1 spsk vand. Smag til med salt og peber.
Tilsæt 2 spsk finthakkede urter, fx dild, persille eller basilikum. Tilsæt 1 spsk finthakket skalotteløg og smag til igen.
Det hvide brød, der sælges som toastbrød, kalder jeg tapetklister-brød. Det indeholder nemlig stort set ikke fugls føde.
Ikke desto mindre spiser vi danskere 9,4 millioner pakker af det værdiløse brød om året.
Jeg synes, det er et enormt højt tal, ikke mindst set i lyset af at der efterhånden er kommet en del fremragende bagere her i landet, som sælger lækre, grove brød med saft og kraft.
.
den lille hjemmebager
Selv bager jeg helst mit brød selv. Især hjemmebagt rugbrød er jeg blevet helt afhængig af. Men jeg bager også lyst brød og boller, sandwichbrød mm.
Mange synes, det er uoverkommeligt at bage sit eget brød. Det kan være umuligt for nogle af finde tiden, men for de fleste af os findes forhindringen mest i vores hjerne. For rent faktisk tager det ikke lang tid at lave en dej, og så passer den jo sig selv, mens den hæver. Prøv fx disse boller:
I disse fedtforskrækkede tider kan vi nemt komme i underskud med visse fedtsyrer. Det gælder især for Omega 3, som ikke findes i så mange vegetabilske produkter.
Omega 3 er en af de fedtsyrer, som kroppen skal have tilført jævnligt, og den findes især i hørfrø- og hampefrøolie, i nogle nødder og kerner, bl.a. valnødder – og i tang.
Jeg kan anbefale den smukt grønne hampefrøolie i flasken ovenfor. Jeg bruger den altid “rå”, altså i dressinger. Og så er man sikker på at få tilstrækkeligt Omega 3, hvis man også hælder en skefuld på morgengrøden eller kommer et par skvæt i en smoothie.
.
.
også til udvortes brug
Jeg kan også varmt anbefale olien til den vintertørre hud. Hæld fx halvdelen af en flaske hampefrøolie på et glas og sæt det i badeværelset. Så har du gode fedtstoffer til huden lige ved hånden.
Jeg kan garantere, at huden med glæde suger den skønne olie til sig.
Vi har i EU 27 millioner malkekøer. Desværre er det et meget lille antal af dem, der nogensinde ser en grøn græsmark.
Men det er ikke kun køerne, der bliver snydt. Det gør vi også selv, hvis vi spiser mælkeprodukter, der ikke er økologiske, for mælken får ikke det rette næringsindhold, hvis ikke køerne spiser det, de er skabt til.
.
få køerne ud af staldene
Det er dyrt og besværligt at få køerne på græs. Derfor vælger de fleste mælkeproducenter at lade køerne leve hele deres liv indendørs.
Desværre findes der ingen lov i EU, der kan forhindre denne form for dyrplageri.
Men det kan komme. Hvis du vil hjælpe med.
I øjeblikket er der en underskriftsindsamling i gang, som skal overbevise EU om, at der må regulering til for de stakkels køer.
Du kan skrive under her,hvis du også synes køerne skal på græs– og se nogle fine ko-videoer.
.
Enhver, der har set køer blive lukket ud af stalden i foråret, ved, hvad det betyder for dyrene at komme på græs.
Rodfrugterne hører ubetinget til de mest populære grøntsager i Danmark. Derfor holder vi i denne uge pause fra de stærke orientalske retter og tager en tur til den danske underverden, lige dér hvor rødderne huserer.
Den mest populære form for tilberedning af rodfrugter er ovnbagt. Men ind imellem kan det være rart at prøve noget andet, og i denne uge foreslår jeg at råstege rodfrugterne.
Jeg stegte rodfrugterne min gamle wok fra Cambodia. Den er en af mine kæreste køkkenting, fordi denne wok har været så grueligt meget igennem i Pol Pot-tiden, hvor alle wokker blev indsamlet og kun uddelt igen til de “rettroende”!
“Tag-tøjet” er lavet af kokosnød og er fra Kerala i Sydindien.
Når jeg bruger en wok til råstegningen, er det fordi, det er vigtigt at grøntsagerne steges ved høj varme, og at der kan lægges låg på wokken eller panden. Låget holder varmen i wokken, og væden er med til at blødgøre grøntsagerne.
Har du ikke en wok, går det også fint at bruge en sautergryde med låg.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Det er nu i den mørke og kolde tid, at det er dejligt at nyde de lækre rodfrugter. De har ligget længe dernede i den gode muld og suget saft og kraft, som vi nu kan drage nytte af.
Man kan nøjes med blot at skære rodfrugterne i både eller stave og bage dem i ovnen som på billedet.
Du kan også gøre lidt mere ud af det og lave en lasagne af rodfrugterne. Her udgør tynde skiver af grøntsager lasagne”pladerne”, så der er ingen tomme kulhydrater i denne ret.
Lasagnen er lagt sammen med tomatpesto og pinjekerner.
Det gode ved supper er, at man kan komme næsten alting i. Selvfølgelig skal smagsnuancerne afbalanceres, men de fleste grøntsager enes fint sammen i en suppegryde.
Desuden er suppe noget af det nemmeste, man kan lave. Når man kommer sent hjem, og maden skal hurtigt på bordet, gælder det bare om at svitse nogle løg og hvidløg i en gryde, hælde noget bouillon ved (jeg anbefaler vand med Herbamare bouillonpulver. Det er virkelig godt).
Når vandet koger, tilsættes terninger og buketter af de grøntsager, der er ved hånden.
Proteinerne kan komme fra linser, som koges med i suppen 15-20 minutter. De finere grøntsager som kål skal dog kun koges 4-5 minutter max.
Eller: hvis du har frosne bønner eller kikærter i fryseren, kommes et par håndfulde i, når suppen er næsten færdig. Allersidste redningsplanke er en dåse bønner eller kikærter.
.
tang er rasende sundt
Prøv fx en spicy orientalsk suppe med tang. Tang er enormt næringsrigt, og vi burde alle spise det hver dag. Læs mere om tang her.
Desværre er der forskel på, hvordan vi definerer god mad. Når jeg ser, hvordan man i nogle TV-programmer direkte opfordrer folk til at spise sig til hjerte-karsygdomme og diabetes 2, bliver jeg ked af det.
God mad er jo den mad, der gør kroppen godt og holder den rask. God mad er frisk mad fra Moder Jord med masser af velsmag og oplevelse.
.
diabetes 2 stiger og stiger
I dag har vi i Danmark små 300.000 mennesker med diabetes 2. Det tal menes at stige til 600.000 i 2025.
Samtidig vurderer Diabetesforeningen, at der er en kvart million danskere, der lever med diabetes 2 uden at vide det. Og det kan være livsfarligt.
Jamen, for langt de flestes vedkommende kan man undgå at få den sygdom. Hvis vi spiser dét, de små celler elsker allermest, så får vi ikke diabetes 2 – og vi bliver heller ikke overvægtige.
Hvis du vil læse mere om at holde diabetes fra døren, eller vil du blot sænke dit kolesteroltal eller tabe dig, så kig i “Det helbredende køkken”.
Følg evt. 4 ugers kuren. Så skal du bare se – og smage!
Da jeg smagte disse brød på en restaurant i London i sommers, blev jeg straks vild med dem.
Brødene er knasende sprøde, de er nemme at bage, og de holder sig – i princippet – i flere måneder. Men de vil nok være spist inden, for de fleste er begejstrede for de aflange, knasende “skosåler” med sesamfrø og jomfru i det grønne (nigellafrø) på toppen. Har du ikke lige jomfru i det grønne på lager, så brug i stedet spidskommenfrø.
Brødene er dejlige som en lille snack, fx med spicy dip af gulerod eller avocadohummus, og de er også lækre som tilbehør til supper eller salater.
Vil man spise mad, der virkelig opbygger musklerne, må man vende sig mod grøntsagerne.
Man kunne for nylig i Berlingske læse om 10 fødevarer, der er gode for musklerne og helbredet i det hele taget. Det ser opløftende ud. Ganske vist er fisk medtaget, men den kan man jo udelade og til gengæld glæde sig over, at mandler og chokolade er på Top 10 listen!
men det er jo maden, det handler om, ikke mindst pizza og pasta
Her er et skønt gammelt osteria tæt ved Den spanske Trappe. Her spiste jeg deklassiske romerske artiskokker. Men ellers er der desværre langt mellem godbidderne.
Jeg tænker, om det er turisterne, der har ødelagt italienernes stolthed ved og glæde over at servere et pragtfuldt måltid mad. For hvorfor gøre sig umage, hvis aftenens gæst alligevel aldrig kommer igen?
Jeg ved det ikke, men jeg var skuffet over madoplevelserne i Rom.
Pasta vinder nok heller ingen konkurrence i sund mad. Ikke desto mindre har jeg ladet mig inspierere til to af ugens retter af de to melspiser pizza og pasta. Og det KAN altså gøres mere eller mindre sundt.
Opskrifterne har jeg selv udarbejdet. De er (desværre) ikke hentet i Rom.
Det er jo ikke fordi der mangler opskrifter på italienske pizzaer, men jeg har alligevel her skabt min egen. Den er langt mere fedtfattig og sund end den italienske slægtning.
. grøntsagslækker suppe med masser af energi Denne bønnesuppe er inspireret af den spanske menestrasuppe, der minder om den italienske minestrone. Kort sagt: en enkel suppe […]
. dagens ret: lækker og billig “resteret” Restemad, sparemad, hverdagsmad. Måske får du ikke lige stjerner i øjnene, og jeg er heller ikke vild med […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
