Kirstenskaarup.dk

Miriam SommerArkiv

fredag

9

august 2019

0

KOMMENTARER

grønt-i-grønt salat med grønne bønner og gremolatadressing

Skrevet af , Posted in salater

.

grønt er godt for øjnene

En salat med sprøde, nyhøstede blade fra haven sammen med grønne bønner og friske ærter er en af sensommerens store glæder.

Desværre har jeg ikke selv mulighed for at dyrke grøntsager. Så meget desto mere glad bliver jeg, når gode venner bringer en pose med havens overflod. Her er det de dejlige drenge fra Hundested, René og Henrik, der har leveret de friske, økologiske grønne glæder.

Tidligere hørte jeg tit folk sige: “Vi spiser masser af grøntsager”. Det viste sig næsten altid at være en salat med slatne salatblade og, hvis det skulle være ekstra sundt, også med tomater og agurk. Det er fint at spise alle tre ting, men hvis man tror, det er grøntsager, der mætter og nærer, så tager man fejl.

Salatblade indeholder kun få vitaminer og mineraler. De skal mest nydes for deres friskhed og sprødhed – og så er de vigtige på grund af indholdet af bitterstoffer, der styrker fordøjelsen.

.

med quinoa

Til næsten enhver salat kan du tilføje vitaminer, mineraler og proteiner i form af rodfrugter og bønner, linser, hele korn eller quinoa. Til denne salat vil det være oplagt at tilsætte et par håndfulde kogt quinoa. Det gør den også egnet til en frokostsalat, som evt. kan transporteres i en boks sammen med madpakken.

.

med spirer

En anden vitaliserende ting at tilsætte til enhver salat (eller alle mulige andre retter) er friske spirer. Spirer indeholder mange gange flere næringsstoffer end de tørrede frø eller bønner.

Det er supernemt at dyrke sine egne spirer. Jeg har fx dyrket disse pink spirer i en karsebakke med vat. Men der findes også spirebakker specielt til dette formål. Jeg kan anbefale dig at kigge på Miriam Sommers fine shop: Friske Spirer.

Miriam har et stort udvalg af spirefrø og forhandler også en smuk spirebeholder.

.

grønne eller gule bønner

Du kan bruge både de grønne bønner og de gule voksbønner til salaten. Husk at disse bønner altid skal koges 3-4 minutter. Bønner indeholder giftstoffet lektin, som forsvinder ved kogning.

Grønne bønner, som dem du ser på billedet, er kommet til os fra Peru i 1500-tallet. Indtil da kendte vi i Danmark kun til hestebønner. Selv om der er lidt proteiner i friske bønner, har de aldrig rangeret højt på den gastronomiske skala. Tænk bare på udtrykket “ikke en bønne værd”. Ikke desto mindre har bønner aldrig været mere vigtige end lige nu i vores klima-syge tid. Det skal dog være de tørrede bælgfrugter, der indeholder rigtig meget protein. Protein som forhåbentlig med tiden vil erstatte det animalske protein.

.

blåbær eller brombær

Det er sæson for alle ingredienserne i salaten. Det er altid en speciel glæde at spise lokale produkter, mens de er i sæson. Jeg har valgt at komme blåbær i denne salat, men du kan også bruge brombær.

Dressingen er en gremolata, hvor jeg har tilføjet hakkede tomater for at få lidt farve ind i alt det grønne. Gremolata er en italiensk sovs eller dip af citronskal, hvidløg og persille. Når sovsen tilsættes ekstra olivenolie og citronsaft bliver den en interessant dressing.

.

grønt-i-grønt salat med bønner og gremolatadressing

(4 personer)

200 g grønne bønner

2-3 forskellige slags salat, fx romaine-, iceberg og hjertesalat

50 g bælgede ærter

100 g blåbær eller brombær

evt. basilikum

dressing:

1 økologisk citron

3 fed hvidløg

1 bdt persille

1/2 dl olivenolie

3-4 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, ahornsirup eller rørsukker

6-8 små kulørte tomater

 

Læg bønnerne i kogende vand og kog dem 3-4 minutter. Overhæld dem med koldt vand. Afdryp og afkøl dem.

Skær bønnerne i mindre stykker.

Riv de valgte salatblade i mindre stykker og bland dem med bønnerne, ærterne og blåbærrene. Tilsæt evt. lidt basilikumblade.

Riv ca. 1 spsk af den gule skal på citronen.

Pres hvidløgene og hak persillen.

Rør olie og citronsaft sammen med presset hvidløg og persille. Smag godt til med salt og peber, evt. også en smule sødestof.

Hak tomaterne fint og rør dem i dressingen.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

27

december 2017

4

KOMMENTARER

kræmmerhuse af selleri m valnøddecreme og sesamsvampe

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad, nytår

..

nytårets hovedret er kræmmerhuse af selleri med valnøddecreme og eksotisk sovs

når en knold bliver til kræs

Jeg har valgt at forvandle en bastant, underjordisk knold til en let og elegant nytårsret. Selve retten er super-let at tilberede. Udfordringen består udelukkende i at skære skiverne af selleri tynde nok. Du skal derfor anvende enten et mandolinjern eller en pålægsmaskine.

De små delikate kræmmerhuse har kun smagen tilfælles med den store tunge knold. Her indgår de en smagsmæssig symbiose med masser af valnødder, hårdt ristede svampe og en orientalsk præget sovs.

Du kan vælge de svampe, du bedst kan lide. Jeg er selv glad for kejserhatte, østershatte og shiitakesvampe.

.

det meste kan tilberedes dagen i forvejen

En nytårsmenu bør kunne tilberedes i forvejen. I al fald delvist. Det kan du nemt gøre med denne ret. Det eneste du skal røre sammen inden serveringen er valnøddecremen. Men du kan skære og dampe selleriskiverne dagen i forvejen. Du kan stege svampene, og du kan lave sovsen.

Selleriskiverne og svampene varmes op i ovnen. Sovsen varmes i en gryde. Så samler du kræmmerhusene lige inden serveringen og arrangerer dem portionsvis med svampe, sovs og masser af spirer, eller du pynter med blade af basilikum.

.

kræmmerhuse af selleri m valnøddecreme og sesamsvampe

(4 personer)

12 store, tynde skiver selleri

100 g valnødder

2 dl havre-creme fraiche eller anden creme fraiche

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, ahornsirup

4 spsk snittet basilikum

8 spsk sesamfrø

300 g svampe: kejserhatte, shiitake, østershatte etc

2 spsk olivenolie

masser af spirer, grønne og lilla

sovs:

3 spsk tamari (soja)

3 spsk ahornsirup

1/2 dl sød chilisovs

1-2 spsk rørsukker

2 spsk tomatketchup

2 spsk ristet sesamolie eller alm. sesamolie

2-3 spsk citronsaft eller riseddike

 .

Skær sellerien igennem midt på, så du får så store skiver som muligt. Det er svært at skære skiver, der er tynde nok, med en kniv. Hvis du har en mandolinjern, der er bredt nok, så brug det. Du kan evt. skære de halve selleri igennem endnu en gang, da kræmmerhusene skal foldes af halve skiver.

Det nemmeste er at bruge en pålægsmaskine, men det er formentlig de færreste, der har sådan én.

Hvis du har skåret hele skiver, så skær dem igennem, så du får 24 halve skiver. Læg dem i kogende vand, der dækker. Bring vandet i kog igen og sluk for varmen. Lad skiverne stå i vandet et par minutter og afdryp dem (gem vandet til en suppe eller drik det). Skiverne må ikke blive for bløde.

Smag creme fraichen til med lidt reven citronskal, cironsaft, salt, peber og evt. en smule sirup.

Snit basilikumbladene. Hak valnødderne og rør begge dele i cremen.

Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Del svampene i mindre stykker eller skær dem i skiver. Rist dem ved rask varme, til de er gyldne. Tilsæt citronsaft og et drys salt og peber.

Rør alle ingredienserne til sovsen sammen og kog sovsen lidt ind.

Smag til med tamari, sukker og citronsaft eller eddike.

Fold selleriskiverne sammen til små kræmmerhuse og læg lidt valnøddecreme i hvert kræmmerhus.

Arrangér kræmmerhusene portionsvis med de ristede svampe. Dryp med sovsen og drys med de ristede sesamfrø og masser af små spirer som symbol på de mange muligheder i det nye år.

Servér gerne godt brød til kræmmerhusene.

.

.

spiren til et nyt grønt år

Som symbol på det spirende, nye år – og alle de nye grønne muligheder der forhåbentlig vokser frem – har jeg valgt at drysse friske livgivende spirer på nytårsmiddagen.

Spirerne præsenteres her af Miriam Sommer, der ejer “Friske spirer” (find masser af info), og som jeg uden overdrivelse vil kalde spirefrøenes gode fe. Besøg hendes webshop og se de mange muligheder der er for at forvandle små sorte og brune frø til saftige, lækre, farvestrålende og smukke spirer, der er sprængfyldte med vitaminer og mineraler.

Måske skal det være et nytårsforsæt at dyrke sine egne spirer i det nye år? Jeg vil varmt anbefale det.

..

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

30

september 2017

9

KOMMENTARER

postej af rodfrugter med hasselnødder

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, julemad

.

masser af mad fra de underjordiske

Nogle af disse lækre rødder er blevet forvandlet til en nem postej, der kan spises både som middagsmad, som frokostret og som pålæg.

Rødderne stammer fra Lammefjorden – et af Danmarks bedste områder til at dyrke grøntsager. Jeg har netop haft fornøjelsen af at servere en 7-retters gourmetmiddag for avlerne i området. Denne postej var og ikke iblandt retterne. Men jeg vil gerne dele dem med dig senere. Her har jeg inden middagen lige fået kørt en trillebørfuld frem med nogle af alle de dejlige råvarer, som blev brugt til middagen.

.

en børfuld af velsmag

.

postej med gode nødder

Rodfrugter og nødder et et lækkert par. Og hasselnødderne er plukke-modne lige nu. Jeg har været så heldig at få en god portion forærende af min tidligere nabo, Marianne. Tænk at man nænner at forære de små guldklumper væk? Jeg er dybt taknemmelig. Jeg ææææælllsker nemlig friske hasselnødder, så det er langtfra dem alle, der havnede i postejen. De er nemlig ren slik at spise sådan bare som ren nydelse.

.

lad os fejre at nøddeafgiften afskaffes

Hvis du ikke er så heldig som mig at få nødderne foræret eller selv at kunne plukke dem, kan du sagtens bruge købte, tørrede hasselnødder – eller for den sags skyld mandler, cashwenødder, græskarkerner etc. – i postejen. Og så kan vi samtidig fejre, at nøddeafgiften falder bort. Det var da vist også den mest fjollede og ubegrundede af alle afgifter. Nødder er nemlig supersunde. Der burde faktisk være offentligt tilskud! Skatten kunne passende lægges på kød i stedet for.

Det store indhold af fytokemikalier i nødder er guf for hjernen, og nødderne indeholder også masser af antioxidanter, de er fiberrige og gode leverandører af især B- og E-vitaminer, men også A- og C-vitaminer samt kalk, magnesium og andre mineraler.

.

gem lidt til madpakken

Postejen er fin som pålæg – måske med syltede rødbeder eller agurker.

.

postej som middagsret

Hvis du spiser postejen som varm frokost- eller middagsret så giv fx en proteinrig salat til. Det kan være kikærtesalat med broccoli og blåbær eller en linsesalat med ærter og myntedressing. Begge salater indeholder masser af friske spirer. Lette små, lette “væsener”, der tyngdemæssigt ligger på den modsatte skala af de bastante rodfrugter.

Hvis du selv har lyst til at dyrke spirer, kan jeg anbefale firmaet Friske spirer, som sælger fine økologiske spirefrø. Og så har den innovative ejer, Miriam Sommer, for nylig produceret en både smuk og funktionel spirebeholder.

 .

rodfrugtpostej med hasselnødder

(4 personer)

100 g røde linser

600 g rodfrugter (rødbede, selleri, pastinak, gulerod, kartoffel etc.)

4 fed hvidløg

2 forårsløg eller 1 tynd porre

100 g hasselnødder

1 økologisk citron

4 spsk fintsnittet salvie

50 g havregryn

olivenolie

tamari

evt. boghvedekerner

salt, friskkværnet peber

Kog linserne møre i vand, der dækker, 10-15 minutter. Hæld linserne i en si og lad dem afdryppe helt. Pres al væden ud.

Riv de valgte rodfrugter og hvidløgsfeddene. Snit løgene eller porren fint.

Hak nødderne fint.

Riv ca. 1 spsk af den gule skal på citronen.

Rør linserne sammen med rodfrugterne og tilsæt løg, nødder, citronskal, 1-2 spsk citronsaft og salvie.

Rør farsen godt sammen og tilsæt havregryn, til konsistensen bliver passende. Rør 2 spsk olie og 2 spsk tamari i.

Smag farsen godt til med tamari, salt, friskkværnet peber og citronsaft. Lad evt. farsen stå en halv times tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være temmelig fast. Smag også til igen.

Læg farsen i en smurt postej- eller anden bageform – eller brug flere mindre forme.

Du kan evt. drysse postejen med boghvedekerner. Rør i så fald 2 spsk olie sammen med 1 spsk tamari. Drys kernerne på postejen og pensl med olie/tamari. Pres kernerne lidt ned i postejen med penslen.

Bag en stor postej i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Mindre forme bages 40-50 minutter.

.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share