Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kokosmælkArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

blomkål i kokoscurry m. garam masala

Skrevet af , Posted in hovedretter

blomkål i kokoscurry m. garam masala

 

Her er en superhurtig ret. Både linserne og curryen laves på omkring 30 minutter.

Retten beviser, at hurtighed og velsmag sagtens kan gå hånd i hånd.

 

en klassisk indisk curryret

200 g linser, sorte belugalinser eller puylinser

100 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 bdt koriander, helst med rødder

2 spsk olivenolie

1 blomkålshoved, ca. 800 g

2 røde peberfrugter

2-3 dl kokosmælk

50 g rosiner

ca. 1 spsk garam masala

1 limefrugt

50 g ristede, saltede cashewnødder

 

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde. Hæld vand på, der dækker, og kog dem ca. 15 minutter.

Lav currien imens:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Skær 3-4 rødder af korianderen og hak dem fint (rødderne kan udelades, men de giver et fint bidrag til smagssymfonien).

Varm olien op i en gryde og svits de fire ingredienser, til løgene er bløde.

Del blomkålshovedet i små buketter. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne og skær dem i små terninger.

Kom blomkål og peberfrugter i gryden og hæld kokosmælken ved. Drys med et lidt salt.

Lad grøntsagerne simre 4-5 minutter i kokosmælken og tilsæt rosiner, garam masala og saften af ½ limefrugt.

Smag til med salt, limesaft, sukker, garam masala og  evt. chili, hvis retten ikke er stærk nok. Her kan du evt. bruge tørrede chiliflager.

Hak den resterende koriander.

Servér retten drysset med koriander og cashewnødder. Giv de kogte linser til separat.

 

garam masala

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding, garam masala, først i retten, når den er næsten færdig. Og garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala. I denne ret har jeg brugt færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egne blandinger.

Klik på billedet, så får du to opskrifter på garam masala.

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

kål, quinoa og kokossovs

 

hvem sagde kedelig kål?

En af mine yndlingskål er spidskålen. Den kan tilberedes på utallige måder. Her er den forvandlet til gammeldags kålpakker med et dejligt smagende fyld af bl.a. quinoa.

De små quinoafrø fra Bolivia er meget næringsrige, især indeholder de meget protein. Se mere om quinoa her.

 

små spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

15 g tørrede, blandede svampe

100 g quinoa, gerne sort

70 g solsikkekerner

50 g skalotteløg

1 dl finthakket tørret tomat

1 dåse kokosmælk (3-4 dl)

4 spsk hørfrø- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1 stort spidskålshoved (eller 2 små)

evt. maizenamel

1 rød chili

hvid sytråd

frisk koriander

 

fyldet får bl.a. smag af skalotteløg, tørrede svampe og tørrede tomater
 

Læg svampene i blød i vand, der dækker, en times tid.

Lad quinoaen stå i vand et kvarters tid og afdryp frøene. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et drys salt ca. 15 minutter.

Afdryp frøene i en fintmasket sigte.

den afdryppede quinoa
 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Hak skalotteløget fint.

Afdryp og hak svampene.

Rør svampe, solsikkekerner, skalotteløg og tørret tomat i den kogte quinoa.

Tilsæt 2-3 spsk af den øverste ”fløde” fra dåsen med kokosmælk. Rør også olien og citronsaften i. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

sovs:

Kom resten af kokosmælken i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Rør 1 spsk maizenamel ud i vand og tilsæt det. Hvis du vil have sovsen tykkere, så tilsæt mere maizenamel.

Hvis du bruger chili, så hak den fint og kom den i sovsen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld sovsen i et lavt ovnfast fad.

fold kålen sammen om quinoafyldet

kålpakkerne:

Tag forsigtigt 16 blade af spidskålen. Skær det nederste grove stykke af midterribben fra. Hak det fint og rør det i quinoablandingen.

Læg kålbladene i kogende vand et par stykker ad gangen. Damp kun kålen let. Bladene skal blot blive bløde. Afdryp dem.

Klip 16 længder af sytråden.

Læg en spsk quinoafyld på midten af hvert kålblad. Fold kålen sammen og snør sytråden omkring.

Sæt de små kålpakker i kokosmælken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 20-25 minutter.

Drys med hakket koriander ved serveringen.

varm overskydende fyld i ovnen
 

Du har formentlig fyld til overs. Det varmes med i en ovnfast skål i ovnen.

Du kan servere ristet rugbrød til kålpakkerne – eller en salat med hele korn.

 

en lækker spidskålspakke

 

variation med radicchiosalat eller rødkål

Hvis du vil have farve- og smagsvariationer i fadet, så lav halvdelen af kålpakkerne med radicchiosalat (det kan dog være svært at finde hoveder, der er store nok). Den røde salat har en let bitter smag og går fint sammen med den milde spidskål.

Men du kan også vælge rødkål, hvis du blot vil have en farvevariation.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share