Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kokosmælkArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

suppe af søde kartofler med citrongræs og glaserede hvidløg

Skrevet af , Posted in supper

suppe af søde kartofler med citrongræs og glaserede hvidløg

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

100 g løg

2 gule peberfrugter (ca. 200 g)

olivenolie

½ kg søde kartofler

1 stængel citrongræs

2 tsk kanel

8-10 dl grøntsagsbouillon

1 helt hvidløg

evt. 1-2 dl kokosmælk

citronsaft

grønt drys

 

Hak løg og peberfrugter (fjern kerner og frøstole). Svits de to ting i 3 spsk olie 4-5 minutter.

Skær kartoflerne i små terninger. Skær det øverste grove af citrongræsset i stykker på 4-5 cm. Hak det nederste, inderste af citrongræsset fint.

Kom kartofler og citrongræs i gryden (også de grove stykker) samt kanel og et drys salt og friskkværnet peber.

Hæld bouillon i gryden og lad suppen simre under låg 8-10 minutter. Purer suppen i en blender og hæld den tilbage i gryden.

Del hvidløget i fed og pil dem. Skær dem i skiver. Varm 2 spsk olie op på en pande og svits hvidløgsfeddene ved god varme. Drys 1 tsk sukker på og svits til løgene er karamelliserede.

Tilsæt evt. kokosmælk og måske mere bouillon, hvis suppen er for tyk. Smag godt til med salt, peber, citronsaft og måske et nip sukker.

Servér suppen portionsvis med hvidløgene på toppen og drys evt. med lidt grønt.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

Meeras kartofler i spicy kokossovs og masala-blanding

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

ægte indisk

på kokkeskole

I Cochin i Sydindien var jeg så heldig at blive undervist af den dejlige kvinde, Meera Leo, og hendes mand, Leopold George, som står for brødbagningen.

Selv om der er mange krydderier i denne  indiske ret, er den ikke brændende stærk, men derimod meget aromatisk og delikat.

I Indien spiser man meget det produkt, der hedder paneer, og det indgår også i denne ret. Paneer minder i konsistens om tofu men er fremstillet på basis af mælk. Det er vanskeligt at få paneer i Danmark, så jeg bruger tofu i retten i stedet.

 .

Meeras kartofler i spicy kokossovs

 

200 g tofu

olivenolie

200 g løg

2 fed hvidløg

2 tsk stødt koriander

½ tsk chilipulver

1 tsk gurkemeje

3 tsk garam masala (se nedenfor)

600 g kartofler

400 g tomater

ca. 2 ½ dl vand

½ spsk reven ingefær

en lille håndfuld tørrede karryblade (købes i orientalske butikker, kan evt. udelades)

½ spsk majsmel

ca. 2 dl kokosmælk

 

Skær tofuen i små terninger og steg dem gyldne i 2 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i 2 spsk olivenolie i en gryde, til løgene er klare.

Rør alle krydderierne ud i lidt vand. Tilsæt dem og svits et par minutter.

Skær kartofler og tomater i små terninger (gem 1/2 dl af tomaterne).

Kom kartofler og tomater i gryden og hæld 2 ½ dl vand ved. Tilsæt ingefær og karryblade samt et drys salt.

Læg låg på gryden og lad retten simre 8-10 minutter eller til kartoflerne er møre. Tilsæt den stegte tofu.

Rør majsmelet ud i kokosmælken og hæld det i gryden. Bring det til kogepunktet og tag gryden af varmen (kokosmælk skal helst ikke koge). Smag til med salt.

Servér retten med de sidste hakkede tomater på toppen og giv fx ris og mungbønner til samt frisk kokoschutney.

 .

masala-blanding

Man kan købe færdigblandede garam masala-krydderier i butikkerne. Men det er sjovere at lave sin egen blanding. Næsten enhver husholdning i Indien har sin egen hemmelige opskrift. Her kommer Meeras, som jeg har fået lov at medbringe til mine danske læsere:

 

friskmalet peber

kanel

stødte nelliker

kardemommefrø

fennikelfrø

frø af stjerneanis

 

Stød samme mængde af hvert krydderi i en morter og opbevar masalaen i et tætsluttende glas.

Stød fx 1 spsk af hvert krydderi ad gangen, da masalaen er bedst, når den er nogenlunde frisk.

 

Stjerneanis er en af de krydderier, der indgår i Meeras masala-blanding.

De små frø i kapslerne har en lakridsagtig smag, og krydderiet har fået sit navn efter den stjerneformede kapsel.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ris med mungbønner og frisk kokoschutney

Skrevet af , Posted in tilbehør

ris med mungbønner og frisk kokoschutney 

 

ris & mungbønner samt frisk kokoschutney

 

50 g cashewnødder

2 spsk olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

200 g mungbønner

150 g brune ris

1 tsk friskkværnet peber

2 spsk reven ingefær

evt. grønt drys

 

Rist nødderne gyldne i olien og sæt dem til side.

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, til de begynder at dufte.

Skyl ris og bønner og kom dem i gryden (de små mungbønner skal ikke udblødes som andre bønner). Hæld vand ved så det godt og vel dækker.

Tilsæt peber og reven ingefær samt et drys salt.

Kog ris og bønner ved svag varme ca. 30 minutter. Tilsæt mere vand undervejs, hvis det koger væk.

Smag til og drys med de ristede cashewnødder og evt lidt, grønt fx koriander. Servér ris og bønner sammen med en rå kokoschutney som tilbehør til en eller to andre indiske småretter.

 

 

Cashewnødder er meget brugt i sydindisk mad.

 

frisk kokoschutney 

50 g frisk kokosnød

½-1 grøn chili

2 spsk hakket koriander

1 spsk reven ingefær

ca. ½ dl kokosmælk eller yoghurt

citronsaft

 

Riv kokosnøden fint. Hak chilien fint (fjern kernerne) og bland de to ting med koriander og ingefær.

Rør så meget væde i, at chutnyen bliver som en slags pasta. Smag til med citronsaft og salt.

Se fotoet ovenfor.

 

 

Hvis du klikker på billedet, kan du læse, hvordan du får hul på kokosnøden.

Da man sjældent bruger en hel kokosnød, er det en god idé at opbavare nøden i køleskabet i små stykker.

 

Share