Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julerødkålArkiv

søndag

21

december 2025

2

KOMMENTARER

julekalenderen 2025, låge nr. 21: julerødkål med bergamotte

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, tilbehør

.

rødkål – endnu en vigtig juleklassiker

På listen over uundværlige retter i julemenuen rangerer rødkålen højt. Ligesom hovedretten og den brune julesovs, er der megen tradition omkring rødkålen. Hver familie sin smag. Rødkålen kan være mere eller mindre krydret, mere eller mindre sød eller syrlig. Og nogle foretrækker kogt rødkål, mens andre sværger til en rå salat.

Hvis du har lyst til at indføre en ny smag i din rødkål, kan jeg anbefale bergamotten, den duftende citrusfrugt med den elegante aroma.

.

det er sæson for bergamotte nu

Bergamotten er en aromatisk citrusfrugt, der af mange mest kendes for sin fine aroma i Earl Grey te. Men bergamotten er også en elegant smagsgiver, hvor man ellers ville bruge citron- eller limesaft.

Bergamotten kan betegnes som en mellemting mellem en appelsin og en lime. Frugten er i sæson i vintermånederne, fortrinsvis december til februar, og kommer fra Italien og Nordafrika.

.

rødkål med bergamotte

(4 personer)

1 lille rødkålshoved

2 små økologiske bergamotter eller 1 stor (eller 1 økologisk appelsin)

3 laurbærblade

2 spsk olivenolie eller smørbar

½ dl mirin (eller hyldeblomstsaft)

2-3 spsk ribsgele eller solbærsyltetøj

½ dl god balsamico

1 stang kanel eller ca. ½ spsk stødt kanel

salt, friskkværnet peber, ahornsirup

.

Snit rødkålen fint med en kniv – eller brug et mandolinjern.

Skær bergamotten eller appelsinen i skiver.

Svits laurbærbladene i fedtstoffet for at frigive de æteriske olier.

Tilsæt rødkålen og citrusfrugten, mirin eller hyldeblomstsaft, gelé eller syltetøj, eddike og kanel.

Lad kålen simre ca. 1 time. Vend rundt i den af og til.

Lad gerne kålen stå et par dage, og fjern citrusskiverne og laurbærbladene.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. sirup. Måske også mere gelé eller syltetøj. Det er vigtigt, at balancen mellem sødme og syre er i orden.

.

variationer

🍋 Tilsæt små terninger af æble

🍋 Tilsæt en håndfuld store gule rosiner

🍋 Tilsæt krydderier som stjerneanis og/eller nelliker

.

Den lilla kål er landet på marken som store baskende fugle.

.

Share

fredag

20

december 2024

0

KOMMENTARER

julekalenderen 2024, luk op for låge nr. 20 – 5 ideer til julens rødkål

Skrevet af , Posted in julemad, salater, tilbehør

.

ingen jul uden rødkål

rødkålssalat-A.jul-2015

Julen er traditionernes tid mere end på noget andet tidspunkt af året. Er man plantespiser står udfordringerne nærmest i kø, for i de fleste familier er julen stadig kødets fest. Og skal der nu pludselig også være en planteposej? Heldigvis er der mange, der begynder også at give plads til det grønne. I Sverige er nu hver 10. vegetar. I Tyskland er det nærmest mainstream at være veganer. I Danmark går det stadig langsomt.

Men mon ikke de fleste kan blive enige om, at i al fald rødkål skal der være på julebordet, uanset om man spiser mandelpostej eller and. En af julemiddagens nagelfaste traditioner er stadig rødkålen. Men der er mange muligheder, så der må tages stilling. Skal det være den gammeldags kogte med svesker og rosiner? eller skal det være en mere moderne salat med rå rødkål og chili?

Hvis du er mere til kogt end rå rødkål, kan du koge salaten med cognacfigner nedenfor. Lad kålen simre i et par dl appelsinsaft med lidt sukker eller sirup 15-20 minutter, evt. sammen med en stang kanel eller et par tsk stødt kanel.

Smag godt til med salt, peber og sukker.

Tilsæt de øvrige ingredienser, når kålen er tilstrækkelig blød.

Længere nede på siden får du endnu fire forslag til forskellige rødkålssalater.

rødkålssalat-B.jul.2015

rødkålssalat med cognacfigner og ristede mandler rødkålshoved.A

(4 personer)

8 små bløde figner

1/2 dl cognac, rom eller lign.

25 g afskallede mandler

1/2 spsk olivenolie

2-3 pigeonæbler

1-2 blade bladselleri

1/2 lille rødkålshoved

dressing:

4 spsk olivenolie

3 spsk lime- eller citronsaft

ca. 1 spsk blåbærsirup eller anden sirup

evt. et nip tørret chili

 

Sæt fignerne i blød ca. 8 timer, før du skal lave salaten: skær fignerne i tynde strimler og hæld spiritussen over. Dæk skålen og lad den stå i stuetemperatur.

Skær mandlerne igennem og rist dem gyldne i olien. Sæt dem til side.

Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt og peber, sirup og evt. chili.

Skær æblerne i tynde både og vend dem straks i dressingen.

Snit bladsellerien fint.

Skær rødkålen i papirtynde strimler. Brug gerne et mandolinjern.

Bland alle ingredienserne sammen. Drys evt. med lidt grønt fra bladsellerien.

 

rødkålssalat.jul 2015 tekst

variation:

Jeg har tilsat to råmarinerede rødbeder til salaten. Det giver den ekstra smagsnuancer, men du kan sagtens lave salaten uden rødbeder.

Hvis du vælger rødbeder så kog enten 1-2 mellemstore rødbeder – eller brug rødbederne rå. Skær rødbederne i papirtynde skiver på et mandolinjern.

Rør en dressing af 4 spsk olivenolie, 2-3 spsk citrussaft og 1 fed presset hvidløg. Smag dressingen til med salt, peber og sirup.

Hæld dressingen over rødbedeskiverne og lad dem marinere til næste dag.

Skær de marinerede rødbeder i tynde strimler og bland dem i rødkålssalaten. 

..

flere ideer til julens rødkålssalat:

rødkålssalat med pærer og clementiner

Se opskriften her.

.

julet rødkålssalat med dukkah

Se opskriften her.

.

rødkålssalat med portvinsfigner, hasselnødder og juledressing

Se opskriften her.

.

rødkålssalat med bladselleri og granatæble

Se opskriften her.

.

Share

fredag

9

december 2016

2

KOMMENTARER

julet rødkålssalat

Skrevet af , Posted in salater

.

en rød salat til julemiddagen

roedkaalssalat-musselmalet

Ingen julemiddag uden rødkål! Her er en rå én af slagsen. Rødkålen har fået selskab af høvlet fennikel og bladselleri, tørrede tranebær og nøddedrysset, dukkah.

Der findes to slags rødkåls-ismer: den ene mener at julens rødkål skal være kogt med æbler og krydderier, den anden mener, det skal være rå rødkål.

Hvis DU ikke er til rå rødkålssalat, kommer der inden jul opskrift på en mere klassisk, kogt rødkål.

.

rødkålssalat til jul

1/2 lille rødkålshoved

1 lille fennikelknold

2 stilke bladselleri med blade

50 g tranebær eller rosiner

evt. dukkah

dressing:

4 spsk olivenolie

4 spsk appelsinsaft

2 tsk stødt kanel

1 tsk knuste kardemommefrø

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Snit rødkål, fennikel og bladselleri fint. Bland grøntsagerne med tranebærrene.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med fennikelgrønt og evt. dukkah.

.

.

 

Share