Kirstenskaarup.dk

cashewcremeArkiv

tirsdag

30

april 2019

2

KOMMENTARER

porretærte med grønkåls/cashewcreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

vinterens sidste hilsen fra køkkenhaven

En tærte er altid velkommen, og denne her kan fryses – hvis altså der bliver noget til overs! Tærten er lavet med sæsonens sidste hilsener fra køkkenhaven. Men tag ikke fejl: hverken porrer eller grønkål er vintertrætte.

.

der er stadig grønkål og porrer i haven

Noget af det bedste, der findes, er gode venner. Noget af det næstbedste, der findes, er gode venner med en køkkenhave!

Da jeg i påsken fik besøg af mine gode venner, Drengene fra Dogville (som jeg kalder dem, fordi de bor i Hundested), kom de med et par stokke grønkål, både grøn og lilla, naturligvis – og en ordentlig favnfuld porrer. Det var altsammen grøntsager, der havde hygget sig i René’s økologiske have vinteren over. Og de var superfriske. Men nu er det ved at være allersidste udkald for de gamle grøntsager, men de er stadig skønne, ikke mindst når de havner i en tærte som denne.

.

tærte med sprød bund

Jeg har fået et par poser kamut-mel og -flager til afprøvning fra mine gamle venner i Bageriet Aurion i Hjørring. Melet egner sig glimrende til brød og boller – og i denne tærte giver melet en dejlig sprød bund. Men du kan sagtens bruge andre typer mel.

Kamut er en ældgammel hvedeart og kaldes også kæmpedurum. Kamut indeholder 30% mere protein end almindelig hvede og flere fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Melet har en god bageevne og tåles i nogle tilfælde af mennesker, der er overfølsomme overfor gluten. Du kan læse om næringsindholdet i kamut her – og om de mange sundhedsfremmende egenskaber kornet har.

.

én stor tærte eller flere små

Du kan bage én stor eller flere små tærter som ovenfor. I denne tærte har jeg brugt det øverste grønne fra porrerne, som jeg måtte skære af, for at de kunne passe i min bageform.

.

ny rapport fra Concito – skær ned på kødet

Når man spiser mad som denne tærte er det heldigvis nemt at undvære kød. Her er masser af smag og næringsstoffer – og god mæthedsfornemmelse.

Mange, der læser med her, har sikkert allerede skåret ned på indtaget af kød – eller helt droppet den store klimasynder. For endnu en gang at understrege vigtigheden af mindre kødspisning har den grønne tænketank Concito netop udgivet en rapport om nødvendigheden af at vi danskere – vi er en af verdens mest kødspisende nationer og overskrider langt, hvad planeten kan bære – bør skære drastisk ned på vores kødforbrug. Du kan læse rapporten her.

.

tilmeld dig Klimaudfordringen fra Folkekirkens Nødhjælp

Det er os i den rige verden, der har skabt klimaforandringerne, men det er de fattige i den tredje verden, der især betaler regningen og mærker konsekvenserne med oversvømmelser, orkaner, tørke etc.

For at sætte fokus på klimaforandringerne har Folkekirkens Nødhjælp netop lanceret “Klimaudfordringen”. Kampagnen handler om at mindske madspild, spise grønt, spise lokalt og efter årstiden etc. Du kan tilmelde dig klimaudfordringen her. Der er

seks gode grunde til at tilmelde sig Klimaudfordringen

  1. Du får lækre og klimavenlige opskrifter tilsendt hver søndag i fem uger.
  2. Du får tips og tricks til at leve mere klimavenligt.
  3. Du deltager præcis, som det passer dig – gå all in, eller brug blot et par af opskrifterne.
  4. Du er med i lodtrækningen om lækre og bæredygtige præmier.
  5. Du får en sjov udfordring, som du kan dele med familie og venner.
  6. Du hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Jeg har selv fornøjelsen at være en af ambassadørerne for kampagnen og giver gode tips og tricks til en grønnere hverdag samt en række klimakærlige opskrifter.

.

porretærte med grønkåls/cashewcreme

(4 personer)

bund:

100 g kamutmel, havremel eller hvedemel

50 g kamutflager eller havregryn

50 g hvedemel eller havremel

50 g smørbar eller andet fedtstof

1 dl vand

1 tsk salt

fyld:

100 g cashewnødder

2 dl havrefløde eller anden fløde

4 fed hvidløg

1 spsk tørret oregano eller basilikum

1 spsk citronsaft

2 spsk loppefrøskaller eller 2 æg

100 g grønkål

6-8 porrer

4 spsk olivenolie

.

Sæt cashewnødderne i blød 6-8 timer.

Ælt ingredienserne til bunden sammen. Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen, til dejen er fast og kan æltes.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Blend cashewkernerne med fløden. Rør presset hvidløg, krydderurt, citronsaft og et drys salt og peber i cremen. Smag godt til.

Rør loppefrøskallerne i. Hak grønkålen fint og tilsæt den.

Læg porrerne i kogende vand og kog dem 6-8 minutter afhængig af tykkelsen. Afdryp porrerne godt.

Rul dejen ud og læg den i en tærte- eller bageform. Jeg har brugt en form, der måler 22×30 cm.

Prik dejen med en gaffel og sæt den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Læg grønkålscremen i den forbagte bund og fordel porrerne ovenpå. Pensl med olie og sæt formen i ovnen igen.

Bag tærten færdig, indtil overfladen er gylden, 25-30 minutter. Lad tærten afkøle lidt, før du serverer den.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

26

december 2018

6

KOMMENTARER

tarteletter med karamelliserede skalotteløg og cashewcreme

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, hovedretter, julemad, nytår

.

små sprøde skaller med stor smag

Tarteletter har været stjernen på de danske festborde i umindelige tider. Tarteletter er vel nærmest blevet en del af vores dna.

Tarteletter har været en festlig forret til utallige konfirmationer, bryllupper, runde fødselsdage og sølvbryllupper. Tarteletterne har spillet en stor rolle på påskens og julens frokostborde. Tarteletter er altid en festlig servering. Nu synes jeg, at de også bør debutere på nytårsbordet.

Du kan bruge færdigkøbt plantebaseret “butter”dej til tarteletterne, eller du kan bage disse sprøde skaller. Jeg har brugt det ethiopiske teff-mel, som stammer fra Ethiopien og er malet af frø. Det betyder, at glutenallergikere kan spise med her. Hvis du bor i København eller omegn kan du købe melet i butikken Løs Market i Saxogade i København. Selv om du ikke køber teff-mel i Løs Market er det en strålende idé at handle her. Det er nemlig en emballagefri butik, og netop emballage er en af de ting, vi alle bør spare på i det nye år.

Teff-mel giver meget sprøde tarteletter, men kan du ikke skaffe det, så brug boghvedemel i stedet.

Du kan også købe teff-mel i Matas og i helsekostbutikker, evt. på nettet.

.

når bitre løg bliver søde

små sprøde tarteletter med bagte skalotteløg og cashewcreme

(4 personer)

tarteletter:

50 g havremel

50 g teff-mel eller boghvedemel

4 spsk tahin (sesampasta)

1-1 1/2 dl vand

fyld:

350 g små skalotteløg

8 spsk blåbær- eller ahornsirup

4 spsk olivenolie

1 portion cashewcreme, se nedenfor – eller 2 dl havre creme fraiche + lidt plantefløde

salt, friskkværnet peber

2 spsk friske timianblade

 

Bland de to slags mel og ælt dem sammen med tahin og så meget vand, at dejen bliver sammenhængende og blød. Den må ikke være for tør. Lad dejen hvile en halv times tid.

Rul dejen ud. Den hænger ikke særlig godt sammen, så du må presse den sammen i de oliesmurte, små forme, du har valgt. Rul evt. dejen ud i hvedemel.

Prik dejen med en gaffel og sæt formene i en 200 grader varm ovn. Bag dem 15-25 minutter, afhængig af, hvor tykt du har rullet dejen ud.

Tag skallerne forsigtigt ud af formene. Dejen er temmelig sprød og skør.

.

du kan vælge runde eller aflange forme

 

Bag løgene samtidig med tarteletskallerne: skær små løg igennem, del større løg i kvarte. Læg dem i en bageform og hæld olie og sirup over. Vend godt rundt.

Bag løgene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. De skal være gyldne og gennembagte.

Læg cashewkernerne i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med vandet og evt. en smule plantefløde.

Smag cashewcremen godt til med eddike eller citronsaft samt salt og peber. Rør timianbladene i.

I stedet for cashewcremen kan du vælge en nemmere genvej ved at smage havre creme fraiche til med salt, peber og timian. Tilsæt evt. også lidt plantefløde.

Fordel løgene i tarteletterne lige inden serveringen og varm dem i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Fordel cashewcremen eller creme fraichen over løgene og drys med lidt mere timian.

.

cashewcreme

100 g cashewnødder

1 dl vand

evt. plantefløde

salt, friskkværnet peber

 

Hæld kogende vand over cashewkernerne og lad dem udbløde 10-12 timer.

Blend nødderne sammen med ca. 1 dl vand, til de er helt findelte og massen er cremeagtig.

Smag til med salt og peber.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

30

december 2017

27

KOMMENTARER

glædeligt, godt & grønt nytår 2018 – “ravioli” af stribet bede

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, nytår

.

.

sommerfugleeffekten

Måske har du hørt om sommerfugleeffekten? Udtrykket stammer fra kaosteorien og går ud på, at en sommerfugls basken med vingerne i din have kan udløse en orkan på den anden side af kloden.

Når jeg nævner sommerfugleteorien her på tærsklen til det nye år, er det fordi, jeg synes jeg har gentaget mig selv i alt for mange år med ønsket om, at vi begynder at behandle jordkloden som det levende og dyrebare væsen, den er. Ja, at vi minder hinanden om, at denne enestående klode er selve grundlaget for vores eksistens. Og at vi har ansvaret for, hvad der sker – også på den anden side af jorden. Derfor håber jeg – endnu en gang på tærsklen til endnu et nyt år – at mange i 2018 vil åbne deres bevidsthed for sammenhængen mellem natur og menneske. Sammenhængen mellem alt levende på jorden. Sammenhængen mellem vores handlinger og dét, der sker med vores forpinte klode. Vi har afskåret os selv så meget fra naturen, at vi tror, vi kan ignorere den. Det kan vi ikke. Den er selve grundlaget for vores eksistens.

I øjeblikket betaler vi for vores ignorance med klimakatastrofer, forurening, velfærdssygdomme og milliarder og atter milliarder af dyr, som lever i dét, man kun kan kalde dyrenes koncentrationslejre. Hvis vi ville åbne vores hjerter for dyrenes lidelser, ville vi ikke tillade det. Ville du lade din hund eller kat leve sådan et liv?

Prisen for at pine og plage dyrene er ødelæggelse af naturen, klimaforandringer, fattigdom i den tredje verden, ekstrem overvægt og unødvendige velfærdssygdomme. Det er en høj pris at betale for at få en luns kød i munden.

Lad os minde hinanden om, at hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Lad os blive bevidste om, hvad vores valg af mad betyder. Lad os være taknemmelige over, at vi i vores del af verden har frit valg på alle hylder. Og lad så minde os selv om at millioner af mennesker andre steder sulter. Og at dét hænger sammen med dit og mit valg.

Mit ønske for 2018 er, at vi åbner op for empati med alt levende: naturen, dyrene og vores medmennesker.

.

.

teorien om de 100 aber

En anden hypotetisk teori giver håb om, at ændringer kan ske pludseligt og voldsomt. Det handler om den idé, at hvis blot 100 aber i en bestemt gruppe ændrer adfærd, vil denne adfærd uforklarligt brede sig til lignende grupper langt væk.

Hundrede mennesker er tilsyneladende for få til at ændre på vores adfærd, men hvis alle, der læser med her, kødspisere, vegetarer og veganere, i det nye år forpligter sig til at servere mindst ét lækkert måltid af plantebaserede råvarer til deres modstræbende familie og/eller venner, der ikke kender den grønne mad, så kan vi sprede det grønne budskab på en kærlig og bevidsthedsudvidende måde til tusindvis af mennesker. Alt for mange lider stadig af den gamle fordom, at grøn mad er kedelig, farveløs og i øvrigt ikke smager af noget! Giv dem gerne samtidig adressen på min blog. Jeg arbejder hver dag på at modbevise denne holdning.

Og selv om det stadig er ét skridt frem og to tilbage (7 ud af 10 danskere spiser oksekød nytårsaften – den mest klimabelastende mad overhovedet), er der alligevel grønne lysglimt her i det nye år. En af de store positive tiltag  er, at Dansk Supermarked lancerer hakket plantekød. Det kan komme til at betyde rigtig meget for kødspiserne, der forhåbentlig her finder ud af, at man ikke behøver at spise kød. Vi har ganske vist gjort det i millioner af år, men nu er tiden inde til at fase det ud. Plejer er ved at blive aflivet. Det vidner også de mange nye veganske produkter om, der lige nu dukker op i mange supermarkeder.

Mit ønske for 2018 er, at rigtig mange mennesker vil skære ned på kødindtaget. Så tag godt imod plantekødet, eller lav det selv: der ligger snesevis af opskrifter her på bloggen på hjemmelavet plantefars til bøffer, frikadeller, postejer og pateer.

.

godt nytår og tak til alle, der læser med her

Nytåret er tiden til refleksioner, til at gøre regnebrættet op, måske drømme om kommende eventyr – og til at sige TAK. Jeg vil gerne sige en meget, meget stor TAK til alle jer, der læser med her. Tak for jeres opbakning, tak for mange, mange søde hilsener i årets løb. Ofte sidder jeg med tårer i øjnene, når jeg læser jeres kærlige ord. Jeg er dybt taknemmelig for, at mine “opfindelser” bliver modtaget med så stor glæde. Det er virkelig motiverende. Så jeg håber, I følger med også i 2018. Jeg har flere gode januar-ideer klar, og skulle I mangle en sidste forret til nytårsmenuen, så får I lige én med nedenfor.

Rigtig godt og glædelig nytår!

.

 

..


 .

en dannebrogsfarvet forret

Ravioli hedder de små italienske puder af pasta med et fyld inden i. Her er mit forslag til en anderledes ravioli, oven i købet glutenfri.

Jeg har valgt at lægge to papirtynde skiver af stribet bede sammen med gedeost (vegetarisk udgave) eller creme af cashewnødder (vegansk udgave).

Du har måske bemærket, at jeg bringer flere veganske opskrifter end tidligere. Det gør jeg, fordi de animalske produkter (æg og mælkeprodukter) ofte er helt overflødige. Så hvorfor bruge dem? Og er man ikke veganer, kan man jo nemt selv tilsætte det animalske islæt, man måtte ønske sig. Det modsatte er vanskeligere.

Og ikke mindst: for mig er det vigtigt, at alle kan følge med i omstillingen fra animalsk til plantebaseret mad. Vi skal ikke slå hinanden i hovedet med vores egne holdninger. Det handler om at stå sammen om et etisk forsvarligt valg af mad. Og vi er alle på hver vores stadie på livets vej. Det vigtige er, at vi overhovedet tager det første trin ned fra kødtårnet. Hver eneste kødfri dag er en sejr!

.

ravioli – nu med “bacon”

Jeg har serveret retten med sprød tang-“bacon”. Tangen kan steges i forvejen og holder sig sprød nogle timer, men du kan sagtens helt udelade den. Retten smager også skønt uden.

.

ravioli af stribet bede i solbærsovs

(4 personer – forret) 

savtang (kan udelades), se om ingredienser og fremgangsmåde her

50 g skalotteløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1 dl solbærsyltetøj

1/2 dl havre- eller sojafløde

salt, friskkværnet peber

8 papirtynde skiver af stribet bede

4 spsk blød gedeost, for vegansk udgave se nedenfor

rød syre, mynte eller basilikum, timian etc.

 

Rist tangen sprød i olien og sæt den til side. Se om ingredienser og fremgangsmåde her.

Hak skalotteløget og svits det let gyldent i olien. Tilsæt syltetøj og fløde. Kog det op og smag til med salt og peber.

Skær bedeskiverne meget tyndt på et mandolinjern. Diameteren skal være ca. 7 cm.

Overhæld skiverne med kogende vand lige inden serveringen. Lad dem kun stå et øjeblik, da de ellers mister de røde striber.

Læg skiverne sammen to og to med gedeosten eller cashewcremen, se nedenfor, imellem (som ravioli).

Fordel den varme sovs i fire dybe tallerkener og sæt en ravioli i hver.

Læg et stykke sprødstegt tang på toppen og drys med rød syre og mynte eller basilikum, evt. også lidt timian.

.

.

cashewcreme

Hvis du ikke spiser gedeost, så blend 25 g cashewnødder med 1 dl havre-creme fraiche. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

.

tang som “bacon”

Der er kommet forskellige slags tang frem, der er egnet til “bacon”. Jeg foretrækker denne savtang fra Dansk Tang. Se nærmeste forhandler her.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share