Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

cashewcremeArkiv

lørdag

30

december 2017

27

KOMMENTARER

glædeligt, godt & grønt nytår 2018 – “ravioli” af stribet bede

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, nytår

.

.

sommerfugleeffekten

Måske har du hørt om sommerfugleeffekten? Udtrykket stammer fra kaosteorien og går ud på, at en sommerfugls basken med vingerne i din have kan udløse en orkan på den anden side af kloden.

Når jeg nævner sommerfugleteorien her på tærsklen til det nye år, er det fordi, jeg synes jeg har gentaget mig selv i alt for mange år med ønsket om, at vi begynder at behandle jordkloden som det levende og dyrebare væsen, den er. Ja, at vi minder hinanden om, at denne enestående klode er selve grundlaget for vores eksistens. Og at vi har ansvaret for, hvad der sker – også på den anden side af jorden. Derfor håber jeg – endnu en gang på tærsklen til endnu et nyt år – at mange i 2018 vil åbne deres bevidsthed for sammenhængen mellem natur og menneske. Sammenhængen mellem alt levende på jorden. Sammenhængen mellem vores handlinger og dét, der sker med vores forpinte klode. Vi har afskåret os selv så meget fra naturen, at vi tror, vi kan ignorere den. Det kan vi ikke. Den er selve grundlaget for vores eksistens.

I øjeblikket betaler vi for vores ignorance med klimakatastrofer, forurening, velfærdssygdomme og milliarder og atter milliarder af dyr, som lever i dét, man kun kan kalde dyrenes koncentrationslejre. Hvis vi ville åbne vores hjerter for dyrenes lidelser, ville vi ikke tillade det. Ville du lade din hund eller kat leve sådan et liv?

Prisen for at pine og plage dyrene er ødelæggelse af naturen, klimaforandringer, fattigdom i den tredje verden, ekstrem overvægt og unødvendige velfærdssygdomme. Det er en høj pris at betale for at få en luns kød i munden.

Lad os minde hinanden om, at hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Lad os blive bevidste om, hvad vores valg af mad betyder. Lad os være taknemmelige over, at vi i vores del af verden har frit valg på alle hylder. Og lad så minde os selv om at millioner af mennesker andre steder sulter. Og at dét hænger sammen med dit og mit valg.

Mit ønske for 2018 er, at vi åbner op for empati med alt levende: naturen, dyrene og vores medmennesker.

.

.

teorien om de 100 aber

En anden hypotetisk teori giver håb om, at ændringer kan ske pludseligt og voldsomt. Det handler om den idé, at hvis blot 100 aber i en bestemt gruppe ændrer adfærd, vil denne adfærd uforklarligt brede sig til lignende grupper langt væk.

Hundrede mennesker er tilsyneladende for få til at ændre på vores adfærd, men hvis alle, der læser med her, kødspisere, vegetarer og veganere, i det nye år forpligter sig til at servere mindst ét lækkert måltid af plantebaserede råvarer til deres modstræbende familie og/eller venner, der ikke kender den grønne mad, så kan vi sprede det grønne budskab på en kærlig og bevidsthedsudvidende måde til tusindvis af mennesker. Alt for mange lider stadig af den gamle fordom, at grøn mad er kedelig, farveløs og i øvrigt ikke smager af noget! Giv dem gerne samtidig adressen på min blog. Jeg arbejder hver dag på at modbevise denne holdning.

Og selv om det stadig er ét skridt frem og to tilbage (7 ud af 10 danskere spiser oksekød nytårsaften – den mest klimabelastende mad overhovedet), er der alligevel grønne lysglimt her i det nye år. En af de store positive tiltag  er, at Dansk Supermarked lancerer hakket plantekød. Det kan komme til at betyde rigtig meget for kødspiserne, der forhåbentlig her finder ud af, at man ikke behøver at spise kød. Vi har ganske vist gjort det i millioner af år, men nu er tiden inde til at fase det ud. Plejer er ved at blive aflivet. Det vidner også de mange nye veganske produkter om, der lige nu dukker op i mange supermarkeder.

Mit ønske for 2018 er, at rigtig mange mennesker vil skære ned på kødindtaget. Så tag godt imod plantekødet, eller lav det selv: der ligger snesevis af opskrifter her på bloggen på hjemmelavet plantefars til bøffer, frikadeller, postejer og pateer.

.

godt nytår og tak til alle, der læser med her

Nytåret er tiden til refleksioner, til at gøre regnebrættet op, måske drømme om kommende eventyr – og til at sige TAK. Jeg vil gerne sige en meget, meget stor TAK til alle jer, der læser med her. Tak for jeres opbakning, tak for mange, mange søde hilsener i årets løb. Ofte sidder jeg med tårer i øjnene, når jeg læser jeres kærlige ord. Jeg er dybt taknemmelig for, at mine “opfindelser” bliver modtaget med så stor glæde. Det er virkelig motiverende. Så jeg håber, I følger med også i 2018. Jeg har flere gode januar-ideer klar, og skulle I mangle en sidste forret til nytårsmenuen, så får I lige én med nedenfor.

Rigtig godt og glædelig nytår!

.

 

..


 .

en dannebrogsfarvet forret

Ravioli hedder de små italienske puder af pasta med et fyld inden i. Her er mit forslag til en anderledes ravioli, oven i købet glutenfri.

Jeg har valgt at lægge to papirtynde skiver af stribet bede sammen med gedeost (vegetarisk udgave) eller creme af cashewnødder (vegansk udgave).

Du har måske bemærket, at jeg bringer flere veganske opskrifter end tidligere. Det gør jeg, fordi de animalske produkter (æg og mælkeprodukter) ofte er helt overflødige. Så hvorfor bruge dem? Og er man ikke veganer, kan man jo nemt selv tilsætte det animalske islæt, man måtte ønske sig. Det modsatte er vanskeligere.

Og ikke mindst: for mig er det vigtigt, at alle kan følge med i omstillingen fra animalsk til plantebaseret mad. Vi skal ikke slå hinanden i hovedet med vores egne holdninger. Det handler om at stå sammen om et etisk forsvarligt valg af mad. Og vi er alle på hver vores stadie på livets vej. Det vigtige er, at vi overhovedet tager det første trin ned fra kødtårnet. Hver eneste kødfri dag er en sejr!

.

ravioli – nu med “bacon”

Jeg har serveret retten med sprød tang-“bacon”. Tangen kan steges i forvejen og holder sig sprød nogle timer, men du kan sagtens helt udelade den. Retten smager også skønt uden.

.

ravioli af stribet bede i solbærsovs

(4 personer – forret) 

savtang (kan udelades), se om ingredienser og fremgangsmåde her

50 g skalotteløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1 dl solbærsyltetøj

1/2 dl havre- eller sojafløde

salt, friskkværnet peber

8 papirtynde skiver af stribet bede

4 spsk blød gedeost, for vegansk udgave se nedenfor

rød syre, mynte eller basilikum, timian etc.

 

Rist tangen sprød i olien og sæt den til side. Se om ingredienser og fremgangsmåde her.

Hak skalotteløget og svits det let gyldent i olien. Tilsæt syltetøj og fløde. Kog det op og smag til med salt og peber.

Skær bedeskiverne meget tyndt på et mandolinjern. Diameteren skal være ca. 7 cm.

Overhæld skiverne med kogende vand lige inden serveringen. Lad dem kun stå et øjeblik, da de ellers mister de røde striber.

Læg skiverne sammen to og to med gedeosten eller cashewcremen, se nedenfor, imellem (som ravioli).

Fordel den varme sovs i fire dybe tallerkener og sæt en ravioli i hver.

Læg et stykke sprødstegt tang på toppen og drys med rød syre og mynte eller basilikum, evt. også lidt timian.

.

.

cashewcreme

Hvis du ikke spiser gedeost, så blend 25 g cashewnødder med 1 dl havre-creme fraiche. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

.

tang som “bacon”

Der er kommet forskellige slags tang frem, der er egnet til “bacon”. Jeg foretrækker denne savtang fra Dansk Tang. Se nærmeste forhandler her.

 

.

Share

lørdag

30

maj 2015

6

KOMMENTARER

aspargestærte med cashewcreme (æg- og glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

en af mine yndlingsretter

asparges m pesto

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at jeg æææælsker asparges!

En af mine yndlinge med asparges er denne salat eller måske rettere forret. Aspargesene får følgeskab af radiser, ærter og avocado – og en lækker pesto.

Se opskriften her.

 

 


 

en hyldest til de hvide asparges

asparges.2

Da jeg senest var i München, boede jeg næsten bogstavelig talt på det dejlige marked, Viktualienmarkt. Der var knap en bod, hvor aspargesene ikke tårnede sig op, så det var en lyst. Det var enormt inspirerende, og jeg slæbte selvfølgelig så mange superfriske asparges med hjem, som jeg kunne bære.

 

nystukne asparges kommer til markedet hver morgen

asparges-Munchen

Jeg købte mine asparges hos denne münchener gentleman, som var meget stolt af sine friske varer. Og med god grund. Aspargesene var så lækre, at jeg næsten ikke nænnede at spise de sidste to!

Nogle asparges endte i denne tærte, nogle blev spist “sprød”-kogte med mayo og krydderurter, andre kom i en pyt-i-pande. Den får du opskrift på næste gang.

Jeg har lavet bunden til tærten uden hvedemel og æg, så også de fleste allergikere kan nyde denne tærte. Men du kan vælge en hvilken som helst tærtebund, måske har du din egen yndlingsopskrift.

Kan du ikke tåle cashewnødder, kan de erstattes af blendede solsikkekerner eller græskarkernefrø.

 

en forårstærte med vilde planter

Jeg har brugt ramsløg i cashewcremen, som er underlag for aspargesene, men de kan byttes ud med andre grønne blade. Hvis du har mulighed for at finde vilde urter, kan du fx bruge unge skud af skvalderkål eller løgkarse.

 

aspargestærte.skive

aspargestærte med cashewcreme

tærtebund:

75 g boghvedemel

50 g risfuldkornsmel

25 g mandelmel (kan erstattes af rismelet ovenfor)

25 g glutenfri havregryn

3/4 dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk tamari (soja)

1 dl vand

tærtefyld:

100 g cashewnødder

25 g ramsløg (kan erstattes af spinatblade eller basilikum, evt. skvalderkål)

1 1/2-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk citronsaft

1/2 kg asparges

ekstra ramsløg

evt. løgkarse

 

Bland de tørre ingredienser til tærtebunden godt sammen med et lille drys salt. Tilsæt sojfløde og tamari. Rør vandet i lidt ad gangen og ælt dejen sammen med så meget vand, den kan tage. Dejen skal være så fast, at den kan rulles ud.

Lad dejen hvile en halv times tid.

Kom nødderne i blenderen og blend til de er findelte. Snit de valgte grønne blade og tilsæt dem sammen med fløde og citronsaft.

Blend blandingen til den er cremet. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Skræl aspargesene og skær dem evt. i stykker, så de passer til den form, du har valgt.

Rul dejen ud på et melet bord. Pensl den valgte bageform eller tærtefad med olie og læg dejen i. Klem den op ad formens sider.

Forbag bunden i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

 

aspargestærte.dej

Fordel cashewcremen på bunden og læg aspargesene i tærten i et pænt mønster. Kom lidt friskkværnet peber på og bag tærten færdig, ca. 20 minutter.

Pynt tærten med små ramsløgblade og evt. blade og blomster af løgkarse.

Servér evt. en salat med nye kartofler, ærter og radiser til tærten, se nedenfor.

 

aspargestærte

tip

I stedet for cashewcremen kan du lave tærten med det klassiske tærtefyld: 3-4 sammenpiskede æg og 1-2 dl fløde.

 

kartoffelsalat med radiser og mormordressing

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 40, 2011, æbletid

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. oktober 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r å r s s a l a t


eat an apple a day …

… and keep the doctor away – siger det gamle mundheld. Allerede før man kunne måle indhold af vitaminer og mineraler vidste man instinktivt, at æbler var sunde. Nu er det forlængst slået fast videnskabeligt. Der er mange gode ting i æbler, ikke mindst i skrællen, som bl.a. skulle indeholde kræfthæmmende stoffer.


kroppens rengøringsmiddel

Æbler indeholder C- og E-vitaminer og kalium – og mange antioxidanter og flavonoider. Man kan næsten sige, at æblet er kroppens rengøringsmiddel.


æbler og rodfrugter elsker hinanden

Sammen med æblerne kommer alle de dejlige rodfrugter. I dag vil jeg foreslå en lækker salat med selleri, æbler og valnødder, som det også er sæson for lige nu.


sellerisalat med æbler og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


 g y l d e n   æ b l e h ø s t



æblet får sin renaissance

Det er et kæmpe-æbleår i år. Heldigvis er det, som om æblet atter er ved at komme på mode efter at have været fortrængt af mere eksotiske frugter.

Det er dejligt, at æblet er “smart” igen. Sjældent får man så megen velsmag og sundhed i en enkelt frugt. Og så kan æblet altid ligge i lommen, lige parat til at stille sulten for en stund.

Æblet hører til i vores klima, og det findes i utallige smagsvarianter. Man er nemlig også ved at få øjnene op for værdien af de gamle, næsten glemte, æblesorter.


kom og smag

I går kunne man flere steder i landet smage på de gamle æblesorter, fx på Frilandsmuseet i Lyngby ved København. Her er det to piger i gamle dragter, der skærer smagsprøverne ud.



brug overfloden

Det kan knibe med ideer nok til at bruge alle de dejlige frugter. På Frilandsmuseet stegte man i går snittede æbler og løg på en pande over brændekomfurets knitrende ild.

Det ser rigtig lækkert ud, og personligt vil jeg selv udvide retten med et godt drys timian – en af mine yndlingsurter.



gem æblerne


Vil man lave et lille forråd af æbler til vinterens grød og æblekager, kan man skære æblerne i skiver og fryse dem ned. Det er et godt råd fra min gode bekendt, Karen.

Men kan også trække dem på snor og tørre dem et varmt og luftigt sted. Jeg husker endnu med glæde min farmors tørrede æbler og pærer. Farmor fortørrede først skiverne i en bradepande i det brændefyrede komfur. Derefter lagde hun skiverne på brunt karduspapir, som fik lov at ligge under loftsbjælkerne, hvor der var godt med træk, indtil de var helt tørre og seje.

Det var verdens bedste slik!




___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


w e e k e n d  w h o p p e r



whopper = kæmpestor

Ordet whopper betyder noget, der er megastort i forhold til normalt størrelse. Eller det betyder en stor løgn.

Denne her whopper er den rene skære sandhed. Den er oven i købet sund.

Normalt er der kød i en whopper, men her er kommet salatblade, lidt coleslaw og avocado i sammen med en skive røget tofu, peberfrugt, radise og et par salvieblade.

Hvis du oven i købet smører brødet med lidt hummus eller artiskokpålægget omtalt længere nede på siden, får du en super burger: en rigtig whopper!


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  n o k  ?



velkommen til verden

I denne måned bliver verdensborger nr. syv milliard født. Når vi er fremme i 2050 vil vi være 9 milliarder på jorden. Alle disse mennesker ønsker – ligesom vi i smørhullet Danmark – en god og tryg tilværelse med mad i maven – hver dag.


nogle er mere mætte end andre

Fødslen af en lille ny er altid en glædelig begivenhed. Mere glædelig nogle steder end andre!

Mange af vores nye medmennesker fødes nemlig i lande, hvor der i dag ikke er mad nok. Og manglen vil formentlig være langt større i 2050 end i dag.

Hvis vi vil leve i fred og fordragelighed fremover, bliver vi tvunget til at dele med den fattige del af verden. Alternativet er konflikter og krig.


tag ansvar

Det er ikke altid lige let at se, hvordan jeg – det enkelte menneske – kan være med til at præge udviklingen. Men rent faktisk kan vi gøre ufattelig meget i hverdagen. Vi kan mindske klimabelastningen på mange måder, vi kan nægte at købe fødevarer, der er fremstillet på bekostning af regnskov og import af soja til dyrefoder, der kunne mætte mange munde i den tredje verden.

Kort sagt: vi kan præge verden gennem vores valg af mad.

Hvis du har venner og bekendte, som ikke ved, hvordan man laver lækker mad uden kød, så send dem gerne linket her: www.kodfrifredag.dk

Jeg siger velkommen til alle, der vil være med til at præge jorden i en grøn retning.

Velbekomme!


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m e r e  t i l  m a d k a s s e n



frikadeller og postejer

er velegnede som pålæg til madpakken. Man kan starte med frikadellerne eller postejen til aftensmad og lave ekstra til næste dags madpakker. Det sparer tid, og det smager dejligt.

I det hele taget kan man tænke madpakken ind i aftensmaden. Rester af lasagne, tærte eller pizza er også lækre ting til næste dags frokost. Det samme gælder en fyldig suppe eller salat.

Med lidt planlægning bliver madpakken både nemmere og mere varieret.


husk en god madkasse

Og så er det selvfølgelig vigtigt at have nogle gode madkasser og bokse til transport af maden, så den stadig er delikat, når den skal spises. Medbring fx salat og dressing i separate bokse.


spring over hvor gærdet er lavest – engang imellem

Prøv fx disse hurtige bønnefrikadeller. Jeg foretrækker ganske vist bønner, jeg selv har kogt, men i en snæver vending kan man sagtens bruge økologiske bønner på dåse.


lynhurtige bønnfrikadeller


Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. oktober 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

é n  p å  k a s s e n


… bliver måske titlen på den nye madpakkebog, jeg arbejder på, og som udkommer til sommer – med undertitlen “grøn og sund mad for madpakkespisere”.



grøn mad til madpakkespisere

For mange år siden udgav jeg den lille  bog her:


Bogen kom i flere oplag, men er forlængst udsolgt – og desuden er tiden løbet fra den. Derfor arbejder jeg lige nu på 100 helt nye, spændende og lækre ideer til madpakken og til frokosten i det hele taget.


prøv nogle af de nye opskrifter

I denne uge kan du prøve et par af de nye madpakkeideer. Bogen vil indeholde mange opskrifter på smørepålæg, frikadeller, postejer og gode brød. Fx er der opskrift på nemt, hurtigt og lækkert rugbrød. Det kan du finde opskrift på her


valnødderugbrød


Klik på billedet, så får du opskriften.

Der er også mange ideer i bogen til fyld i pittabrød. Pittabrød er enormt praktisk madkassemad. Se hvordan du bager dem her:


pittabrød


Klik på billedet, så får du opskriften


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rødt cashewpålæg



Det er ikke lige til at se det – men det her er smørepålæg af cashewnødder og rødbeder.

Klik her, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

artiskokpålæg


Her er det røgede artiskokker og bønner, der udgør et lækkert pålæg til rugbrødet.

Klik her, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvedetortillas med peberfyld



Tortillas med fyld er ikke mindst populær hos børnene. Det er praktisk mad til madkassen.

Her er fyldet grillet peberfrugt, avocado og sorte bønner.

Klik her, så får du opskriften.


Share