De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.
Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.
Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.
Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.
Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.
Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.
27. juni 2015
der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd
I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.
Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.
Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.
Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.
Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.
I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?
Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.
Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.
Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?
26. juni 2015
spidskål på panden
Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.
Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.
Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.
Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.
stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler
50 g mandler
4 spsk olivenolie
2 spidskål
100 g blåskimmelost, evt. roquefort
sojafløde eller anden fløde
1 økologisk citron
frisk timian
Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.
Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.
Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.
Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.
Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.
Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.
Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.
Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Kagebagning og jul hører sammen. Duften af vaniljekranse og brune kager breder sig i huset, og det er rigtig hyggeligt at gå og glæde sig til selve julen.
Jeg har bagt en gulerodskage der er rigtig juleagtig, fordi den indeholder krydderier som nelliker og kanel. Og så er den sukkerfri. Det kan jo være en god ting her i december! Det søde kommer fra tørrede frugter.
.
julet gulerodskage
.
100 g dadler uden sten
1 dl sojafløde eller piskefløde
150 g gulerødder
50 g hasselnødder
2 spsk citronsaft
50 g rosiner
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødte nelliker
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
3 æg
Blend dadlerne med fløden. Det er nemmest at bruge en stavblender.
Riv gulerødderne fint. Hak nødderne.
Bland de purerede dadler, gulerødderne, nødderne, citronsaften og rosinerne.
Bland kanel, nelliker, mel og bagepulver godt i en anden skål.
Pisk æggene grundigt sammen og tilsæt gulerodsblandingen.
Rør melblandingen i lidt ad gangen og kom dejen i en bageform.
Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag kagen ca. 50 minutter.
.
tip
• gulerødderne kan erstattes af squash.
• du kan evt. røre lidt silketofu eller Philadelphiaost med flormelis og smøre det på kagen. Drys med hakkede nødder.
Julesalaten har et passende navn. Denne dejlige vintersalat er på toppen lige nu i julemåneden.
Længere nede på siden har jeg foreslået julesalaten braisseret som forret til julemiddagen, men salaten er næsten allerbedst rå som i denne salat med pærer, æbler og valnødder – og en blå ost-dressing.
Om 6 dage vender mørket. Så går vi igen mod lysere tider, og dagene bliver længere.
Men stadigvæk er der god grund til at tænde en masse stearinlys og hygge sig med nisser, engle og clementiner indendørs.
.
men lys er ikke bare lys …
… derfor er det vigtigt, at du vælger lys, der er lavet af stearin, helst de svanemærkede.
Og så tænker du måske: “skal jeg nu OGSÅ til at være opmærksom på lys?”. Ja, det skal du! Alt, hvad vi foretager os, har konsekvens for vores jord, og den er allerede hårdt medtaget af vores svinen.
Lys fremstillet af paraffin producerer CO2 til atmosfæren, og det er med til at forværre klimaproblemerne.
Hvis alle i Norden valgte de svanemærkede lys, ville det svare til, at 30.000 benzinbiler blev fjernet fra vores veje. Samtidig bliver indeklimaet bedre, fordi de svanemærkede lys soder mindre.
Se på www.ecolabel.dk, hvilke klimakrav, der stilles til svanemærkede produkter.
Alene i december måned smider danskerne mad ud for 1,5 milliarder kroner. Det sker samtidig med, at 1 milliard mennesker sulter rundt om i verden – eller lever på sultegrænsen.
Det kan vi ikke være bekendt! Det er produkter og dyr, der har lidt, belastet naturen og klimaet, som blot havner i skraldespanden.
Husk at rigtig meget mad kan holde længe. Rodfrugter som rødbeder, kartofler, selleri mv. kan holde sig mange uger i køleskabet eller i et køligt rum.
Husk at mange fødevarer kan fryses, det gælder fx mælk. Alle postejerne og pateerne på denne side kan også fryses. Men de er desuden lækre som pålæg eller på julens frokostbord.
Husk også at mange toppe kan spises, fx rødbedetoppe. Også stokke fra blomkål og broccoli er dejlig mad.
Maden juleaften er noget, der kan få sindene i kog i mange familier! Skal det være det traditionelle – eller skal det være noget helt nyt og eksotisk? måske endog sushi eller noget andet sundt?
Mit bud på julemiddagen er en traditionel paté eller postej. Men det er jo ikke hugget i runer, at det skal være noget med steg eller postej eller paté.
Jeg finder det dog praktisk netop denne aften at spise noget, der ligner dét eventuelt kødspisende gæster spiser. Nogle kan blive provokeret af anderledes madvaner, og netop denne aften skal vi jo gerne holde fred! En postej er også en god løsning, fordi man kan spise alt tilbehøret: de hvide og brune kartofler og rødkålen.
Men der ligger hundredvis af alternativer til grøn og festlig julemad her på bloggen, hvis du har lyst til noget andet.
Klik rundt og kig på alternative muligheder. Jeg kan fx foreslå:
Tv.: cannelloni af selleri m. spinat. I midten: porrepateer m. romescosovs. Th.: fyldte auberginer (imamen der besvimede).
. en suppe dulmer forårs-sulten Hvis du også går og skutter dig her i årets første klamme forårsdage, ja, hvis du ligefrem lider af forårs-sult, […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
