pandestegt spidskål m blåskimmelsovs og ristede mandler
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
29. juni 2015
spis hele frugten
De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.
Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.
Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.
Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.
Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.
Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.
27. juni 2015
der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd
I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.
Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.
Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.
Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.
Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.
I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?
Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.
Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.
Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?
26. juni 2015
spidskål på panden
Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.
Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.
Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.
Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.
stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler
50 g mandler
4 spsk olivenolie
2 spidskål
100 g blåskimmelost, evt. roquefort
sojafløde eller anden fløde
1 økologisk citron
frisk timian
Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.
Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.
Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.
Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.
Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.
Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.
Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.
Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.
kartoffelsalat med opdateret mormordressing
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
Et godt tip mht til citron er at rive skallen på alle de indkøbte citroner for derefter at presse saften, blande skal og saft, hælde det i et glas med låg, som opbevares i køleskabet. Så har man en lækker smagfuld og sund citrussaft, lige til at tilsætte de retter, som lige skal have et pift. Det letter arbejdet, når man står midt i tilberedningen – og det, at man har den færdige saft stående klar til brug, gør at man også får tilsat citron til andre retter end bare lige dem, der nødvendigvis skal have det. Man kan gøre det samme med appelsiner, eller sågar mikse appelsin og citron – det er godt i dressinger, smoothies, kager og desserter, bl.a. sammen med udskåren frugt i frugtsalater eller i koldskålen. Limefrugt og-skal kan også tilsættes – det giver saften et meget lækkert twist. Husk blot at bruge økologiske frugter, som ikke er overfladebehandlede.
Knus og mange hilsener
fra
Merete.
Tusind tak for de gode råd, Merete. I tilfælde af at ikke alle bloggens læsere ser kommentarerne, vil jeg bringe dem frem i “lyset” en af dagene.
Stort knus herfra
og tak fordi du tog dig tid til at videregive de gode (og stop-af-madspild-venlige) tanker,
Kirsten
Selv tak, Kirsten, jeg skal dog hurtigt fortælle, at det ikke er min egen idé men en, jeg har “stjålet” fra Oscar Umahro Cadogan, han kalder det “Citrusuniversal”.
Kh
Merete.
NU du siger det, Merete, kan jeg godt huske, jeg har læst om citrusfrugterne hos Umahro. Det gør jeg opmærksom på, når jeg nævner det. Vi skal jo ikke ud i noget tyveri! Tak fordi du gjorde opmærksom på det.
Kh Kirsten