Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

AlzheimersArkiv

mandag

9

januar 2017

32

KOMMENTARER

selleri-karrygratin med æbler og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en rod der rykker: styrk lever og nyrer

Her er en mættende hverdagsret, der varmer helt ned i storetæerne, hvis du bruger karry med rund hånd. Men ikke nok med det: selleri er en ren gave til både lever og nyrer. Den gamle knold hørte tidligere til i naturens eget apotek. Det kan man læse om i gamle skrifter. Middelalderens urtebøger fortæller, at selleri er vanddrivende og udrensende, især for leveren. I gamle dage sagde man også: “hvis kvinden vidste, hvad selleri kan udrette for manden, ville hun aldrig servere andet”. Ideen er hermed givet videre!

Den helt nye forskning fortæller, at selleri har en blodtryks- og kolesterolregulerende funktion, og stofferne lutolin og disomin ser ud til at forebygge Alzheimers sygdom.

Selleri giver god mæthedsfølelse og styrker fordøjelsen, og så indeholder knolden mange vitaminer og mineraler – og den virker antioxidant og antiinflammatorisk.

Her i januar kan man så desuden glæde sig over, at gratinen også er både kalorielet og billig. Det er jo stadig højsæson for rodfrugter.

.

Selleri er endnu et bevis på, at man ikke skal dømme nogen eller noget på udseendet: bag det lidt triste ydre gemmer sellerien på et kridhvidt indre, der gør underværker i alle kroppens celler.

.

spis gerne ris til

.

røde ris er særligt sunde

Du kan servere alle former for ris til denne ret. Brune ris er upolerede og meget mere næringsrige end de hvide polerede (brune ris indeholder mange B-vitaminer og fibre). Jeg foreslår her de røde ris, og de er endnu en tand sundere end de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde – også før man vidste hvorfor.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolregulerende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

 

 .

solskinsmad på en mørk dag

selleri-karrygratin med æbler og bønner

100 g kidneybønner (evt. 1 dåse)

1/2 kg selleri

300 g æbler

150 g løg

1 spsk kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

50 g rosiner

6-8 stilke rosmarin

sovs:

3 spsk rapsolie

1 spsk spidskommenfrø

1/2-1 spsk karry afhængig af styrken

3 spsk hvedemel (for allergikere, brug boghvedemel, sojamel eller kikærtemel)

ca. 4 dl havre-, soja- eller anden mælk

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

200 g røde ris, evt. brune ris

 

Sæt tørrede bønner i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Kog bønnerne i nyt vand 25-30 minutter. Afdryp dem. Hvis du bruger bønner fra dåse, afdryppes og skylles de.

Skær sellerien i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Skær æblerne i ca. 1/2 cm tykke skiver.

Hvis du ikke kan skære skiverne meget tynde, bør du blanchere dem et par minutter.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien, til de er gyldne.

Varm olien til sovsen op i en gryde. Tilsæt spidskommen og karry efter smag. Svits de to ting et minuts tid. Drys melet i gryden og pisk det sammen med olien.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og bag sovsen op til den har en tilpas tykkelse. Sovsen skal være forholdsvis tynd. Lad sovsen simre under låg 4-5 minutter.

Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber.

 

Skær hvidløgene i skiver.

Læg gratinen sammen i et ovnfast fad: læg først et lag selleri, et lag æbler og et lag løg. Drys med bønner, hvidløg og rosiner. Fordel lidt sovs ovenpå.

Fortsæt med gratinen på denne måde, til alle ingredienserne er brugt op. Pres lagene lidt sammen med en spatel. Læg sovs på som øverste lag. Pres kviste af rosmarin lidt ned i sovsen.

 

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til den er let gylden på overfladen, ca. 40 minutter.

Kog risene i dobbelt mængde vand og et drys salt. Kog risene ca. 20 minutter.

 

der bliver hurtigt spist op!

Hvis der er børn, som spiser med, vil de helt sikkert være glade for en salat af fintstrimlet spidskål, skivede, faste bananer, en håndfuld grønne salat-, spinat- eller rødbedeblade og ristede mandelflager. Dressing: olie-eddike smagt til med lidt sennep og agavesirup.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

12

september 2016

4

KOMMENTARER

hjernegod mad – førstehjælp til de små grå

Skrevet af , Posted in bøger

.

13. september 2016

.

street food i København

papiroeen-3

Hvis du ikke allerede kender det fantastiske madmarked på Papirøen, Copenhagen Streetfood, så skynd dig ud på Amager i København og sæt tænderne i gademad fra hele verden.

Det var mine gode venner Jytte og Troels, der tog mig med derud. Jeg havde jo hørt om stedet, men ikke forestillet mig, at så mange spændende madboder kunne været samlet på ét sted. Det var som at træde ind i et af de enorme madmarkeder, man finder i Mexiko.

Jeg er helt oppe at køre over, at vi har sådan et sted i København. Og så skal det lukke til næste år for at give plads til beboelsesejendomme!!! Det er næsten ikke til at bære. På Papirøen kan du møde madkultur fra hele verden, lige fra Venezuela til Italien og Kina. Skynd dig derud, inden det er for sent. Nu er der jo mange, der ikke bor i København, men læg turen forbi, hvis du er på besøg i hovedstaden. Her er oplevelser for både lugte-, syns- og smagssansen. Waauugghhh … tag på en rejse til den anden side af jorden til absolut lave priser.

Mere eller mindre interimistiske boder er hamret op af gamle paller og står side om side med gamle udrangerede busser og campingvogne, der fungerer fremragende som køkkener. Det er stort!

.

papiroeen-1

.

 


 

12. september 2016

.

spis dig til en bedre hukommelse

hjergegod-forside

Masser af ny forskning fortæller hvor stor effekt, dét vi putter i munden, har på vores krop. Dels er der den begyndende forskning i tarmbakterierne, og den virkning de har for alle funktioner i vores krop, men megen forskning kigger også på vores hjerne, og hvordan vi kan holde den frisk, levende og spændstig længst muligt.

Noget af det, som har stor betydning for hjernen, er den mad, vi spiser. Det har den fremragende ernæringsterapeut, min gode veninde, Anette Harbech Olesen kigget på i en ny bog. Nu tænker du sikkert, at jeg så vil skamrose bogen. Og det er lige dét, jeg vil! Men det er ikke, fordi Anette er sådan et skønt menneske – det er fordi, det er en meget fin og uhyre nyttig bog – og så er den også visuelt smuk.

Anette er kompetent til fingerspidserne, når det drejer sig om dét, vi putter i munden, og virkningen af det i vores krop. Og alle terapeutens gode råd er altid forankret i solid forskning. Anette har skrevet adskillige bøger om sundhed og det gode madliv, og i sin nyeste bog, der lige er udkommet, “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”, fortæller Anette om alt det lækre, vores hjerne elsker.

Ved at fodre og udfordre vores hjerne kan vi nemlig forebygge hjernesygdomme som demens og Alzheimers. I “Hjernegod mad” fortæller Anette om den nyeste forskning og om den mad, der især aktiverer og booster vores hjerneceller.

Anette skriver i bogen: “Hjernen er modulerbar, modtagelig og fleksibel. Den responderer hurtigt og positivt på sunde stimuli og er taknemmelig for omsorg og omtanke.” Og omsorg og omtanke er bl.a. at spise den skønne mad, som Anette præsenterer i “Hjernegod mad”. Der er lækre opskrifter til alle dagens måltider, så det er en ren fryd at spise hjerne-venligt. Hver gang, jeg ser sådan et opbud af lækker og sund mad, undrer jeg mig over, at nogen kan finde på at spise noget som helst andet!

Da Anette gerne ser så mange sunde og kvikke hjerner som muligt, har jeg helt ekstraordinært fået lov til at bringe en af opskrifterne fra bogen. Det er en meget lækker rødbedetærte bagt på en bund af bønner.

Læs mere om bogen på Anettes blog Mad for livet. Her kan du også finde svar på rigtig mange spørgsmål om mad, forskning, sundhed og om at bevare det gode helbred.

“Hjernegod mad” er på 128 sider og koster kr. 169,15 hos Saxo, hvor den i øvrigt ligger øverst på bestseller-listen. Selvfølgelig, var jeg lige ved at sige, for hvem vil ikke gerne være kvik i pæren?

.

rødbedetærte med bund af bønner

roedbedetaerte-anette

Bund:

300 g kogte, sorte bønner (eventuelt fra dåse)

2 tsk loppefrøskaller

1 spsk ekstra jomfruolivenolie

1 æg

Fyld:

350 g groftrevne rødbeder

1 rødløg

3 æg

1 dl mandelfløde

2 tsk timian og oregano

1 tsk uraffineret salt

1/2 finthakket chili eller 1/2 tsk chiliflager

1 spsk jomfrukokosolie

100 g gedefeta til topping (kan udelades)

 

Bund: Blend alle ingredienserne til bunden. Smør en tærteform på ca. 25 cm med kokosolie og fordel dejen, som har en blød konsistens, i formen. Bunden forbages ved 175 grader i 15 minutter.

Fyld: Rengør og hak løget fint. Skræl og riv rødbederne groft. Svits løget let i kokosolien, tilsæt de groftrevne rødbeder og krydderier og svits dem med i et minuts tid.

Pisk æg og mandelfløde sammen. Fordel grønsagerne på den forbagte tærtebund, hæld æggeblandingen over og fordel gedefeta i små tern øverst.

Bag tærten ved 175 grader i cirka 30 minutter.

 

rødbeder-på-stof

Læs her om alle de sunde ting, som findes i rødbeder.

 

blåbær er slik for hjernen

blåbær-i-tallerken

Hjerner elsker blåbær! Hvis du synes, din hjerne også fortjener (eller behøver) en dessert, så prøv også Anettes blåbærtærte. Det er guf!

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

28

november 2015

19

KOMMENTARER

grønkålslasagne med tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

avocado er totalt fedt

avocado.Metroex

Forleden skrev avisen Metroxpress, at avocadoskiver på rugbrød hitter på cafeerne. Det er sandelig en dejlig nyhed, for det er svært at finde et mere lækkert og sundere pålæg end avocadoen, der indeholder stort set alt, hvad vi har brug for af vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer.

Hvis du vil have en lidt mere festlig udgave af den på alle måder “fede” frugt så prøv at servere avocadoen som tatar. Det vil også være en dejlig ret på frokostbordet.

 

avocadotatar

avocadotartar.2

 


grønkål er en gevaldig gavnlig gave til kroppen

grønkålslasagne.3

Her er en rigtig vinterlasagne kun med grøntsager: grønkål, squash og svampe. Dvs lasagnen er glutenfri, men spiser du gluten, kan du tilføje lasagneplader.

 

naturens egne vitaminer og mineraler

grønkålsblade m tekst

Kål er utroligt sundt. Alle slags kål er gudernes gave til kroppen. I gamle dage blev kål kaldt for de fattiges medicin. Og det er lige præcis, hvad kål er!

Kål virker antiinflammatorisk i kroppen og er spækket med plantenæringsstoffer med svære navne som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft og andre velfærdssygdomme.

Mange forsøg har vist, at kål er en virksom kræfthæmmer. Det skyldes også det store indhold af antioxidanter og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og forskerne mener, at disse stoffer muligvis har samme virkning i kroppen.

Kål indeholder mange fibre, som din tarmflora vil elske. Disse fibre er gode for fordøjelsen og binder også brugt kolesterol og østrogener.

 

grønkål-hans

Grønkål er en af de sundeste kålsorter. Grønkål er en rigtig booster for kroppen. Faktisk er grønkål endnu sundere end spinat, bl.a. fordi grønkål indeholder mindre oxalsyre. Helt fortjent har grønkål fået betegnelsen “Dronningen af grønt”.

De krøllede grønne blade indeholder meget A-vitamin (beta-caroten) og K-vitamin (K-vitamin er vigtigt for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers) samt B- og C-vitaminer. Grønkål er også rig på kalk, fosfor, mangan og magnesium.

Grønkål indeholder kun 33 kalorier pr. 100 g. Det betyder, at grønkål er en af de mest kaloriefattige grøntsager med flest opbyggelige stoffer pr. kalorie.

Men man KAN jo også spise grønkål simpelt hen, fordi det smager godt. Prøv fx denne glutenfrie lasagne hvor “pladerne” udgøres af squashskiver. Verdens nemmeste tomatsovs serveres til separat.

 

grønkålslasagne.2 

grønkålslasagne med tomasovs 

2 dl linser

300 g grønkål

100 g løg

4 fed hvidløg

kokos- eller olivenolie

250 g svampe, fx champignon

1 tsk reven muskatnød

2 spsk citronsaft

350 g squash

200 g fetaost (plantebaseret)

1 1/2-2 dl plantemælk eller anden mælk

50 g tørrede tomater i olie

25 g sesamfrø 

tomatsovs:

2 dl plantefløde eller anden fløde

1 dl mosede tomater eller 1/2 dl tomatpuré

 

Kog linserne 20 minutter og afdryp dem.

Skær kålen af midterribberne. Del kålen i mindre stykker og læg dem i kogende vand. Kog dem 3 minutter og af dryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie, til løgene er klare. Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits endnu et par minutter ved rask varme. Bland muskatnød og citronsaft i svampene og drys med lidt salt og peber.

Skær squashen i tynde skiver på et mandolinjern.

Rør fetaosten lind med mælken. Hak de tørrede tomater og rør dem i.

Læg lasagnen sammen i et ovnfast fad: læg et lag squashskiver nederst, læg et lag grønkålsblade, et lag fetacreme, linser og et lag svampeblanding. Fortsæt til alle ingredienser er brugt op. Det øverste lag skal være grønkål.

Drys  med sesamfrø.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Fjern folien og bag lasagnen endnu ca. 15 minutter, eller til sesamfrøene er gyldne.

 

grønkålslasagne.sovs

tomatsovs

Lav tomatsovsen: smag fløden til med tomater eller puré efter smag og behag. Smag til med salt og peber, evt. også lidt citronsaft og et nip rørsukker.

Servér sovsen til lasagnen. Den kan enten være varm eller kold.

I stedet for denne lynhurtige sovs kan du vælge en mere klassisk tomatsovs.

 

grønkålslasagne

tip

Hvis du ønsker lasagnen ekstra mættende, kan du også lægge almindelige lasagneplader mellem lagene.

Hvis du helt vil undgå ost, så byt fetaosten ud med tomatsovsen.

Du kan erstatte linserne af kogte bønner eller kikærter.

Servér gerne en pæresalat med selleri og nigellafrø til lasagnen:

 

pæresalat

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share