saltsyltede citroner fra Marokko
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in rejser, tilbehør
citron balancerer smagen
Kan man forestille sig at lave mad uden citroner? nej, vel? Citronsaft og -skal er med til at give maden netop den rigtige smagsbalance mellem sødt, salt og syrligt.
Citronen er en ældgammel frugt, som stammer fra Himalaya-området. I tusindvis af år har den – foruden som smagsgiver – været brugt som medicinsk plante. Citroner er først og fremmest rige på C-vitamin.
I Middelhavs-området bugner det med citroner, og i Nordafrika, specielt i Marokko, bruger man i mange retter råsyltede citroner. De er supernemme at lave – og citronerne holder sig i marinaden i meget lang tid.
Tynde strimler af skallen giver karakter og velsmag til taginer (sammenkogte marokkanske retter) og salater.
saltsyltede citroner fra Marokko
Skyl det antal økologiske citroner, du ønsker at sylte. Skold et henkogningsglas og læg citronerne i. Du kan evt. skære citronerne i kvarte først – helst sådan at de stadig hænger sammen i toppen.
Læg evt. en stængel kanel i glasset og drys 1 spsk salt pr. citron på. Hæld kogende vand på, så frugterne er dækket. Læg noget tungt øverst, så citronerne forbliver under vand, ellers vil den øverste frugt mugne. Hæld lidt olivenolie på toppen og luk glasset.
Lad glasset stå i køkkenet og nyd synet af de smukke frugter, indtil de er spise”modne” efter 2-3 uger. De kan også stå længere. De kan holde sig meget længe. Opbevar glasset i køleskabet.
Brug kun den yderste gule skal og skær den i tynde strimler. Saften fra citronerne kan du evt. bruge i salatdressinger.
syltede citroner i souqen i Essaouira, Marokko
Kære Kirsten
tusind tak for nogle skonne opskrifter og fotos -får lyst til at tage til Marokko :-))
Har forsøgt tidligere at råsylte /salte citroner og det endte desværre præcis som du beskrev med at de øverste mugnede.
Tænkte om du kunne komme med et lidt mere konkret forslag til hvad jeg kan gøre for at holde citronerne under vand da jeg ikke lige kan komme på hvad jeg skal bruge. Og hvornår er det jeg så hælder olivenolie over?
På forhånd tak og god dag.
Bedste hilsner Mie Hyldegaard
Kære Mie,
Jeg er glad for at høre, at du kan lide Marokko-tingene. Det er jo et farverigt land, så det er ikke så svært at tage gode billeder.
Som du har oplevet, kan det være lidt tricky med de syltede citroner. Men prøv at lægge en lille tallerken omvendt over frugterne. Læg noget tungt ovenpå. Jeg har selv brugt en absolut helt ren sten (skoldet), men du kan bruge alt tungt, du kan få plads til i glasset. Hæld olien over, inden du lægger tyngen på.
Jeg håber, du lykkes med citronerne!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tusind tak for dit råd jeg må skaffe et sylte glas der er bredt foroven så jeg kan få lidt tyngde lagt på.
God dag😄Bh Mie
Jeg håber, citronerne lykkes for dig, Mie!
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Jeg er nu for tredje gang ved at kassere et glas syltede citrone, fordi der er mug i glasset. Jeg har prøvet forskellige metoder, men denne gang ved jeg med sikkerhed, at alle citroner har været under vand hele tiden. Jeg har dog ikke lagt olie øverst, som du anbefaler.
Jeg har prøvet med at lægge en skive rodfrugt øverst, som anbefalet af Aarstiderne. Så rådner rodfrugten. Jeg har prøvet at lægge en frostpose med en lille smule vand øverst, så den trykker citronerne ned. Så kommer der små mugpletter på de steder, hvor der er kommet en lille smule citronsaft op i kontakt med luft .Har du et godt råd?
Tak for din gode og inspirerende blog,
Kh Susanne
Kære Susanne,
Somme tider må man lade skæbnen råde og opgive et projekt, man har drømt om! Med andre ord: jeg har ikke flere gode råd. Jeg synes, det er MEGET mærkeligt. For du burde virkelig ikke få mug i flere glas. Hvis du stadig har mod på citronerne ville jeg lede på nettet efter alle de opskrifter, jeg kunne finde, og prøve den, der ser mest skudsikker ud. For som sagt: jeg kan desværre ikke hjælpe. Hvis du ikke er slået helt ud, så prøv med en eller to citroner ad gangen, så er tabet ikke så stort.
Under alle omstændigheder: held og lykke!
Kh Kirsten
Vedr. de saltsyltede citroner. Jeg har laver dem i årevis. De bliver kun bedre af at bliv ældre, de bliver nærmest klare. Jeg dækker altid overfladen med olivenolie. Bruger altid et rent redskab til at “fiske” citronerne op med. Jeg har aldrig oplevet at citronerne mugner.
Hvor er det dejligt at høre, Anne. Det opmuntrer forhåbentlig andre af læserne til at prøve.
Det hele skal selvfølgelig være sterilt, og så ser det også ud til, at olien på toppen har en god virkning.
Når man køber de syltede citroner, fx i Marokko, er de også nærmest “klare”.
Tak for den positive melding.
Kh Kirsten
Tak for dine skønne fotos. Ligger pt med influenza, men farverne på billederne helbreder👍😉
Tak for din gode inspiration. Jeg startede dog med dig på hylden for 40-45 år siden😉
Du er en stor glæde i mit køkken.
Venlig hilsen
Birthe Risom
Silkeborg
Kære Birthe,
Tusind tak for dine søde kommentarer. De glæder mig rigtig meget, men det lyder surt, at du ligge med influenza. Så jeg vil da være vældig glad, hvis de marokkanske farver kan muntre dig lidt op.
Og hvor er det hyggeligt, at du har fulgt med i så mange år. Jeg har vel for længst overskredet sidste salgsdato, men jeg planlægger at hænge på lidt endnu!
Rigtig god bedring.
Kh Kirsten
Hej alle
Jeg læser netop dette imens mine citroner er igang med t sylte på 14-15 dagen. Jeg bruger et stort patentglas med gummiring. Men jeg opdagede at det lækkede. Når man rører ved gummiringen kommer der lidt væske ud og man kan høre trykket idet det kommer ud. Måske har sidder ringen ikke ordentligt? Gør det noget? Jeg ved bare ikke hvordan den ellers kan sidde. Jeg tør ikke åbne glasset, da jeg ikke ved om det ødelægger processen?
Jeg har ikke puttet olie på toppen, men kan jeg åbne glasset nu og hælde olie på? De er helt dækket af vand.
Håber ikke mine citroner er ødelagt
Kære Janni,
Jeg håber, du redder dine citroner. Hvis de ser fine ud nu, burde det være O.K. Men hæld gerne et tyndt lag olivenolie på toppen. Du kan godt åbne glasset, uden at der sker skade.
Måske har andre flere erfaringer?
Held og lykke i al fald!
Kh Kirsen
Kære Kirsten og I andre
Jeg fylder altid glassene med mine citroner, bergamotter eller limettaer, som først er skåret næsten igennem og fyldt helt med salt, op med en god olivenolie – og altså ingen vand overhovedet. Dernæst lader jeg dem stå i 2-4 måneder, før jeg bruger dem. Gerne koldt ude i et skur el. lign. Olielagen kan så fint bruges som fx salatdressing.
mvh Mie Eggert Pedersen
Kære Mie,
Mange tak for din info om de syltede citroner. Der er jo forskellige måder og din lyder som en rigtig god én!
Kh Kirsten
Hej igen
Tak for hurtig svar. Jeg har lige læst inde på altomfermentering.dk at patentglas fra Ikea er rigtig gode og lukker CO2 ud af glasset uden at lukke ilt ind. Kan det mon bare være det der sker? Jeg kan jo også høre trykket og se boblerne i vandet når jeg rører ved den hvide gummiring. Kan jeg være så heldig at alt forløber sig planmæssigt og jeg ikke behøver at åbne glasset for at fylde olie på?
Hi igen Janni,
Jeg tør ikke tage ansvaret for citronerne, desværre! Men jeg forestiller mig ikke, at du ødelægger saltningen ved at lukke låget op.
Kh Kirsten
Når man køber sild, rejer og syltede agurker, er der under låget en hullet plast skive der holder hovedingrediensen under væskens overflade.
Måske man kan undgå mug, ved genbrug af en af disse beholdere.
PS: Nu er jeg selvfølgelig spændt på, hvordan mit første glas med syltede citroner har det. Jeg håber de går godt sammen med dampet hellefisk 🙂
Kære Torben,
Tak for ideen med plasticdimsen. Jeg har dog ikke selv været ude for, at citronerne mugner. Jeg håber, at også dine bliver en succes!
Kh Kirsten
Hej Kirsten. Kunne mugproblemte skyldes, at saltprocenten er for”uspecifik”. Sourkraut kræver 2% af vægten, altså 20 gr. til et kilo citroner. Skønt tip med kanelstangen.
Hi Erik,
Det kan jeg ikke udelukke. Og du har ret, at angivelserne er ikke helt præcise. Jeg har nu rettet mængden til 1 spsk salt pr. citron. Det har en ven af mig brugt i mange år – og har aldrig haft mugproblemer.
Tak for spørgsmålet og rigtig godt nytår.
Kh Kirsten
Tak for en god opskrift. Jeg har et lille tip til at forsegle citronerne under vand, så de ikke mugner. Jeg tager et kålblad og presser ned over citronerne i glasset. Det kan holde sammen på dem- og skal self også være under vand 😉
Kære Danielle,
Selv tak – og tusind tak for dit gode tip. Det vil jeg prøve næste gang, jeg skal lave en portion saltsyltede citroner.
Kh Kirsten
Kære med-saltsyltere
Jeg kan uddybe min kommentar tilbage fra 2021 med, at jeg altid skærer citronerne eller anden citrusfrugt næsten helt igennem med et kryds, kommer alt det (fine) salt i, der kan være, og når jeg har proppet glasset helt fuldt, hælder jeg mere salt i samt kogende vand. Til sidst godt med olie for at forsegle. Det kan godt ske, at der kommer en lille smule mørkfarvning af den øverste citron, hvis den ikke er helt dækket, men det skærer jeg blot væk, når jeg efter 2-3 måneder skyller al den uspiselige saltlage af, skærer frugterne ud i otte små “kvarter” og fylder helt ny olivenolie på – så man har en god lage til fx salat.
Kære Karen Marie,
Mange tak for din udførlige vejledning i citronsyltning. Det vil helt sikkert komme alle læsere her på siden til gode.
Det er sødt af dig at dele dine erfaringer. Tusind tak!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy