Kirstenskaarup.dk

mandlerArkiv

fredag

31

maj 2019

4

KOMMENTARER

mandelpostej med bagte nye kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

valgflæsk for klima-tosser

Luften er tyk af valgflæsk i disse dage og uger. Der bliver smurt tykt på, men hvad enten der er tale om fiduser og floskler eller det flæsk, nogle spiser, er det fedt og ufordøjeligt.

Derfor anbefaler jeg en mandelpaté i disse valgtider. Pateen er et lækkert plantebaseret alternativ til fedt flæsk og anden klimabelastende mad. Meeeen … hvordan er det nu med de mandler? De er vist heller ikke helt uskyldige.

.

mandler kræver vand

I lande som Iran og Uzbekistan sælges mandlerne i store mængder sammen med andre nødder, rosiner, tørrede frugter, bønner og andre uundværlige ingredienser i de centralasiatiske køkkener. Billedet her er fra en vejbod i Uzbekistan.

Men mandler kræver vand. Hvor meget vand, de ovenstående har krævet, ved jeg ikke, men jeg ved, at man i Californien har problemer, fordi der falder for lidt regn til at give mandeltræerne vand nok. Det er et problem for vandforsyningen i staten.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du godt spise mandler en gang imellem.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.652 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med planteprotein for at kunne høste mandler. Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød?

Også avocadoer er i “bad standing”. For de kræver også vand – som alle planter – men det afhænger enormt meget af, hvor de bliver dyrket. Under de bedste betingelser forbruger 1/2 kg avocadoer 900 liter vand, så sammenlignet med kød kan de nydes uden problemer.

Der er dog mange andre ting, fx transport, der indvirker på både mandler og avocadoers klimaaftryk og CO2 belastning.

.

du kan bruge andre nødder og kerner

Hvis du synes, mandler er for belastende i dit klimaregnskab, så byt dem ud med hasselnødder eller valnødder dyrket i Danmark. Du kan også vælge græskarkerner eller solsikkekerner. Vi klima-tosser kan jo godt lide at tænke os om!

.

spis nye kartofler til

Nye kartofler og asparges sætter prikken over i’et og sammen med pateen udgør de et lille festmåltid.

Se opskriften på kartoflerne her.

.

det er ikke så tosset at være klima-tosse

Der er mange gode grunde til at tænke sig om, når man åbner munden. Og der er desværre andre udfordringer end klimaforandringerne.

Tegningerne viser, at udviklingen af det intensive landbrug har medført afviklingen af en lang række uundværlige dyrearter. Det er en påmindelse om, at landbruget ikke blot udleder alt for megt CO2 og andre klimaskadelige gasser, de sprøjter også med gift, der forurener grundvandet. Det i forening med monokulturen betyder, at mange dyrearter ikke kan overleve.

Jeg kan kun anbefale at stemme grønt på onsdag. Jeg er dog ikke helt sikker på, at politikerne er klar til at handle, men så kan vi som forbrugere heldigvis selv stemme med indkøbskurven i hånden.

 

 

.

jeg stemmer på en mandelpaté

mandelpaté 

(4 personer)

250 g champignon eller andre svampe

150 g løg

4 fed hvidløg

½ kg porrer

4 spsk kokos- eller olivenolie

150 g mandler og/eller valnødder, solsikkekerner eller græskarkerner

100 g trekornsflager eller andre kornflager, evt. glutenfrie havregryn

4-5 spsk tamari

1 spsk tørret timian eller oregano

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

 1 1/2-2 dl havrefløde eller anden fløde

salt, friskkværnet peber

evt. et par spsk mandelflager

 

Hak svampene fint.

Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.

Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.

Hak mandlerne mellemfint og rør dem i grøntsagerne.

Tilsæt kornflagerne.

Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.

Pisk loppefrøskallerne ud i fløden og rør dem i farsen.

Smag godt til med salt og peber.

Lad blandingen stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere kornflager, hvis farsen er for lind.

Læg farsen i en smurt postejform eller et andet ovnfast fad. Pres farsen sammen i formen. Du kan evt. lægge mandelflager på toppen.

Bag pateen i en 200 grader varm ovn 30-35 minutter.

.

meget mere valg”flæsk” her

Opskriften er fra min seneste bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Se evt. mere om bogen her.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

februar 2017

4

KOMMENTARER

marokkansk couscous med karamelliserede løg, kikærter og mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

.

9. februar 2017

.

velbekomme!

I dag er 48% af svinekød i butikkerne fra konventionelle svinefarme inficeret med den livsfarlige bakterie MRSA, der sætter antibiotika ud af spillet.

Det kan godt være, at det døde kød ikke smitter, men det virker enormt uetisk på mig at støtte en produktion af dyr, der i sidste ende kan slå os alle sammen ihjel.

Når man lægger alle de andre ulykker ved svineavl oveni, er der god grund til at ændre kostvaner.

Bon appetit!

 


7. februar 2017

. februar 2017

endnu en madhilsen fra Marokko

Her kommer min sidste madhilsen fra Marokko i denne omgang. Men mon ikke jeg vender tilbage? Når man én gang har forelsket sig i det farverige land, er det svært ikke at komme tilbage, igen og igen …

Men skal jeg være helt ærlig, er der ikke alverdens mad-ideer for vegetarer/veganere. Repertoiret er hurtigt udtømt, men med lidt opfindsomhed kan man alligevel lave lækre, kødfrie marokkanske retter. Disse karamelliserede løg med rosiner har jeg fået i anden sammenhæng, men i denne opskrift har jeg tilføjet kikærter og mandler og en bund af couscous.

.

kokkeskoler i Marrakech

Der findes mange kokkeskoler i Marrakech, så man skal se sig godt om. Mange af dem viser nemlig stort set kun en tagineret og en couscousret. Jeg har selv prøvet at blive taget ved næsen.

På denne tur ville jeg derfor prøve at finde en god kok, og søgningen bragte mig til australske Edwina, der ejer riad’en “House of Fusion”. Desværre var riad’en under renovering netop de dage, jeg var i Marrakech, så jeg måtte nøjes med en mad-snak og en kop marokkansk kaffe på taget af riad’en.

Man kan bo hos Edwina i riad’en, hvis man er på flerdages kursus. Men det er også muligt at komme udefra til en enkelt dags undervisning.

Foruden madkurserne i riad’en arrangerer Edwina også ture i Marokko for små grupper. Her kommer man vidt omkring, bl.a. helt ud til kanten af Sahara, og undervejs får man mulighed for at lave mad hos familier i små landsbyer. Her bliver madkulturen altså udvidet til en bredere indsigt i landets kultur.

Se om Edwinas tilbud her. Jeg kan selvsagt ikke udtale mig personligt om kvaliteten, men skal man tro anmeldelserne, er der stor begejstring for Edwinas kurser. Og i øvrigt kan du også spise en forrygende middag hos den skønne kvinde, hvis du bor i riad’en.

 .

Edwinas riad, House of Fusion, ligger malerisk placeret dybt inde i souk’en.

 .

en tur på torvet

Hos Edwina lærer man også nogle arabiske ord, så man selv kan købe råvarerne ind på torvet, inden man kaster sig over madlavningen.

..

karamelliserede løg med rosiner, kikærter og mandler på bund af couscous

Råvarerne i denne ret er alle klassiske i marokkansk madlavning. Jeg har opgraderet de karamelliserede løg med mandler og kikærter for at tilføre proteiner.

Er du glutenallergiker, kan du erstatte couscous’en med kogt, hel hirse eller løskogte ris.

Du kan for yderligere fylde tilføje terninger af aubergine, som svitses sammen med løg og rosiner.

Hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren, er retten lavet på ca. 20 minutter.

.

karamelliserede løg med rosiner, kikærter og mandler på couscous

(4 personer)

150 g kikærter

800 g gule løg

4 spsk olivenolie

ca. 1/2 dl agavesirup eller andet sødemiddel

100 g rosiner

2 tsk kanel

2 dl grøntsagsbouillon

1-2 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

25 g mandelflager

200 g couscous

4 dl kogende vand

en håndfuld mynte eller koriander

2 spsk harissa

evt. sojayoghurt eller anden yoghurt

.

Sæt kikærterne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i ringe og svits dem i olie og sirup, til de er let gyldne.

Tilsæt rosiner, kanel og bouillon. Læg låg på gryden og lad løgene simre ca. 15 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon undervejs. Der skal være lidt væde omkring løgene. Kom kikærterne i gryden.

Tilsæt citronsaft, tamari og et drys salt og peber.

Smag løgene godt til, også med sirup.

Rist mandelflagerne på en tør pande, til de er let gyldne.

Overhæld couscous’en med kogende vand. Tilsæt så meget vand, som grynene kan opsuge. Vend et drys salt i og lad grynene hvile ca. 5 minutter, til de er bløde.

Servér retten med couscous i bunden og de karamelliserede løg på toppen. Drys med de ristede mandler og den valgte krydderurt. Du kan også drysse med lidt ekstra kanel.

Giv harissa til, rørt op i lidt olie. Men husk det er meget stærke sager! Det er dog et dejligt modspil til den ellers lidt søde ret.

Du kan også give yoghurt til. Smag evt. yoghurten til med lidt citronsaft, salt og peber.

.

 

Som en tak for denne gang til Marokko, er her en lille kavalkade af farver og former i det livlige land.

.

snapshots fra farverige Marokko

I souk’en har hvert håndværk sin afdeling. Her er det mange slags orientalske lamper.

.

Der er aldrig langt til en kop myntete. Og tekanderne parkeres både her og dér. Her er det i en vindueskarm.

.

Denne krydderihandler er også ekspert i naturmedicin. Sækkene her er fyldt med duftende urter.

.

Parken i luksushotellet La Mamounia (Churchills yndlingshotel) er nærmet en botanisk have med mange smukke vækster.

.

Kvaster hører til ethvert marokkansk gardin. De findes fra bittesmå til næsten meterlange.

.

.

Her er smukke basthylstre til flasker – naturligvis i alle kulører.

.

Stoffer og garner farves med naturlige farver.

.

Farveglæden slår igennem overalt. Hvorfor nøjes med en brun hessiansæk, når man kan glæde sig over alle regnbuens farver?

.

Krydderierne glæder øjet, kildrer næsen og får mig til at skynde mig hjem til mit eget køkken.

..

farvel og på gensyn …

.

har du fået smag for meget mere Marokko-mad?

For nogle år siden skrev jeg denne bog om marokkansk mad. Her er masser af opskrifter og tip til supper, salater, hovedretter og desserter.

Bogen er forlængst udsolgt, men den kan fås som e-bog hos Saxo. E-bogen oster kr. 48,00.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share