Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

stegt spidskålArkiv

fredag

24

januar 2025

4

KOMMENTARER

stegt spidskål og butterbeans på urte-tomatbund

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bønner er bare bedst – og spidskål naturligvis!

Hverdagsmaden skal være både mættende, lækker og fuld af smag. Det skal være mad, der giver energi og gør os glade.

I den grønne omstilling er bælgfrugter den proteinkilde, vi skal have mange flere af på vores tallerken. I denne ret har jeg brugt de store hvide butterbeans, også kaldet limabønner. Men du kan bruge alle former for bønner.

Vores daglige valg af mad er et af de områder, hvor vi kan bidrage allermest til et bedre klima, en renere jord og en bedre dyrevelfærd. For at bruge det slidte udtryk: her hjælper kun bønner! Men selv bønner har brug for hjælp: hjælp til at smage guddommeligt. Det får de i denne ret.

.

smørblød spidskål

Af alle kålsorter er spidskålen den allermest populære. I de senere år er der dukket mange nye tilberedningsmåder op. Jeg holder selv rigtig meget af stegt eller bagt spidskål.

Når spidskål steges langsomt på en pande, bliver den smørblød – og sammen med “underlaget” af bønner med masser af smag, bliver det til ren spiselykke!

.

masser af umami

Bønner har den fordel, at de ikke har så meget smag i sig selv, så der er masser af muligheder for at tilføre velsmag og nydelse til en bønneret.

I denne opskrift kommer den eftertragtede umamismag fra tørrede tomater, oliven, saltsyltede citroner og østerssovs.

Prøv denne bønneret, og du vil ikke forstå, hvorfor danskerne ikke skriger på bønner, masser af bønner. Men det gør vi ikke. Det anbefales, at vi alle spiser 100 g bælgfrugter om dagen. I øjeblikket er det 2 g.

.

kan tilberedes dagen før servering

Retten kan tilberedes dagen før serveringen: Kog bønnerne og lav urte/tomatbunden. Sæt det i køleskabet.

Steg spidskålen på panden og lad den småstege, til den er næsten mør. Læg kålen i et ovnfast fad og sæt det i køleskabet. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn 15-20 minutter inden serveringen.

Varm urte/tomaterne op samtidig i ovnen, ca. 10 minutter. Tilsæt evt. lidt mere væde.

.

stegt spidskål og limabønner på urte/tomatbund 

(4 personer)

150 g tørrede limabønner (butterbeans) eller dobbelt mængde fra dåse/brik, evt. andre bønner

1 stor spidskål

olivenolie til stegning

urte/tomatbund:

50 g skalotteløg

4-6 fed hvidløg

2 spsk mirin (eller 1 spsk agavesirup eller anden sirup)

4 spsk plantebaseret østerssovs (fås bl.a. hos NatureSource under navnet Noyster – eller i butikker med orientalske varer

1-2 spsk tamari

1-2 spsk citronsaft

4 spsk olivenolie

4 tørrede tomater i olie

1 1/2-2 dl grøntsagsbouillon

4 friske tomater

evt. et nip chiliflager

2 spsk finthakket saltet citronskal (kan udelades eller erstattes af 1-2 spsk reven skal af en økologisk citron)

50 g små sorte oliven uden sten (fx taggiasca)

et par håndfulde hakkede krydderurter

.

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer og kog dem møre i nyt vand 35-40 minutter. Afdryp dem – eller afdryp bønner fra brik/dåse.

Del spidskålen i kvarte. Steg stykkerne gyldne på alle sider ved rask varme. Skru ned for varmen og lad kålen mørne langsomt ved lav varme. Den skal helst være smørblød inden i.

Sæt kålen til side. Hold den evt. varm. Hvis du dækker kålen, kan du sætte den i en 170 grader varm ovn og lade den mørne færdig dér ca. 15 minutter.

Hak løget og skær hvidløgene i skiver. Svits begge dele i 1 spsk olivenolie, til løgene er bløde.

Rør mirin, østerssovs, tamari, citronsaft og olie sammen med ca. 1 1/2 dl bouillon. Smag til.

Kom blandingen på panden sammen med strimlede, tørrede tomater og friske tomater i både.

Tilsæt evt. et nip chili samt syltet citronskal eller frisk reven skal.

Svits blandingen, til tomaterne er bløde, og tilsæt oliven og de afdryppede bønner.

Hak de valgte urter og bland dem i.

Smag til med tamari og friskkværnet peber.

Fordel urte/tomatsovsen på fire tallerkener og læg den stegte spidskål øverst.

Du kan yderligere servere brune ris eller quinoa til bønneretten.

.

.

Share

fredag

23

marts 2018

25

KOMMENTARER

pandestegt spidskål med flødestuvede linser

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

kærlighed til kål

 

Spidskål er blevet danskernes foretrukne kål. Jeg er vokset op med spidskål, som min far dyrkede til perfektion, men indtil for få år siden var der mange danskere, der slet ikke kendte denne kåltype, der går op i en spids i modsætning til den kuglerunde slægtning, hvidkålen. Og i modsætning til hvidkålen er spidskål mindre kompakt og mildere og meget delikat i smagen.

Vil man lokke den lækre smag helt ud af kålen, er det en god idé at stege den langsomt på panden, som jeg foreslår her.

Jeg finder igen og igen mig selv med et spidskål i hånden i supermarkedet. Heldigvis kan spidskål nydes på utallige måder, både rå, dampet, bagt og stegt. Her er en hurtig og velsmagende ret med spidskål og linser.

.

blomkål er også O.K.

På billedet er to af mine absolut yndlings-kål. Og er DU mere til blomkål end spidskål, kan du på samme måde stege tykke skiver af blomkål på panden.

.

kål og linser er en god kombination

Sammen med de varme, eksotiske krydderier i den cremede sovs, tilbyder retten en fin palet af smagsnuancer.

.

proteinerne kommer fra linser

Når jeg udarbejder nye opskrifter, lægger jeg vægt på, at så mange næringsbehov som muligt dækkes. Når man spiser plantebaseret, er det vigtigt at få proteinerne med ind i de fleste måltider. Her har jeg valgt de proteinrige linser, men du kan også bruge kikærter eller bønner, evt. quinoa.

Linser indeholder 26 g protein pr. 100 g linser (kød og kødpålæg indeholder 11-22 g protein pr. 100 g kød). Det giver altså rigtig god mening på alle områder at vælge linser som proteinkilde. De skal oven i købet ikke udblødes som kikærter og bønner. Så de er nemme at få indkorporeret i en ret, også selv om man har travlt – og måske glemt at lægge bønnerne i blød.

I denne ret kan du bruge brune, grønne eller sorte linser. De røde linser på billedet ovenfor er mere velegnede som “tykner” i supper eller sovse, da de koger meget ud.

.

pandestegt spidskål med flødestuvede linser

(4 personer)

150 g brune, grønne eller sorte linser

4 kardemommekapsler (evt. 1 tsk stødt)

1 spsk fennikelfrø (evt. 1/2 spsk stødt)

1 spsk spidskommenfrø (evt. 1/2 spsk stødt)

kokos- eller olivenolie

150 g løg

4 fed hvidløg

2 1/2 dl mandel-, kokos- eller havrefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

2 små spidskålshoveder

frisk koriander (evt. persille eller mynte)

.

 

Kog linserne møre i rigeligt vand. Kog dem ca. 20 minutter og afdryp dem.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og rist dem på en tør pande sammen med fennikel- og spidskommenfrø. Rist krydderierne til de dufter. Hæld dem over i en morter og stød dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olie. Svits til løgene er let gyldne. Tilsæt krydderierne, fløden og 1 spsk citronsaft. Lad sovsen tykne lidt.

Kom de afdryppede linser i gryden sammen med et drys salt og peber.

Smag godt til med salt, peber, citronsaft og måske et lille nip sukker.

Skær spidskålene i skiver på den lange led. Vær opmærksom på at de er så tykke, at skiverne holder så godt sammen som muligt.

Læg skiverne i et par spsk godt varm olie og steg dem et øjeblik ved rask varme. Vend dem, når undersiden er gylden. Skru ned for varmen og steg kålen langsomt færdig, til den anden side er gylden.

Anret de stuvede linser i en stor pande eller et stort fad. Læg den stegte kål ovenpå og drys med frisk koriander – eller en anden krydderurt hvis du ikke bryder dig om koriander.

Du kan servere bulgur, couscous eller brune ris til – evt. ristet rugbrød.

.

 .

 

Share

fredag

26

juni 2015

4

KOMMENTARER

pandestegt spidskål m blåskimmelsovs og ristede mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter

29. juni 2015

 

spis hele frugten

citronskal

De fleste ved, at citroner og andre citrusfrugter indeholder masser af C-vitaminer. Det betyder at citron er en stærk antioxidant. Men der er også mange gode stoffer i den gule skal. Så udnyt hele frugten.

Saften er uforlignelig som smagsgiver – og dejlig at drikke i varmt vand med reven ingefær og frisk mynte.

Men glem ikke den gyldne skal. Det er faktisk rent guld! Forudsat at citronen er økologisk og ubehandlet.

Citronskal indeholder stoffet hesperidin, som sænker det dårlige kolesterol og øger det gode. At andet stof, limonin, er et mikroskopisk bitterstof, der ser ud til at forebygge kræft og nedsætte kolesterol i blodet.

Stoffet pektin er også i citronskallen, og det styrker fordøjelsen, balancerer blodsukkeret og hæmmer kolesterols optagelse i tarmen.

Se på billedet ovenfor, hvad forskerne ellers mener om citronskallen.

 


 

27. juni 2015

 

der er kø ved håndvasken når det gælder dyrevelfærd

svin.angst

I sit indlæg i Politiken den 21. juni efterlyser Jette Rosenkvist medfølelse med fikserede svin.

Vi har omkring 1 million søer i Danmark, der årligt fungerer som fødemaskiner for op mod 30 millioner grise. Søerne fikseres i båse en stor del af deres liv, og 13% af dem har så trange forhold, at de ikke har mulighed for at ligge udstrakt i deres fulde længde.

Vi ved det godt alle sammen: politikerne, landmændene, dyrlægerne og endelig forbrugerne, der som sidste led støtter denne behandling ved at købe kødet fra de mishandlede dyr. Vi ved alle inderst inde, at denne produktion er etisk helt uforsvarlig.

Men hvor skal ansvaret for denne kolossale mishandling placeres? Foreløbig melder alle hus forbi: politikere, producenter, dyrlæger og forbrugere. Jette Rosenkvist kalder i sit indlæg i Politiken på et ansvar fra danske dyrlæger, der dagligt er vidne til mishandlingen og dagligt udskriver store mængder antibiotika, der bl.a. nødvendiggøres af denne form for ”produktion”.

Dyrlægerne melder hus forbi. I Politiken 23. juni svarer dyrlæge Niels Erik Rønn, at dyrlægerne ikke har noget valg. Dyrlægen medgiver, at standen medvirker til en på mange måder dyreværnsmæssig stærkt kritisabel produktionsform. Men dyrlægen fremfører, at mishandlingen skyldes produktionssystemer, som ikke skal godkendes af myndighederne.

I Politiken den 24. juni følger dyrlægernes formand, Carsten Jensen, op med den oplysning, at dyrlægerne påvirker forholdene gennem råd og udvalg. Jamen, det fører jo helt åbenlyst ingen vegne. Vi venter stadig. Ikke mindst svinene. Hvorfor politianmelder man f.eks. ikke de millionvis af ulovlige halekuperinger og kastreringer uden bedøvelse, der årligt foretages i danske stalde?

Hvor er vi henne, hvis ikke de mennesker, der burde være dyrenes primære beskyttere råber HØJT om disse forhold, når landmændene så klart ikke selv forstår deres ansvar. Naturligvis burde det først og fremmest være politikerne, der tog affære, og vi har netop sagt farvel til en fødevareminister, der forsøgte at trænge en lille smule igennem, men slet ikke tilstrækkeligt. Og fremtiden ser sort ud. Dyrene tabte det nyligt overståede valg.

Mishandlingen af dyr i Danmark har nået en grænse, hvor vi alle må smide skyklapperne og tage ansvar, også dyrlægerne. De må som de første sætte foden ned og forlange handling af politikerne. Forbrugerne må med kampagner rives ud af deres tornerosesøvn, som er ekstra dyb, når de står foran køledisken i supermarkedet og kan købe kød på tilbud – kød som har haft en endog MEGET høj pris i form af dyrets lidelser.

Jeg nægter at tro, at etik ikke mere findes i Danmark. Dem der går ind for den stærkeres ret vandt ganske vist valget i sidste uge. Og de væsener, der er allernederst i de levendes hierarki, er produktionsdyrene. De tabte om nogen valget. Venstre mener, at vi sagtens kan producere et par millioner svin mere om året. Det gør vist ikke forholdene for svinene bedre. Normalt ville jeg appellere til Holger Danske, men han er vistnok flyttet til et fjernt sted i provinsen. Men det ER på tide, vi vågner op i Danmark og tager ansvar for de forpinte dyr. Og vi skal ikke glemme, at den enorme kødproduktion har store konsekvenser på den anden side af kloden. Hørte jeg ordet solidaritet? Eller ER det for Alternativt?

 

 


 

 

 

26. juni 2015

 

spidskål på panden

spidskål-stegt.2

Her er den lækre spidskål kommet i rigtig godt selskab.

Hvis du steger kålen i stedet for at dampe den, får du en dejlig sødlig-mild smag frem i kålen. Sammen med de ristede mandler, den pikante sovs og strimlerne af citron giver det en dejlig smagsoplevelse. Det er en ret med få ingredienser, som er hurtigt lavet.

Hvis du serverer nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til den stegte kål, har du en dejlig sommerret.

Hvis du ikke spiser ost, så servér en tomarsovs til i stedet.

 

stegt spidskål med blåskimmelsovs og mandler

50 g mandler

4 spsk olivenolie

2 spidskål

100 g blåskimmelost, evt. roquefort

sojafløde eller anden fløde

1 økologisk citron

frisk timian

 

Skær mandlerne i flager og rist dem gyldne i olien. Fjern dem fra panden.

Fjern de yderste grove blade fra spidskålen og skær dem i fire kvarte på langs. Fjern det nederste stykke af stokken.

Steg kålen på alle sider. Vend den af og til, indtil den er gylden. Steg den ved svag varme og vær sikker på, at kålen er gennemstegt.

Hvis du skal servere kålen senere, så læg den i et ovnfast fad og dæk det med folie. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør osten let flydende med fløden. Smag til med salt og peber.

Riv den gule skal af citronen – eller høvl den i tynde strimler.

Servér kålen portionsvis med lidt sovs på toppen og drys med de ristede mandler, citronskal og lidt frisk timian.

Servér resten af sovsen separat og giv gerne nye kogte kartofler eller kartoffelsalat til retten.

 

 

kartoffelsalat med opdateret mormordressing

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii
Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

Share