Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

17

oktober 2025

2

KOMMENTARER

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

simremad er efterårs- og vintermad

Selv om efteråret er solrigt og lunt, bliver dagene kortere, og temperaturen falder. Det kalder på efterårsmad, på simremad.

Simremad er mad, der skal tilberedes ved lav varme i lang tid. Det er en metode, der mest bruges til kød. Vores tyggeapparat er nemlig ikke skabt til at tygge råt kød, og derfor skal det nedbrydes langsomt, ofte i timevis, før det kan tygges og fordøjes af mennesker.

Denne enkle ret med grøntsager skal dog blot simre en halv time eller mindre. Det er hurtig og billig hverdagsmad med stor velsmag.

.

hvornår er man vegetar eller veganer?

Netmediet Videnskab.dk har for nylig bragt en interessant artikel, der handler om, hvad det vil sige at være vegetar eller veganer. Overskriften lyder “Derfor spiser vegetarer kød”. Men det er ærgerlig vildledning, for hverken vegetarer eller veganere spiser kød.

At vegetarer skulle spise kød er et interessant udsagn, for definitionen på en vegetar er en person, der ikke spiser kød eller fisk, men andre animalske produkter som fx mælkeprodukter, ost og æg. En veganer spiser ingen former for animalske produkter.

Artiklen citerer såkaldte “vegetarer”, som fortæller, at de engang imellem spiser kød. Og det er naturligvis helt legalt, men de er bare ikke vegetarer. Man er heller ikke cyklist, hvis man kører i bil.

Det at mange definerer sig som kødspisende vegetarer eller ostespisende veganere er dog en meget glædelig ting, fordi det viser, at disse mennesker synes, at det er en ønskværdig måde at leve på. Det skaber bare en masse forvirring, ikke  mindst på restauranter, hvor folk fx ofte siger, “Jeg er vegetar, men jeg spiser fisk”.

Når jeg på en restaurant spørger efter plantebaseret mad, bliver jeg med næsten 100%´s sikkerhed spurgt: “Du spiser vel kylling?” Når jeg siger nej, kommer næste spørgsmål: “Fisk spiser du da”? Jeg fortæller så tjeneren, at jeg ikke spiser nogen former for dyr, og at kyllinger og fisk også er dyr. Det har vedkommende ofte ikke tænkt over.

Jeg får også tit spørgsmålet: “Hvad må du spise?” Hvortil jeg svarer, at jeg må spise lige nøjagtigt det, jeg har lyst til. Jeg er ikke medlem af en sekt eller en forening med strikse regler. Jeg kan bare ikke få rester af døde dyr ind i min mund. Så for mig er valget ganske let, ja tvingende nødvendigt.

Den slags kan man selvfølgelig sagtens leve med, men det ville være ønskværdigt, hvis folk, der lever delvist vegetarisk eller vegansk, ville sige, “Jeg lever hovedsageligt vegetarisk” eller “Jeg er stort set 80% veganer (eller plantespiser)” – eller lignende.

Enhver har naturligvis lov til at spise det, de har lyst til. Men lad være med at skabe forvirring om, hvad ordene betyder.

Hvordan man definerer sig hænger i høj grad sammen med, om man er plantespiser af etiske grunde eller af hensyn til klimaet eller ens egen sundhed. Folk, som spiser med hensyntagen til dyrene, vil typisk helt undgå animalske produkter, mens klima- og helbredsspiserne ofte vil vælge en mere varieret tilgang.

Jeg vil gerne understege, at det grønne valg ikke er forbundet med strikse regler eller forbud. Enhver kan spise, hvad de vil. Men man kan ikke lave om på definitionerne. Det synes jeg er ærgerligt, at Videnskab.dk gør.

For alle grønne veje er gode veje! Ingen skal udskammes for deres spisevaner. Vi er alle sammen på vej, og nogle veje er bredere end andre. Enhver ekstra gulerod, enhver ekstra plantefrikadelle, ethvert stykke kød byttet ud med en falaffel tæller for en bedre fremtid — for dyr og for mennesker.

.

nyd æblehøsten

Har man høstet mange æbler i år, kan det være svært at overkomme at spise de mange dejlige frugter. Så med mindre man spiser æblekage hver dag, kan det være vanskeligt at få brugt de mange æbler. Så her er en rigtig efterårs- og vintergryde, hvor æblerne kommer til deres gode ret.

.

æbler i selskab med svampe og rosmarin

Svampe, æbler, løg og rosmarin er en dejlig blanding. Hvis du vil gøre retten ekstra mættende, så tilsæt 100 g kogte kidneybønner eller kikærter.

Desuden kan du servere quinoa som tilbehør.

..

simregryde med svampe, æbler og rosmarin

(4 personer)

3 laurbærblade

3 spsk olivenolie

100 g små skalotteløg eller gule løg i både

4 fed hvidløg

1/2 kg champignon

2 spsk citronsaft

1 kg madæbler, fx Belle de Boskoop

2-3 dl grøntsagsbouillon

3-4 stilke rosmarin

salt, friskkværnet peber

evt. 150 g quinoa og/eller bønner, kikærter etc.

.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive de æteriske olier.

Del store skalotteløg i halve eller kvarte. Bevar små løg hele. Hak hvidløgene.

Kom begge dele i gryden med laurbærbladene og svits løgene et par minutter.

Tilsæt svampene og svits dem for rask varme 3-4 minutter. Tilsæt citronsaften.

Skær æblerne i både (bevar skrællen). Kom æblerne i gryden sammen med bouillon og rosmarin.

Tilsæt et lille drys salt og peber og læg låg på gryden. Lad retten simre ca. 30 minutter under låg. Tilsæt om nødvendigt lidt mere bouillon.

Smag til med salt og peber og servér fx gryderetten med quinoa med hasselnødder og tomater. Se om kogning af quinoa her.

.

quinoa-m-tomater

.

Share

fredag

10

oktober 2025

6

KOMMENTARER

linsepandekager med kantareller og grønne bønner

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

bælgfrugter er det nye sort

Er du kommet i gang med tidens store paradigmeskifte? Med fremtidens grønne proteiner?

Igen og igen slår videnskaben fast, at bælgfrugter er fremtidens proteinkilde. Bælgfrugter skal i fremtiden hovedsagelig erstatte animalsk protein – til stor gavn for krop, klode og klima.

.

tænk bælgfrugterne ind overalt

Der er stort set ingen grænser for, hvor man kan bruge bælgfrugter. Det er lige fra oplagte retter som postejer, frikadeller og bøffer til brød, kager og slik. Her er det linser som er blevet til dejlige efterårspandekager med kantareller og to slags friske bønner.

.

farvel til kød kan spare millioner af liv (ikke kun dyrenes)

At minimere sit kødforbrug drastisk, sparer ikke alene dyrenes for tidlige død, det kan også forlænge menneskers liv – og meget tyder på, at det kan blive et liv med færre sygdomme, hvis vi hovedsagelig spiser plantebaseret.

Den internationale EAT-Lance kommision har netop udsendt en ny rapport, der viser, hvordan vi både kan gavne vores eget helbred og samtidig redde planeten.

Nu anbefales max 15 g kød om dagen, hvilket vil sige cirka en skive pålæg. Men pålæg er blandt de store syndere med hensyn til helbredet, så hvorfor ikke bare droppe det helt? Der er store madoplevelser gemt i bælgfrugter som bønner, linser og kikærter. Her er forslag til linsepandekager. De er både nemme, billige og supersunde.

Vi danskere spiser nogle få gram bælgfrugter om dagen. Anbefalingen er 100 g tilberedte bønner, linser etc. dagligt.

Forskerne estimerer, at omkring 15 millioner for tidlige dødsfald kan undgås årligt, hvis vi skifter kød ud med bælgfrugter. Hertil kommer nærmest uvurderlige gevinster for naturen og klimaet.

Et nyt fokusområde for forskerne er den ultraforarbejdede mad, der er hårdt forarbejdede  fødevarer, som er langt fra en naturlig fødevare og indeholder mange slags tilsætningsstoffer. Desværre er mange af de plantebaserede erstatninger for animalske proteiner også ofte stærkt forarbejdede. Her på bloggen finder du stort set kun retter lavet fra bunden af naturlige råvarer.

Sodavand er en af de helt store syndere, men også chips, fabriksfremstillede kager og færdigretter er skadelige for vores sundhed.

Ultraforarbejdet mad sættes nu i forbindelse med 32 forskellige lidelser, bl.a. demens, kræft, hjerte-karsygdomme og hjerteflimmer, luftvejslidelser, tarmsygdomme etc.

Så det er bare med at komme i gang med bønnerne og gerne 1/2 kg grøntsager og frugt samt fuldkorn, mandler, nødder etc. hver dag. Vi prisbevidste danskere kan samtidig glæde os over, at der er mange penge at spare, hvis man vælger plantemaden.

I Ingeniøren kan du læse meget mere om de præcise anbefalinger.

I.

linsepandekager med kantareller og to slags bønner

(4 personer)

linsepandekager:

100 g røde linser

2 dl vand

50 g hvedemel

tamari, friskkværnet peber

friske krydderurter

olie til stegning

fyld:

100 g rødløg

2 fed hvidløg

4 tomater

250 g kantareller (eller andre svampe)

1 økologisk citron

250 g gule og/eller grønne bønner

tallerkensmækker eller anden krydderurt

evt. afdryppet yoghurt

sorte sesamfrø

.

Sæt linserne i blød i rigeligt vand 6-8 timer.

Afdryp linserne og blend dem med 2 dl vand.

Tilsæt hvedemel, 1-2 spsk tamari og lidt peber.

Blend til dejen er helt jævn. Den skal være som tyk pandekagedej. Måske må du tilsætte lidt mere vand.

Tilsæt hakkede krydderurter efter smag. Jeg har brugt persille, purløg og fintklippet rosmarin.

Steg 6-8 små pandekager af dejen. Vær opmærksom på, at olien skal være meget varm, når du hælder dejen på panden.

Vend pandekagerne, når overfladen har små bobler og ser lidt tør ud.

Skær rødløg, hvidløg og tomater i både. Skær evt. svampene i mindre stykker. Svits grøntsagerne 4-5 minutter. Tilsæt to spsk citronsaft og lidt reven citronskal.

Kog bønnerne ca. 3 minutter. Afdryp dem og skær dem i mindre stykker. Bland bønnerne med svampene. Smag til med salt og peber samt citronsaft og -skal.

Servér en eller to pandekager pr. portion og fordel svampeblandingen på pandekagerne. Sæt evt. lidt yoghurt smagt til med tamari på fyldet og pynt med tallerkensmækker eller en anden krydderurt  – og drys med sesamfrø.

.

Jeg anbefaler både grønne og gule friske bønner i retten, men du kan sagtens nøjes med én slags. De friske bønner er ikke så proteinrige som de tørrede bønner, men især de gule smager dejligt, og bør bestemt nydes i sæsonen.

I stedet for friske bønner kan du bruge frosne edamamebønner. De er til gengæld proteinrige.

.

Share

fredag

3

oktober 2025

4

KOMMENTARER

squashruller med valnøddefars i estragonsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

valnødder elsker squash

For en madnørd findes der specielt lykkelige tidspunkter på året. For mig er et af dem, når to eller flere råvarer krydser hinandens vej, når de er nye og mest lækre – og lokale.

Sådan er det med valnødder og squash. Selvfølgelig fås begge dele året rundt, men det er en ganske særlig fryd at nyde årets første høst af især valnødder. Faktisk er nødderne så lækre, at de bør nydes rå og ikke bruges i en fars, men har man mange valnødder, kan man heldigvis gøre begge dele. Eller man kan bruge tørrede valnødder i farsen.

.

små næringsbomber

Når man hiver hinden af de helt nye valnødder, er det en helt speciel fryd. Og ikke nok med, at de nye valnødder smager guddommeligt, de er også superdepoter for gode næringsstoffer.

Valnødder kaldes også for “hjernemad”, måske fordi de ligner en lille hjerne. Men de er rent faktisk gavnlige for de små grå. De gode fedtsyrer, Omega 3 og 9, som vi ofte får for lidt af, forebygger degeneration af hjernen. Nødderne indeholder også mange antioxidanter, proteiner, vitamin E og en hel del mineraler.

Hvis du ikke tåler valnødder, kan du erstatte dem med mandler, græskarkerner eller solsikkekerner i denne opskrift.

.

squashene er ved at takke af

Det varer ikke så længe, før de sidste squash er høstet. Men heldigvis ligger de kraftigere græskartyper som hokkaido- og butternut-græskar på spring for at tage over. Mens de lette squash er perfekt sommermad, er de tungere typer græskar skøn vintermad.

Jeg har her brugt både grønne og gule squash, men du kan sagtens nøjes med den ene farve. Du kan også bruge auberginer, men så skal skiverne bages eller grilles, før du ruller dem omkring farsen.

.

med en smag af lakrids

Squashrullerne bliver bagt i en estragonsovs. Det er en smagssag, om man kan lide den svagt lakridssmagende estragon eller ej. Jeg er selv vild med lakrids, så jeg kan godt lide estragon. Men lider du ikke selv af lakrids-last, så brug i stedet krydderurter som timian, oregano eller løvstikke.

.

valnøddefarserede squash i estragonsovs

(4 personer)

valnøddefars:

100 g brune eller grønne linser, kan erstattes af quinoa

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g champignon eller andre svampe

frisk chili efter smag

2 spsk olivenolie

1 økologisk citron

75 g valnødder

salt, friskkværnet peber, tamari

sovs og squash:

2 ½ dl plantefløde, fx havre- eller sojafløde eller kokosmælk

2 spsk gærflager

citronsaft

2-3 spsk fintsnittet estragon

1 spsk knust rosenpeber

2 lange squash, gerne grøn og gul

.

Kog linserne (eller quinoaen) møre i rigeligt vand, ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg, svampe og chili.

Svits de fire ting i olien nogle minutter. Tilsæt 2 spsk citronsaft, og svits til løgene er gyldne.

Purér linserne (eller quinoaen) med en stavblender. Purér evt. halvdelen af svampeblandingen med.

Hak valnødderne og rør dem i farsen sammen med resten af løg/svampe.

Smag godt til med salt, peber, tamari og evt. mere citronsaft og reven -skal samt  chili.

Tag ½ dl plantefløde fra til “topping”, og rør gærflagerne i. Smag til med salt.

Smag resten af fløden til med estragon, knust rosenpeber, salt og citronsaft.

Hæld sovsen i et ovnfast fad.

Skær ca. 30 skiver af squashene. Brug et mandolinjern. Skiverne skal være så tynde, at de kan rulles om farsen uden at knække. Hvis du ikke kan få skiverne tynde nok, så læg dem i kogende vand et øjeblik.

Læg en lille spsk fars på enden af squashskiverne og rul dem sammen. Læg dem tæt sammen i sovsen.

Hvis der er fars til overs, kan den fint bruges som postej på rugbrød. Den behøver ikke at bages.

Dryp fløden med gærflagerne på squashrullerne og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag squashene 20-25 minutter eller til overfladen er gylden.

Drys evt. med lidt mere estragon og rosenpeber.

Servér en fyldig salat til squashrullerne og evt. ristet rugbrød.

.

 

Share