Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

2

juli 2021

10

KOMMENTARER

nye kartofler fortjener en mandelfrikadelle

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, pålæg

.

frikadeller, nye kartofler og salat på udsigtsbænken

I de lune sommeraftner er det en særlig glæde at nyde maden udendørs. Jeg har en gammel bænk, hvor blomsterne holder af at stikke hovederne op mellem brædderne. Så har naturen selv klaret bordpynten.

Her kan jeg nyde både maden og den smukke udsigt over fjorden. Mad smager nu engang ekstra dejligt ude i naturen. Ikke mindst på en lun sommeraften. Jeg er betaget af de lyse, magiske sommeraftner, hvor det kun er mørkt nogle timer, før lyset atter viser sig på himlen.

.

en rigtig luksus-frikadelle

Hvis man er lidt snobbet eller selvoptaget, er man en frikadelle. Disse mandelfrikadeller er faktisk lidt fine på den, synes jeg. Det kan virke som luksus at lave frikadeller af mandler. Men for at fejre de lyse nætter må der gerne ligge lidt ekstra lækkert på tallerknen.

.

frikadeller og nye kartofler

Nye kartofler kogt til perfektion fortjener en lækker frikadelle. De udgør sammen med salaten og frikadellerne en rigtig sommeraften-middag.

.

frikadeller med fornuft

Men mandeltræer kræver vand for at trives. Nogle steder meget vand. Så hvordan er det lige? Kan vi overhovedet tillade os at spise mandler? Fx har man i Californien problemer med mandeldyrkningen, fordi der falder for lidt regn. Det er et problem for vandforsyningen i staten. Andre steder er det langt mindre problematisk.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du sagtens spise mandler med god samvittighed.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.650 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med protein for at kunne høste mandler. Der skal ikke afbrændes regnskov og dyrkes sojabønner eller korn for at producere mandler. Mandeltræerne skal bare have vand. De lever heller ikke deres liv indespærret i en kummerlig stald.

Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød? Til disse mandelfrikadeller bruges fx 100 g mandler. Det vil nok være vanskeligt at lave 12 kødfrikadeller af 100 g kød.

.

salat med masser af urter 

Du kan spise mange slags salater til frikadellerne. Jeg har her valgt en salat af fintsnittet spidskål, strimlede tomater og letdampet broccoli. Desuden krydderurter som koriander, mynte og persille. Og så er der pyntet med spiselige blomster.

Hvis du vil have dyppelse til frikadellerne, så rør lidt mayo eller yoghurt sammen med plantefløde og smag til med sennep og tamari. Det er en lækker og lynhurtig sovs.

.

mandelfrikadeller

(10-12 frikadeller)

200 g røde linser

50 g solsikkekerner (kan erstattes af kogte hvedekerner, perlespelt etc.)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

100 g mandler

citronsaft

2 spsk friske timianblade eller fintsnittet salvie

50 g havregryn

1-1 ½ dl havrefløde

salt, friskkværet peber, evt. tamari

hvedemel, boghvedemel, majsmel eller andet mel

.

Kog linserne møre i vand, der dækker, ca. 15 minutter. Hæld evt. overskydende væde væk.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Hvis du vælger korn i stedet, så kog 50 g af den valgte kornsort og kog kernerne ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i lidt olie, til de er gyldne.

Hak halvdelen af mandlerne fint. Hak den anden halvdel lidt grovere.

Kom linser, løg, 2 spsk citronsaft, krydderurter, havregryn og fløde i en food processor. Kør farsen til den er sammenhængende.

Rør mandlerne og solsikkekernerne  i farsen. Hvis du har valgt hele korn, så rør dem i farsen nu.

Smag godt til med salt, peber og evt. lidt tamari. Du kan også tilsætte flere krydderurter.

Lad farsen hvile et kvarters tid og vurdér konsistensen. Du skal kunne forme frikadeller med hænderne. Tilsæt om nødvendigt flere havregryn – eller mere fløde, hvis farsen er for fast.

Form 10-12 store flade frikadeller. Vend dem i mel.

Steg frikadellerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

.

Share

mandag

28

juni 2021

0

KOMMENTARER

sprød polenta med nye kartofler, gulerødder og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

solgylden og sprød – lækre proteiner

Når man spiser plantebaseret, har man brug for masser af ideer til proteinrige retter.

Det er stadig sådan, at de fleste mennesker i verden får deres proteiner fra animalske kilder (proteiner kaldes populært for kroppens byggesten og bruges i mange processer til opbygning og vedligehold af kroppen).

At vælge proteiner fra animalske kilder er en meget dårlig idé. En stor del af ødelæggelsen af klima og natur (og vores egne kroppe) skyldes et alt for stort indtag af proteiner fra kød. Især kød fra firbenede dyr er stærkt belastende. Det betyder ikke blot store lidelser for dyrene, men det betyder også en langsom kvælning af klimaet og naturen, fordi vi sender enorme mængder planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem.

.

Majs er en vigtig proteinkilde – især i Sydamerika

.

Mennesker skal selvfølgelig selv spise de proteinrige planter. Det kræver op mod 10 kg planter at producere 1 kg kød. Det holder jo ikke!

Hvis vi skal indfri vores grønne klimamål, er der ingen vej uden om en drastisk nedskæring af vores kødindtag. I øjeblikket sender vi 80% af planteavlen i Danmark gennem dyr, før vi spiser dem. Det holder jo ikke!

Det ligger tungt med politisk handling. Derfor må vi tage sagen i egen hånd. Det kan vi bl.a. gøre ved at være gode eksempler for vores kødspisende venner. Hvis du har gammeldags spisende venner, der er åbne for at være med til at redde klima og natur, så servér lækre planteproteiner for dem. Vis dem, hvor smuk og lækker plantebaseret mad er. Og giv dem gerne adressen på min blog: www.kirstenskaarup.dk. Her kan alle abonnere gratis på ideer til mad, der smager skønt og samtidig er med til at sikre vores fremtid på planeten. Fortæl dem også gerne, hvordan kroppen får en helt ny lethed med den grønne mad. Lad os alle sprede det grønne budskab som ringe i vandet. Men det haster. Det er dig og mig, der må drive den grønne omstilling.

Den eneste bivirkning ved plantebaseret mad er, at den er stærkt vanedannende.

.

lækre grønne proteiner

Og proteiner skal vi have. Tidligere anbefalede man 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det anses nu for at være i overkanten, og rigtig mange danskere får langt flere proteiner, hvilket er en stor belastning for kroppen – og ikke mindst for naturen og klimaet.

Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man er ny i plantespisernes vidunderlige verden. Der er ganske vist proteiner i meget af det, vi spiser, også i grøntsager. Men vi skal som plantespisere være opmærksomme på dagligt at spise proteinrige produkter som bønner, linser, kikærter, kornprodukter, majs, ærter, quinoa, frø og kerner som mandler, valnødder og hasselnødder. Produkter som tofu og tempeh, fremstillet af sojabønner, indeholder flere proteiner end kød.

Disse gyldne majsterninger er yderligere proteinberigede med linser eller quinoa.

.

sæsonens måske sidste asparges

Du kan spise majsterningerne til alle mulige slags grøntsager. Se på dem som et alternativ til plantebøffer eller -frikadeller. Jeg har valgt årets sidste asparges sammen med nye kartofler og gulerødder som tilbehør.

En misosovs passer perfekt til retten. Se om de sundhedsmæssige kvaliteter i miso.

.

sprøde polentatern med nye kartofler, gulerødder, asparges og misosovs

(4 personer)

polentafirkanter:

100 g linser eller quinoa

100 g polentamel

4 dl grøntsagsbouillon

2 fed knuste hvidløg

4 spsk gærflager (kan evt. udelades)

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

200 g løg

4 spsk olivenolie

300 g nye, kogte kartofler

250 g letkogte gulerødder

250 g asparges

ærteskud eller løvstikke

misosovs:

2 tsk misopasta

2 dl havrefløde

1 økologisk citron

tamari

.

Kog linser eller quinoa i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp linser eller quinoa, hvis der er vand tilbage. Sæt dem til side.

Pisk polentamelet ud i den kogende bouillon. Pisk i polentaen, til den tykner. Se evt. om kogetid på pakningen.

Tilsæt linser eller quinoa til polentaen, før den bliver for fast. Kom også hvidløg, evt. gærflager og olie i grøden. Pisk det godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Bred polentaen ud i en firkant med en højde på 1 1/2 -2 cm. Lad polentaen stivne en times tid – eller til dagen efter.

Inden serveringen: skær polentaen ud i firkanter. Pensl dem med olie og grill eller steg dem gyldne på begge sider.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien et par minutter.

Skær kogte kartofler og gulerødder i skiver. Skræl hvide asparges og skær dem i to-tre stykker.

Tilsæt grøntsagerne til løgene og steg dem, til de er let gyldne. Drys med salt og peber.

Rør misoen ud i 1 spsk meget varmt vand. Rør det i fløden og smag til med tamari, citronsaft, lidt reven skal samt peber.

Servér sovsen separat til grøntsager og polentaterninger.

.

Share

mandag

21

juni 2021

4

KOMMENTARER

kølig mangosuppe i sommervarmen – det er helt råt!

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

kølig og solgylden suppe i sommervarmen

Indtil videre har foråret mest kaldt på varme supper, men nu er sommervarmen kommet for fuld styrke – så det er omsider tid at nyde en kold suppe. Denne er cremet og med masser af smag.

Suppen er en helt almindelig rå gazpacho – den spanske kolde sommersuppe, der normalt laves med tomater. Er du mere til en gazpacho med tomat, så kig her.

Som en variation har jeg lavet suppen med mango i stedet for tomater – og så har jeg givet den et orientalsk præg med ingefær, kardemomme og chili. Det betyder, at du kan lave suppen mere eller mindre stærk og evt. servere den som shots i små glas, se fotoene længere nede.

.

Men du kan også servere den som en helt almindelig suppe i en tallerken eller suppeskål. Portionen i opskriften passer til 4 personer, hvis den serveres som forret. Hvis du blot vil bruge suppen som shots, så lav portionen mindre. Men i øvrigt kan suppen fint fryses, så du kan opbevare overskydende suppe til en anden gang.

.

spis brød til …

Shots’ene passer som en lille hors d’euvre sammen med et glas let sødlig hvidvin inden middagen. De små krystalglas på fotoene fandt jeg på markedet i Riga, da jeg sidst var i Letland. I øvrigt passer hasselnøddebrødet fra Kunstmuseet i Riga fint om tilbehør til suppen/shots’ene.

Du kan evt. pynte suppen med lidt finthakket tomat og agurk – og drysse med sennepsfrø. På de øverste billeder har jeg drysset med friske  lavendler og koriander.

Du kan også drysse med tørrede blomster og/eller dette økologiske græskar-salt, som jeg har fået fra Ø-haven i Herning. Det lille glas indeholder græskarkerner, tørrede blomster og salt, se fotoet.

.

lækkert drys fra Ø-haven

..

drys med græskarkerner, tørrede blomster og salt

mango er powerfood til tarmfloraen

Mango er en superfrugt eller powerfood, som det også hedder på nudansk.

Når jeg vælger at lave denne kolde sommersuppe med mango, er det dels fordi den er så velsmagende, og dels fordi den er så god for tarmfloraen (og synet!).

Det er efterhånden velkendt, at en sund tarmflora har stor betydning for hele vores velbefindende. Derfor er det vigtigt at spise mange grøntsager og frugter med en præbiotisk virkning, der styrker tarmfloraen (du kan læse mere om dette emne i min bog Nem vegetarisk”) – og mango er en af de frugter, der indeholder fibre, som virker præbiotisk i tarmen.

Når fibrene virker præbiotisk, betyder det, at de giver næring til de sunde mælkesyrebakterier, som er nødvendige for at beskytte os mod skadelige bakterier. Fibrene fremmer desuden cellevækst i tynd- og tyktarm, så slimhinderne bliver styrket og dermed mere modstandsdygtige overfor de skadelige bakterier.

Mango har også et pænt indhold af de fleste vitaminer, især A-vitamin (beta-caroten) og C-vitamin. Det fine indhold af kalium styrker hjerte og blodtryk.

Mango indeholder mange antioxidanter, bl.a. lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelateret synsnedsættelse.

..

et lille skud powerfood

Foruden mango er der to andre superfoods i suppen: chili og ingefær. Chili øger forbrændingen og giver mæthedsfølelse. Derfor er den god, hvis man har brug for at smide et par kg. Ingefær virker antiinflammatorisk, blodtryksregulerende og har masser af andre gavnlige virkninger.

.

mangogazpacho

(4 personer som forret)

1 stor eller 2 små mangofrugter

1/2 agurk

1 spsk revet skalotteløg

2 fed presset hvidløg

finthakket chili efter smag

frø af 4-5 kardemommekapsler eller 1 tsk stødt kardemomme

1-2 skiver daggammelt lyst brød

1 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

6 dl afkølet grøntsagsbouillon

4 spsk olivenolie

2 spsk reven ingefær

saft af 1/2 limefrugt

2 dl kokosmælk

salt, friskkværnet peber, rørsukker

en håndfuld frisk mynte

.

Skær mangofrugt og agurk i terninger. Kom dem i blenderen sammen med alle de andre ingredienser undtagen kokosmælk og mynte.

Blend til suppen er ensartet og glat.

Rør så meget kokosmælk i, at konsistensen bliver passende. Suppen skal være temmelig tyk.

Hak et par spsk mynteblade og rør dem i suppen. Smag til med ingefær, salt, peber, limesaft, mynte og evt. et nip sukker.

Sæt suppen/shots’ene i køleskabet indtil serveringen.

.

.

Share