Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagt biksemad med marineret tofu

Skrevet af , Posted in hovedretter

ovnbagt biksemad med marineret tofu

biksemad-m-tofu

Denne version af biksemad er bagt i ovnen. Det er naturligvis kun fornuftigt, hvis du alligevel har ovnen tændt og fx. bager brød.

Dog vil jeg sige, at de ovnbagte grøntsager smagsmæssigt vinder over grøntsager, der er svitset på panden.

Hvis du ikke ønsker at bage rodfrugterne, kan du dog sagtens stege dem på en pande i ca. 1 dl olivenolie.

Grøntsagerne fylder meget, så de må evt. steges ad flere omgange.

 

marineret tofu:

200 g neutral eller røget tofu

4 fed hvidløg

½ spsk tørret salvie

1-2 spsk sennep

4 spsk tamari

biksemad:

1,5-2 kg rodfrugter: kartofler, rødbeder, persillerødder, pastinakker, selleri, jordskokker etc.

olivenolie til stegning

150 g løg

1 bdt purløg

 

Pres væden ud af tofuen (se om behandling af tofu her). Skær tofuen i smalle strimler eller i små terninger.

Pres hvidløgene og smulder salvien. Rør begge dele sammen med sennep og tamari.

Læg tofustykkerne i marinaden og lad dem trække nogle timer, gerne natten over.

Skær de valgte rodfrugter i terninger og læg dem i en bradepande. Drys med lidt salt og dryp ca. ½ dl olivenolie over grøntsagerne. Vend dem rundt.

Sæt bradepanden i ovnen og bag grøntsagerne ca. 20 minutter. Vend rundt i dem et par gange under bagningen.  Bid i et par terninger for at mærke, om grøntsagerne er møre.

Skær løgene i ringe og steg dem let gyldne i 2 spsk olivenolie. Tilsæt tofustrimlerne med marinaden og svits det hele et par minutter.

 

 

Bland alle ingredienserne sammen på en stor stegepande eller evt. i bradepanden. Sæt bradepanden i ovnen igen 5-6 minutter, hvis retten ikke er varm nok.

Servér biksemaden med klippet purløg.

Hvis du spiser æg, kan du placere et spejlæg på toppen af hver portion. I givet fald kan du udelade tofuen.

 

 

 

 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.