Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

marineret tofuArkiv

fredag

20

marts 2026

0

KOMMENTARER

tofusteak med blomkålspuré – mens vi venter på forår, også for grisene?

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bliver det mon også forår for grisene? – start med en plantesteak

Er der mon ved at ske et mirakel? Det folkelige pres for rent drikkevand har betydet, at de fleste partier omsider er begyndt også at snakke om dyrevelfærd. Foreløbig har de lovet forbedringer i 15 år, uden at der er sket noget som helst. Denne gang tror jeg på det!

Den stadig større interesse fra befolkningen er formentlig drevet af kravet om rent drikkevand. Vores fabrikation af dyr betyder forurening af luft, vand og jord. Vi mærker ikke dyrenes lidelser, men gift i drikkevandet er noget, der rammer os selv. Det er lettere at forholde sig til. Og de to ting er uløseligt forbundet. Så mon det nu er grisenes tur? Der er plads til gigantiske forbedringer.

En af sideeffekterne ved den enorme fabrikation af dyr er, at 25.000 smågrise dør dagligt i de danske stalde. Her er jeg nødt til at sige: døde grise er heldige grise.

I disse dage er der udkommet en ny bog “Flæsk”, skrevet af journalisten Klara Trebbien Rasmussen, som har arbejdet undercover i en svinestald. Jeg har ikke læst bogen endnu, men Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i sin anmeldelse bl.a.: “Op fra siderne står en stank af gylle og plumrådden dyreetik, hvor mishandling af millioner af grise er sat i system og tilladt af regler og love, der øjeblikkelig bør laves om, hvilket der heldigvis tegner sig et flertal for i valgkampen.”

Det er kun vores politikere, der kan stoppe vanviddet, så giv din stemme til det parti, der arbejder hårdest og mest ærligt for at forbedre dyrevelfærden.

Et lands etiske niveau kan måles på, hvordan vi behandler dyrene, dem der ikke selv har en stemme. Giv din til de umælende og lidende.

.

tofusteak giver en god smag i munden

Plantesteak eller planksteak? Man kan jo også, så at sige, afgive sin stemme ved køledisken. Alle tiltag tæller, så hvis man beslutter sig for at nedsætte sit kødindtag, er man med til at flytte på dyrenes vilkår. Når fabrikanterne ikke mere kan sælge deres forpinte kød, ophører produktionen. Det har vi bare ikke tid til at vente på.

Når vi udelader kødet, skal vi have proteinerne fra bl.a. korn, nødder og bælgfrugter, og det kan fx være i form af sojabønneproduktet tofu (der er flere proteiner i sojabønner end i kød, så hvorfor lade bønnerne gå igennem dyrene, før vi spiser dem? Det er et gigantisk ressourcespild). Men indrømmet: tofu er ikke danskernes livret. Det skyldes formentlig, at man ikke ved, hvordan tofu skal tilberedes. Almindelig tofu uden kærlig omsorg, kan nemlig godt smage lidt som pap.

Men marineres tofuen før tilberedning, er det en helt anden sag. Prøv bare denne tofusteak med både tilberedt og rå blomkål.

Den lille “chip” på fotoet er et meget tyndt skåret stykke tofu, der er sprødstegt. Så får man lidt knas med i købet.

.

tofusteak med blomkålspuré og gulerodssalat

(4 personer)

350 g fast tofu

2 spsk sød chilisovs

2 spsk mirin (kan erstattes af 1 spsk agavesirup)

2 spsk tamari

1 spsk limesaft

2 spsk olivenolie + ekstra til stegning

evt. 50 g hasselnødder

blomkålspuré:

400 g blomkål

grøntsagsbouillon

ca. ½ dl plantefløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, reven muskatnød

.

Pres al væde ud af tofuen og skær den i fire stykker. Rids den evt. som på fotoene. Du kan også skære et par meget tynde skiver, skære dem i små trekanter og stege dem sprøde som chips.

Rør en marinade af chilisovs, mirin, tamari, limesaft og olie. Læg tofuen i marinaden nogle timer eller til næste dag. Vend rundt i stykkerne et par gange.

Hvis du vælger hasselnødder, så skær dem i flager og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Del blomkålen i små buketter. Skær et par håndfulde tynde skiver på et mandolinjern, vend dem i lidt citronsaft, salt og peber, og sæt dem til side.

Dæk blomkålsbuketterne med bouilllon og lad dem dampe 8-10 minutter.

Afdryp kålen og purér den med lidt fløde. Du kan evt. også tilsætte en smule af kogevandet, men pureen må ikke blive for lind. Brug resterende kogevand i en suppe.

Pureen skal være helt glat, og du kan evt. presse den gennem en si.

Smag godt til med citronsaft og reven -skal samt salt, peber og lidt reven muskatnød.

Steg tofustykkerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér tofuen med pureen ved siden, og drys med de ristede hasselnødder og de rå blomkålsskiver.

Servér gerne en salat til retten, se nedenfor.

.

.

gulerodssalat med spidskål og hasselnødder

Denne salat med forskelligt farvede gulerødder, spidskål og hasselnødder passer fint til tofusteaken. Hvis du bruger nødder i hovedretten, så udelad dem i salaten.

Se opskriften her.

.

Share

mandag

18

juli 2016

6

KOMMENTARER

stjernemarinerede auberginer med sesamgrillet tofu

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

orientalsk inspireret – stegt og grillet

auberginer.stjerne-m-tofu.3

Her er forslag til en delikat middag, hvor stegte auberginer har fået en let lakridsagtig smag af en marinade med bl.a. stjerneanis.

Den ligeledes svagt smagende tofu er marineret i en dressing med soja, ingefær og hvidløg og derefter vendt i sesamfrø og grillet i ovnen. Det er lidt af en “herre-ret”, tør jeg godt sige.

 

stjerneanis

stjerneanis

Stjerneanis er et af de smukkeste krydderier, jeg kan komme i tanker om. De små brune, skinnende frø ligger godt beskyttet og forseglet i små “lommer”, der tilsammen udgør det stjerneformede krydderi.

Stjerneanis er ikke særlig brugt i madlavning i Danmark. Jeg kender den mest fra Kina – mærkeligt nok, for krydderiet hører hjemme i Mellemøsten og middelhavslandene. Man mener, at stjerneanis helt præcist stammer fra Nildeltaet i Egypten.

De små frø har en let lakridsagtig smag (ligesom anis- og fennikelfrø), og de indeholder ekstremt mange gode stoffer. Desværre spiser man aldrig store mængder af krydderiet, men det indeholder mange B-vitaminer og adskillige mineraler. Mest interessant er nok kalium, der regulerer blodtryk og hjerterytme.

Stjerneanis hører i det hele taget hjemme i naturens eget apotek. De æteriske olier i frøene er lindrende for luftvejslidelser som astma, forkølelse og hoste, og frøene er også gode ved fordøjelsesproblemer, mavekrampe, oppustethed, kvalme etc.

 .

de svitsede auberginer med stjerneanis

auberginer.stjerne

Den milde aubergine får karakter efter at have opsuget marinaden med stjerneanis.

 

stegte auberginer og grillet tofu

auberginer.stjerne-m-tofu

Den proteinrige tofu står ikke højt på gourmet’ernes hitliste (eller danskernes i det hele taget!). Det er forståeligt nok, for de fleste ved ikke, hvordan man behandler tofu (se om tofu her).

Tofu fås med forskellig smag, fx med krydderurter, svampe, røget etc. Jeg har brugt neutral tofu her, og den får så sin karakter fra marinaden.

 

stjernemarinerede auberginer med sesamgrillet tofu

auberginer:

1 spsk frø af stjerneanis (kan erstattes af fennikel eller anis)

5 spsk olivenolie

3 spsk frugteddike

1-2 spsk tamari

2-3 spsk blåbærsirup

3/4 kg auberginer

3-4 spsk kokos- eller olivenolie til stegning

1 bdt persille

grillet tofu:

2 spsk olivenolie

1-2 spsk tamari

2-3 spsk citronsaft

1-2 tsk ristet sesamolie (kan udelades)

1-2 spsk blåbærsirup

2 fed hvidløg

1-2 spsk reven ingefær

1 spsk kartoffelmel eller maizenamel

250 g tofu

sesamfrø

 

Rør først marinaden til auberginerne: tag frøene ud af de små stjerneanis og stød dem i en morter.

Rør olie, eddike, tamari og sirup sammen. Tilsæt de knuste frø.

Smag marinaden godt til med tamari, eddike og sirup.

Skær auberginerne i trekanter eller skiver efter smag og behag.

 

auberginer-rå-i-skiver

Steg auberginestykkerne i olien ved rask varme. De skal være gyldne på alle sider, men du behøver ikke at tilsætte mere olie.

Læg de varme auberginer i en skål og hæld marinaden over. Lad dem trække et par timer, evt. natten over. Vend rundt i auberginerne ind imellem.

Lav marinaden til tofuen: rør olie, tamari, citronsaft, sesamolie og sirup sammen og tilsæt presset hvidløg og reven ingefær. Smag godt til med tamari, citronsaft, sirup og ingefær.

Skær tofuen i aflange stænger eller i terninger. Læg dem i en skål og hæld marinaden over. Lad tofuen marinere et par timer eller natten over. Vend rundt i tofuen engang imellem.

Inden serveringen grilles tofuen: tag stykkerne op af marinaden og rør 1 spsk kartoffel- eller maizenamel i marinaden. Vend tofustykkerne i marinaden og derefter i sesamfrø.

 

tofu.sesamgrillet

Læg stykkerne på en bageplade og sæt dem under grillen. Vend dem evt., så de også bliver gyldne på undersiden.

Varm auberginerne i ovnen, mens du griller tofuen.

Servér auberginer og tofu sammen på et fad og drys auberginerne med hakket persille. Giv gerne ris til den orientalsk inspirerede ret. Du kan vælge løskogte brune ris eller en salat med røde ris og bladselleri eller med broccoli.

 

auberginer.stjerne-m-tofu.1

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 45 2012 – ovnbagt luksus-biksemad og lysegrøn suppe

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j a m e s  b o n d  i  a k t i o n  f o r  g r i s e 

.

.

roger moore om dyr i koncentrationslejre

Selv om Roger Moore ikke der min yndlings-James Bond, er han en hædersmand på det private plan.

Han har lavet en lille film om mishandling af grise. Den er hjertskærnde.

Se filmen her: http://sickpigs.dk/flexnews/news.php?newsid=3586

Hvis du synes, budskabet skal ud til så mange son muligt, så send gerne linket videre. Er du på facebook så spred også gerne filmen dér.

Tak til jer, der udbreder filmen, tak til Politikens Jørn Villumsen for tegningen ovenfor og tak til Roger Moore, fordi han har lavet denne  forsvarstale for nogle af vore umælende og mest udsatte væsener.

Gid James Bond også denne gang vil vise sig at være den sejrende.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k r ø l l e d e  v i t a m i n e r

.

.

supersund kål

Grønkålen er en af de sundeste kåltyper vi har. Den er spængfyldt med vitaminer og mineraler, især jern.

Spis grønkål finthakket i en salat, eller kog den til en dejlig suppe.

Hvis kålen endnu ikke har fået frost, så læg den gerne i fryseren et par timer, så bliver den endnu bedre.

.

grønkålssuppe m. bønner og chili

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

l a n d b r u g e t  f o r g i f t e r  o s 

.

.

hvilke andre erhverv kan legalt forgifte en hel befolkning?

Miljøstyrelsen har netop udgivet en oversigt over landbrugets anvendelse af sprøjtemidler.

Ikke blot er mængden af gift steget – giftene er også de senere år blevet lagt farligere og mere sundhedstruende, både for os selv, for jorden og for grundvandet.

Miljøbelastningen af giften, der bringes ud på de danske marker, er fra 2007 til 2011 steget med 35%. 

Giftene angriber især nervesystemet og kønsudviklingen.

.

spis økologisk

Vi kan vælge at lukke øjnene og tænke, at det går nok. Eller vi kan totalt boykotte giftsprøjtede produkter. Vi må lægge markant pres på de bønder, der ikke forstår, at jorden skal gå i arv til vores efterkommere, og at vi, som lever her lige nu, gerne vil beholde et godt helbred, og vi vil også gerne have, at vores nyfødte udvikler sig normalt.

Men vi kan ikke undlade at anvende vandet fra hanen. Så selv om økologi er et stort skridt på vejen, slipper vi ikke helt.

Der lukkes hele tiden grundvandsboringer på grund af giften. Men vor slemt skal det være, før nogen vågner op?

.

Ellen Trane Nørby

har sit eget syn på den sag. I Politiken udtaler hun sig om landbrugets vanvittige giftforbrug. Venstres politiske ordfører siger: “Vi er i al fald et parti, der værner om det, at vi kan producere sunde, gode fødevarer i Danmark i stedet for at importere produkter fra udlandet, som vi ikke ved, hvilke sprøjtemidler eller andre ting der er i.”

Jamen, kære Fru Nørby, du bure vide, at det IKKE er sundt at spise gift, ligegyldigt om den sidder i danske eller udenlandske produkter. Og jeg er hamrende ligeglad med, hvad giften hedder og hvor den kommer fra. Jeg vil bare IKKE have gift i min mad!

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. november 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k å l  m e d  f i n e  f o r n e m m e l s e r

.

.

hverdagsmad

Efter nogle dejlige dage i Rom med sensommervejr, er det blevet hverdag igen.

Men hvad spiser man på en hverdag? Ja, jeg synes jo, at også hverdagsmad skal smage guddommeligt. Så prøv ugens luksus-biksemad. Og en blomkålssuppe er fin som forret.

I næste uge har jeg forslag til et par italienske klassikere.

.

Mark Twain og kålen

Den amerikanske forfatter Mark Twain sagde om broccoli: “Det er jo blot et blomkål, der har fået fine fornemmelser!”

Spørgsmålet er, hvad Mark Twain ville kalde denne nye type blomkål, som er smuk, lysegrøn og nopret.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

pagodekål

Jeg kalder kålen for pagodekål, da jeg synes, at den med sin spidse top minder om Østens pagoder.

I denne uge er kålen dog kommet i blenderen, så den er ikke til at kende. Men den smager dejligt.

Jeg har lige hørt fra Susan i Bruxelles, at kålen hedder romesco. Et smukt navn til en fornem kål.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

blomkålssuppe med croutoner og rosmarin

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

skønne rodfrugter og løg til biksemaden

.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

luksus-biksemad

.

Jeg kalder denne biksemad for luksus, fordi man normalt bruger rester til biksemad.

Her er grøntsagerne bagt i ovnen, og det giver en helt særlig skøn smag. Det er, som om bagningen intensiverer smagen i rodfrugterne.

Proteinerne i biksemaden kommer fra tofu, som her er marineret.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lysegrøn blomkålssuppe med croutoner, mandler og rosmarin

Den lysegrønne blomkålssuppe er dejlig varmende på en kold novemberdag.

Jeg har valgt den nye lysegrønne blomkål til suppen,  men du kan sagtens bruge den gammeldags, hvide.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagt biksemad med tofu

Normalt laves biksemad med rester, bl.a. rester af kød.

Det bruger jeg naturligvis ikke. I stedet har biksemaden fået selskab af marineret tofu. Det giver gode proteiner. Hvis du spiser æg, kan du i stedet placere et spejlæg på toppen af biksemaden.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share