krydret linseret med kokos
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
krydret linseret med kokos
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
250 g linser
150 g løg
100 g frisk kokos
3 spsk rapsolie
400 g hakkede tomater (evt. fra dåse)
2 spsk reven ingefær
½ spsk garam masala
1 spsk stødt koriander
2 tsk gurkemeje
1 hakket chili
4-5 dl grøntsagsbouillon
1 spsk sennepsfrø (kan udelades)
1 citron
frisk koriander
Kom linserne i rigeligt vand og kog dem 10 minutter. Afdryp dem.
Hak løg og det meste af den friske kokos. Svits de to ting i olien, til løgene er bløde. Purér løg og kokos til en tyk pasta.
Varm olien op og tilsæt hakkede tomater og ingefær, de halvkogte linser, krydderierne (undtagen sennepsfrøene) og den hakkede chili.
Hæld 3-4 dl bouillon ved og lad retten simre færdig under låg ca. 10 minutter.
Smag til med salt, sukker og citronsaft.
Rist sennepsfrøene på en tør pande, indtil de springer. Skær det sidste stykke kokos i tynde flager. De kan evt. ristes.
Servér retten med både af citron og drys med sennepsfrø, kokosflager og koriander.
Du kan servere råris, perlebyg eller hel spelt til.
Du kan også, som jeg har gjort, vælge couscous. Grynene skal blot overhældes med kogende vand og trække ca. 5 minutter. Følg anvisningen på pakken. Jeg har desuden vendt letdampede buketter af broccoli i couscousen.
vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift