svensk knækbrød (glutenfrit)
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in brød
sommernattens smil
Når man som jeg var heldig at tilbringe dagene omkring Sct. Hans i Værmland i Sverige, kommer man uvægerligt til at tænke på titlen på Ingmar Bergmans film fra 1954: “Sommarnattens leende”. Heroppe ler natten mere end den sover på denne tid af året. Naturen summer og syder – og ler – i de lyse nætter. Man fornemmer de små skovtrolde, feerne og alferne flagre, hoppe og danse rundt mellem de høje graner og fejre den fagre skærsommer. Hele naturen vibrerer af livgivende energi, og man mærker den rene luft heroppe blandt de store skove og søer.
Jeg var heldig at have denne udsigt fra mit lille værelse i det hyggelige, men basale, bed-and- breakfast-sted hos kunstneren Anna Hedstrand i en gammel, nedlagt jernbanestation.
en svensk perle
Senere, ikke så langt fra Selma Lagerlöfs Mårbacka, som var rejsens mål, boede rejsekammeraten og jeg på et ærkesvensk sted, Sillegården, der rummer al den skandinaviske romantik, man kan ønske sig.
Sillegården har et dejligt køkken, der også indbefatter vegansk og vegetarisk mad. Vi spiste både skønne salater, varme retter og linsebøffer. Men allermest forelskede vi os i Sillegårdens knækbrød.
Svenskerne er jo om nogen verdensmestre i knækbrød, så jeg fik lokket opskriften ud af kokken, og her kommer den til alle jer i Danmark. Knækbrødet er glutenfrit, men jeg må advare: det er stærkt afhængighedsskabende! Til gengæld er det proppet med masser af mineraler, vitaminer og omega 3 fedtsyrer.
sillegårdens knækbrød
her smager knækbrød allerbedst!
Mere klassisk svensk bliver det næppe! Fra verandastuen på Sillegården er der udsigt ud over den store have ned mod søen Fryken. Og i vinduet svæver Nils Holgersen på sin gås på vej til nye eventyr.
Nils Holgersen på nye eventyr
en blomstrende midsommerhave
En kort tur gennem haven bringer os ned til den spejlblanke sø.
Fryken hedder den lange sø, som deler sig i øvre-, mellem- og nedre Fryken med en samlet længde på ca. 80 km.
indendørs emmer det af historie
Hvis det gamle chatol fra 1732 kunne tale, ville vi sikkert høre beretninger om livet på godt og ondt i Værmland, der minder om Selma Lagerlöfs magiske legender. I dag bliver chatollet brugt til servering af morgenmad, kager og kaffe etc. Men prøv bare at lægge øret til …
kunstudstilling
Nogle af husene i den store have rummer skiftende kunstudstillinger.
naturens kunst
svensk knækbrød fra Sillegården (glutenfrit)
100 g fuldkornsmajsmel (det skal ikke være polentamel)
1 1/2-2 dl vand
25 g hørfrø
25 g sesamfrø
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
evt. en håndfuld glutenfri havregryn
flagesalt, fx Maldon
Portionen passer til en bageplade. Men man kan med fordel bage dobbelt portion. Knækbrødet får erfaringsmæssigt hurtigt ben at gå på!
Rør melet ud i 1 1/2 dl vand og lad det stå ca. 15 minutter.
Rør frø og kerner i dejen og tilsæt så meget vand, at dejen kan smøres tyndt ud på en bageplade. Dejen skal have konsistens som en lidt tyk pandekagedej. Den skal ikke være smuldrende, men heller ikke flydende.
Jeg har tilføjet sesamfrø. De er ikke med i den svenske opskrift.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og bred dejen ud på papiret. Glat dejen ud med en spatel eller bagsiden af en ske. Dyp skeen i vand ind imellem. Pres evt. dejen lidt mere ud med fingrene.
Drys lidt flagesalt på dejen.
Bag knækbrødet i en 150 grader varm ovn (varmluftovn) 30-45 minutter. Hold øje med knækbrødet efter 25-30 minutter. Tag det ud af ovnen, når det er gyldent.
Afkøl knækbrødet, bræk det i mindre stykker og opbevar det i en lufttæt kagedåse eller et glas med patentlåg.
tykkere knækbrød
Jeg har også forsøgt mig med et lidt tykkere knækbrød som på billedet ovenfor.
Her skal dejen være så fast, at du kan rulle den ud mellem to stykker bagepapir. Fremgangsmåden er som i opskriften ovenfor, blot skal der ikke så meget vand i dejen.
tilbehør til knækbrødet
Knækbrødet kan sagtens nydes som det er, men jeg fik lyst til at lave et par pestoer som tilbehør. Så har man en dejlig trio til en lille snack eller til velkomstdrinken.
Til venstre er det en korianderpesto (gå frem efter opskriften på grønkålspesto men brug koriander i stedet for grønkål og mandler i stedet for cashewnødder).
Til højre er det en tomatpesto.
Kære Kirsten.
Du skal vide at jeg nyder alle dine opskrifter, og bruger mange af dem.
Jeg har også dine bøger , som jeg gerne giver til værtindegave .
Du er så fantasifuld og kreativ , derfor er dine opskrifter så dejlige.
God sommer .
Venlig hilsen
Hanne Brix
Kære Hanne,
Tusind tak for din søde hilsen. Jeg bliver rigtig, rigtig glad, når andre kan bruge mine frembringelser. Faktisk arbejder jeg jo med maden, fordi jeg ikke kan lade være. Men det er SÅ dejligt, hvis jeg kan glæde andre. Og så er jeg selvfølgelig også glad for at høre, at du bruger mine bøger som gave. TAK for det hele!
Kh Kirsten
Kirsten denne opskrift ser perfekt ud. 🙂 Glæder mig til at bage disse knækbrød.
Kan det passe at de skal have hele 45 min på 150 gr. ?
Rigtig god weekend. 🙂
Opskriften er i al fald nem, Wanda. Og så kan du lave knækbrødet helt tyndt eller lidt tykkere. Og ja, det skal bage ca. 45 minutter, men hold gerne øje med det undervejs. Det skal være tørt og gyldent.
God fornøjelse,
Kh Kirsten
Ok så er det afklaret 🙂 TAK
God weekend.
Knus Wanda
God weekend til dig også.
Kh Kirsten
Kære Kirsten. Tak for endnu en super opskrift.
Jeg gik straks i gang med bagningen og brugte i mangel af majsmel en rest fuldkornsrismel og boghvedemel. Var spændt på resultatet, men det blev fint. Jeg forsøger at anvende alle rester og bruger dine opskrifter som inspiration. Har i dag købt fuldkornsmajsmel og næste bagning bliver med dette mel. Har ligeledes købt koriander til pesto. Lyder også som et lækkert tilbehør til knækbrødene. Uhm!
Kærlig hilsen mona
Kære Mona,
Mange tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du kan lide knækbrødet, og ikke mindst, at du har mod på eksperimenter. Ofte kan produkter byttes ud med andre, og det er selvfølgelig, som du skriver, nyttigt, når man vil undgå madspild.
Man man jo i øvrigt lave mange smags-variationer ved at tilsætte tørrede krydderurter, spidskommen, jomfru i det grønne, chili etc.
Jeg håber, at også pestoen vil falde i din smag!
Kh Kirsten
Kære Kirsten tak for opskriften som perfekt for mig med cøliaki. Og så elsker jeg ture til Sverige og håber at opleve de skønne steder du har besøgt. Marianne
Kære Marianne,
Ja, det er vanskeligt at lide af cøliaki, så det er dejligt at høre, at du er glad for knækbrødet. Jeg er selv lidt afhængigt af det. For mig er det en slags slik!
Og så kan jeg bestemt anbefale Værmland. Der er meget smukt. Og svenskerne er langt fremme med mad til allergikere.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy