Kirstenskaarup.dk

knækbrødArkiv

fredag

1

juli 2016

10

KOMMENTARER

svensk knækbrød (glutenfrit)

Skrevet af , Posted in brød

 

sommernattens smil

Værmland.solnedgang

Når man som jeg var heldig at tilbringe dagene omkring Sct. Hans i Værmland i Sverige, kommer man uvægerligt til at tænke på titlen på Ingmar Bergmans film fra 1954: “Sommarnattens leende”. Heroppe ler natten mere end den sover på denne tid af året. Naturen summer og syder – og ler – i de lyse nætter. Man fornemmer de små skovtrolde, feerne og alferne flagre, hoppe og danse rundt mellem de høje graner og fejre den fagre skærsommer. Hele naturen vibrerer af livgivende energi, og man mærker den rene luft heroppe blandt de store skove og søer.

Jeg var heldig at have denne udsigt fra mit lille værelse i det hyggelige, men basale, bed-and- breakfast-sted hos kunstneren Anna Hedstrand i en gammel, nedlagt jernbanestation.

 

en svensk perle

sillegården.skilt

Senere, ikke så langt fra Selma Lagerlöfs Mårbacka, som var rejsens mål, boede rejsekammeraten og jeg på et ærkesvensk sted, Sillegården, der rummer al den skandinaviske romantik, man kan ønske sig.

 

selma_citat_oppet

 

sillegården.huset-fra-haven

Sillegården har et dejligt køkken, der også indbefatter vegansk og vegetarisk mad. Vi spiste både skønne salater, varme retter og linsebøffer. Men allermest forelskede vi os i Sillegårdens knækbrød.

Svenskerne er jo om nogen verdensmestre i knækbrød, så jeg fik lokket opskriften ud af kokken, og her kommer den til alle jer i Danmark. Knækbrødet er glutenfrit, men jeg må advare: det er stærkt afhængighedsskabende! Til gengæld er det proppet med masser af mineraler, vitaminer og omega 3 fedtsyrer.

 

sillegårdens knækbrød

knækbrød,-svensk.2

her smager knækbrød allerbedst!

sillegården.rød-stue

Mere klassisk svensk bliver det næppe! Fra verandastuen på Sillegården er der udsigt ud over den store have ned mod søen Fryken. Og i vinduet svæver Nils Holgersen på sin gås på vej til nye eventyr.

 

Nils Holgersen på nye eventyr

sillegården.nils-holger

 

en blomstrende midsommerhave

Sillegården.valmuer

En kort tur gennem haven bringer os ned til den spejlblanke sø.

 

sillegården.søen

Fryken hedder den lange sø, som deler sig i øvre-, mellem- og nedre Fryken med en samlet længde på ca. 80 km.

 

indendørs emmer det af historie

sillegården.skab

Hvis det gamle chatol fra 1732 kunne tale, ville vi sikkert høre beretninger om livet på godt og ondt i Værmland, der minder om  Selma Lagerlöfs magiske legender. I dag bliver chatollet brugt til servering af morgenmad, kager og kaffe etc. Men prøv bare at lægge øret til …

 

kunstudstilling

sillegården.udstilling

Nogle af husene i den store have rummer skiftende kunstudstillinger.

 

naturens kunst

sillegården.roser

 

svensk knækbrød fra Sillegården (glutenfrit)

knækbrød.svensk

100 g fuldkornsmajsmel (det skal ikke være polentamel)

1 1/2-2 dl vand

25 g hørfrø

25 g sesamfrø

50 g solsikkekerner

50 g græskarkerner

evt. en håndfuld glutenfri havregryn

flagesalt, fx Maldon

 

knækbrød. svensk.1

Portionen passer til en bageplade. Men man kan med fordel bage dobbelt portion. Knækbrødet får erfaringsmæssigt hurtigt ben at gå på!

Rør melet ud i 1 1/2 dl vand og lad det stå ca. 15 minutter.

Rør frø og kerner i dejen og tilsæt så meget vand, at dejen kan smøres tyndt ud på en bageplade. Dejen skal have konsistens som en lidt tyk pandekagedej. Den skal ikke være smuldrende, men heller ikke flydende.

Jeg har tilføjet sesamfrø. De er ikke med i den svenske opskrift.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og bred dejen ud på papiret. Glat dejen ud med en spatel eller bagsiden af en ske. Dyp skeen i vand ind imellem. Pres evt. dejen lidt mere ud med fingrene.

Drys lidt flagesalt på dejen.

Bag knækbrødet i en 150 grader varm ovn (varmluftovn) 30-45 minutter. Hold øje med knækbrødet efter 25-30 minutter. Tag det ud af ovnen, når det er gyldent.

Afkøl knækbrødet, bræk det i mindre stykker og opbevar det i en lufttæt kagedåse eller et glas med patentlåg.

 

tykkere knækbrød

knækbrød,-svensk.3

Jeg har også forsøgt mig med et lidt tykkere knækbrød som på billedet ovenfor.

Her skal dejen være så fast, at du kan rulle den ud mellem to stykker bagepapir. Fremgangsmåden er som i opskriften ovenfor, blot skal der ikke så meget vand i dejen.

 

tilbehør til knækbrødet

koriander.tomatpesto

Knækbrødet kan sagtens nydes som det er, men jeg fik lyst til at lave et par pestoer som tilbehør. Så har man en dejlig trio til en lille snack eller til velkomstdrinken.

Til venstre er det en korianderpesto (gå frem efter opskriften på grønkålspesto men brug koriander i stedet for grønkål og mandler i stedet for cashewnødder).

Til højre er det en tomatpesto.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

sprødt lavashbrød fra Mellemøsten

Skrevet af , Posted in brød

lavashbrød fra Mellemøsten

Dette ældgamle brød stammer fra Mellemøsten, og det er formentlig et af verdens ældste brød. I Mellemøsten ser man på brød som en gave fra Gud. Det forstår jeg godt, for brød er en vidunderlig fødevare. Jeg kan dårligt forestille mig en dag uden “det daglige brød”.

Brød er ufattelig mange ting. Hver slags lige guddommelig til sin bestemte ret eller anledning – hvis brødet er bagt med kærlighed og gode råvarer.

Dette brød smagte jeg for nylig i London. På den skønne Restaurant Nopi i Soho fik jeg et lavashbrød, og det inspirerede mig til selv at gå i gang.

Lavash er et sprødt, tyndt brød, der kan holde sig i månedsvis, men mine lavash er faldet anderledes ud, end dem jeg fik på restauranten. Hos Nopi havde man bagt brød, der var mere som knækbrød eller kiks, mens min opskrift er en slags sprødt fladbrød, som har været kendt og bagt over store dele af verden i umindelige tider.

I gamle dage i Mellemøsten, når man bagte lavash, bagte man ofte til flere måneder ad gangen, fordi det tørre, sprøde brød kan holde sig længe, blot pakket ind i et linnedklæde.

Traditionelt bages lavash i en lerovn, en såkaldt tonir, næsten som man bager chapatti i en tandooriovn i Indien.

Lavash kan spises som tilbehør til supper eller salater, men de er også fine til dips. I London fik jeg lavash sammen med en harissakrydret gulerodsdip.

 

lavashbrød

gær på størrelse med en ært

2 ½ dl lunkent vand

½ tsk sukker

1 tsk salt

100 g grahamsmel

ca. 300 g hvedemel

sesamfrø

nigellafrø

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker og salt.

Rør grahamsmelet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Kom så meget hvedemel i, at dejen kan æltes glat og elastisk. Ælt dejen grundigt igennem og lad den hæve tildækket ca. 2 timer.

Ælt dejen igen og lad den hæve endnu ½-1 time.

Del dejen i ca. 10 lige store dele. Tril dem til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 2 mm.

Du kan lave runde brød, eller du kan lave aflange som en skosål, ca. størrelse 46.

Drys med sesam- og nigellafrø og rul dem godt ned i dejen med kagerullen.

Brødene skal bages i bunden af ovnen. Hvis du har en pizzasten så sæt den i ovnen og tænd ovnen på 225 grader. Læg folie i bunden af ovnen eller på bagestenen, når ovnen har nået de 225 grader.

Bag et par brød ad gangen, til de er gyldne, 5-8 minutter.

Hvis du ikke har en pizzasten, bages brødene på folie direkte i bunden af ovnen. De skal bage et par minutter længere, end hvis du bruger en bagesten.

 

tip

Hvis du vil være sikker på, at nigella- og sesamfrø ikke drysser af brødene, så pensl dem med sammenpisket æggehvide, inden du drysser frøene på.

En af bloggens læsere, Ilona, foreslår, at man smører brødene med kartoffelmel rørt ud i vand, inden frøene drysses på.

Jeg har afprøvet metoden, og frøene bliver siddende, til gengæld bliver brødene ikke så sprøde, som de skal.

Vil man være helt sikker på, at frøene ikke drysser af og at brødene også bliver sprøde, foreslår jeg derfor, at man ælter dem med ind i dejen.

 

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 45, sund mad forebygger diabetes

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________Hvis

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


v i d e n s k a b e l i g t  b e v i s


ny forskning fra Harvard University

Forskere ved Harvard University har netop fastslået, at vegansk mad forebygger diabetes.

Ud af en gruppe på 40.475 deltagere har man undersøgt 2.689 tilfælde af diabetes. 

Undersøgelsen viste, at man kan reducere sin risiko for at udvikle diabetes med 70% ved at spise vegansk og med 53% ved at spise vegetarisk, i begge tilfælde forudsat at den grønne mad kombineres med motion.

De gode nyheder kan man læse om i det seneste nyhedsbrev fra Vegetarforeningen. Tilmeld dig nyhedsbrevet her – og få mange flere informationer om mad, etik og sundhed.

Læs mere om undersøgelsen her og

Science newsline letter


gå ikke over åen efter vand

Forskningen fra Harvard er dog for så vidt gammel viden. Det er bare ikke alle, der hører efter – desværre. Mange vil hellere sluge en pille end ændre madvaner. Men gode nyheder kan som bekendt ikke høres for tit.

Men faktisk var jeg medforfatter til den bog, der også påviser disse fakta. Bogen udkom i januar i år og hedder “Det helbredende køkken”.

Bogen bygger på danske undersøgelser og tidligere amerikansk forskning i mad og diabetes 2.

Bogen er blevet en stor succes og er netop kommet i 4. oplag.

“Det helbredende køkken” indeholder mange gode råd om at undgå diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Læs mere om bogen her.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. november 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f o r k æ t r e d e  k a r t o f f e l


ny nordisk (kartoffel) mad

Kartoflen er en knold, som bør være at finde i den nye nordiske mad. 

Selv om vi ikke har spist kartofler i nær så mange år som rodfrugter og kål, regner vi den alligevel blandt vore nationale grøntsager. 

Og godt det samme. Kartofler har ganske vist ry for at være fedende, men det er bare dårlige rygter!

Kartoflen er et fantastisk næringsmiddel. Den indeholder kun 87 kalorier pr. 100 g, og så er den smækfyldt med C-vitamin og er en fremragende kilde til kalium.

Desuden indeholder kartofler B1- og B6-vitaminer.


kartofler og tang

Hvis man vil have et skud gode næringsstoffer, så spis kartofler med tang. Tang er rigt på mineraler, så de to er et godt match.


kartoffelsalat med tang

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. november 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n o r d i s k  s l a n k e m a d


forsøg med gamle danske produkter

Under Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet har man i et årstid forsket i effekten af at spise det, der nu kaldes ny nordisk mad, i forhold til vægttab.

Et hold forsøgspersoner har spist traditionel mad, og en anden gruppe har spist gamle danske grøntsager som kål og rodfrugter og vilde planter som brændenælder og skvalderkål.

Efter et år har man nu kigget på effekten af den sunde kost, og det viser sig, at forsøgspersonerne har tabt sig markant i forhold til den traditionelt spisende gruppe, og der ses også forbedringer i kolesterol- og blodsukkerniveau.


vælg de gedigne rodfrugter

Der er altså al mulig grund til at kaste sig over de dejlige grøntsager og grove kornprodukter. Enhver, der spiser de gode gamle, danske rodfrugter, ved hvor skønt de mætter, og hvor dejligt de smager.

Snup fx en lasagne af rodfrugter med tomatpesto.


lasagne af rodfrugter med tomatpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s ø n d a g  e r  b a g e d a g


supernemt knækbrød

Af en eller anden grund virker det uoverkommeligt at bage knækbrød, og så er sandheden, at man ikke kan bage noget nemmere.

Jeg har denne opskrift fra min gode bekendt Søren Ørum på Samsø. Han er en gudsbenådet kok  (og knækbrødsbager!) – og har givet mig lov til at rundkaste opskriften.

Skal du alligevel have gang i ovnen i dag, så prøv dette grove knækbrød, som er lynhurtigt lavet og som lynhurtigt får ben at gå på!


knækbrød med kerner og frø

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


r e n  b a r n e m a d 


lær børnene at lave mad

Under halvdelen af danske børn lærer at lave mad viser en ny undersøgelse fra FDB Analyse. Børnene kan hverken skrælle en kartoffel eller lave en salat. 

Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, at børnene lærer at lave mad, men hvis de endelig er med i køkkenet, får de kun lov at lave de mest basale ting. Og smageskeen når fx sjældent frem til børnene. 


madmæssig analfabetisme

De manglende kundskaber hos børnene har store sundhedsmæssige konsekvenser, for hvordan agerer de senere i et køkken, når de ikke har lært at navigere blandt bageforme og gryder.

Alt imens vi hiver færdigvarer ned fra hylderne bliver vi federe og federe. Undersøgelser viser klart, at de mennesker, der laver mad fra bunden er de mindst overvægtige.

Danmark er et af de lande, hvor vi bruger færrest penge på mad. Vi har simpelt hen fået amputeret vores smagsløg. Bare det er billigt, er det godt.

En klog kone har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød”. Desværre gælder det også for smagen på al anden mad.


børn elsker at ælte dej

Hvorfor ikke lade børnene bage deres eget pitabrød og stege deres egne falafler? Det er ren barnemad og noget børnene er vilde med.

Se opskrifterne her:

Opskrift på pitabrød

Opskrift på falafler

Opskrift på tzatziki      


pitabrød med falafler og tzatziki


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. november 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o m e g a  3


det forkætrede fedt

Det er ikke godt at spise for meget fedt, men det er heller ikke godt at spise for lidt!  Og det skal være den rigtige slags fedt, for det er vigtigt at undgå mættet fedt fra animalske produkter og transfedtsyrer (hærdet fedt).

Læs mere om fedtstoffer her: http://www.ama-tips.dk


omega 3 og omega 6

Der er nogle fedtsyrer, som omega 3 og omega 6, som vi skal spise for at kroppen kan fungere. 

Det er ikke svært at få tilstrækkeligt med omega 6, men man skal være lidt mere på dupperne for at få tilstrækkeligt med omega 3.

Omega 3 fedtsyrer findes især i hvedekim, hørfrø, valnødder, rapsolie og sojabønner (samt i fede fisk).


sojabønner

Når man ikke spiser fisk (eller kød), får man mange proteiner fra bønner, især sojabønner. Da det også er her, der findes de gode omega 3 fedtsyrer, kan det være relevant at vælge hummus af edamamebønner som pålæg eller tilbehør ind imellem. Og det burde ikke være noget propblem, for det smager skønt.

Edamamebønner er sojabønner i bælge, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med orientalske varer.


hummus af edamamebønner


Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. november 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b r u g  h o v e d e t



gammel nordisk mad

Ny nordisk mad er i vælten i øjeblikket, ja, der er nærmest gået inflation i begrebet.

Men egentlig er der mere tale om gammel nordisk mad. Kål hører fx til vores allerældste grøntsager her i landet, og det er dejlig vintermad.

De faste kåltyper som hvidkål og savoykål kan holde sig lang tid i køleskabet eller et andet køligt sted, og det kan være praktisk, for der er masser af mad i sådan et dejligt hoved.

Hvidkål er billig mad, hvidkål er sund mad – og hvidkål er smagfuld mad.

Og så er hvidkål alle kalorietællendes drøm: 100  g kål indeholder 26 kalorier, A-, B-, C- og E-vitaminer samt kalk.


et hvidkålshoved rummer mad til hele ugen

I denne uge står menuen på hvidkålsdolmere (men du kan også bruge spidskål eller savoykål).

Til denne ret er det kun de yderste blade af kålhovedet, der bruges. Det betyder, at der er mad til flere dage.

Dagen efter kan du snitte halvdelen af kålhovedet til en hvidkålssalat, fx en lækker coleslaw –  og næste dag kan du snitte resten og komme det i en suppe med masser af løg og hvidløg, kartofler, gulerødder, persillerødder og finthakket grønkål. Det er en fryd for både øje og smagsløg.


pasta til forret


pasta og svampe

klæder hinanden godt. Jeg regner med, at der endnu er kantareller at få, men skulle de have pakket sammen for i år, kan du bruge helt almndelige champignon i stedet.

En pastaret er hurtig mad, og mad som de fleste kan lide.

På billederne er det den hvide pasta, men jeg anbefaler at du vælger en fuldkornspasta. Det mætter mere og er bedre for blodsukkerbalancen.



n i e l s  h a u s g a a r d  o g  d y r e n e


Niels Hausgaard i ny dansk dokumentarfilm

En ny dansk dokumentarfilm om vores mad – med bl.a. Niels Hausgaard – er på vej. Filmen viser sammenhænge og alternativer til det danske industrilandbrug.

Målet er at forbedre situationen for dyrene, jorden og naturen.

Det er en af de mange spændende ting, man kan se på det nye site: www.vegetarnettet.dk.

Klik på billedet, hvis du vil se traileren til den nye film.

Jeg skal advare: der er stærke billeder, som kan ødelægge din appetit!



___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pappardelle med kantareller

Hvis det er slut med kanarellerne for i år, smager pastaen også dejligt med champignon eller andre svampe. 

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kåldolmere med sur/sødt fyld og sennepssovs

Hvidkål er en grøntsag, der ikke gør meget stads af sig selv, men her bliver den løftet op i en anden vægtklasse med det lækre fyld og den pikante sovs.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share