Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

UncategorizedArkiv

mandag

13

marts 2017

8

KOMMENTARER

blomkålssuppe med stegte svampe og hvidløgsristede sesamfrø

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

forår i suppeskålene – en skefuld lys velsmag

 

Endelig, endelig: foråret så sagte kommer. Sammen med lyset stiger lysten til lettere mad og lyse farver på bordet. Derfor har jeg lavet en lys blomkålssuppe med svampe serveret i forårslyse farver. Jeg har kommet svampe både i suppen og på toppen, men svampene i suppen gør den en anelse mørkere. Så hvis du ønsker en jomfruelig hvid suppe, så undlad at komme svampe i suppen og rist i stedet dem alle og læg dem på suppen, når den serveres.

.

brug blomkål eller romanescokål

Jeg har valgt den klassiske hvide blomkål til suppen, men ønsker du en forårsgrøn suppe, så brug i stedet den nyere sort, romanescokål. Smagen er næsten den samme i de to typer kål.

Du kan også vælge broccoli, så bliver suppen blot mørkere. Eller som Mark Twain sagde: “broccoli er ikke andet end blomkål, der har fået fine fornemmelser!”

.

hippiernes flæskesvar

De ristede sesamfrø med hvidløg er med til at sætte præg og smag på suppen og bør ikke udelades. Og du kan roligt lave en stor portion, for de får hurtigt ben at gå på, og de kan bruges som drys på mange andre supper og salater.

Dengang der var ungdomsoprør og hippier til, og den forrige grønne bølge rullede over landet sidst i 60’erne, kaldte man de ristede sesamfrø for vegetarenes flæskesvær.

.

blomkålssuppe med stegte svampe og hvidløgsristede sesamfrø

(4 personer)

50 g skalotteløg

8 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

150 g kartofler

400 g blomkål

ca. 1 l grøntsagsbouillon

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

krydderurter, fx basilikum, koriander og/eller skovsyre

ristede sesamfrø:

1 spsk kokos- eller sesamolie

4 spsk sesamfrø, evt. både brune og sorte

1 fed hvidløg

flagesalt

.

Hak skalotteløg, 4 fed hvidløg og halvdelen af svampene. Svits de tre ting for rask varme i 2 spsk olie, til løgene er let gyldne.

Skær kartoflerne og blomkålsstokken i små terninger. Skær blomkålen i små buketter. Skær pæne blade i strimler. Gem ca. 2 dl blomkål og sæt dem til side.

Hæld bouillonen i gryden og tilsæt kartofler og blomkål. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Lad suppen afkøle lidt og blend den.

Riv 1-2 spsk af den gule citronskal. Smag suppen godt til med salt, peber, citronskal og evt. et nip sukker.

Rist de sidste svampe: skær svampene og de sidste 4 fed hvidløg i skiver. Rist dem ved rask varme og tilsæt 1 spsk citronsaft. Drys med lidt salt og peber. Sæt svampene til side.

Opvarm 1 spsk olie og rist sesamfrøene. Tilsæt presset hvidløg og et drys flagesalt. Rist til frøene er gyldne og hvidløget stegt. Smag til med salt.

Riv den resterende rå blomkål til ”sne”.

Servering: varm suppen op, hæld den i 4 tallerkener eller skåle og læg lidt ristede svampe i suppen. Drys med sesamfrø og blomkåls”sne” samt krydderurter efter smag og behag.

.

.

og så lidt pral …

Skulle du have fået smag for mere suppe, kan jeg fortælle, at mine nye bog, Supper & Co., har fået fine anmeldelser. Politiken har fx givet bogen 5 hjerter.

Blomkålssuppen ovenfor er helt ny og derfor ikke med i bogen, men den indeholder omkring 100 andre veganske opskrifter på mange slags skønne supper samt tilbehør som brød, pestoer, drys, spirer etc.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

20

februar 2016

34

KOMMENTARER

æltefrit grydebrød – grundopskriften

Skrevet af , Posted in Uncategorized

 …

20. februar 2016

.

brødet der lykkes – hver gang!

brødbøger.1

succes for brødbøger – også i udlandet

De to bøger, jeg har udgivet om det æltefri grydebrød, “Verdens bedste brød” og “Det æltefri grydebrød”, er tilsammen udkommet i 20.000 eksemplarer i Danmark.

I sidste uge udkom så “Det æltefri grydebrød” i Tyskland, Norge og Sverige.  For at fejre begivenheden får du her grundopskriften på det fantastiske, æltefri brød.

Ud fra denne grundopskrift kan du skabe en lang række brød efter din egen smag. Du kan tilsætte forskellige kornsorter, frø, kerner, grøntsager etc. Med denne dej kan du også bage ciabattaboller, foccacia, pizzaer etc. på en almindelig bageplade. I “Det æltefri grydebrød” er der masser af ideer til spændende brød, som du ikke kan mislykkes med.

Der ER ikke noget brød som det æltefri: superenkelt at bage og med en luftig krumme og en knasende skorpe. Uhmmm …

Brote_FAS_14022016

Hvis du klikker på linket ovenfor, kan du læse interviewet med mig i “Frankfurter Allgemeine” i forbindelse med udgivelsen i Tyskland.

 

grunddej 5

grundopskrift på grydebrød

½ tsk gær

½ l vand

3 tsk salt

½ tsk råsukker

ca. 650 g hvedemel (op til halvdelen kan erstattes af groft mel) + ekstra til samling af dejen

olie til hæveformen

 

bagt i 2 liters form

.
grundbrød.2

Denne grunddej er udelukkende med hvidt hvedemel. Af smags- og sundhedsmæssige grunde vil jeg dog anbefale, at du også bruger grovere mel som fuldkornshvedemel, grahamsmel, groft speltmel, durummel, havregryn, fuldkornsrugmel, kerner, frø, nødder etc. Erstat f.eks. en fjerdedel eller halvdelen af det hvide mel med en grovere meltype.

Jo større andel af groft mel, desto grovere og tungere bliver brødet. Det helt lette brød opnås med hvedemel alene.

Du kan tilsætte mere eller mindre salt efter smag og behag. Den angivne mængde i opskriften er til den lave side.

Grydebrød er velegnede til frysning. Efter optøning bør de varmes i ovn eller på brødrister.

  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.
  1. Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.
  1. Dæk skålen med et klæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.
  1. Hæld den nu temmelig flydende dej ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Drys med mere mel. Brug en spatel til at folde dejen med. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og derfor tilsættes lidt mere hvedemel.
  1. Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.
  1. Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.
  1. Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så lad ovnen stå endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen er gennemvarme.
  1. Tag gryden eller formen ud af ovnen (pas på fingrene!!!) og drys lidt mel i bunden. Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.
  1. Bag brødet 30 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.
  1. Bag brødet færdigt endnu 15-20 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.

Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.

  1. Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.

 

grundbrød nyt foto s 7.1

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

2

november 2015

4

KOMMENTARER

yin-yang squash med spicy currysovs

Skrevet af , Posted in Uncategorized

 ..

 

squash med svampe/bønnefyld og stærk kokossovs

yin-yang-squash.1

 

Jeg har igen fået fat i endnu en stor basse af en squash, faktisk så stor at der er mad nok til flere personer. Jeg har lavet en del squashretter i sommeren løb, og da jeg altid er opsat på at skabe nye retter, blev det denne gang til squash med fyld. Som de ligger dér på bagepladen, synes jeg de ligner yin-yang tegnet. Deraf navnet på retten.

Squash er en tilbageholdende grøntsag hvad angår smag, så jeg har lavet et fyld med krydret og lidt chili-stærk smag, og den tilhørende kokossovs er også af den “skrappe” type.

Hvis du selv dyrker squash, kan du måske stadig høste store frugter. Men du kan bruge squash i enhver størrelse,

Squashene bages i ovnen, mens fyldet laves, så selv om der er mange ingredienser, tager det ikke lang tid at lave de fyldte squash.

Squashrette har masser af smagsnuancer, bl.a. fra gurkemeje – et antiinflammatorisk krydderi, som er en fast bestanddel af krydderiblandingen karry – og så bruges det i øvrigt også til farvning af buddhistiske munkes orange rober. Men her i retten gør gurkemejen et rigtig godt job, da der er meget der tyder på, at gurkemeje er både kræfthæmmende og immunstyrkende. Husk at gurkemeje altid skal varmebehandles og tilsættes lidt friskkværnet peber, for at alle de gode stoffer kan blive virksomme.

 

yin-yang squash med rød currysovs

1 stor squash eller flere små, ca. 3/4 kg

75 g løg

4 fed hvidløg

evt. 1 chili

5 kardemommekapsler

4 spsk kokosolie eller olivenolie

1/2 spsk kanel

1/2 spsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

200 g aubergine

1 rød peberfrugt

100 g østershatte eller andre svampe

100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

2-3 limefrugter

1 håndfuld spinatblade eller små stykker grønkål

1 håndfuld basilikum, gerne thailandsk

sovs:

2 1/2 dl tyk kokosmælk

2 tsk rød currypasta (købes i orientalske butikker)

4 spsk hakkede, saltede jordnødder

 

yin-yang-squash.ingrediens

Der er mange sunde og lækre ting i squashretten

 

Skær squashen/squashene igennem på langs. Udhul squashene og hak det udtagne med mindre det kun er kerner.

Læg squashene i en ovnfast form og sæt dem i en 200 grader varm ovn. En stor squash bages 15-20 minutter. Mindre squash bages 10-15 minutter.

Lav imens fyldet:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne fra chilien).

Tag frøene ud af kardemommkapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde, til de dufter. Tilsæt olie, løg, hvidløg og chili. Svits til løgene er let gyldne.

Kom kanel, gurkemeje og peber i gryden.

Skær auberginen i små terninger og rist dem med ved rask varme 3-4 minutter.

Skær peberfrugten i små terninger og skær svampene i strimler.

Kom peberfrugt, svampe og bønner i gryden sammen med saft af en limefrugt. Svits 3-4 minutter.

Tilsæt de grønne blade og basilikum og vend rundt i fyldet endnu et øjeblik.

Smag til med salt og sukker og evt. mere limesaft.

 

yin-yang-squash.lime

Lav sovsen: varm kokosmælken op i en gryde og tilsæt 1-2 tsk currypasta. Smag til med salt, råsukker og limesaft.

Du kan lave fyldet i forvejen og lave retten færdig, lige inden den skal serveres.

Fordel fyldet i de bagte squash og varm dem op i ovnen. Servér squashene drysset med jordnødder og currysovsen separat. Giv også gerne både af limefrugt til samt kogte hele speltkerner, brune ris eller linser.

 

yin-yang-squash

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share