Kirstenskaarup.dk

vegetarisk og vegansk mad

UncategorizedArkiv

søndag

15

december 2019

0

KOMMENTARER

paté med varme krydderier – låge nr. 15 i julekalenderen

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, julemad, Uncategorized

.

her får alle en mandel!

Pateer og postejer er plantespisernes foretrukne til julefrokosten eller julemiddagen. Der ligger rigtig mange forskellige ideer til begge dele her på bloggen. Du kan finde dem ved at benytte søgefeltet th.

Hvis du er til mad, der er godt krydret, noget der leder tankerne hen på et mellemøstligt, duftende krydderimarked, skal du prøve denne paté. Den giver helt andre smagsoplevelser end den valnøddepaté, jeg har foreslået som årets julepaté.

Pateen er dækket af mandelflager, så hav hellere en mandelgave parat til alle! Hvis det er i overkanten af julehumøret, kan du sagtens drysse med sesamfrø i stedet – eller med nøddeflager.

.

bortfløjet and

Jeg har kaldt pateen for bortfløjet and, fordi der kun optræder den and, der udgør formen.

Se opskriften på pateen her.

Samme sted finder du forslag til nogle små, lækre “hapsere”, der passer fint som tilbehør til et glas velkomst-vin.

.

fin til frokostbordet

Hvis du foretrækker en mere traditionelt smagende paté til juleaften, kan denne spicy udgave passe fint til en julefrokost. Hvis den ikke kun skal nydes som pålæg på et stykke rugbrød, kan du servere en tomatsovs til.

.

grov tomatsovs

Se opskrift på tomatsovsen her.

.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

7

december 2019

0

KOMMENTARER

faux gras med pærekompot og ristet brød – 7. låge i julekalenderen

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

en festlig forret – til jul eller nytår

Dagens låge – den syvende – kommer med en meget lækker lille forret. Det drejer sig om plantespisernes udgave af den med rette stærkt udskældte foie gras, altså lever fra gæs eller ænder, der bliver tvangsfodrede, indtil deres forstørrede lever kan “høstes” til luksusspisen, foie gras. Dyrene lider kolossalt under denne praksis med skader på indre organer og ben, der til sidst ikke kan bære dyrenes tunge vægt.

Hvis du ikke helt ved, hvad tvangsfodringen medfører, kan du læse mere her.

.

luksus uden lidelse

Jeg har serveret faux gras’en i små patentglas, men “postejen” kan sagtens anrettes på en tallerken sammen med den lune pærekompot, se nedenfor. Eller den kan lægges direkte på et stykke ristet brød.

Faux gras’en er en lille eksklusiv ret, der passer lige godt som forret til julemiddagen eller til nytårsfesten. Og den vil helt sikkert også tage kegler til en julefrokost.

.

Du kan se opskriften på faux gras’en og kompotten her.

.

lun pærekompot

En lun pærekompot fuldender den lille lækkerbid.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

15

november 2019

0

KOMMENTARER

rødbedesalat med japansk sesamdressing

Skrevet af , Posted in Uncategorized

.

den enkle rødbede optimeres med skøn dressing

En helt almindelig rødbede kan forvandles til en super lækker salat, når den serveres med en japansk gomadressing.

Goma betyder sesam på japansk, og grundlaget er netop ristede sesamfrø. Dressingen er vanvittig lækker og stærkt vanedannende. Heldigvis kan goma bruges som dip eller sovs til mange andre retter end salat.

.

rødbedesalat med japansk gomadressing 

(4 personer)

½ kg rødbeder

ca. 10 cm kinaradise

frisk koriander

gomadressing:

25 g sesamfrø

ca. 2 spsk tamari (soja)

3 spsk mayonnaise (jeg har brugt tofunaise)

2 tsk kryddereddike eller citronsaft 

1-2 spsk ahornsirup

ca. 1 spsk ristet sesamolie (kan erstattes af anden olie)

.

Kog rødbederne møre, 20-40 minutter afhængig af størrelsen. Hvis du har ovnen tændt, kan du i stedet bage rødbederne i ovnen.

Flå rødbederne og skær dem i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Du kan også skære rødbederne i terninger eller andre faconer.

Skær kinaradisen i skiver eller terninger.

Arrangér rødbeder og kinaradise på et fad. Drys med frisk koriander.

Rist sesamfrøene på en tør pande, til de er gyldne.

Knus frøene i en food processor og tag dem over i en skål.

Tilsæt tamari, mayo, eddike, sirup og olie. Smag dressingen godt til. Rør evt. 1-2 spsk vand i.

Dryp lidt goma på salaten og servér resten til separat.

.

Salaten kan nydes som tilbehør til mange retter, fx de japanske pandekager, okonomiyaki.

.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share