Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

smørrebrødArkiv

fredag

9

september 2022

0

KOMMENTARER

SKAARUPS SKØNNE SPAREKØKKEN: kantareller og nødder på to måder

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, Skaarups skønne sparekøkken, småretter, smørrebrød

.

hent svampe og nødder gratis i naturen

Mit sparekøkken fortsætter, og jeg vil gerne i dag vise, at billig – nærmest gratis – mad både kan være smuk og meget velsmagende.

Når der skal spares penge og energi, er det værd at huske på, at man året rundt kan hente gratis mad i naturen. Her i efterårsmånederne er det især svampe, nødder og bær.

Svampene har indtil nu ligget og luret nede i skovbunden på grund af tørken. Men er du en af dem, der samler svampe og har fået regn de seneste dage, så burde de små guldklumper stå og lette på hatten her i weekenden.

Så kan du få en luksuriøs, næsten gratis forret eller frokostret – eller et stykke lækkert smørrebrød. Jeg har brugt kantareller her, men det fungerer på samme måde, hvis du skulle være heldig at komme hjem med Karljohan’er.

Er du slet ikke svampesamler, så brug købte østershatte i stedet. De er overkommelige i pris.

.

guldrandede nødder 

Svampene er guld. Nødderne er guld med + på fantastiske næringsstoffer.

Hasselnødderne er ved at være klar til høst, valnødderne kan godt lige bruge en uge eller to mere.

Begge slags nødder indeholder antioxidanter og mange vitaminer og mineraler. Indholdet af fytokemikalier styrker hjernen og forbedrer kredsløbet. Også indholdet er gode fedtsyrer er værd at lægge mærke til. Valnødder indeholder især Omega 3 og 9 fedtsyrer, der forebygger hjerte-karsygdomme og regulerer kolesterolet.

Nødder passer perfekt til svampe, men finder du dem ikke i naturen, kan du naturligvis købe dem tørrede, så er retten dog knap så billig.

.

tortillas som tarteletskaller

De små majstortillas, jeg har brugt som tarteletskaller her, købes i pakker med 10 stk.

Ideen til at bruge tortillaerne til små tærter eller tarteletter har jeg fået af min gode ven og kollega, Anette Harbech Olesen (Mad for livet). Anette bager tortillaerne med fyld som små tærter.

Det er en nem måde at få glutenfrie tærter eller tarteletter på, men er dit budget meget stramt, kan du også bage tarteletter selv. Så skal du bare tjekke, hvornår strømmen er billigst, se mine spareråd her.

Så skal du bare efter, hvornår strømmen er billigst..

sæt tortillaerne i en muffinsform eller små metalforme

Du kan folde tortillaerne og sætte dem i smurte muffins- eller metalforme. Du kan også fore formene med stykker af bagepapir, så hænger “tarteletterne” ikke i.

Hvis du vil undgå at tænde ovnen, så steg tortillaerne et øjeblik på panden og fold svampefyldet ind i pandekagen.

.

et stykke med flødekantareller og hasselnødder

Her er flødekantarellerne brugt til et stykke smørrebrød. Jeg har sat et tykt stykke ristet surdejsbrød i en af de runde metalforme og presset kantareller og hakkede hasselnødder sammen ovenpå.

.

kantareller i god form

Her er kantarellerne blot presset sammen i metalformen, som forsigtigt er fjernet.

Det er en lækker lille forret eller frokostret.

.

kantareller med valnødder eller hasselnødder i tarteletter eller som smørrebrød

(4 personer)

10-12 majstortillas (købes i bl.a. COOP’s butikker)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g kantareller (evt. østershatte)

1 spsk citronsaft

1 spsk frisk timian

½ dl hakket persille

2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

evt. lidt maizenamel

en håndfuld friske valnødder og/eller hasselnødder

Bag først majspandekagerne til små tarteletter. Sæt dem i en smurt muffinsform eller små metalringe.

– Eller steg tortillaerne et øjeblik i olie på en pande.

.

Bag tarteletterne i en 190 grader varm ovn ca. 10 minuter. Tag evt. tarteletterne ud af formene og bag dem lidt ekstra i bundene, hvis de er for bløde.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien nogle minutter, til løgene er bløde.

Tilsæt kantarellerne og citronsaften.

Svits til kantarellerne er bløde.

Kom de to krydderurter på panden sammen med fløden.

Kog fløden lidt ind og smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Hvis du ønsker fløden lidt jævnet, så tilsæt lidt maizenamel rørt ud i vand.

Tilsæt hakkede valnødder, hvis du vil bruge kantarellerne til tarteletter.

Tilsæt hakkede hasselnødder, hvis du vil lave smørrebrød af kantarellerne – eller omvendt.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

29

august 2022

2

KOMMENTARER

fiskefri “fiske”frikadeller med remoulade eller sennepsdressing

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, smørrebrød

.

… man kan kalde dem fuskefrikadeller

Hvilken dansker er ikke vokset op med kød- eller fiskefrikadeller? Jeg er, og frikadeller er godt forankret i vores gener i dette land.

Men nye tider kræver nye løsninger. Nu må det være slut med at torturere grise, køer og fisk, for at hakke dem til plukfisk og ende som en frikadelle. Sådan skal vi ikke behandle vores medskabninger.

Heldigvis er det supernemt og lækkert at lave frikadeller med mange forskellige slags planter, grøntsager, bønner etc. Jeg har faktisk skrevet en hel bog om dette emne: “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”. Der er dog ingen fuske-frikadeller med i bogen. Det råder jeg bod på her.

.

nu er det nemt at finde jackfruit

Jackfruit er en genial plante til bl.a. frikadeller og postejer, men også mange andre plantebaserede retter, bl.a. rillette af jackfruit.

Hidtil har man skullet løbe langt for at finde den anvendelige frugt. Men nu lancerer firmaet NatureSource tre typer jackfruit på dåse, to med smag og en naturel. Jeg har brugt den naturel, der kaldes “young and tender” til disse frikadeller.

Man kan også være heldig at finde jackfruit frisk i nogle supermarkeder og i butikker, der handler med asiatiske varer.

.

jackfruit – en ordentlig basse

Jeg synes, det er rart at vide, hvordan ting ser ud, før de lander i en dåse eller en pakke i supermarkedets frysedisk.

Disse store frugter hænger på et jacktræ, som jeg har fotograferet i Indien, hvor frugten er en meget almindelig råvare.

Jacktræet er i familie med figen, multebær og brødfrugt. Jacktræet bærer de største træfrugter, vi kender, op til 55 kg kan de veje.

Jackfruit er meget mineralrig, bl.a. indeholder den kalk og magnesium, desuden C-vitamin  og en masse gavnlige plantefibre.

.

det er måske en smule fishy?

Det evindelige spørgsmål for plantespisere er, om maden skal smage af kød/fisk eller ej. Selv har jeg ikke brug for animalsk smag, tværtimod, men nogle af dem, der ændrer spisevaner til en bæredygtig kost, vil gerne spise noget, der minder om det, de kender.

Nu er fisk ikke specielt nemt at forvandle til plantemad. Jeg har brugt blendet tang og plantebaseret østerssovs, som leverer lidt fiskesmag. Men du kan sagtens nyde frikadellerne, selv om du ikke synes, de smager som en klassisk fiskefrikadelle.

.

remoulade eller sennepsdressing?

Du kan servere kogte kartofler eller andre grøntsager til “fiske”frikadellerne. Og så kan du vælge imellem en hjemmelavet remoulade eller en dressing af mayo og sennepsfrø.

På billedet ovenfor er mayo smagt til med let ristede sorte sennepsfrø, men du kan også smage til med en grov dijonsennep.

.

“fiske”frikadeller som højtbelagt smørrebrød

Her er frikadellerne landet på et gedigent stykke rugbrød. Smørrebrødet er pyntet med sennepsmayo, salat, snittet grønt fra forårsløg, radiser og en citronbåd.

Med lidt mindre pynt er frikadellerne velegnede i madpakken.

I min nye bog “Grønt smørrebrød” findes mere end 100 andre opskrifter på smørrebrød (kan bl.a. købes hos Saxo.com)

.

fiskefri “fiske”frikadeller

(ca. 8 frikadeller)

1 ark noritang

200 g kogte kartofler

50 g skalotteløg

1 fed hvidløg

evt. 50 g persillerod, evt. pastinak

150 g afdryppet jackfruit

1 spsk hakkede kapers

2 spsk klippet dild

2 spsk hakket persille

1 spsk plantebaseret østerssovs (købes i butikker med orientalske varer, men kan udelades)

salt, friskkværnet peber

ca. 50 g rasp

olie til stegning

Hold tangpladen over et blus, fx et gasblus eller et stearinlys. Lad pladen blive ”sprød”.

Findel tangpladen i en kaffemølle eller køkkenmaskine.

Mos kartoflerne med en gaffel.

Hak løgene og pres hvidløget.

Riv persilleroden groft på et rivejern.

Del trevlerne i jackfruiten og hak den hårde del fint.

Rør tang, løg, persillerod, jackfruit, kapers, dild, persille og østerssovs i kartoflerne.

Rør farsen grundigt sammen og smag godt til.

Tilsæt så meget rasp, at farsen bliver fast.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile koldt en halv times tid, evt. længere.

Form 8 frikadeller med en ske og steg dem gyldne i godt varm olie.

Steg frikadellerne 5-6 minutter på hver side.

Du kan også bage dem på en plade i ovnen.

.

hjemmelavet remoulade

grofthakket remoulade

(4 personer)

100 g blomkål

100 g gulerødder

100 g squash

100 g spidskål eller hvidkål

1 stilk bladselleri

purløg

marinade:

1 dl æbleeddike

ca. 50 g rørsukker

salt

mayo:

1 1/2 dl mayo (heraf evt. 1/2 dl afdryppet planteyoghurt) –  se opskrift på plantemayo her

2 tsk gurkemeje

1 tsk Colemanns sennep (kan erstattes af dijonsennep)

1/2 tsk karry

2 spsk finthakkede kapers

2 spsk finthakkede cornichoner

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær alle grøntsagerne i meget små stykker.

Bring eddiken i kog med sukkeret. Smag til med sukker og salt.

Læg grøntsagerne i lagen og lad den simre 2 minutter. Afkøl grøntsagerne i lagen.

Lav mayoen eller brug en færdigkøbt. Rør mayoen med gurkemeje, sennepspulver, karry, kapers og agurker.

Smag godt til med salt, peber, sukker og evt. mere sennepspulver og/eller karry.

Afdryp grøntsagerne og pres al lagen ud. Rør grøntsagerne og klippet purløg i mayoen og smag til igen.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share