Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

25

marts 2022

0

KOMMENTARER

fransk klassiker med kartoffellåg – jackfruit Parmentier

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

fra basismad til gourmet

Mens vi utålmodigt venter på de nye danske kartofler, kan vi passende lave en kartoffelmos af de gamle. Den sprøde mos gemmer her på en lækker sammenkogt ret.

Hvis du holder af kartofler, er du sikkert stødt på navnet “Parmentier”. Det optræder nemlig ofte i forbindelse med retter, der indeholder noget med kartofler. Således også denne ret, der er bagt med et sprødt låg af kartoffelmos.

.

først ville vi slet ikke spise dem

Kartoflen kom til Europa midt i 1500-tallet, hvor spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Det var dog først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

.

Parmentier gik forrest i Frankrig

Antoine Augustin Parmentier (1737-1813) var fransk militærlæge, næringsmiddelforsker og agronom. Han er kendt for at indføre kartoflen i Frankrig, og i dag er han verdenskendt for at give navn til mange forskellige retter med kartofler.

Parmentier arbejdede også på at erstatte hvede med kartofler i brød. Det er en idé, der måske ikke er så fjern i dag, hvor vores hvede på grund af en tragisk krig igen er under pres. Nu er det svært at erstatte al mel med kartofler i bagværk, så jeg foreslår, at vi i første omgang slutter med at sende kornet gennem dyrene. Det vil i ét hug afskaffe verdens sultproblemer.

Men et kartoffelbrød kan bestemt anbefales, fx Draculas kartoffelbrød fra Transsylvanien. Du kan fx servere det til denne ret.

.

grøntsagerne er parate til kartoffellåget

Man kan vælge lige netop de grøntsager og de proteiner, man har lyst til i denne ret.

Jackfruit kan fx erstattes af mere proteinrige produkter som tofu eller tempeh. Også bønner, linser eller kikærter fungerer fint her.

.

fyldet bagt med kartoffellåget

Den bagte ret får et dejligt sprødt og gyldent “låg” af kartofler og ost.

.

jackfruit Parmentier

(4 personer)

kartoffelmos:

¾ kg melede kartofler

4 spsk olivenolie

ca. 1 dl plantefløde

evt. reven planteost

grøntsager:

200 g løg

1 helt hvidløg

2 spsk olivenolie

2 laurbærblade

400 g gulerødder

2 stilke bladelleri

250 g blomkål

evt. 1 dl hvidvin (kan udelades)

1 dåse hakkede tomater, 400 g + evt. lidt grøntsagsbouillon

200 g jackfruit (kan erstattes af tofu, tempeh, bønner, linser etc.)

1 bdt persille, evt. timian

16  sorte oliven

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Lav først kartoffelmosen: skræl kartoflerne og kog dem møre i vand, der netop dækker.

Mos kartoflerne i en kartoffelpresser eller brug en gaffel.

Rør mosen med olie og så meget fløde, at den bliver tilpas lind. Smag godt til med salt og peber.

Skær løgene i både. Bevar hvidløgsfeddene hele.

Svits de to slags løg og laurbærbladene i olie 5-6 minutter, til løgene er bløde.

Skær gulerødderne i terninger og bladsellerien i skiver. Del blomkålen i små buketter.

Kom grøntsagerne i gryden og tilsæt hvidvinen. Lad den koge ind og kom tomaterne med væde i gryden.

Lad retten simre 5 minutter, hvis du vil bevare grøntsagerne med lidt bid, ellers kan du lade dem simre 15-20 minutter.

Del jackfruiten i strimler (eller skær tofu eller tempeh i små terninger) og kom dem i retten sammen med hakket persille og oliven (fjern evt. sten).

Hæld retten i et ovnfast fad og bred kartoffelmosen ud på toppen. Du kan evt. sprøjte den på i et pænt mønster.

Dryp med lidt olivenolie og drys evt. med revet ost.

Bag parmentieren i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 35 minutter. Tænd evt. for grillen de sidste minutter for at få overfladen gylden.

.

.

Share

fredag

18

marts 2022

0

KOMMENTARER

tærte med selleribund og bagte rødbeder, karamelliserede skalotteløg og dildcreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

retur til rødderne – det er stadig sæson for de underjordiske

Her er en tærte på en lidt anden måde end den, du sikkert plejer at lave med en bund af dej.

Her er bunden tynde skiver af selleri. Den smager dejligt og er samtidig en gave til glutenallergikerne.

.

rødder der rykker

Nogle grøntsager er kønnere end andre. Nogle er virkelig ucharmerende. Andre må man sætte tænderne i straks. De byder sig uden videre til og giver nærmest af sig selv ideer til en ny ret.

Anderledes er det med selleri og rødbeder. De gør ikke meget væsen af sig. Når jeg står med en selleriknold og et bundt rødbeder i hånden, er det ikke altid lige til at se, hvad de kan bibringe af store smagsoplevelser. Derfor bliver jeg gang på gang glædeligt overrasket over, hvad både selleri og rødbeder formår med lidt kærlig omsorg.

Når jeg tænker på, hvor meget grøntsager før i tiden blev mishandlet og dødkogt, kan jeg godt forstå, at der stadig er fordomme mod mad med grøntsager. Det er ærgerligt, for det er jo her alle de store smagsoplevelser og sundheden findes.

Når selleri og rødbeder bages, bevarer de ikke blot deres smag, den fortættes også. Sammen med de søde karamelliserede løg og de mange fed hvidløg, udgør de en fin smagsoplevelse, der burde kunne lokke solen frem, selv på en overskyet dag.

.

selleriskiverne kan bages på to måder

Skiverne skæres tyndt på et mandolinjern. Da jeg startede med at bage sellerien til tærtebunden, bagte jeg skiverne i små tærteforme. Men skiverne krymper rigtig meget, når de bages, så det er klogt at forbage dem på en bageplade først. Og bag rigeligt.

Du kan selvfølgelig også bruge en helt almindelig tærtebund af dej. Der ligger mange opskrifter på tærter på bloggen. Søg på tærte i søgefunktionen i højre side.

.

store eller små tærter

Som sagt kan du bage tærterne i små portionsforme – eller i én stor. For at få så mange næringsstoffer om bord som muligt, har jeg drysset med frisk hakket grønkål. Creme fraiche-dippen tilfører ekstra smag og syrlighed.

.

tilføj protein

Tærten er pakket med vitaminer og mineraler, men er lidt svag på protein-siden. Servér derfor en salat til med bønner eller med korn.

Du kan også riste en portion kogte kikærter eller bønner og drysse dem på tærten inden serveringen, se nedenfor. Eller du kan bruge de ristede kikærter i en salat.

De sprøde kikærter et et fint modspil til de bløde rodfrugter.

.

tærte med selleribund og bagte rødbeder, karamelliserede skalotteløg og dildcreme

(4 personer)

1 lille selleri, ca. 600 g

olivenolie

20 fed hvidløg

600 g rødbeder

2 tsk tørret timian

2 tsk tørret oregano

12 ”banan” skalotteløg, evt. alm. runde

4 spsk ahornsirup eller anden sirup

2 dl havre-cremefraiche eller anden cremefraiche

salt, friskkværnet peber

2 blade grønkål eller 4 spsk klippet dild

1 håndfuld frisk timian

evt. et par håndfulde ristede kikærter, se nedenfor

.

Skær sellerien i meget tynde skiver på et mandolinjern. Du skal bruge flere skiver end du tror, fordi sellerien ”krymper” lidt, når den bages.

Læg selleriskiverne på bagepapir på en bageplade og pensl dem med olivenolie.

Bag skiverne i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter afhængig af tykkelsen. Vend evt. skiverne en gang undervejs. Tilsæt de pillede hvidløgsfed de sidste 5 minutter af bagetiden.

Skær rødbederne i tynde både og læg dem på bagepapir på en bageplade. Vend dem i lidt olivenolie og drys de tørrede urter på.

Bag rødbederne ved 200 grader 20-25 minutter afhængig af tykkelsen.

Svits de pillede skalotteløg i 2 spsk olie til de er gyldne. Læg låg på gryden, mens de simrer 6-8 minutter. Vend dem et par gange.

Hæld siruppen ved og lad løgene simre endnu 6-8 minutter eller til de er møre.

Sæt cremefraichen til afdrypning i et kaffefilter.

Beklæd fire små tærteforme – eller én stor – med selleriskiverne. Fordel rødbedebådene i et pænt mønster ovenpå.

Skær skalotteløgene igennem og fordel dem på tærten sammen med hvidløgene.

Du kan lave retten færdig hertil i god tid.

Rør cremefraichen med finthakket grønkål eller klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Sæt tærten i ovnen ved 200 grader ca. 10 minutter, inden den skal serveres.

Dryp med cremefraichen eller servér den til separat.

Drys med rigeligt frisk timian – og evt. ristede kikærter (du kan selvfølgelig også bruge helt almindeligt kogte kikærter).

 .

ristede kikærter

et par håndfulde udblødte eller kogte kikærter

1 spsk kokos- eller olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

2 tsk røget paprika, evt. alm. paprika

tørrede chiliflager efter smag

salt

.

Du behøver ikke at koge kikærterne, før du rister dem, men de skal udblødes 7-8 timer. Du kan også bruge kikærter fra dåse – eller måske har du en pose kogte kikærter liggende i fryseren.

Varm olien op på en pande med spidskommen, paprika, chili og et lille drys salt.

Tilsæt kikærterne (helt tørre og uden væde), og rist dem til de er gyldne og sprøde.

Du kan også nyde kikærterne som en lille snack. Men pas på: de kan skabe afhængighed!

..

Share

fredag

11

marts 2022

14

KOMMENTARER

frikadeller med grov remoulade

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, smørrebrød

.

100% hjertemad 

Man kan godt kalde disse frikadeller for hjertemad. Det er de nemlig på flere måder. Dels kan de laves med palmehjerter, dels er de gode for (hjerte)sundheden, og dels bruger man hjertet, når man vælger plantemad i stedet for kød.

.

at smage – eller ikke smage – af kød

Behovet for protein verden over er stigende. Men kloden er ikke i stand til at levere de enorme mængder protein fra dyr. Hvis vi mennesker selv skal være her på planeten, må vi gå over til proteiner fra planter. Det indser nu også de store kødfabrikanter.

Verdens største af slagsen, JBS i Brasilien, har netop lanceret en vegansk “kylling”. Det er godt nyt for de milliarder af kyllinger, der frister korte og lidelsesfyldte liv.

Den plantebaserede “kylling” findes som strimler og som en slags kotelet og er fremstillet af ærte- og risprotein, der er fermenteret sammen med shiitakesvampe. Produkterne skulle angiveligt smage som kylling.

Men så er det jeg ikke kan være med. Jeg synes det er fantastisk, at der kommer gode plantebaserede proteinprodukter på markedet, men hvis de smager bare det mindste af kød, må jeg sige nej tak.

I det hele taget foretrækker jeg mere naturlige proteiner, som jeg selv kan sætte smag på. Det er disse plantefrikadeller et eksempel på. Hvis du vil have ekstra proteiner i frikadellerne, kan du tilsætte 100 g kogte linser til farsen. Så får du en større portion.

Diskussionen om plantebaseret mad skal ligne og smage som kød er en fortløbende diskussion. Hvad synes du?

.

billig mad

Er budgettet stramt – og de stadig stigende fødevarepriser snærende – kan jeg også anbefale plantefrikadeller. Du kan næppe finde billigere mad, der samtidig er lækkert, sundt og klimavenligt.

.

med dild og remoulade

Frikadellerne kan nydes med kogte kartofler og sovs, hvis du er til det traditionelle. Jeg har valgt en rå, grov remoulade.

.

med sennepssovs og bagte jordskokker

Frikadellerne kan også serveres med bagte jordskokker og en sovs smagt til med ristede sennepsfrø eller dijonsennep. Her er yderligere drysset med valnødder. Uden at en ret skal ende som en rodebutik, er det værd at tænke på, hvor mange lækre næringsstoffer, der kan tilføjes for at optimere det samlede måltid.

.

højtbelagt smørrebrød

Frikadeller er også populære på smørrebrød, både det højtbelagte og det mindre prangende i madpakken.

A apropos smørrebrød kan jeg glæde dig med, at min nye bog, “Grønt smørrebrød”, nu er ved at gå i trykken. Bogen har været længe undervejs, men nu udkommer den medio maj.

Frikadellerne her kan fryses, så du kan lave en stor portion. Det er rart at have et lille lager af frikadeller som pålæg – eller til middagsret på en travl dag, hvor du kan hente en portion frikadeller i fryseren. Varm dem evt. op i ovnen.

Smørrebrødet ovenfor er med salatblade, frikadeller, rå remoulade, marineret rød spidskål og fennikel samt brøndkarse.

..

frikadeller med grov remoulade

(10-12 stk.)

1 dåse palmehjerter eller bambusskud (280 g drænet vægt)

100 g rå kartoffel

2 forårsløg med grøn top

4 fed hvidløg

50 g hasselnødder

75-100 g havregryn

ca. 2 spsk kikærtemel eller hvedemel

1 bdt dild

evt. 1-2 spsk dijonsennep

salt, friskkværnet peber

olie til stegning

.

Skær palmehjerter eller bambusskud og kartoflen i mindre stykker.

Hak hvidløgene og snit forårsløget. Hak nødderne groft.

Kom grøntsagerne i en food processor sammen med nødder, havregryn og mel.

Blend ingredienserne til en fars. Den skal ikke være alt for findelt.

Tag farsen over i en skål og tilsæt om nødvendigt flere havregryn og/eller mel.

Klip dilden og rør den i farsen.

Smag godt til med sennep, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen igen. Måske skal der tilsættes lidt flere havregryn, men farsen er forholdsvis lind.

Form 10-12 frikadeller med melede hænder og sæt dem på en pande med godt varm olie. Skru lidt ned for varmen og steg frikadellerne, ca. 8 minutter på hver side.

rå remoulade

1 dl mayo

citronsaft

1 tsk gurkemeje

 salt, friskkværnet peber

2 spsk finthakket rå gulerod

2 spsk finthakket rå squash

2 spsk finthakket rå blomkål

2 spsk finthakket bladselleri, gerne med top

 

Lav mayoen og smag den til med citronsaft, salt, peber og gurkemeje.

Rør grøntsagerne i mayoen og smag til igen.

. 

Share