Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

9

juli 2021

2

KOMMENTARER

farserede løg med chunky tomatsovs

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

fyld de bamsebuttede løg

Nu er det ved at være sæson for store nye løg. Og løg kan bruges til meget mere end bund i en sovs eller suppe – eller statist i en salat eller på et stykke smørrebrød. Løg kan også udgøre en fin hovedret.

Løgene kan fx bruges i en tærte, men de er også lækre med fyld. Er du heldig at have en rest paté eller postej – eller plantefars i det hele taget, er den velegnet som fyld, men retten er også hurtig at lave med farsering som i opskriften.

..

Hvis du bruger de rigtig store, runde løg, som jeg har gjort her, så skær dem igennem i to halvdele og bag dem halvfærdige, inden du fylder dem med farsen.

Har du derimod mindre eksemplarer, så skær toppen af og kom fyldet ned i løget, når det er halvbagt og udhulet. Sæt toppen på og bag løgene færdige.

Du kan naturligvis bruge alt muligt andet fyld end det, jeg foreslår her. Hvis du i søgefunktionen th. leder efter “frikadeller” eller “bøffer”, kommer der mange opskrifter på plantefars.

I min bog “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” er der også en lang række opskrifter på plantefars.

Men måske står du selv med en rest fars, som du kan bruge til dette formål. Du kan også lave dobbelt portion plantefars, hvis du alligevel laver fars til frikadeller eller bøffer. Gem i givet fald halvdelen og brug det til disse løg næste dag.

Hvis du er mere til linsefyld i løgene, så se opskriften her.

Disse former for fyld kan også bruges til farsering af tomater, squash, auberginer, kål etc.

.

Jeg bruger løg i stort set alle retter – måske lige med undtagelse af desserter! Løg er fantastiske til at give smagsmæssig rygrad i en ret, men de kan sandelig også klare sig helt fremme i geledderne. Løg kan med stor fornøjelse spises som hovedret. Det håber jeg, du vil give mig ret i, når du har smagt disse farserede løg.

.

romescosovs

En grofthakket spansk tomatsovs, romesco, med nødder og mandler passer fint til de fyldte løg. Og nye kartofler kan man jo altid spise!

.

farserede løg med tomatsovs

100 g perlespelt eller andre hele korn

4 store løg, ca. 600 g

olivenolie

50 g hel boghvede

1/2 dl plantefløde

3 spsk fintsnittet estragon (eller anden krydderurt efter smag)

50 g fuldkornsrismel, majsmel eller kikærtemel

1-2 spsk misopasta (se evt. om miso her)

tamari

citronsaft

salt, friskkværnet peber

.

Kog kornene møre i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp kornene og blend dem let, fx med en stavblender.

Skær store løg igennem og læg dem i et smurt ovnfast fad med skærefladen nedad.

Hvis du bruger flere mindre løg, så bag dem hele og skær senere toppen af.

Pensl løgene med olivenolie og forbag dem i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Tag de inderste 3-4 lag ud af de halve løg (eller skær toppen af mindre løg og tag noget af ”indmaden” ud).

Hak det udtagne løg og rør det sammen med kernerne, det meste af boghveden (gem 3-4 spsk til pynt), plantefløde, estragon, mel og misopasta (rør evt. misoen ud i lidt plantefløde eller vand, hvis den er meget fast). Tilsæt også et par spsk olie.

Rør fyldet godt sammen og smag til med tamari, citronsaft, salt og peber. Fyldet skal virkelig smage af noget.

Top fyldet op i de halve løgskaller (eller udhulede løg) og pres de resterende boghvedekerner ned i farsen.

Hvis du har fyld til overs, så bag det i en form for sig. Det passer fint som pålæg.

Dryp med lidt olivenolie og bag løgene færdige endnu 15-20 minutter.

Drys med lidt mere estragon ved serveringen.

.

.

Share

fredag

2

juli 2021

10

KOMMENTARER

nye kartofler fortjener en mandelfrikadelle

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, pålæg

.

frikadeller, nye kartofler og salat på udsigtsbænken

I de lune sommeraftner er det en særlig glæde at nyde maden udendørs. Jeg har en gammel bænk, hvor blomsterne holder af at stikke hovederne op mellem brædderne. Så har naturen selv klaret bordpynten.

Her kan jeg nyde både maden og den smukke udsigt over fjorden. Mad smager nu engang ekstra dejligt ude i naturen. Ikke mindst på en lun sommeraften. Jeg er betaget af de lyse, magiske sommeraftner, hvor det kun er mørkt nogle timer, før lyset atter viser sig på himlen.

.

en rigtig luksus-frikadelle

Hvis man er lidt snobbet eller selvoptaget, er man en frikadelle. Disse mandelfrikadeller er faktisk lidt fine på den, synes jeg. Det kan virke som luksus at lave frikadeller af mandler. Men for at fejre de lyse nætter må der gerne ligge lidt ekstra lækkert på tallerknen.

.

frikadeller og nye kartofler

Nye kartofler kogt til perfektion fortjener en lækker frikadelle. De udgør sammen med salaten og frikadellerne en rigtig sommeraften-middag.

.

frikadeller med fornuft

Men mandeltræer kræver vand for at trives. Nogle steder meget vand. Så hvordan er det lige? Kan vi overhovedet tillade os at spise mandler? Fx har man i Californien problemer med mandeldyrkningen, fordi der falder for lidt regn. Det er et problem for vandforsyningen i staten. Andre steder er det langt mindre problematisk.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du sagtens spise mandler med god samvittighed.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.650 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med protein for at kunne høste mandler. Der skal ikke afbrændes regnskov og dyrkes sojabønner eller korn for at producere mandler. Mandeltræerne skal bare have vand. De lever heller ikke deres liv indespærret i en kummerlig stald.

Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød? Til disse mandelfrikadeller bruges fx 100 g mandler. Det vil nok være vanskeligt at lave 12 kødfrikadeller af 100 g kød.

.

salat med masser af urter 

Du kan spise mange slags salater til frikadellerne. Jeg har her valgt en salat af fintsnittet spidskål, strimlede tomater og letdampet broccoli. Desuden krydderurter som koriander, mynte og persille. Og så er der pyntet med spiselige blomster.

Hvis du vil have dyppelse til frikadellerne, så rør lidt mayo eller yoghurt sammen med plantefløde og smag til med sennep og tamari. Det er en lækker og lynhurtig sovs.

.

mandelfrikadeller

(10-12 frikadeller)

200 g røde linser

50 g solsikkekerner (kan erstattes af kogte hvedekerner, perlespelt etc.)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

100 g mandler

citronsaft

2 spsk friske timianblade eller fintsnittet salvie

50 g havregryn

1-1 ½ dl havrefløde

salt, friskkværet peber, evt. tamari

hvedemel, boghvedemel, majsmel eller andet mel

.

Kog linserne møre i vand, der dækker, ca. 15 minutter. Hæld evt. overskydende væde væk.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Hvis du vælger korn i stedet, så kog 50 g af den valgte kornsort og kog kernerne ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i lidt olie, til de er gyldne.

Hak halvdelen af mandlerne fint. Hak den anden halvdel lidt grovere.

Kom linser, løg, 2 spsk citronsaft, krydderurter, havregryn og fløde i en food processor. Kør farsen til den er sammenhængende.

Rør mandlerne og solsikkekernerne  i farsen. Hvis du har valgt hele korn, så rør dem i farsen nu.

Smag godt til med salt, peber og evt. lidt tamari. Du kan også tilsætte flere krydderurter.

Lad farsen hvile et kvarters tid og vurdér konsistensen. Du skal kunne forme frikadeller med hænderne. Tilsæt om nødvendigt flere havregryn – eller mere fløde, hvis farsen er for fast.

Form 10-12 store flade frikadeller. Vend dem i mel.

Steg frikadellerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

.

Share

mandag

28

juni 2021

0

KOMMENTARER

sprød polenta med nye kartofler, gulerødder og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

solgylden og sprød – lækre proteiner

Når man spiser plantebaseret, har man brug for masser af ideer til proteinrige retter.

Det er stadig sådan, at de fleste mennesker i verden får deres proteiner fra animalske kilder (proteiner kaldes populært for kroppens byggesten og bruges i mange processer til opbygning og vedligehold af kroppen).

At vælge proteiner fra animalske kilder er en meget dårlig idé. En stor del af ødelæggelsen af klima og natur (og vores egne kroppe) skyldes et alt for stort indtag af proteiner fra kød. Især kød fra firbenede dyr er stærkt belastende. Det betyder ikke blot store lidelser for dyrene, men det betyder også en langsom kvælning af klimaet og naturen, fordi vi sender enorme mængder planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem.

.

Majs er en vigtig proteinkilde – især i Sydamerika

.

Mennesker skal selvfølgelig selv spise de proteinrige planter. Det kræver op mod 10 kg planter at producere 1 kg kød. Det holder jo ikke!

Hvis vi skal indfri vores grønne klimamål, er der ingen vej uden om en drastisk nedskæring af vores kødindtag. I øjeblikket sender vi 80% af planteavlen i Danmark gennem dyr, før vi spiser dem. Det holder jo ikke!

Det ligger tungt med politisk handling. Derfor må vi tage sagen i egen hånd. Det kan vi bl.a. gøre ved at være gode eksempler for vores kødspisende venner. Hvis du har gammeldags spisende venner, der er åbne for at være med til at redde klima og natur, så servér lækre planteproteiner for dem. Vis dem, hvor smuk og lækker plantebaseret mad er. Og giv dem gerne adressen på min blog: www.kirstenskaarup.dk. Her kan alle abonnere gratis på ideer til mad, der smager skønt og samtidig er med til at sikre vores fremtid på planeten. Fortæl dem også gerne, hvordan kroppen får en helt ny lethed med den grønne mad. Lad os alle sprede det grønne budskab som ringe i vandet. Men det haster. Det er dig og mig, der må drive den grønne omstilling.

Den eneste bivirkning ved plantebaseret mad er, at den er stærkt vanedannende.

.

lækre grønne proteiner

Og proteiner skal vi have. Tidligere anbefalede man 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det anses nu for at være i overkanten, og rigtig mange danskere får langt flere proteiner, hvilket er en stor belastning for kroppen – og ikke mindst for naturen og klimaet.

Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man er ny i plantespisernes vidunderlige verden. Der er ganske vist proteiner i meget af det, vi spiser, også i grøntsager. Men vi skal som plantespisere være opmærksomme på dagligt at spise proteinrige produkter som bønner, linser, kikærter, kornprodukter, majs, ærter, quinoa, frø og kerner som mandler, valnødder og hasselnødder. Produkter som tofu og tempeh, fremstillet af sojabønner, indeholder flere proteiner end kød.

Disse gyldne majsterninger er yderligere proteinberigede med linser eller quinoa.

.

sæsonens måske sidste asparges

Du kan spise majsterningerne til alle mulige slags grøntsager. Se på dem som et alternativ til plantebøffer eller -frikadeller. Jeg har valgt årets sidste asparges sammen med nye kartofler og gulerødder som tilbehør.

En misosovs passer perfekt til retten. Se om de sundhedsmæssige kvaliteter i miso.

.

sprøde polentatern med nye kartofler, gulerødder, asparges og misosovs

(4 personer)

polentafirkanter:

100 g linser eller quinoa

100 g polentamel

4 dl grøntsagsbouillon

2 fed knuste hvidløg

4 spsk gærflager (kan evt. udelades)

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

200 g løg

4 spsk olivenolie

300 g nye, kogte kartofler

250 g letkogte gulerødder

250 g asparges

ærteskud eller løvstikke

misosovs:

2 tsk misopasta

2 dl havrefløde

1 økologisk citron

tamari

.

Kog linser eller quinoa i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp linser eller quinoa, hvis der er vand tilbage. Sæt dem til side.

Pisk polentamelet ud i den kogende bouillon. Pisk i polentaen, til den tykner. Se evt. om kogetid på pakningen.

Tilsæt linser eller quinoa til polentaen, før den bliver for fast. Kom også hvidløg, evt. gærflager og olie i grøden. Pisk det godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Bred polentaen ud i en firkant med en højde på 1 1/2 -2 cm. Lad polentaen stivne en times tid – eller til dagen efter.

Inden serveringen: skær polentaen ud i firkanter. Pensl dem med olie og grill eller steg dem gyldne på begge sider.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien et par minutter.

Skær kogte kartofler og gulerødder i skiver. Skræl hvide asparges og skær dem i to-tre stykker.

Tilsæt grøntsagerne til løgene og steg dem, til de er let gyldne. Drys med salt og peber.

Rør misoen ud i 1 spsk meget varmt vand. Rør det i fløden og smag til med tamari, citronsaft, lidt reven skal samt peber.

Servér sovsen separat til grøntsager og polentaterninger.

.

Share