Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

21

november 2025

13

KOMMENTARER

gammeldaws hvidkålssuppe – skøn mad i november

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

.

gammel klassiker spicet op

Når budgettet er stramt, leverer et hvidkålshoved en masse god og gedigen mad som denne suppe – og den kan spises enten som forret eller hovedret, afhængig af portionens størrelse.

Hvidkålssuppe er gammeldags bondemad og noget, som tidligere alle med en kålgård havde råd til at spise. Måske derfor hænger der en aura af fattigdom og kedelig kållugt omkring et hvidkålshoved.

Det vil jeg gerne ramme en pæl igennem med denne suppe.

.

klog kone er god at gæste



Da trangen til en gammeldags hvidkålssuppe overmandede mig, konsulterede jeg min samling af gamle kogebøger. En af dem, der havde gode ideer, var Johanne Ottosen (1864-1921), i bogen om rationel ernæring og madlavning fra 1908. Her har hun et par velsmagende forslag til ingredienser i retter med hvidkål. Den ene er kardemomme, og den anden er valnødder.

Begge ting overraskede mig. Men de passer perfekt sammen med hvidkål. Jeg havde en forestilling om, at kardemomme for mere end 100 år siden var noget meget eksotisk, og at salt, peber og kanel stort set var de eneste smagsgivere, man brugte dengang.

Men Johanne Ottosen var en klog og fremsynet ernæringsekspert omkring det forrige århundredskifte.

Johanne var født i Norge, men voksede op i USA. Forældrene rejste til det adventistiske Battle Creek Sanatorium i Michigan, som blev ledet af J.H. Kellogg, der er mest kendt i Danmark som opfinderen af corn flakes. Johanne blev uddannet som sygeplejerske og studerede ernæring og diætetik. Senere blev hun gift med den danske læge Carl Ottosen, og sammen var de med til at grundlægge Skodsborg Kuranstalt.

Parret arbejdede i det hele taget for sundhed og dermed også for vegetarisk mad, både til raske og syge. De stod også bag lanceringen af forskellige plantebaserede erstatninger for kød. Virksomheden bag de nye produkter, der var drevet af adventisterne, blev senere til firmaet Nutana.

.

suppe er et varmt knus på en kold dag

Supper hører til min yndlingsmad. En velsmagende suppe er som et varmt knus til hele kroppen. Men hvad der også tæller for mig er, at en suppe er hurtig af lave, og så kan man tilsætte grøntsager med mange forskellige næringsstoffer. Det betyder, at man kan lave et lukullisk måltid med en suppe, der er både antiinflammatorisk og antioxidant. Og så er suppe lynhurtig mad: Det hele koges i én gryde på under 1/2 time.

.

spis overvægten væk

En suppe som denne er virkelig kalorielet, hvilket kan være godt at vide for de mere end 50% af Danmarks befolkning, der er overvægtige.

Overvægt er et enormt helbredsmæssigt problem, men med grøntsagssupper kan man nemt, billigt og uden afsavn smide en hel del kilo, mens man dag for dag bliver sundere og sundere. Både grøntsager og væske giver dejlig mæthed i lang tid samtidig med, at der stort set ikke behøver at være fedtstof i en suppe.

.

al slags kål kan bruges

Denne suppe kan laves med både hvidkål, savoykål og spidskål. Og du kan også tilsætte andre kål som rosenkål, blomkål og/eller broccoli.

Jeg har valgt linser som protein, men de kan erstattes af alle slags bønner eller kikærter.

Når jeg vælger at tilsætte grøntsagerne lidt ad gangen, er det fordi, jeg godt kan lide, at der er lidt bid i fx gulerødderne. Ønsker du en suppe, hvor grøntsagerne er kogt lidt ud, kan du tilsætte dem sammen med linserne.

.

træn din tarm med kål!

I Ugeskrift for læger den 14. november, kan man læse, at kål og havregryn kan være svaret på mange helbredsproblemer, der relaterer til vores mikrobiom i tarmen. De to kg bakterier, vi har i vores tarmsystem, er blevet kaldt vores anden hjerne, og der er ingen tvivl om, at mikrobiomet er en slags kommandocentral, der styrer mange af kroppens funktioner.

Professor og overlæge Christian Lodberg Hvas, AUH, siger i ugeskriftet: “Mange patienter døjer med tarmproblemer. Men tarmen kan trænes op til det bedre, ligesom muskler før et maraton. Dog skal patienterne vide, at ligesom lårmuskler bliver ømme af løbetræning, giver tarmtræning – en kost fuld af grøntsager –»luft i maven og tyndskid«. Men det er sundt.”

Så træn din tarm og spis kål hver dag, gerne flere slags. Så forsvinder efterhånden både luft i maven og tyndskid!

.

hvidkålssuppe med kardemomme og valnødder

(4 personer)

6-7 kardemommekapsler eller 1 tsk stødt kardemomme

100 g løg

4 fed hvidløg

150 g renset porre

3 spsk olivenolie

150 g linser

ca. 1 l grøntsagsbouillon

200 g kartofler

200 g gulerødder

½ kg hvidkål (kan erstattes af savoykål eller spidskål)

2-3 spsk tamari, salt, friskkværnet peber

2 dl afdryppet planteyoghurt

50 g valnødder

1 bdt dild eller anden krydderurt

evt. ristet rugbrød

 

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter.

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Svits de fire ting i olien 5-6 minutter.

Tilsæt linserne og ¾ liter bouillon. Bring suppen i kog og kog den 12 minutter.

Skær kartoflerne i terninger og tilsæt dem. Kog suppen endnu 5 minutter.

Skær gulerødderne i skiver og hvidkålen i terninger. Kom dem i gryden.

Kog suppen endnu 5 minutter.

Tilsæt evt. mere bouillon.

Smag godt til med tamari, peber, evt. lidt salt samt kardemomme.

Servér suppen portionsvis med en skefuld yoghurt, hakkede valnødder og klippet dild på toppen.

Giv gerne ristet rugbrød til suppen.

.

.

Share

fredag

14

november 2025

8

KOMMENTARER

konfiterede løg med spicy kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter, klima og mad, om proteiner

.

perfekte proteiner – et af naturens vidundere

Bønner, linser og kikærter, de såkaldte bælgplanter, er genial mad. I denne uge har jeg lavet en ret med kikærter og konfiterede løg og masser af grønne blade som spinat, grønkål, palmekål eller bladbede.

.

naturens eget svar på næring til planterne

Måske tænker vi ikke over det, når vi udbløder og koger bønner – eller åbner for en brik eller dåse. Men bælgplanter som alle slags bønner, linser og ærter er små kemiske fabrikker, der leverer al den protein, vi behøver. Uden brug af kunstgødning! Tværtimod giver planterne næring tilbage til den jord, de vokser i.

bælgplanter er et af naturens fantastiske mirakler

Bælgplanterne lever i tæt symbiose med jordbakterier, som giver planterne næring, således at de ikke behøver kunstgødning for at vokse.

Jordbakterierne, som sidder i små knolde i bønnernes rødder, kan trække næring (nitrogen) ud af atmosfæren og omdanne den til en kvælstofforbindelse, som giver planten den næring, den behøver for at vokse og udvikle sig. Den anden vej rundt modtager jordbakterierne sukker fra bælgplanternes fotosyntese.

TÆNK engang: Tænk, hvis vi her på kloden ville foretrække proteiner fra bønner og ærter frem for proteiner fra dyr, ville det være en revolution, der ville betyde  en kæmpe landvinding i kampen for klimaet – og spare mange af de årligt 200 millioner produktionsdyr i danske stalde for store lidelser.

Det ville også løse flere enorme miljøproblemer på én gang: Vi kunne spare tonsvis af belastende kunstgødning, som udpiner jorden, forurener vores vandmiljø og står for en stor del af de drivhusgasser, der udledes til atmosfæren.

Vi gør en kæmpeindsats for vores samlede dyrevelfærd og klima, når vi vælger bælgplanter som proteinkilde. Vi er med til at mindske de enorme marker jorden rundt, der bruges til foder til dyr, der ender i køledisken.

Proteiner fra dyr er et overgreb på både dyr, klima og jord. Proteiner fra bælgplanter er kærlighed til kloden.

Bønnerne er heldigvis på vej ….

.

jeg ælsker bønner!

Bælgplanter er fantastiske: De kan bruges til postejer, frikadeller og bøffer. De kan bruges i sammenkogte retter, i salater, i supper, i brød og kager, ja, i al slags mad. De er fulde af næring og kalorielette. Og så er de fiberrige og fremragende til at holde blodsukkeret i ro.

.

alle grønne blade kan anvendes

Du kan vælge den form for grønt, du har på lager: Det kan være friske eller frosne spinatblade, blade og stængler af bladbede, små buketter af broccoli etc.

.

konfiterede løg med spicy kikærter 

(4 personer)

175 g tørrede kikærter eller dobbelt mængde fra dåse eller karton

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

½ -1 spsk hakket jalapenopeber eller anden chili efter smag

salt, friskkværnet peber

konfiterede løg:

¾ kg løg, gerne både gule og røde

1 helt hvidløg

timianstilke

1 dl olivenolie

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

en stor håndfuld spinat, små broccolibuketter, grønkål, bladbeder etc.

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i rigeligt vand 20-25 minutter. Afdryp dem og lad dem blive tørre.

Rist spidskommenfrøene i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt den valgte chili samt kikærterne. Rist kikærterne, til de er gyldne.

Drys med lidt salt og peber.

Skær løgene i både. Bevar hvidløgsfeddene hele.

Lad de to slags løg simre sammen med stilke af frisk timian og sirup i 1 dl olivenolie.

Læg låg på gryden og lad løgene simre for svag varme ca. 30 minutter.

Vend de grønne blade i til sidst. De skal kun blive bløde og gennemvarme.

Smag til med salt og peber. Drys med de ristede kikærter.

Giv gerne ris til, fx vilde ris eller røde ris.

.

kogte rosenkål kan også udgøre den grønne del af retten

.

Share

fredag

7

november 2025

6

KOMMENTARER

indisk curry med blomkål, aubergine og sorte bønner 

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mad i en fart, nemt, hurtigt og lækkert …

… det ønsker de fleste af os – og alt det finder man i en indisk curry. Her er virkelig smæk på smagen, og retten er hurtigt lavet.

.

blomkål og aubergine i curry’en

Blomkål og aubergine er to grøntsager, der ofte bruges i indisk mad. Men du kan vælge stort set den eller de grøntsager, du synes om. Blomkålen kan fx byttes ud med broccoli eller squash – og du kan tilføje kartofler.

.

krydderier i kilovis

På et indisk marked står man ikke og fedter med et lille glas paprika, chili eller kardemomme – nej, her sælges de skønne krydderier fra sække.

Masala betyder krydderiblanding på hindi, og i Indien finder man næsten lige så mange forskellige krydderiblandinger, som der er husholdninger.

Den indiske blanding, som vi bruger mest i Danmark, er formentlig garam masala, som mange af os har stående på krydderihylden.

Du skal endelig ikke opgive retten, når du ser mængden af krydderier. I denne opskrift har jeg brugt en hjemmeblandet masala med flere krydderier end i en garam masala, men du kan sagtens nøjes med en færdigblandet garam masala. Så lad dig ikke forskrække af de mange ingredienser i tikka masala’en. Den er blot et eksempel på kompleksiteten i en indisk curry, men mindre kan sagtens gøre det. I øvrigt kan tikka masala også købes færdig på glas. Disse blandinger vil formentlig være anderledes end mit forslag.

.

med ris og yoghurt

Både ris og yoghurt er med til at balancere de mange stærke smagselementer i curry’en. Desuden kan du servere indiske pandebrød til, se opskriften nederst.

.

curry med blomkål, aubergine og sorte bønner 

(4 personer)

tikka masala blanding (kan købes færdig eller erstattes af garam masala):

1 tsk stødt koriander

2 tsk sød paprika

1 tsk reven muskatnød

2 tsk stødt gurkemeje

1 tsk stødt kardemomme

3 tsk stødt kanel

3 tsk stødt spidskommen

1 tsk friskmalet peber

et nip chiliflager

grøntsager:

400 g auberginer 

2 spsk olivenolie

400 g blomkål, broccoli eller squash

100 g løg

1 spsk reven ingefær

1 brik eller dåse sorte bønner (afdryppet vægt ca. 230 g)

1 brik eller dåse hakkede tomater (ca. 390 g)

2-3 dl kokosmælk

salt, agavesirup eller rørsukker

50 g pistacie- eller ristede cashewnødder

frisk koriander

evt. planteyoghurt

.

Skær auberginerne i små terninger. Svits dem ved rask varme, til de er gyldne og gennemstegte. Hvis du steger dem hurtigt ved høj varme, suger de ikke så meget olie. Sæt auberginerne til side.

Del den valgte kål i små buketter – eller skær squash i terninger.

Skær løgene i både.

Svits løgene i 1 spsk olie, til de er let gyldne. Tilsæt ingefær og blomkål.

Kom afdryppede bønner, tomater og kokosmælk i gryden sammen med krydderierne, og lad curryen simre 6-8 minutter.

Tilsæt de stegte auberginer og varm dem igennem.

Smag curryen godt til med salt og sødt – og måske flere krydderier.

Drys med frisk koriander og hakkede nødder ved serveringen. Giv løskogte ris eller indiske brød til. Lidt kølende yoghurt passer også fint til curry’en.

.

.

chapati – indiske pandebrød

chapati – indiske pandebrød

125 g hvedemel

75 g fuldkornshvedemel (grahamsmel)

1 tsk salt

ca. 1 1/2 dl vand

.

Bland de to slags mel med saltet (du kan også nøjes med kun hvidt hvedemel).

Tilsæt vandet lidt ad gangen, indtil dejen er fast nok til at ælte. Ælt dejen til den er glat og elastisk.

Lad dejen hvile tildækket en halv times tid.

Del dejen i 5-10 stykker, afhængig af, hvor store du vil have dine chapatis (eller afhængig af din pande).

Tril stykkerne til kugler og rul dem tyndt ud på et godt melet bord.

Steg brødene et ad gangen på en godt varm pande. Dejen svulmer op, så tryk den ned i panden med en spatel. Vend brødet og steg det på den anden side. Chapatierne er færdige, når de har brune pletter.

Læg et fugtigt klæde over de stegte brød, så de bevarer blødheden.

.

.

Share