Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

1

december 2025

14

KOMMENTARER

julekalenderen 2025, 1. låge: start december med at styrke immunforsvaret

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

.

start julemåneden med at forkæle dig selv

Traditionen tro kan du i december måned, indtil jul, lukke op for en ny “låge” med ideer til små og store retter, festmad til alle julens og nytårets arrangementer – og også til de almindelige dage i december, hvor vi bare skal have hverdagsmad, men stadig lækker og nærende.

Vi starter december med en antioxidant og styrkende suppe spækket med næringsstoffer, der styrker immunforsvaret, så vi forhåbentlig holder os på benene i den travle julemåned.

Du vil finde helt nye retter, men også tidligere ideer, som med tiden er blevet klassiske juleretter.

.

“stærke” ingredienser

Både hvidløg, ingefær, chili og gurkemeje styrker kroppen. Det er en god idé at spise alle fire ting hver eneste dag, enten som her i en suppe, men det kan også være i salater eller andre hovedretter. Det er nogle af naturens stærke midler.

Hvidløg, ingefær, chili og gurkemeje kan også være med til at forebygge lidelser som  gigt, hjerte-karsygdomme etc., og de virker kolesterolregulerende. Men man kan også nyde ingredienserne alene for smagens skyld.

Både quinoa og de store lækre smørbønner (limabønner) leverer proteiner.

.

vælg de grøntsager, du har på lager

Suppen er stærk og styrkende. Den er lynhurtig og en god idé til en enkel hovedret på en dag, hvor du ikke synes, du har tid til at lave mad. Det hele bliver tilberedt i én gryde, og retten er færdig på under 30 minutter. Og så strutter den som sagt af sundhed!

Jo flere forskellige farver grøntsager, du vælger, desto flere næringsstoffer får du.

Du vælger de grøntsager, du har på lager. Det eneste, du ellers behøver, er krydderurter, quinoa og kogte bønner: hvide, sorte eller brune bønner, evt. kikærter.

Hvis du ikke har kogte bønner liggende i fryseren – eller vælger bønner fra dåse eller brik, så sæt tørrede bønner (ca. 150 g) i blød mindst 8 timer, og kog dem 20-40 minutter afhængig af typen. Se om kogning af bønner her.

Du kan også lave en endnu større portion af suppen, og fryse noget ned til en anden dag. Efter optøning anbefaler jeg, at du purerer suppen, da nogle af grøntsagerne ikke er helt glade for at blive frosset.

.

variationer

Du kan servere brød til suppen.

Suppen kan også opgraderes med skiver af avocado og en skefuld yoghurt.

.

immunstyrkende suppe (hovedret)

(4 personer – hovedret)

100 g løg

6-8 fed hvidløg 

1 chili eller efter smag

4 spsk olivenolie

100 g quinoa

10-12 dl grøntsagsbouillon (brug fx Herbamare bouillonpulver)

1/2 spsk stødt gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

2 spsk tørret krydderurt: fx timian, oregano, basilikum eller merian

400 g kartofler

ca. 1 kg grøntsager (vælg fx gulerødder, pastinakker, hvidkål, spidskål, blomkål, broccoli, rosenkål, grønkål, græskar, fennikel, svampe – eller hvad du har på lager)

225 g kogte limabønner, sorte bønner eller andre kogte bønner, evt. kikærter

3-4 spsk reven ingefær

lime- eller citronsaft, tamari

en stor håndfuld friske krydderurter, fx timian, basilikum, mynte, estragon, salvie

evt. 1-2 avocadoer

evt. planteyoghurt

.

Hak løg, hvidløg og chili. Svits de tre ting i olien, indtil løgene er klare.

Skold quinoaen og kom den i gryden. Hæld bouillonen ved. Tilsæt gurkemeje og peber samt den valgte, tørrede krydderurt. Læg låg på gryden. Lad suppen simre 10 minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden. Kog suppen endnu 5 minutter.

Skær de valgte grøntsager i skiver, buketter eller terninger. Kom dem i gryden – og tilsæt evt. mere bouillon. Lad suppen simre endnu 6-8 minutter.

Tilsæt de valgte bønner og ingefæren.

Smag suppen til med citrussaft, ingefær og tamari.

Drys med den valgte friske krydderurt og giv grovboller eller fladbrød til suppen – evt. ristet rugbrød.

.

.

Share

fredag

21

november 2025

13

KOMMENTARER

gammeldaws hvidkålssuppe – skøn mad i november

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

.

gammel klassiker spicet op

Når budgettet er stramt, leverer et hvidkålshoved en masse god og gedigen mad som denne suppe – og den kan spises enten som forret eller hovedret, afhængig af portionens størrelse.

Hvidkålssuppe er gammeldags bondemad og noget, som tidligere alle med en kålgård havde råd til at spise. Måske derfor hænger der en aura af fattigdom og kedelig kållugt omkring et hvidkålshoved.

Det vil jeg gerne ramme en pæl igennem med denne suppe.

.

klog kone er god at gæste



Da trangen til en gammeldags hvidkålssuppe overmandede mig, konsulterede jeg min samling af gamle kogebøger. En af dem, der havde gode ideer, var Johanne Ottosen (1864-1921), i bogen om rationel ernæring og madlavning fra 1908. Her har hun et par velsmagende forslag til ingredienser i retter med hvidkål. Den ene er kardemomme, og den anden er valnødder.

Begge ting overraskede mig. Men de passer perfekt sammen med hvidkål. Jeg havde en forestilling om, at kardemomme for mere end 100 år siden var noget meget eksotisk, og at salt, peber og kanel stort set var de eneste smagsgivere, man brugte dengang.

Men Johanne Ottosen var en klog og fremsynet ernæringsekspert omkring det forrige århundredskifte.

Johanne var født i Norge, men voksede op i USA. Forældrene rejste til det adventistiske Battle Creek Sanatorium i Michigan, som blev ledet af J.H. Kellogg, der er mest kendt i Danmark som opfinderen af corn flakes. Johanne blev uddannet som sygeplejerske og studerede ernæring og diætetik. Senere blev hun gift med den danske læge Carl Ottosen, og sammen var de med til at grundlægge Skodsborg Kuranstalt.

Parret arbejdede i det hele taget for sundhed og dermed også for vegetarisk mad, både til raske og syge. De stod også bag lanceringen af forskellige plantebaserede erstatninger for kød. Virksomheden bag de nye produkter, der var drevet af adventisterne, blev senere til firmaet Nutana.

.

suppe er et varmt knus på en kold dag

Supper hører til min yndlingsmad. En velsmagende suppe er som et varmt knus til hele kroppen. Men hvad der også tæller for mig er, at en suppe er hurtig af lave, og så kan man tilsætte grøntsager med mange forskellige næringsstoffer. Det betyder, at man kan lave et lukullisk måltid med en suppe, der er både antiinflammatorisk og antioxidant. Og så er suppe lynhurtig mad: Det hele koges i én gryde på under 1/2 time.

.

spis overvægten væk

En suppe som denne er virkelig kalorielet, hvilket kan være godt at vide for de mere end 50% af Danmarks befolkning, der er overvægtige.

Overvægt er et enormt helbredsmæssigt problem, men med grøntsagssupper kan man nemt, billigt og uden afsavn smide en hel del kilo, mens man dag for dag bliver sundere og sundere. Både grøntsager og væske giver dejlig mæthed i lang tid samtidig med, at der stort set ikke behøver at være fedtstof i en suppe.

.

al slags kål kan bruges

Denne suppe kan laves med både hvidkål, savoykål og spidskål. Og du kan også tilsætte andre kål som rosenkål, blomkål og/eller broccoli.

Jeg har valgt linser som protein, men de kan erstattes af alle slags bønner eller kikærter.

Når jeg vælger at tilsætte grøntsagerne lidt ad gangen, er det fordi, jeg godt kan lide, at der er lidt bid i fx gulerødderne. Ønsker du en suppe, hvor grøntsagerne er kogt lidt ud, kan du tilsætte dem sammen med linserne.

.

træn din tarm med kål!

I Ugeskrift for læger den 14. november, kan man læse, at kål og havregryn kan være svaret på mange helbredsproblemer, der relaterer til vores mikrobiom i tarmen. De to kg bakterier, vi har i vores tarmsystem, er blevet kaldt vores anden hjerne, og der er ingen tvivl om, at mikrobiomet er en slags kommandocentral, der styrer mange af kroppens funktioner.

Professor og overlæge Christian Lodberg Hvas, AUH, siger i ugeskriftet: “Mange patienter døjer med tarmproblemer. Men tarmen kan trænes op til det bedre, ligesom muskler før et maraton. Dog skal patienterne vide, at ligesom lårmuskler bliver ømme af løbetræning, giver tarmtræning – en kost fuld af grøntsager –»luft i maven og tyndskid«. Men det er sundt.”

Så træn din tarm og spis kål hver dag, gerne flere slags. Så forsvinder efterhånden både luft i maven og tyndskid!

.

hvidkålssuppe med kardemomme og valnødder

(4 personer)

6-7 kardemommekapsler eller 1 tsk stødt kardemomme

100 g løg

4 fed hvidløg

150 g renset porre

3 spsk olivenolie

150 g linser

ca. 1 l grøntsagsbouillon

200 g kartofler

200 g gulerødder

½ kg hvidkål (kan erstattes af savoykål eller spidskål)

2-3 spsk tamari, salt, friskkværnet peber

2 dl afdryppet planteyoghurt

50 g valnødder

1 bdt dild eller anden krydderurt

evt. ristet rugbrød

 

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter.

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Svits de fire ting i olien 5-6 minutter.

Tilsæt linserne og ¾ liter bouillon. Bring suppen i kog og kog den 12 minutter.

Skær kartoflerne i terninger og tilsæt dem. Kog suppen endnu 5 minutter.

Skær gulerødderne i skiver og hvidkålen i terninger. Kom dem i gryden.

Kog suppen endnu 5 minutter.

Tilsæt evt. mere bouillon.

Smag godt til med tamari, peber, evt. lidt salt samt kardemomme.

Servér suppen portionsvis med en skefuld yoghurt, hakkede valnødder og klippet dild på toppen.

Giv gerne ristet rugbrød til suppen.

.

.

Share

fredag

14

november 2025

8

KOMMENTARER

konfiterede løg med spicy kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter, klima og mad, om proteiner

.

perfekte proteiner – et af naturens vidundere

Bønner, linser og kikærter, de såkaldte bælgplanter, er genial mad. I denne uge har jeg lavet en ret med kikærter og konfiterede løg og masser af grønne blade som spinat, grønkål, palmekål eller bladbede.

.

naturens eget svar på næring til planterne

Måske tænker vi ikke over det, når vi udbløder og koger bønner – eller åbner for en brik eller dåse. Men bælgplanter som alle slags bønner, linser og ærter er små kemiske fabrikker, der leverer al den protein, vi behøver. Uden brug af kunstgødning! Tværtimod giver planterne næring tilbage til den jord, de vokser i.

bælgplanter er et af naturens fantastiske mirakler

Bælgplanterne lever i tæt symbiose med jordbakterier, som giver planterne næring, således at de ikke behøver kunstgødning for at vokse.

Jordbakterierne, som sidder i små knolde i bønnernes rødder, kan trække næring (nitrogen) ud af atmosfæren og omdanne den til en kvælstofforbindelse, som giver planten den næring, den behøver for at vokse og udvikle sig. Den anden vej rundt modtager jordbakterierne sukker fra bælgplanternes fotosyntese.

TÆNK engang: Tænk, hvis vi her på kloden ville foretrække proteiner fra bønner og ærter frem for proteiner fra dyr, ville det være en revolution, der ville betyde  en kæmpe landvinding i kampen for klimaet – og spare mange af de årligt 200 millioner produktionsdyr i danske stalde for store lidelser.

Det ville også løse flere enorme miljøproblemer på én gang: Vi kunne spare tonsvis af belastende kunstgødning, som udpiner jorden, forurener vores vandmiljø og står for en stor del af de drivhusgasser, der udledes til atmosfæren.

Vi gør en kæmpeindsats for vores samlede dyrevelfærd og klima, når vi vælger bælgplanter som proteinkilde. Vi er med til at mindske de enorme marker jorden rundt, der bruges til foder til dyr, der ender i køledisken.

Proteiner fra dyr er et overgreb på både dyr, klima og jord. Proteiner fra bælgplanter er kærlighed til kloden.

Bønnerne er heldigvis på vej ….

.

jeg ælsker bønner!

Bælgplanter er fantastiske: De kan bruges til postejer, frikadeller og bøffer. De kan bruges i sammenkogte retter, i salater, i supper, i brød og kager, ja, i al slags mad. De er fulde af næring og kalorielette. Og så er de fiberrige og fremragende til at holde blodsukkeret i ro.

.

alle grønne blade kan anvendes

Du kan vælge den form for grønt, du har på lager: Det kan være friske eller frosne spinatblade, blade og stængler af bladbede, små buketter af broccoli etc.

.

konfiterede løg med spicy kikærter 

(4 personer)

175 g tørrede kikærter eller dobbelt mængde fra dåse eller karton

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø

½ -1 spsk hakket jalapenopeber eller anden chili efter smag

salt, friskkværnet peber

konfiterede løg:

¾ kg løg, gerne både gule og røde

1 helt hvidløg

timianstilke

1 dl olivenolie

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

en stor håndfuld spinat, små broccolibuketter, grønkål, bladbeder etc.

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i rigeligt vand 20-25 minutter. Afdryp dem og lad dem blive tørre.

Rist spidskommenfrøene i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt den valgte chili samt kikærterne. Rist kikærterne, til de er gyldne.

Drys med lidt salt og peber.

Skær løgene i både. Bevar hvidløgsfeddene hele.

Lad de to slags løg simre sammen med stilke af frisk timian og sirup i 1 dl olivenolie.

Læg låg på gryden og lad løgene simre for svag varme ca. 30 minutter.

Vend de grønne blade i til sidst. De skal kun blive bløde og gennemvarme.

Smag til med salt og peber. Drys med de ristede kikærter.

Giv gerne ris til, fx vilde ris eller røde ris.

.

kogte rosenkål kan også udgøre den grønne del af retten

.

Share