Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

klima og madArkiv

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

20

september 2021

21

KOMMENTARER

nu må det være slut med æg – helt slut!

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, morgenmad, pålæg

.

hvornår siger vi stop?

Indtil nu har vi vidst, at en meget stor del af de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt lander på danskernes middagsborde, i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de opdrættes så hurtigt, at benene ikke kan bære den tunge krop. Den eneste trøst er, at de går så tæt sammen, ofte i stalde med 40.000 individer, at de slet ikke kan falde omkuld! Når kyllingen vejer 2 kg har den 0,05 m2 plads.

Selv om billedet nedenfor er fra 2008 er det stadig retvisende, bortset fra at kyllingerne nu opdrættes endnu hurtigere. Man har fremavlet en race, der vokser fra 40 g til 2 kg på 35 dage.

Kyllingerne lever det meste af deres korte liv i kunstigt lys, så de kan spise mest muligt. De ser aldrig dagslys eller indånder frisk luft, og der er ikke krav om siddepinde eller udskiftning af strøelse. Gad vide, hvilken smag, det giver i munden, at spise sådan et forpint dyr?

.

men hvad med de æglæggende høns?

Det faktum at en vild høne lægger ca. 20 æg om året i modsætning til en æglæggende produktionshøne, som lægger ca. 320 æg om året, er jo mere end bevis nok for, at vi er faret fuldstændig vild i forhold til, hvad vi byder dyr.

Det er der ikke rigtig nogen, der har taget notits af. Måske kan det sidste nye indenfor dyremishandling kaste lys – også på slagtekyllingernes lidelsesfulde liv.

Det er nemlig kommet frem, at de allerfleste æglæggende høner lever med et brækket brystben – desværre også de økologiske. Det har heldigvis skabt forarget omtale. Jeg håber, at empatien med de æglæggende høner med brækkede brystben vil omfatte slagtekyllingerne med de brækkede ben.

Det er på høje tid, vi nægter at støtte disse grufulde former for dyremishandling. Begge slags tortur skyldes kun én ting: grådighed. Det kan vi med rette bebrejde opdrætterne, men spiser man kylling eller æg, må man også gribe i egen barm. Forbrugerne vægter pris alt for højt, og hvis man ikke er parat til at betale for dyrevelfærd, bør man overveje at spise plantebaseret. Det er der heldigvis flere, der gør for hver dag.

For det tager op mod 30 år af “tilbageavle” hønsene til en krop, der kan lægge æg uden at tage alvorligt skade. Det kan vi ikke vente på.

Hvad gør man så? Man finder alternativer. Her er en oversigt over, hvad man kan bruge i stedet for æg i bagning – og nedenfor er der flere forslag til mad, der ligner noget, der har sagt kyki-li-kyeee.

.

.

fornuftige kyllingevinger

De mange, der i øjebkikket skifter madvaner i en grønnere retning, gør det ikke nødvendigvis, fordi de ikke kan lide smagen af animalske produkter, men fordi de siger stop for dyremishandling og ødelæggelse af natur og klima. Mange vil derfor gerne spise noget, der ligner det, de er vant til.

Her kommer de såkaldte “hot chicken wings” af blomkål ind i billedet. De er så lækre, at de altid bliver revet væk fra fadet.

Se opskriften her.

.

plantemayo

Vi er vant til at tænke, at vi ikke kan lave mayonnaise uden æg, men det kan vi sagtens!

Se opskrift på plantebaseret mayonnaise her.

.

hvad med morgenægget?

Mange mennesker sætter pris på et blødkogt æg til morgenmad. Men det går ikke mere, og jeg vil gerne i stedet anbefale denne lækre scrambled tofu, der kan nydes på et godt stykke rugbrød med forskelligt tilbehør, se nedenfor.

Vælg fast tofu til denne scramble og pres al væden ud, inden du smuldrer den. Den gule farve kommer fra gurkemeje, der sammen med peber virker stærkt antiinflammatorisk og regulerer kolesterol. Det kan man ikke lige sige om æg!

På fotoet er der faux lax på toppen, se opskriften her.

.

scrambled tofu med tomater og kørvel

 

Tomater og kørvel topper denne portion scrambled tofu. Du kan også tilføje terninger af agurk.

.

scrambled tofu med krydderurter og oliven

Her er drysset med mange slags krydderurter, og oliven giver ekstra smag.

.

scrambled tofu med radiser og bladselleri

Radiser og høvlet bladselleri drysset med sort salt er også en god kombi. Andre muligheder er ristede svampe.

.

scrambled tofu 

(4 personer)

200 g fast tofu

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

½ spsk gurkemeje

½-1 tsk salt (gerne kala namak som har en æggeagtig smag)

friskkværnet peber

2-3 spsk planteyoghurt

tomater, radiser, krydderurter, svampe etc.

 

Læg tofuen i pres, så al vandet kommer ud.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Smulder tofuen fint og tilsæt den sammen med gurkemeje, salt og peber.

Vend scramb’len på panden 4-5 minutter.

Rør yoghurten i og smag godt til med salt og peber.

Arrangér scramb’len på rugbrød og læg den topping på, du foretrækker. Drys gerne  rigeligt med krydderurter.

.

scrambled tofu med faux lax

Vil du have faux lax på toppen, findes opskriften her.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

16

december 2014

4

KOMMENTARER

årets julegave

Skrevet af , Posted in klima og mad

en vanvittig vigtig bog

mad-vs-1

I dag vil jeg gerne minde om årets vigtigste bog, når det handler om mad og fødevarer. Bogen hedder “Mad vs. fødevarer” og er skrevet af Lone Vitus, også kendt som Lone Landmand. Giv bogen som julegave til alle, du holder af og vil det godt.

I denne måned, hvor vi fylder os med mad og drikke, er der ekstra brug for, at så mange som muligt læser denne bog. Det er langt fra hyggelæsning – det er bogstavelig talt DØDuhyggeligt, hvad der er sket med vores fødevarer, mens vi forbrugere mageligt har lukket øjnene.

Men skal vi flytte på giftsprøjtningen og det absurde overforbrug af antibiotika i landbruget, mishandlingen i bure og båse, udpiningen af jorden og det, vi putter i munden –  ja, så er vi mange, der skal sige fra. Sikkert er det, at enhver der læser denne bog, vil tænke sig om en ekstra gang, før der fyldes konventionelle varer i kurven igen.

Læs min anmeldelse af bogen her.

Bogen kan købes direkte hos Lone Vitus, som har skrevet bogen. Den koster kun 159,- kr. Du kan lige nå at få den inden jul.

 

“Etik, betænksomhed og respekt for jord, dyr og natur er ikke egenskaber, som præmieres i det industrialiserede landbrug – det er slet ikke egenskaber, der dyrkes i systemet.”

Lone Vitus

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share