Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

klima og madArkiv

fredag

22

november 2024

8

KOMMENTARER

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder – og en lille gris på chartertur

Skrevet af , Posted in hovedretter, klima og mad

.

må jeg be’ om en bede – og lidt dyrevelfærd?

Ja, jeg b’er om beder, og jeg be’r i det hele taget om meget mere grønt på tallerknen. Det er der nemlig ikke voldsomt meget, der peger på i den netop indgåede grønne trepartsaftale.

Hvad gør man så? Man tager sagen i egen hånd, som et par af mine venner gjorde for nylig til en stor fest. Denne uges lækre ret med gule, brændte beder, stammer fra deres grønne fest, som var en fejring af alt det lækre grønne, se nedenfor.

.

håb er ikke en strategi …

… hører vi tit politikerne sige. Men det er jo i lange stræk, hvad trepartsaftalen også indebærer.

Der er mange gode tiltag i aftalen, men det ændrer ikke på, at dansk landbrug stadig er historiens bedste molbohistorie.

Vi – du og jeg – har nu i mange årtier betalt landmændene for at svine og forgifte vores jord, luft og vand. Nu skal de så kompenseres for at nedsætte svineriet. Det koster lige nu 43 milliarder kroner. Og det er kun en lille, lillebitte dråbe i de samlede omkostninger for at rette op på dyreproduktionens ødelæggende hærgen hele horisonten rundt.

Til sammenligning afsættes godt 400 millioner til fremme af plantebaserede produkter. Suk!

Greenpeace kalder aftalen “aktiv dødshjælp til vores fjorde”.

Men mon ikke politikerne i det mindste sørger for, at oplysning og opmuntring til den grønne revolution, der er nødvendig på vores allesammens tallerken, nu får maksimal fokus. Det er  planterne, der skal forvandle Danmark til et grønt land, hvor der er ren luft, rent vand og rene fødevarer til os alle.

Bliver et måltid nærende mad til landets skoleelever vedtaget politisk, er det en enestående mulighed for at introducere børnene til plantebaseret kost, som de måske ellers ikke ville få chance for at smage. Skoleeleverne er de nye generationer, der skal forvandle Danmark til et levende grønt land med masser af fuglesang og fisk i fjordene.

TV bør sende programmer til både børn og voksne, der handler om, hvordan man tryller en selleri, en rødbede eller et hvidkålshoved om til vidunderlig sanselig mad, der hylder både krop, klima og klode. Og regeringen bør husstandsomdele en lille kogebog med titlen “Grønt på gaflen”. Engang i fortiden havde landbruget stor succes med hæftet “Gris på gaflen”. Lad os nu få den gris byttet ud med grønt.

Det eneste rigtige er at angribe svineriet ved dets rod: vores sygt store produktion af svin i Danmark skal skæres ned til det antal dyr, som naturen kan kapere. Det vil i sig selv løse rigtig mange problemer med forureningen.

en lille gris på chartertur …

Jeg har ikke læst trepartsaftalen, men jeg har ikke fantasi til at tro, at der ikke findes en masse tiltag til bedre dyrevelfærd. Jeg håber det, for jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i Politiken den 17. november læste et citat af formanden for danske svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i forbindelse med den nådesløse eksport af smågrise, som sendes ud på lange transporter i lastbiler med 600 små grise, lastet i fem etager.

Jeppe eksporterer selv mere end halvdelen af sin årlige produktion på 75.000 smågrise. Heldigvis for Jeppe kan han stadig, som han siger, se sig selv i spejlet om morgenen, for det må forstås, at turen ned gennem Europa er lidt som en lystig chartertur for de små væsener, og landmanden sammenligner en lille gris med en legoklods, som jo ikke lider skade af at blive transporteret verden rundt. Jeg ville gerne kigge med i Jeppes spejl. Måske dugger det? Eller måske skal han bare gå til Louis Nielsen?

Hvis det virkelig er en fremherskende holdning i landbruget, at levende, lærenemme og følende væsener som grise sammenlignes med et stykke plastic, må vi vente længe på en bedre dyrevelfærd og dermed også befrielsen af de tusindvis af fikserede søer, der stort set ikke kan bevæge sig i de 4-5 uger, hvor de små grise dier. En praksis, der er forbudt i Sverige, Norge og Schweiz. I Tyskland og Østrig er dyrplageriet under udfasning.

Hvad kalder man behandlingen af såvel små som store grise i Danmark? Svineri!

.

når grønt går til fest

Heldigvis er der også smukke lysglimt i det mørke, der hviler over vores firbenede venner.

Der er nemlig masser af fest og nydelse på tallerknen, hvis grøntsagerne får lov til at spille hovedrollen.

For nylig holdt mine gode venner, plantepusheren Peter og hans kæreste Hanne, en smuk fest for 60 venner og familie. Menuen var én stor fejring af den grønne mad. Denne ret med beder er min fortolkning af en af de i alt 7 serveringer.

Der var kun få plantespisere blandt gæsterne, men alle var glade og mætte – og overraskede over hvor fantastisk denne mad smagte. Jeg er sikker på, at de går ud i verden og fortæller, at plante-mad er glæde-mad. Sådan kan glæden ved grønt sprede sig som ringe i vandet.

.

fejring af grønt er en fejring af livet

Foruden denne ret med brændte gule beder, stod den grønne festmenu på:

Ristet blomkål med hvide bønner, marconamandler og trøfler

Syltede kantareller, persillerod og ristet majsbouillon

Sherrystegt lions mane (svamp) med sprøde kartofler

Græskarravioli, bladbede og saltet citron

Grillet knoldselleri med pistacienødder og salvie

Æbler med pecannødder og estragon

.

 

.

cashewcreme som bund

En lækker sovs som bund for bederne fuldender retten. Du kan lave sovsen som i opskriften nedenfor, men du kan også i stedet for cashewsmørret selv blende cashewkerner til en creme:

Læg 100 g cashewkerner i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med plantefløde og evt. lidt vand.

Smag cashewcremen godt til med citronsaft, reven -skal, salt og peber.

.

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder

(4 personer)

¾ kg gule beder

75 g macadamianødder eller hasselnødder

olivenolie

1 spsk fennikelfrø

2 spsk kapers

frisk kørvel

cashewcreme:

4 spsk cashewsmør

1- 1½  dl plantefløde 

1 tsk misopasta og/eller tamari

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

evt. frosne edamamebønner

 

Skær bederne i både.

Hak de valgte nødder groft og rist dem gyldne i lidt olie sammen med fennikelfrøene. Sæt dem til side.

Varm 2 spsk olie op og tilsæt bederne. Steg dem 5 minutter på hver side ved middelvarme. Skru lidt op for varmen, og svits til bederne bliver mørke, men ikke brankede. De må gerne bevare lidt bid. Drys med salt og peber.

Rør cashewsmørret lindt med fløde og misopasta rørt ud i ganske lidt varmt vand.

Smag til med misoen, citronsaft, reven citronskal, tamari og peber.

Servér bederetten på et fad eller portionsvis. Drys med de ristede nødder, kapers og kørvel, evt. også tynde strimler citronskal eller reven skal.

.

Hvis du vil supplere med flere proteiner, så servér let dampede edamamebønner til bederne.

.

endnu flere ideer til julens fester

Har du brug for flere gode råd til årets fester, anbefaler jeg i al beskedenhed min nye bog, “Grøn gæstemad”. Et helt afsnit er med ideer til julens fester.

Du kan købe bogen hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

Share

fredag

5

januar 2024

6

KOMMENTARER

kartoffelkur i januar – Godt nytår

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, klima og mad

.

velkommen til et nyt (og forhåbentlig!) grønt år

Så kom vi ind i det nye år: i sandhed et udfordrende år! Krige og klimaet raser. Hvad gør man som et enkelt lille menneske? Det ser håbløst ud, men måske skal vi lytte til den store forfatter Leo Tolstoj, som sagde: :”Så længe, der findes slagtehaller, vil der være krige.”

Jeg vil gerne tilføje: Så længe, der findes slagtehaller, vil der være klimakatastrofer.

.

at “lave” dyr har store omkostninger

Den lille fætter ovenfor holdt mig med selskab i sommerhuset, endnu denne sommer. Men den er truet, sammen med milliarder af andre små og store dyr, fordi vi her i landet “laver” 13 millioner svin om året. Tæller vi hele produktionen med: køer, lam, ænder, kyllinger etc. kommer vi op på det svimlende antal af mere end 200 millioner slagtede dyr her i landet årligt.

Intet andet land i verden “laver” så mange dyr pr. indbygger. Det kan hverken dyrene eller naturen holde til. Den samme udbytning sker mange andre steder på kloden. Vi er bare de værste.

Den 97årige engelske naturforsker David Attenborough siger:

Vi må ændre vores madvaner. Vor tids sande tragedie er stadig i gang – tabet af biodiversitet. Halvdelen af jordens frugtbare jord er nu landbrugsjord. Planeten kan ikke understøtte billioner af kødspisere. Hvis vi alle kun spiste planter, ville vi kun have brug for halvdelen af de arealer, vi bruger i øjeblikket.”

Siden jeg forstod, hvad der foregik, har mit nytårsønske hvert år været bedre velfærd for produktionsdyrene – og langt færre. Det er det stadigvæk. Men det gælder profitten og eksporten, for faktisk sender vi de fleste af de døde dyr til udlandet.

Mit håb for 2024 er, at vi finder tilbage til jordforbindelsen – bogstavelig talt – at vi ser, at dyreproduktion ikke blot skader dyrene, det fjerner selve livsgrundlaget for  mennesker. Dyrene lider, klimaet lider, luften og vandet lider. Og vi mennesker lider.

Lad 2024 blive året, hvor mange flere spiser meget mere grønt – i kærlighed til produktionsdyrene og den planet, der brødføder os – og alle de små og store dyr, der er nødvendige for balancen i naturen.

Hvis du i årets løb mangler den perfekte vært/værtindegave til venner eller familie, der ikke har tænkt over sammenhængen imellem det, vi spiser, og vores omgivelser, kan  jeg varmt anbefale Mathilde Walter Clarks lille bog: “Hvordan man laver dyr”. Den koster kun kr. 84,95.

Rigtig godt og grønt nytår!

.

nytårskur er kartoffelkur

Januar er på mange måder en udfordring: den er mørk, den er kold, og måske er kassen tom efter jul og nytår.

Men her kommer hjælpen: de skønneste kartoffelfrikadeller med selleri og porrer. Det er mad, de fleste har råd til i en udfordrende måned. Og så kan frikadellerne også lokke et lille smil frem, håber jeg.

.

kartoffel/sellerifrikadeller

(14-15 frikadeller)

75 g valnødder

300 g kartofler

300 g selleri

100 g grøn porretop (kan erstattes af løg)

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret, smuldret rosmarin eller anden krydderurt

ca. 50 g havregryn

evt. lidt rasp

1 spsk balsamico eller citronsaft

friskkværnet peber, tamari

.

Hak valnødderne mellemfint og rist dem på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær kartofler og selleri i små terninger og kog dem møre, ca. 8 minutter. Hæld vandet fra (gem det) og damp grøntsagerne tørre.

Mos kartofler og selleri med en gaffel.

Snit porretoppen og hak hvidløgene. Svits dem i olien, til porrerne er bløde.

Rør porrer, rosmarin og havregryn i mosen og tilsæt valnødderne.

Rør lidt af kogevandet i farsen, så den bliver sammenhængende.

Smag godt til med balsamico eller citronsaft, peber og tamari.

Klem farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt rasp og/eller havregryn – eller måske lidt mere væde. Smag godt til igen. Lad farsen trække lidt igen.

Form med melede hænder og en ske frikadeller af farsen og steg dem gyldne i olie på en pande. Olien skal være godt varm, når du sætter frikadellerne på panden, ellers kan de hænge i.

.

spis salat til

Salaten på billedet er med terninger af kogte rødbeder, majskorn, rå blomkål, et par dl kogt quinoa og mynteblade. Hakkede valnødder på toppen vil være en ekstra gevinst.

Dressingen kan være en citron/oliedressing smagt til med salt, peber og sennep.

Salaten ligger i et frisk majsblad, fordi jeg lavede den i majssæsonen og brugte friske majs fra kolben. Men du kan sagtens vælge frosne majskerner.

Vil du have en slags sovs til frikadellerne, så prøv den lækre gomasovs af sesamfrø.

Jeg har brugt en dip af planteyoghurt smagt til med reven peberrod, citronsaft, tamari og peber.

.

gomasovs

.

Share

mandag

8

august 2022

0

KOMMENTARER

klimakærligt i madkassen – et nyt skoleår begynder

Skrevet af , Posted in frokostretter, klima og mad, madpakke, smørrebrød

.

klimabevidstheden starter i madkassen

I dag er ferien slut, og det nye skoleår starter for mange børn. Det betyder tusindvis af madpakker til små og store mennesker.

Når det drejer sig om de små, er madpakken et fremragende sted at starte børnenes bevidsthed om, hvad vores mad betyder for produktion af dyr og ødelæggelsen af klimaet. To ting, der hænger nøje sammen.

Børn er optaget af at ændre på den verden, vi andre har ødelagt. Derfor er de lydhøre, og det er oplagt at snakke med børnene om, hvad deres madder i madkassen betyder, ikke blot for dem selv, men også for resten af verden, for kloden og klimaet.

Det nye madpakke-år er også en god anledning til at snakke med børnene om respekt for maden. At få børnene til at forstå, at mad ikke blot er noget man hiver ned fra supermarkedets hylder. Køerne har ikke vokset i køledisken. Produktion af mad har en enorm indvirkning på vores verden.

Respekt for og taknemmelighed over at kunne spise sig mæt kan være med til at lære børnene, at også madpakken har stor indvirkning på mennesker, der er langt mindre priviligerede end vi er i Vesten. Når vi tager en bid mad i munden i Danmark, har det effekt på den anden side af kloden.

En enkelt madpakke kan ikke redde verden, men når vi er mange nok, rykker det. Fortæl børnene, at de er små, men livsvigtige, brikker i det store klimaspil. Så vil der måske også lande færre madpakker i papirkurven.

Og fortæl også gerne ungerne, at selve Paven opfordrer børn og unge til at spise mindre kød. Paven kalder kødspisning for en selv-ødelæggende trend. Det er den desværre ikke kun.

.

hvad er mest klimabelastende?

Det er de færreste, der ved, hvilke fødevarer, der er de mest klimabelastende. På fotoet ses nogle af de mindst belastende. Hvis du vælger uforarbejdede, økologiske og plantebaserede produkter, er du næsten altid sikker på, at de forurener og belaster mindst.

Men mange ved ikke, hvilke fødevarer, det er klogest at vælge. Forbrugerrådet Tænk fik sidste år lavet en undersøgelse, der viste, at kun 2 ud af 1.144 personer kunne udpege de mest klimaskadelige fødevarer.

Kan du rangordne nedenstående fødevarer efter deres klimabelastning? (se svaret nederst i indlægget. Lav en lille gættekonkurrence med dit barn.

gulerod

tomater, danske

kyllingebryst

kartofler

leverpostej

banan

ost 45+

roastbeefpålæg

hummus færdigkøbt

avocado

røget makrel

.

lav en lækker grøn madpakke 

Leverpostej er et af danskernes absolutte yndlingspålæg.

Hvilken dansker er ikke flasket op med leverpostej? Det fede smørepålæg sidder nærmest i vores gener ­– og i al fald i vores blodårer – og har fyldt alt for meget i alt for mange madpakker i alt for mange år! Heldigvis findes der lækre og supersunde alternativer.

Denne plantebaserede opskrift er både fedtfattig, dyre- og klimavenlig – og så smager den skønt.

En anden fordel ved denne leve(r)postej er, at den er lynhurtig at tilberede, fordi den ikke skal bages.

.

leve(r)postej

100 g grønne eller brune linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

olivenolie

2 spsk snittede, friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 friskkværnet peber

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri fint.

Svits de tre ting i 2 spsk olie, indtil løgene er gyldne.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være grofthakket.

Hak valnødderne med en kniv og rør dem i postejen sammen med lidt olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Tilsæt lidt mere olivenolie, hvis du vil have en federe postej.

.

nøddepålæg med svampe

20 g tørrede Karljohansvampe eller andre tørrede svampe

4 spsk hakkede skalotteløg

1 spsk olivenolie

50 g finthakkede hasselnødder

½ økologisk citron

150 g silketofu eller plantebaseret smøreost

 

Læg svampene i blød i vand ½ times tid. Knug vandet af og hak svampene fint.

Svits svampe og løg i olien 5 minutter. Hæld 2 spsk udblødningsvand på panden og kog det ind ved høj varme. Afkøl svampene.

Rør svampene i tofuen eller osten. Tilsæt nødderne og smag til med lidt citronsaft, reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du vil have pålægget meget glat, kan du køre det i køkkenmaskinen.

.

ærter giver et fint pålæg

mad med ærtecreme

75 g mandler

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

2-3 tsk lys miso (fermenterede sojabønner)

3 spsk olivenolie

½ dl plantefløde

1-2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber, tamari

evt. reven peberrod eller mynteblade

ærteskud

 

Findel mandlerne i en foodprocessor. Tilsæt ærterne og purér dem.

Rør cremen med miso, olie og fløde. Tilsæt kun så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med citronsaft, salt, peber og evt. lidt tamari.

Desuden kan du smage til med reven peberrod eller hakkede mynteblade.

Pynt smørrebrødet med ærteskud eller mynteblade.

.

mindst klimabelastende med mest smag

gulerods- og løgspread med cashewnødder

250 g gulerødder

200 g løg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

50 g cashewkerner

½-1 dl indkogt appelsinsaft

citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

Skær gulerødderne i stave og løgene i kvarte. Læg dem i en bageform sammen med spidskommenfrøene.

Hæld olien over og vend rundt i grøntsagerne.

Sæt formen i en 180 grader varm ovn og bag grøntsagerne bløde, og løgene let brændte, ca. 35 minutter.

Findel cashewkernerne i en foodprocessor.

Purér også de bagte grøntsager, og rør kernerne i.

Smag godt til med appelsin- og citronsaft samt salt og peber.

.

en burger er altid super populær

En burger hører til børnenes absolutte favoritter. En burger er dog ikke så nem at transportere i skoletasken, men har du en  passende beholder, så prøv denne burger med majsbøf. Pak burgeren stramt ind i pergamentpapir, før den lægges i en madkasse, hvor den kan stå i spænd.

Burgeren er lagt sammen med en majsbøf, rødløg, agurkeskiver, mayo, spirer og ærteskud. Brødet er smurt med mayo smagt til med sennep (du kan også vælge tomatketchup).

Se opskrift på lækre burgerboller her.

.

mindst og mest klimabelastende former for pålæg:

gulerod, kartofler, banan, røget makrel, hummus, avocado, kyllingebryst, danske tomater, leverpostej, ost 45+, roastbeefpålæg

.

mere inspiration

Hvis du mangler flere ideer til lækre madpakker, har jeg udgivet tre bøger med forslag til pålæg til rugbrødsmadder og madpakkemad: “Den lille grønne for madpakkespisere”, “Grønt smørrebrød” og “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”.

“Den lille grønne for madpakkespisere” koster kr. 249,95 hos Saxo.com.

.

“Grønt smørrebrød” koster kr. 224,95 og fås i øjeblikket med 15% rabat hos Saxo.com. Opgiv rabatkoden KIRSTEN15, når du kommer frem til betaling.

.

“Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” koster hos Saxo.com kr. 249,95.

.

Share