Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forretterArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

avocado med rød ”kaviar” på ristet rugbrød

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

en lille forårsret

 

avocado med rød ”kaviar” på ristet rugbrød

4 spsk sesamfrø

2 store, faste avocado

citronsaft

4 spsk rød tangkaviar, læs om cavi-art her: www.cavi-art.dk

4 skiver rugbrød

friske urter: basilikum, små skud af skvalderkål, ramsløg etc.


Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande.

Del avocadoerne og tag kødet ud med en ske. Skær det i skiver og vend straks skiverne i citronsaft.

Hvis du har små metalringe, så læg skiverne lagvis i fire ringe. Drys med salt og peber mellem lagene.

Pres avocadoskiverne lidt sammen og servér dem på tynde skiver ristet rugbrød – eller giv rugbrødet til.

Læg en lille skefuld tangkaviar på hver portion, drys sesamfrøene på og pynt med grønt. Jeg har her valgt friske nye skud af skvalderkål.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

croque monsieur – på den sunde og lækre måde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

et stykke festligt smørrebrød

 

fransk klassiker

Croque monsieur er en klassisk fransk ret med skinke på hvidt brød, dækket med bechamelsovs med ost og grillet – gisp!

Ja, det lyder voldsomt, og jeg har derfor arbejdet lidt med en supersund og meget lækker grøn udgave af retten.

Croque monsieur kan serveres som frokostret eller som forret.

 

croque monsieur på vegetarisk

4 store skiver selleri på ca. 1 cm’s tykkelse

2 spsk citronsaft

4 æg

en håndfuld friske spinatblade eller grønne salatblade

4 skiver rugbrød

2 små røde æbler

4 spsk mayonnaise

2 tsk sennep

4 spsk hakkede valnødder

4 spsk hakket persille

 

Læg selleriskiverne i kogende vand tilsat citronsaft og kog dem 4 minutter. Afdryp og afkøl dem (med mindre du serverer retten varm).

Spejl æggene eller pochér dem: kom æggene et ad gangen i let kogende vand tilsat et par spsk eddike. Lad æggene simre 3-4 minutter.

Rist rugbrødsskiverne og fordel de grønne blade på de fire skiver rugbrød.

Læg en selleriskive på hvert stykke brød.

Skær æblet i tynde skiver og læg dem som rosetter på sellerien.

Smag mayonnaisen til med sennep og dryp mayonnaisen på selleri og æbler. Læg æggene øverst.

Drys med hakkede valnødder og hakket persille.

Retten kan serveres varm eller kold.

tip

Du kan udelade æggene.

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

bagte bolsjebeder m. peberrodsmayo og radisespirer

Skrevet af , Posted in forretter

bagte bolsjebeder m. peberrodsmayo og radisespirer

 

 

4 mellemstore stribede beder (eller almindelige røde)

6 spsk mayonnaise

reven peberrod (eller sennep)

citron

radisespirer eller karse

 

Rødbeder skal bage temmelig længe i ovnen, så det er praktisk og energibesparende at bage rødbederne samme dag, man bager brød eller postej.

Valnødderugbrød er lækkert som tilbehør til rødbederne, så lav evt. begge dele i ovnen samtidig.

Hvis du skrubber rødbederne helt rene, kan du spise skallen med. Den smager skønt!

Sæt rødbederne på en bageplade. Hvis du bager dem sammen med rugbrødet, så sæt dem i ovnen, når temperaturen er sænket til 160 grader. Bag rødbederne 40-50 minutter afhængig af størrelsen.

Smag mayonnaisen til med salt, peber, reven peberrod eller sennep og citronsaft. Du kan evt. røre lidt fløde i mayonnaisen – eller yoghurt.

Servér rødbederne med dippet og drys med friske grønne spirer.

Giv også gerne ristet rugbrød til.

 

Share