Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

forretterArkiv

mandag

23

februar 2015

0

KOMMENTARER

plantebøffer – fremtidens mad

Skrevet af , Posted in forretter

25. februar 2015

 

rødbedebøffer – mad for fremtiden

rødbedebøffer

Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal spise plantemad i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi alle begynder at indse den uomgængelige nødvendighed.

Det var glædeligt at læse Mogens Lykketoft i et interview fornylig sige, at vi ikke kommer uden om at nedsætte vores enorme kødforbrug i fremtiden. Det er helt nye ord fra den kant. Ellers er politikerne totalt berøringsangste. De vil godt tale om at begrænse bilkørslen, men de røde bøffer – der er en langt større klima-synder end trafikken – tør man ikke tage fra folk.

Heldigvis er plantebøffer et tilvalg og ikke et fravalg. Det kan man forvisse sig om ved at prøve nogle af de mange opskrifter på frikadeller og “bøffer”, der ligger her på bloggen. I dag vil jeg foreslå rødbedebøffer med ristede svampe.

Se opskriften her.

 

 


 

 24. februar 2015

 

blomkål på panden

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Jeg har en stor svaghed for kål. Jeg tror det er, som når andre bliver lækkersultne. Når jeg ser et blomkålshoved eller et spidskål, kan jeg allerede smage, hvilke vidunderlige retter jeg kan lave, og mundvandet løber!

Her er to af mine absolutte yndlinge, blomkålen og spidskålen, kommet på panden sammen med edamamebønner og andre gode ting. Med en sesamsovs til bliver det til en dejlig hverdagsret.

Se opskriften her.

 

 


 

23. februar 2015

 

fettuccine i godt selskab

pasta m nødder og broccoli.3
I Italien spiser man spaghetti som en af flere forretter. I Danmark er pastaretten ofte hovedretten, men portionen her er beregnet som en slags forret. Hvis du fordobler portionen, skulle den dog kunne udgøre en hovedret, gerne med en salat til, se nedenfor.

Du kan også bruge opskriften som den er og så servere en suppe først. Det kunne passende være en italiensk minestrone.

pasta m nødder og broccoli.2.

fettuccine m svampe og ristede mandler

20 g tørrede svampe (shiitake, rørhatte, kantateller), kan udelades

50 g smuttede mandler

olivenolie

100 g svampe, champignon, kejserhatte, kantareller eller andre svampe

4 forårsløg

4 fed hvidløg

150 g broccoli

200 g fettuccine eller anden pasta

evt. sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt eller citron

hård ost, evt. vegansk

 

Hvis du bruger tørrede svampe, så sæt dem  blød en times tid.

Del mandlerne og rist dem gyldne i 1 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Skær svampene i mindre stykker. Snit forårsløg og hvidløg.

Svits løgene i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt svampene og svits dem med 2-3 minutter. Bland broccolien i.

Kog imens pastaen ca. 8 minutter, afhængig af hvilken type, du bruger.

Tilsæt evt. lidt kogevand til svampene – eller kom ca. 1 dl fløde i stuvningen. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Afdryp pastaen og vend den i svampeblandingen. Drys med de ristede mandler og servér evt. ost til.

pasta m nødder og broccoli.4

 

giv fx en spidskålssalat til pastaretten

spidskålssalat m chili og koriander

 

Se opskriften her.

 

Share

lørdag

20

december 2014

0

KOMMENTARER

vegetarisk julefrokost: ideer til frokostbordet

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, julemad

.

julesild

Karry”sild” af aubergine er en lækker ret på frokostbordet, se opskriften her.

.

sprøde frikadeller eller “bøffer”

quinoabc3b8ffer

quinoabc3b8ffer-3

quinoabc3b8ffer-2


småretter til julefrokosten

Julens frokostbord kræver forskellige lækkerier. Jeg anbefaler disse quinoabøffer (eller frikadeller) sammen med Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, de amerikanske kartoffelfrikadeller, hash browns, og berømtemine  auberginer som krydder”sild”  – samt selvfølgelig nogle lækre salater. Dem kommer jeg tilbage til de næste dage.

stryhnpostej.jul.2

 

prøv også artiskokcreme …

artiskokcreme

Se opskriften her.

 

…  eller rødt cashewpålæg

cashewpålæg

Se opskriften her.

 

Share

søndag

14

december 2014

2

KOMMENTARER

grillede peberfrugter m gedeost

Skrevet af , Posted in forretter

man tager …

peberfrugter på fad

Fadet her ser sommeragtigt ud. Det er da også fotograferet i eftersommeren. Men julerødt er det. Der er hverken danske tomater eller peberfrugter i øjeblikket, men om godt et halvt års tid …

Indtil da må vi bruge de importerede, økologiske peberfrugter. Og vi SKAL jo også have C-vitaminer, så jeg har valgt at bruge peberfrugter til julemenuens forret.

 

peberfrugter lag-på-lag

peberfrugt m gedeost.2

med idé fra Claus Dalby

Denne lækre forret er efter idé af min gode ven, havemanden Claus Dalby (hvis du endnu ikke er i julehumør, så kig ind på Claus’ blog. Her finder du et “vældorado”af julepynt og juleblomster.

Claus kører ofte rundt i Europa for at fotografere haver. Undervejs spiser Claus på kroer og restauranter, og når han får noget rigtig lækkert, ringer han til mig og fortæller om godbidderne.

Denne ret stammer fra Holland, og jeg har forsøgt at genskabe den efter Claus’ beskrivelse, men da Claus så billedet, måtte han skuffe mig med, at det slet ikke var sådan, han havde fået den serveret. Ingredienserne er dog de samme, og jeg garanterer, at retten smager dejligt.

 

variationer

Peberretten serveres her på stykker af vandmelon, men melonerne er helt ude af sæson nu, så jeg foreslår at lægge peberfrugterne på et underlag af pære, se fotoet nedenfor. Man kan også blot servere peberskiverne uden underlag.

Retten er en smule arbejdskrævende. Til gengæld skal den helst laves dagen før serveringen. Vil du lave en lidt nemmere udgave, så rul peberstykkerne sammen med osten som små rør. Arrangér tre “rør” pr. person.

 

grillede peberfrugter m gedeost på bund af vandmelon

4 peberfrugter i forskellige farver

100 g blød gedeost (eller vegansk smøreost)

1 lille potte frisk basilikum, evt. også lilla basilikum

1/2 lille vandmelon eller 1 stor fast pære

 

Skær peberfrugterne igennem og fjern frøstole og kerner. Læg de halve frugter på en bageplade med den buede side opad.

Sæt peberfrugterne under grillen, til skindet er mørkt og bobler op. Læg frugterne i en plasticpose og lad dem afkøle.

Flå peberfrugterne og læg dem ovenpå hinanden i en dyb tallerken. Læg lidt pres på og lad gerne skiverne stå nogle timer eller natten over, så væden kan løbe fra.

peberfrugt m ged i tall.

Smør stykkerne af peberfrugt med ost og basilikumblade. Drys med lidt salt og friskkværnet peber mellem lagene. Læg stykkerne sammen. Det øverste lag skal være peberfrugt.

Lav to ”stabler”.

peberfrugt m ged.fremgangsm.

Læg de sammenlagte peberfrugter i let pres et par timer, så lagene bliver presset lidt sammen og mere væde løber fra. Sæt dem i køleskabet.

Skær fire ca. 1 cm tykke skiver af vandmelonen eller pæren. Du kan skære dem aflange eller runde efter smag og behag.

Læg skiverne på fire tallerkener. Skær fire skiver af den sammenlagte peberfrugt med en skarp kniv og sæt dem på underlaget. Drys med mere basilikum, evt. også blomster af lilla basilikum.

brug pære som underlag om vinteren …

peberfrugt på pære

…  eller vandmelon i sæsonen

peberfrugt m gedeost

Share