Denne salat med hvide, proteinrige limabønner er et dejligt supplement til hovedretter, der ikke er specielt proteinrige. Spis den fx sammen med de græske tomatbøffer.
Bønnerne leverer proteiner, valnødderne indeholder de gode Omega 3- og 9-fedtsyrer, og oliven indeholder enkeltumættede fedtsyrer. Alle tre typer fedtsyrer regulerer kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme.
.
valnødder styrker hjernen
Det er en god idé at inkludere mange valnødder i kosten. De kan nydes i alt fra brød, salater og hovedretter til kager og desserter.
Valnødden ligner en lilleput-hjerne, og man har altid ment, at nødden var god for hjernen. Nu har forsøg bevist, at valnødder rent faktisk kan forebygge degeneration af hjernen.
Senest har forskerne kigget på valnødder i forbindelse med tarmfloraen, og det ser ud, som om en gruppe molekyler, der kaldes urolithiner, der frigives ved tarmbakteriernes fordøjelse af valnødder, er gavnlige for vores celler og tarmens immunforsvar. Du kan læse om Tudsskriftet GT,undersøgelsen i det medicinske tidsskrift GUT.
Hvis du bor i Københavns-området, vil jeg anbefale dig at købe dine valnødder og valnøddeolie iLøs Marketi Saxogade i København. Jeg har tidligere nævnt butikken, hvor alt købes i “løs vægt”. Og helt specielt vil jeg sige, at butikkens valnødder fra Grenoble er af en helt særlig kvalitet, og også valnøddeolien er stærkt afhængighedsskabende!
.
bønnesalat med oliven, bladselleri og valnødder
(4 personer)
200 g limabønner (store hvide bønner) – eller andre bønner
4 stilke bladselleri
1 lille salathoved, fx radicchio
50 g valnødder
50 g oliven
1/2 dl hakket persille
1/2 dl hakket mynte
dressing:
5 spsk valnøddeolie eller olivenolie
3-4 spsk limesaft
1 spsk agavesirup
1 spsk sennep
salt, friskkværnet peber
.
Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand, 30-40 minutter. Bid i en bønne efter ca. 30 minutters kogetid. Lad gerne bønnerne mørne færdigt i kogevandet 5-10 minutter.
Afdryp og afkøl bønnerne.
Skær bladsellerien i skiver.
Snit salaten.
Hak valnødderne groft.
Bland bønner, bladselleri, salat, valnødder, oliven og de to slags urter.
Rør en dressing af olie, limesaft, agavesirup og sennep.
Smag godt til med salt, peber og evt. også sirup og/eller sennep.
Måske går mine højeste ønsker i opfyldelse ved valget på torsdag. For første gang har vi et parti, der kommer med visioner for en bæredygtig fremtid.Alternativet kommer med visioner, som SKAL veksles til handling, hvis vi skal kunne bo på planeten også i de kommende århundreder.
Vi må ud af den snævre egoistiske tanke om profit og vinding. Vi må dele: vi må deles om planeten, vi må deles om naturen, vi må deles om ressourcerne, vi skal lære medfølelse med dyrene. Vi skal have økologisk landbrug, vi skal have fritgående dyr, vi skal have giftfri mad, og vi skal have mange kødfrie dage.
Kun sådan kan vi bevare vores smukke klode. Valget er nemt! Husk at også Louis Pio mødte stor modstand, da han kom med de første tanker om at holde hånden under de fattigste, om at ville forbedre kårene for arbejderklassen. Pios visioner var grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag. Når tanker er tænkt, kan ting ske.
Læs i Mandag Morgen, at også videnskaben ville vælge Alternativet.
tre salater til madpakken – på opfordring
Jeg skriver mest om middagsretter, men frokosten er mindst lige så vigtig. Tit ender det med en klap-sammen-mad. Det er ikke særlig opmuntrende, og vi skal også forkæle smagsløgene midt på dagen, hvor vi har brug for en omgang optankning med vitaminer og proteiner. Det får man bedst fra friske salater. Og et godt stykke brød til skader ikke.
Salaterne nedenfor er komponeret, så de indeholder både masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og en god gang nydelse, håber jeg!
Jeg vil varmt anbefale powerfulde salater til frokost. De er langt sundere og mere delikate end livløst kødpålæg med masser af tilsætningsstoffer, der belaster kroppen i stedet for at give ny energi.
Her er tre salater med svampe, som er marineret på tre forskellige måder. Salaterne er blevet til, fordi min ven, grøntsagspusheren Peter, for nogen tid siden efterlyste svampe med interessante smagsnuancer, der ville egne sig til frokostsalater. Her er, hvad der kom ud af den opfordring. Spis gerne brød til!
Hvis du mangler mere inspiration til madpakken, er der mange flere ideer til lækker og sund frokostmad i min bog Den lille grønne for madpakkespisere.
tre powerfulde salater til frokost
spidskålssalat med linser og marinerede svampe
100 g linser
1 lille spidskål
2 tomater
lidt romescokål eller broccoli
1 portion tomatmarinerede svampe, se nederst på siden
dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk kryddereddike
1 fed hvidløg
2 spsk meget finthakket skalotteløg
evt. frisk eller tørret salvie
Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Snit den ønskede mængde spidskål fint. Skær tomaterne i terninger. Fjern kernerne.
Skær et par dl ”buketter” af romescokål eller broccoli. Overhæld evt. kålen med kogende vand.
Bland linser, spidskål, tomater, romescokål og svampe.
Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg, skalotteløg og evt. lidt hakket frisk salvie eller smuldret tørret.
Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
regnbuesalat med kapersdressing
rødbedesalat m ærter, majs og marinerede svampe
350 g rødbeder
100 g ærter, evt. frosne
100 g majs, evt. frosne
1 portion karrymarinerede svampe, se nederst på siden
karse
dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk limesaft
1 fed hvidløg
2 spsk hakkede kapers
Kog rødbederne møre og afkøl dem. Flå rødbederne og skær dem i små terninger.
Tø ærter og majs op, hvis du bruger frosne. Bland de tre slags grøntsager med de marinerede svampe.
Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og hakkede kapers.
Smag dressingen til med salt og peber og evt. et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med karse.
2 x bønner med sennepsdressing
salat med limabønner og marinerede svampe
150 g store limabønner
150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)
2-3 stilke bladselleri
1 portion spidskommenmarinerede svampe, se nederst på siden
50 g sorte oliven
frisk timian
dressing:
4 spsk olivenolie
2 spsk citron- eller limesaft
1-2 tsk sennep
1 fed hvidløg
2 tsk tørret timian
Kog bønnerne møre i rigeligt vand, ca. 30 minutter. Bid i en bønne undervejs for at mærke, når den er mør. Afdryp og afkøl bønnerne. Bland dem med de grønne, optøede edamamebønner.
Skær bladsellerien i skiver og vend dem i salaten sammen med de marinerede svampe, sorte oliven og frisk timian.
Rør en dressing af olie, citronsaft og sennep. Tilsæt presset hvidløg og timian. Smag til med salt, peber, sennep og måske et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere frisk timian.
svampe med smagsoptimering
marinerede svampe
250 g svampe
karrymarinade:
1 tsk karry
1 spsk reven ingefær
2 spsk olivenolie
2 spsk limesaft
spidskommenmarinade:
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 spsk limesaft
2 tsk spidskommenfrø
evt. lidt chili
tomatmarinade:
2 spsk tomatpuré
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 tsk tørret salvie
Marinerede svampe er en god ingrediens i salater. For at give svampene karakter, har jeg lavet tre forskellige marinader, som jeg har smurt på svampene, før de er bagt i ovnen.
Rør den eller de valgte marinader sammen. Smag dem til med salt og peber.
På billedet har jeg skåret svampene i skiver, men faktisk bliver de bedre, hvis de bevares hele. Smør marinaden på begge sider af ”hattene” og læg dem med den runde side nedad i en smurt bageform.
Sæt svampene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter og lad dem afkøle.
Skær svampene i skiver eller i kvarte, før du blander dem i salaten.
Hvis du ikke marinerer svampene, så steg dem i lidt olie. Alle svampe indeholder giftstoffer i varierende mængde, men i spisesvampe neutraliseres giftstofferne, hvis svampene varmebehandles.
Hvis du vil printe opskrifterne ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.
. små hapsere til sommerfesten Glædelig midsommer! Der er mange ting at fejre, det kan være de nyudklækkede studenter, men det kan også være glæden […]
. grøntsagernes gavmilde guder svæver over Odsherred – eller er det Søren Wiuff? Om nogle få dage er det midsommer! Som altid må jeg knibe […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy