Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

mandag

19

december 2022

2

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 19: noget rødt og hvidt der varmer

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, julemad, supper

.

julesuppen er landet

Julesuppen er cremet og fløjlsblød – og får smag af sødlige æbler og stærk peberrod.

Det er igen sellerien, der leverer. Denne enormt anvendelige knold er genial til både supper, hovedretter, tilbehør og pålæg.

.

få, enkle og billige ingredienser

Hvis julebudgettet er ved at være overskredet, er denne suppe svaret. Her er selleri, jordskokker, æble og peberrod. Det er mad til en pris, de fleste kan klare.

.

selleri, æble og peberrod – go’e gamle venner

Selleri, æble og peberrod er ingredienser, vi har spist i Danmark i århundreder. De voksede i klosterhaverne, i herregårdshaverne, i bøndernes haver – og i de fattiges små jordlodder.

Jeg synes, der er noget hyggeligt ved at spise mad, der har groet i dansk jord i århundreder – ikke  mindst her i juletiden. Her er en suppe i øvrigt en dejlig  afveksling til al den tunge julemad.

.

rødt og hvidt

Og så er suppen oven i købet rød og hvid som julemandens dragt. Den skal koge omkring 10 minutter, så elmåleren når ikke at løbe amok.

Den lille bolle på tallerknen er en glutenfri kernebolle.

.

sellerisuppe med æbler og peberrod

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 laurbærblade

4 spsk olivenolie

300 g renset selleri

2 stængler bladselleri (kan erstattes af mere selleriknold)

200 g jordskokker eller kartofler

2 æbler

ca. 1 l grøntsagsbouillon

reven peberrod efter smag

salt, peber, citronsaft

timian og/eller persille

.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien sammen med laurbærbladene, til løgene er bløde. Skær selleriknolden i små terninger. Skær bladsellerien i skiver.

Skær jordskokker eller kartofler samt et af æblerne i små terninger.

Kom alle grøntsagerne i gryden og tilsæt ¾ l grøntsagsbouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 10 minutter.

Afkøl suppen lidt og fjern laurbærbladene.

Purér suppen.

Smag godt til med reven peberrod, salt, peber og citronsaft.

Varm suppen igennem og servér den portionsvis med terninger af det sidste æble samt et drys persille og/eller timian.

Du kan også sætte en smule olivenolie på suppen.

 .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

.

Share

søndag

18

december 2022

0

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 18, den søde finale

Skrevet af , Posted in desserter, julemad

.

glædelig hvid dessertjul

Hvis traditionerne skal følges, kommer man ikke uden om risalamande juleaften. Om det er den lidt tunge dessert, der lokker, eller det er håbet om at finde mandlen og dermed få den eftertragtede mandelgave, er uvist.

Jeg har aldrig været vild med denne risdessert. Ikke før jeg for første gang selv lavede denne udgave kogt på vand og med pisket plantefløde. Jeg synes desserten får en anden lethed. Nu kan du selv efterprøve det!

 

hvad med mandlen – og risen?

I Centralasien, fx i Uzbekistan hvor fotoet er taget, bugner det med mandler, nødder og kerner. Men mandler er en omdiskuteret fødevare her langt mod nord, fordi den i nogle områder af verden kræver meget vand. Det er dog dråber i havet i forhold til kødproduktion.

Og der er slet ingen grund til at have dårlig samvittighed over mandlen i risalamanden, men det er muligt, at vi i fremtiden bliver nødt til at opfinde en anden tradition for juledessert. Risalamanden laves som bekendt med ris, og det er et andet, stærkt klimabelastende produkt.

.

hvorfor spiser danskere ris i en dessert?

Men hvordan i alverden fandt vi i Danmark på at servere en tung risdessert som afslutning på en af årets mest voluminøse middage? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel (og mandler) dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Og også nissen, som man skulle holde sig gode venner med, har langt tilbage i historien fået risengrød til jul.

Men så skulle det være ekstra fint! Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs og mandler. Måske fik den derfor et fransk navn: risalamande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk og noget, vi skal spare på. På vore breddegrader bør vi atter se på ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende, og ofte transporteres ris over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året! Det er det, vi spiser alle de andre dage på året, der virkelig belaster kloden. Så nyd risalamanden – trods alt!

risalamande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar soja- eller havrefløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 ..

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere risalamanden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér risalamanden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

.

Share

lørdag

17

december 2022

0

KOMMENTARER

den grønne julekalender, luk op for låge nr. 17: har du fod på jule”stegen”?

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

.

potpourri over den plantebaserede “steg” til juleaften

Se opskrift på valnøddepateen her.

.

Har du styr på middagen juleaften? Hvis ikke, er her en række forslag til årets store middag.

Julemiddagen er årets højdepunkt i mange familier. Traditionerne er nagelfaste: and, gås eller flæskesteg. Og dog: i disse år vil der i mange familier være gæster, som er blevet vegetarer eller veganere. Ofte vil det være en søn eller datter eller deres kærester, som tager klimakampen alvorligt og dropper kødet. Andre har indset, at man ikke kan pine og plage dyr for at spise dem.

Det kan være en udfordring, hvis man altid har spist traditionelt. Men netop juleaften bør maden ikke udgøre et problem, og det kan man undgå ved at servere (eller måske selv medbringe) noget, der ligner det, resten af selskabet spiser.

Det kan være en plantepostej, en -paté – eller måske en bagt selleri a la Hasselback eller farseret butternut squash. Husk at lave rigeligt. Det er min erfaring, at alle gerne vil smage plantemaden, og det kan være med til at vise de traditionelt spisende, at disse lækre sager ikke er farlige men særdeles velsmagende!

Her er et lille udvalg af postejer og pateer, der er velegnede som julemad.

.

mandelpostej 1

Jeg har gennem årene udviklet mange forslag til julemiddagen. Ikke mindst hovedretter med mandler, som jeg synes er rigtig julede. Her er en af mandelpostejerne.

Se opskriften på postejen her.

.

julepaté med rosmarin

Rosmarin giver en helt speciel og lidt julet smag til denne paté.

Se opskriften på pateen her.

.

postej med tangbacon og svampe

Denne postej er nok mest velegnet til julens frokostbord. Dér vil den til gengæld vække glæde, tror jeg. Og kender du ikke tangbacon, er her en god lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprøde, let røgede “bacon”.

Se opskriften på postejen her.

.

Jan Oskars julepostej

Denne postej har jeg fået opskrift på fra Jan Oskar, som derfor har givet navn til retten. Det er faktisk blevet en af mine egne yndlinge. Postejen er velegnet både til middagen juleaften og til julens frokostbord.

Se opskriften på postejen her.

.

gulerods- og bønnepaté

Denne paté skiller sig lidt ud fra de øvrige med sin orange farve.

Se opskriften på pateen her.

.

mandelpostej 2

Her er en af mine ældste opskrifter på mandelpostej. Den er med tiden blevet lidt af en klassiker.

Se opskriften på postejen her.

.

Hasselbackselleri

Denne bagte selleri med sprød overflade og masser af julesmag opfandt jeg for et par år siden. Og den er virkelig blevet en succes hos mange. Nogle af mine kolleger har sågar taget den på deres repertoire, og større kompliment kan man ikke få.

Se opskriften på sellerien her.

.

julestegen 2022

Måske har du allerede besluttet dig for dette års julesteg: farseret butternut squash med sprød tofu.

Ellers se opskriften her.

.

hvis du mangler endnu flere ideer til jule”stegen”

Hvis du stadig synes, du mangler inspiration til julemiddagen, er der masser af opskrifter på “hakkemad” i min seneste bog, som også er en god julegave til den, der gerne vil leve dyre- og klimakærligt.

Læs mere om bogen her.

Bogen fås hos boghandleren eller hos internetboghandlen Saxo.

.

Share