Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

onsdag

14

januar 2015

0

KOMMENTARER

januar er suppemåned – italiensk fattigmandssuppe

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

15. januar 2015

 

en hel italiensk middag

spinatlasagne

Denne lasagne med spinat og svampe er bloggens absolut mest populære ret. Hvis du har lyst til at lave en hel italiensk middag, er det en god idé at starte med ribollitaen nedenfor – eller måske en anden klassisk, italiensk suppe, minestrone.

Se opskriften på lasagnen her.

 

 


ny bagebog på vej

grydebrød forside

Nu er efterfølgeren af “Verdens bedste brød”, der udkom sidste år, på vej ud i butikkerne. Rigtig mange mennesker har taget den supernemme bagemetode til sig, og bogen blev nærmest revet ned af hylderne. Derfor bad forlaget mig om at lave en udvidet udgave.

“Det æltefri grydebrød” indeholder dobbelt så mange opskrifter som “Verdens bedste brød”.

Læs mere om bogen her.

 


januarmad: en klassiker fra Italien

ribollitta.3

fattigmandssuppe som hovedret

Denne suppe stammer så at sige fra de riges bord. Den er opstået for adskillige hundrede år siden Italien fra adelens rester, som tjenestefolkene kogte til en suppe. Man kan roligt tale om smuler fra de riges bord.

Det gør dog ikke suppen mindre interessant. Tværtimod. Her er masser af guf i form af mange slags grøntsager, bønner og grillet brød. Suppen er således velegnet som hovedret.

Læs hele historien om suppen her.

 

grønkålsblade m tekst

I den klassiske italienske ribollita bruges den kål, der hedder cavola nero eller sortkål. Den kål fås nu i Danmark under navnet palmekål. Jeg har brugt halvt af hvert af vores lokale grønkål og palmekål til suppen. Det er sortkålen eller palmekålen, der gør suppen meget mørk. Du kan også bruge savoykål.

 

ribollita – italiensk fattigmandssuppe

ribollitta.1

Se opskriften her.

 

Share

torsdag

19

februar 2015

2

KOMMENTARER

bagt butternut med spicy jordnøddesovs og ris

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en mild grøntsag får modspil

bagt-butternur-4

Den aflange, orange butternut squash hører til græskarfamilien Cucurbitaceae og er dermed et græskar. Butternut’en er meget mindre kendt end hokkaidogræskarret, men ses dog nu jævnligt i butikkerne. Hvis du ikke kan finde butternut’en, kan du bruge hokkaido i stedet.

Men hånden på hjertet: hverken græskar eller squash har alverdens smag i sig selv. Til gengæld er de smukke og se på, og så er de sunde med et godt indhold af A- og B-vitaminer samt mineraler som kalk og magnesium.

Jeg synes en hovedret med græskar er en dejlig variation til alle de mere kendte grøntsager, og det viser også, at græskar kan bruges til andet end en suppe.

Og man kan sagtens ”spice” butternut’en op, så den bliver til en lækker ret. Jeg har valgt af bruge den indonesiske jordnøddesovs, satay, og en yoghurtsovs.

Som tilbehør foreslår jeg kulørt ris med pistacienødder.

bagt-buttternut-2bagt-butternut-1


bagt butternut squash m spicy jordnøddesovs og ris

200 g brune ris

1 stor butternut squash eller 2 mindre

olivenolie

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

25 g pistacienødder

jordnøddesovs:

5 spsk jordnøddesmør

1 spsk meget finthakket skalotteløg

1 fed hvidløg

frisk revet ingefær efter smag

frisk eller tørret chili efter smag

evt. 1 stilk citrongræs

2-3 spsk tamari

citronsaft

yoghurtsovs:

2 1/2 dl yoghurt, evt. vegansk

2 fed hvidløg

1 bdt persille

bagt-butternut-squash

Sæt først risene over: kog risene i godt dobbelt mængde vand 30-35 minutter.

Skær græskarrene igennem på langs. Fjern kernerne og læg græskarrene på en bageplade. Pensl græskarrene med olie og drys med lidt salt.

Sæt græskarrene i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter.

Lav imens sovsene:

Rør jordnøddesmørret med skalotteløg, presset hvidløg, reven ingefær, hakket chili og tamari. Tilsæt vand, så sovsen bliver tilpas flydende. Rør kun en spsk vand i ad gangen, da sovsen ellers kan blive for tynd.

Smag til med citronsaft, tamari, chili, ingefær og sukker.

Rør yoghurten med presset hvidløg og smag til med salt og peber. Hak persillen og rør den i yoghurten.

Hak peberfrugterne (fjern frøstole og kerner) og postacienødderne. Rør begge dele i den kogte ris. Tilsæt et drys salt og peber.

Servér de bagte græskar med de to sovse og risene separat.

 

alternativ servering

bagt-butternut-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det bagte græskar kan også serveres i “højden”. Skær græskarret i tykke skiver og sæt dem på et spyd. Hæld lidt af sovsen over og servér resten til.

Især børn vil synes det er sjovt at spise græskar på spid.

 

Share

torsdag

22

januar 2015

4

KOMMENTARER

thailandsk nudelsuppe – Guay Teow

Skrevet af , Posted in rejser, supper

en hilsen fra det thailandske gadekøkken

image

thailandsk nudelsuppe – Guay Teow

1 “lag” tynde risnudler

6-8 fed hvidløg

1 spsk kokosolie

2 forårsløg

8-10 dl grøntsagsbouillon

ca. 1/2 tsk sukker

2 spsk vegetarisk fiskesovs

150 g bønnespirer

frisk koriander

saltede, hakkede jordnødder

tørrede chiliflager

 

Læg risnudlerne i blød. De helt tynde skal blot udblødes et kvarters tid. Brede nudler skal stå lidt længere – eller lad dem udbløde i meget varmt vand.

Hak hvidløgene meget fint. Varm olien op i en wok eller gryde og svits hvidløgene for god varme, indtil de er gyldne og sprøde. Fjern hvidløgene fra wokken.

Snit forårsløgene fint.

Bring bouillonen i kog, tilsæt sukker og fiskesovs. Smag til. Vend forårsløg, bønnespirer og de udblødte nudler i den kogende suppe. Varm det hele igennem og hæld straks suppen i fire serveringsskåle.

Drys med hakket koriander, evt. lidt frisk hakket forårsløg, hakkede jordnødder og ristede hvidløg. Giv den tørrede chili til separat.

 

tip

I stedet for at riste hvidløgene selv kan du i orientalske butikker købe små breve med tørrede, ristede hvidløg.

 

mere thaimad

Thailand.cover

Hvis du har fået lyst til mere thaimad, så kig i min bog: “Vegetarisk køkken. Thailand – med en mundsmag af Laos og Cambodia. Papirudgaven er ganske vist udsolgt, men bogen kan købes som E-bog hos Saxo.

 

Share